Fra vor Brevkasse.
Kære Fru Meyer!
I vor Tid bliver det tit sagt, at Kundskab er Magt, mon det nu ogsaa ubetinget er rigtigt? Synes De ikke, man hellere maatte sige: Kundskaber er gode, ja nødvendige Redskaber? Thi i hvilket Maal Kundskaberne vil komme den til Gode, som har tilegnet sig dem, beror sikkert først og fremmest paa Vedkommendes personlige Evner og Indhold, om han vil og kan bruge sine Kundskaber. Det kan ganske vist være svært, næsten en Umulighed, hvilket jeg kender af egen Erfaring, for den, som kun har faaet en liden Part af disse Redskaber, at fremsætte sine Tanker og gøre sine Evner frugtbringende, men paa den anden Side har jeg ogsaa iagttaget, hvorledes mange kundskabsrige Mennesker tit kun har udfoldet en ringe Virksomhed, og ofte undret mig over, hvorledes mangen en Eksamenskandidat kan fremføre det utroligste Vaas, værst har det altid forekommet mig, naar saadan en „tom Tønde” har buldret paa det religiøse Omraade. Jeg tror ikke, at saadan en næsten blot og bar opblæst Kundskabsboble magter, men mangler meget i at udfylde sin Plads som et nyttigt og gavnligt Samfundsmenneske. Da det altsaa efter min Mening kommer an paa, om et kundskabsrigt Menneske magter at bruge sine Kundskaber, tror jeg sikkert, at det var bedst, om Kundskaber saa vidt muligt blev afpassede efter Vedkommendes Tarv, og derved saa mange Mennesker som muligt kom paa deres rette Hylde baade i Aandens og Haandens Verden, men her spærrer vore nuværende Samfundsforhold atter Vejen for mange, ikke mindst for Kvinderne.
