Kvindernes Udstilling.
I et sildigt Nattemøde blev da Bevillingen til Kvindernes Udstilling sat under Debat og de 15,000 Kr. tilstaaet denne med 49 Stemmer mod 25. Efter et anstrengende Arbejde med Finanslovens talrige Sager fra Kl. 1 Middag til Kl. 1 Nat var det ikke underligt, at der hvilede en vis Mathed over Forhandlingerne, og særlig kølig forekom os Tingets Forhandling om Kvindeudstillingen, saa der selvfølgelig ikke kunde være Tale om at sætte Summen op til de forlangte 20,000 Kr., som Flertallet i Finansudvalget med ægte dansk Smaalighed havde nedsat til 15,000 Kr. Dette faldt da ogsaa en Del af Tingets Medlemmer vel smaatskaaret; selv vor arge Modstander i denne Sag, Hr. Christensen Stadil, fandt dette lille Træk vel smaatskaaret, naar der endelig skulde bevilges Penge til Kvindernes Udstilling.
Er man i Tvivl om, at Kvinderne kan lave en anselig Udstilling, bliver denne dog ikke overvundet ved at gøre dem deres Arbejde mere økonomisk vanskeligt, og Betingelsen, hvortil Statens Bevilling er knyttet, nemlig at Komiteen selv skaffer 35,000 Kr., er dog ganske haard, skønt det høje Ting dog her viser Tillid til Kvindernes Skaberevne.
Ordføreren, Hr. Neergaard, lagde for, og sagde om Udstillingen: Jeg skal blot minde om, at det her drejer sig om en Efterligning, om De vil, af den Kvindeudstilling, som fandtes i
Chikago-Udstillingen, og som vist nok med Rette blev anset for at være den mest vellykkede i hele Chikago-Udstillingen eller i alt Fald den, der havde den største Betydning. Denne Udstilling tænkes bygget efter ganske samme Plan og tænkes at skulle blive en Paavisning af, hvad Kvinder formaaede at udrette i Fortiden, og hvad de har udrettet i Nutiden, altsaa dels en sammenhængende historisk Udvikling, hvorved Kvindearbejdet kulturhistorisk skulde belyses - dette har jo nærmest teoretisk Interesse - og dels en Fremstilling af Kvindearbejdets Standpunkt i Nutiden, som viser, hvad Kvinderne nu kan udrette. Den skulde omfatte de mest forskellige Omraader af kvindelig Virksomhed, de mest forskellige Afsnit, de forskelligste Arter af kvindelig Kunst, Haandværk og Industri, hvad der er udrettet af kvindelige Pædagoger, dels gennem det Undervisningsmateriel, de har frembragt, dels gennem det Undervisningsmateriel, der i det hele taget benyttes ved Kvindeundervisning og ved Pigeskoleundervisningen, en Fremstilling af Sløjd, særlig indrettet for Kvinder, kort sagt, man skulde af danne Udstilling faa en omfattende og fyldig Fremstilling baade af, hvad der er udrettet af, og hvad der er udrettet for Kvinder. Der fremkom jo ved 2den Behandling den Indvending, særlig fra det ærede Medlem for Ringkøbing (I. S. Christensen), at der ikke var nogen Grund til nogen saadan Udstilling for Kvinder, Kvinderne kunde jo deltage i Mændenes, i de almindelige Udstillinger, lige som de i det hele taget deltager i Mændenes Arbejde; men jeg tror ikke, at det ærede Medlem har set ganske rigtigt paa den Sag, jeg tror, det har sin Betydning for en videre Udvikling af Kvindens Dygtighed paa de forskellige Arbejdsomraader, netop at der kommer en saadan særlig Udstilling, som viser, hvad Kvinden kan virke paa de forskellige Omraader. Jeg tror, at Kappelysten derved vækkes yderligere, der er jo en ikke ringe Fællesbevidsthed mellem Kvinderne, en ikke ringe Stolthed mellem de bedste af dem over, hvor vidt de har bragt det nu, og hvor meget de har udrettet.
