Naar unge Piger vil noget.
Paa Grevinde Danners Stiftelse Jægerspris, der som bekendt antager sig Plejebørn, der efter Stifterindens Ønske skal oplæres til Tjenestepiger, opdroges en lille Pige ved Navn Julie Hegelund. Hun nærede i sit stille Sind det ugudelige Forsæt at blive: Glarmester, særlig var det de kulørte Mosaikruder, for hvilke hun nærede den mest brændende Kærlighed. Da hun saa som Voksen kom til Hovedstaden og skulde søge Plads som Tjenestepige, kunde hun ikke overvinde sin syndige Tilbøjelighed for Mosaikruder og slap med Løfte om ikke at ville være Glarmester ind i Hr.
Duviers store Værksted paa Vesterbro som Arbejderske ved Blyindfatningen i Mosaik til Kirkeruder. Men Julie Hegelund var fiks til sit Arbejde, akurat og pertentlig, fik aldrig sit Arbejde kasseret og ødelagde saa godt som aldrig et Stykke Glas; thi hendes lette Haand og hendes Tænksomhed hjalp hende.
Hun havde kun én Fejl, hun vilde lære mere og meget mere. Dette kunde Hr. Duvier ikke indlade sig paa; hun maatte ikke aflure Fagmand deres Kunst, og hun fik sin Afsked med den Motivering, at kun den, der havde lært arkitektonisk Tegning, kunde gaa videre.
Hvad skulde den unge Pige gøre? Hun fandt paa Raad; hun tog Tjenestepigeplads, en Plads til 4 Kr. maanedlig mod, at hun fik Frihed, til at gaa bort nogle Timer daglig. Hun fandt en Tegnelærer, som hun betalte de 4 Kr., og med et sandt Raseri og en aldrig svigtende Arbejdsomhed holdt hun strænge 6 Maaneder ud. Saa maatte hun have Løn, thi net og pæn maatte hun dog være klædt. Hun tog derfor Plads som Stuepige, hvor hun fik høj Løn, 14 Kr. maanedlig, og nu kom hendes Tøj i orden, takkets være hendes Snilde til at lappe, sy om og pynte op paa de gamle Kjoler, thi Penge skulde der spares op til Tegnelæreren, og saa atter efter 1 Aars Forløb med Flid og energi til en lavt lønnet Plads og Fritid til Tegning, og endelig mente hun at staa paa det Standpunkt, at hun kunde ansætte hos Glarmesteren.
Men nu var alle Døre lukkede.
En Kvinde vilde være Glarmester, hvor forfærdeligt! - De Steder, hvor man ikke smækkede Døren i efter hende, talte man Alvorsord om, hvor umoralsk! - Vilde virkelig en ung Pige staa, i nybyggede Lokaler alene med Haandværkere, muligvis paa høje Trappestiger o. s. v. Det nyttede ikke at den lille Julie slet ikke vilde tro at Mandfolkene var saa slemme, at de vilde gøre hende fortræd. Hun vilde være flittig og flink som en Læredreng.
Det hjalp slet ikke, thi Glarmesterforeningens Medlemmer var enige om ikke at optage kvindelige Lærlinger.
Men Julie Hegelund turde ikke spilde sin Tid; hun var nu 22 Aar, meget gammel, syntes hun, saa vilde hun dog i det mindste tegne, blot hun kunde komme et Sted, hvor hun kunde faa fri Undervisning. Saa henvendte hun sig til teknisk Skole, men den var kun for Mænd. „Hvor gerne jeg vil” sagde den venlige, elskværdige Forstander Thalbitzer, saa kan jeg ikke tage kvindelige Elever, men Klejns Tegneskole,” den oplærer Kvinder i Kunsttegning, og den faar Tusinder, mange Tusinde Kr. om Aaret af Stat og Kommune. - Der var Julie Hegelund da vis paa at faa fri Undervisning. Men Forstander Klejn svarede kort og godt: De maa først betale 10 Kr. om Maaneden et halvt eller helt Aar, og saa faar De maaske alligevel ikke Friplads. Saa igen paa Jagt efter fri Tegneundervisning, men forgæves. Nu maa det dog siges, til Ære for Forstander Ussing paa Jægerspris, at da han fik Nys om lille Julie Hegelunds overmenneskelige Anstrængelser, tog han ind til København for muligen at give den unge Pige en hjælpende Haandsrækning. Dr. Ussing henvendte sig derfor til Glarmester Duvier med Forespørgsel om sligt Arbejde, men fik det lidet trøstelige Svar af den erfarne Fagmand, at det var en Bestilling, der mindst af alt egnede sig for Kvinder og særlig for den lille sarte og fintbyggede Julie Hegelund.
Paa dette Punkt staar i Øjeblikket vor lille Veninde. Lidt Penge har hun sparet op fra sin vellønnede Plads hos Dr. Stage. Hun har nu lejet et Værelse i Dannebrogsgade 46 Stuen i Sidehuset, og vil modtage Bestillinger paa Mosaikruder. Hun har allerede faaet en. En Læge hun en Gang konsulterede, lovede hende den Gang, at han, hvis hun, satte sin Plan igennem, vilde købe hendes første Arbejde. Han havde glemt sin lille Patient, men han holdt sit Ord, da hun forleden fortalte ham sin temmelig dristige Plan, og han bestilte et Fag Vinduer.
Men, ikke sandt, vil der vel nok blandt vore Læsere findes en eller anden dygtig Tegner, der vil give hende gratis Undervisning; thi hendes største Sorg er, at hun ikke kan komme til at lære nok. Hendes Prøveruder vil, saa hurtigt hun kan faa nogle lavede, overbevise Kunderne om, at om hun end ikke er en fuldendt Kunstner, saa kan hun lave nydelige Mosaikruder, der jo nu bruges i talrige Huse som Jalousier.
Skulde der findes nogen, der særlig vil interessere sig for at hjælpe den unge Pige til videre Uddannelse her hjemme eller i Udlandet saa vil alle nærmere Oplysninger om hende kunde faas hos Frøken Aggersborg, Sortedamsdossering 99, Ø., eller hos dette Blads Redaktør, Johanne Meyer, Naboløs 4.
