Meddelelser.
Kvindelig Fremskridtsforening holder offenligt Møde Mandag den 12. Marts Kl. 8, Vestergade 9. Frøken Helene Berg vil tale om den lovbeskyttede Usædelighed. Ikke-Medlemmer betaler 10 Øre.
Som Gave har Foreningen modtaget 770 Eksemplarer af „Menneskelige Svagheder” af Hr. Konsul Jul. Stürup.
„Smaabørns Vel” udsender i disse Dage Opfordring om Bidrag, da det er gaaet denne Forening som andre, at Bidragene i Aar er indkomne sparsommere end ellers. Foreningen virker, som bekendt, især ved at give Klæder og Mælk til Børn i fattige Hjem, men da den tillige yder Sygepleje, og denne Vinter, som vi alle desværre véd, har bragt mere end sædvanlig Sygdom, er Trangen tilstede i fuldeste Maal. Foreningen plejer i Februar at afholde en Aarsfest, men har i Aar foretrukket at sløjfe denne og i Stedet derfor direkte at henvende sig til Publikum, hvem vi anbefale denne Sag paa det bedste.
Forstanderinden for Smaabørns Vel, Fru Generalinde Harbous energiske Bestræbelser for hendes udmærkede Sag bør ogsaa blandt Kvinder finde stærk Tilslutning. Bidrag modtages af alle Komiteens Damer, samt paa Foreningens Kontor, Gotersgade 52.
Læsernes Opmærksomhed henledes paa Avertissementerne.