Fra vor Brevkasse.
I Anledning af Estrups Forslag om Brændevinsskatten har der, som bekendt, fra flere Sider været debatteret meget om ”Fattigmandens Snaps”, men har De set eller hørt nogen Udtalelse angaaende Fattigkvinden? omendskønt det vist sjældent kan paavises, at hun er med at drikke Snapsen, kommer hun dog som Regel efter omtalte Forslag med til, om end indirekte, at betale Skatten. Jeg har ikke hørt en Røst løfte sig mod denne Hensynsløshed. Det er jo ikke noget nyt, at Kvinden ikke er en Faktor, Manden regner med, naar han lovgiver, men vi Kvinder burde vist ogsaa protestere mod slig Behandling. Først maa Kvinderne lære ej alene at nøjes med Mændenes kønne Ord, naar de ser, at Mændene Gang efter Gang ikke ved deres Handlinger tager skyldigt Hensyn til Kvinderne og dernæst synes jeg, maa Kvinderne tage sig sammen, følge med og vise deres Interesse for alt, hvad der vedrører Samfundet, ej alene, hvad der specielt vedkommer Kvinderne, saa Mændene kan faa Øje for, at Kvinden ikke længer kan eller vil nøjes med Koketteri og pæne Talemaader, at hun er mere end en Flane, en Pyntedukke eller en dum Gaas, uden dette kan Kvinden ikke gøre Fordring paa Agtelse og skyldig Hensyntage fra Mandens Side. For at en Moder ikke uden Grund skal klage over sin Søns Hensynsløshed mod sig, maa hun først og fremmest være Agtelse værd, og dernæst maa hun opdrage sin Søn med Blik for, hvad der er agtværdigt og retfærdigt. Det er dog vist nærmest Kvinden som Slægtens Moder, der væsenlig er Mandens Opdrager, og ikke omvendt. Historien viser jo ogsaa, at næstet alle de bedste mænd har i særlig Forstand haft ædle Mødre, dette maa, mener jeg, Kvinden lære at forstaa staa, at som hun har den største Indflydelse paa, bærer hun ogsaa det største Ansvar for Mandens moralske Opdragelse, før hendes Tilstand kan blive en anden, og hun kan vente, der bliver taget Hensyn til hendes berettigede Krav.
Fyen.