En særlig Udstilling, naar den er hensigtsmæssig ledet, og naar det, der fremstilles paa den, bliver, i alt Fald for Størstedelen, gode og velforarbejdede Ting - hvad jeg tror, det vil blive - tror jeg, vil anspore dem videre til at udvikle den Fagkyndighed paa saa mange Omraader, der tidligere laa uden for Kvindens Arbejdsfelt. Det viste sig ogsaa ved Udstillingen i Chikago, at Kvindernes Udstilling blev studeret grundigere og omhyggeligere end nogen anden, og navnlig havde den stor praktisk Betydning, idet den gav Anledning til, at de Arbejder blev eftergjorte og efterlignede i et større Omfang end noget andet af det, der var udstillet. Som man ser, har flertallet stillet et Underændringsforslag til Indenrigsministerens Forslag. Udvalgets Forslag har til Hensigt at sikre Statskassen saa meget som muligt over for Udstillingen. De Anker, der fremkom mod Bevillingen i den Form, i hvilken den blev foreslaaet sidste Dag, gik for en stor Del ud paa, at det ikke var sikkert, at Beløbet kun medgik til Dækning af et eventuelt Underskud, og at det ikke var sikkert, at der af Komiteen for Udstillingen blev udfoldet nogen egentlig selvstændig Virksomhed med Hensyn til selv at skaffe Midler til Veje. Disse Indvendinger har man særlig søgt at imødegaa ved den Affattelse, Flertallet foreslaar. For det første vil De se, at der foreslaas at give 5,000 Kr. til Forberedelse af Udstillingen; naar man har valgt denne Form, saa er det fordi Udstillingen er opsat og først skal afholdes næste Sommer; Meningen var jo oprindelig at afholde Udstillingen i Sommeren 1894, nu vil den først blive afholdt i Sommeren 1895. Vi kan altsaa ikke paa dette Aars Finanslov bevilge hele Beløbet til Dækning af et eventuelt Underskud, men vi foreslaar at bevilge et Beløb til Forberedelsen. Det forekommer mig ogsaa rimeligt, at der, inden der udbetales saa meget, skal være sikret et større Beløb paa anden Maade fra Private, og dette er sat til 35,000 Kr. Naar dette beløb er valgt, saa er det fordi hele Udgiften efter det Overslag, der fremkom fra Komiteen, skulde andrage 50,000 Kr. Man har altsaa regnet saaledes, at naar Staten giver 15,000 Kr. - jeg beder lagt Mærke til, at det er en Nedsættelse, der er foretaget af Udvalget fra 20,000 Kr. til 15,000 Kr. skal der fra privat Side sikres den Sum af 35,000 Kr.; derved fremkommer de 50,000 Kr. Samtidig knyttes der hertil den Forudsætning, som er udtalt af den højtærede Minister ved 2den Behandling, nemlig at de 10,000 Kr. skal være til Dækning af Underskuddet, medens de 5,000 Kr. særlig er bestemte til Forberedelserne af Udstillingen. Vi gaar ud fra, at den samme Forudsætning gælder. Hvis der skulde komme et Overskud, hvad jeg anser for højst usandsynligt, tilbagebetales dette Beløb, saa at Statskassens Tilskud i intet Tilfælde kommer til at begrunde et Overskud. Jeg haaber nu, at vi ved denne affattelse af Forslaget fjerner Størstedelen af de Betænkeligheder, som fremkom her i Tinget ved Behandlingen af denne Bevilling tidligere.
J. C. Christensen: Hvad det andet Forslag angaar, nemlig en Kvindeudstilling, vil jeg om det sige, at det er en simpel Genganger fra 2den Behandling. Andet er det ikke, og det er vel ogsaa Grunden til, at der ikke findes andre Oplysninger i Bilagene, som jeg før har nævnt. Ved 2den Behandling fremhævede jeg, at i og for sig har jeg ikke megen Sympati for saadanne Særudstillinger; jeg mente, at de danske Kvinder meget vel kunde være holdne ved at deltage i Mændenes Udstillinger og meget vel tjente med at faa en Afdeling sammen med Mændene, naar der overhovedet holdtes Udstilling. Men ved 2den Behandling, udtalte jeg endvidere, at man ikke vidste, hvem der stod bag ved denne udstilling. I den Henseende maa jeg sige, at Oplysningerne nu nok saa fyldige, idet der jo nu er omdelt en Liste over et stort Antal Kvinder, som interesserer sig for Bevillingen, men ud over det foreligger der ikke ny Oplysninger, ja endogsaa mindre end ved 2den Behandling. Ti medens man ved 2den Behandling havde opgivet, at man vilde holde Udstillingen i 1894 i det danske Kunstindustrimuseum, hvilket ypperlig vidner om Mændenes Smag, saa er man ikke en Gang saa vidt nu, idet man nu har opgivet at holde Udstillingen i Kunstindustrimuseet og vil holde den paa et andet Sted, men hvor? En Tid har jeg hørt, at det skulde være Meningen, at man vilde holde den i et andet Museum, som i vore provisoriske Tider er opført, nemlig det store Kunstmuseum, som vi alle kender, men det er nok ikke Tilfældet. Hvor skal da denne Udstilling holdes? Derom ved man intet. Hvad skal denne Udstilling koste? Derom ved man heller intet. (Neergaard: 50,000 Kr.) 50,000 Kr. siger den ærede Ordfører. Ja men de 50,000 Kr. er jo kalkulerede under den Forudsætning, at Kunstindustrimuseet overlodes til Brug. Nu er denne Forudsætning bristet; faar man nu gratis Lokaler og gratis Montres? Jeg tror det næppe. Og om de 50,000 Kr. saa slaar til, derom ved man intet. Hvad skal Udstillingen koste? Jeg siger: det ved man ikke noget om. Der er jo endnu ikke nogen virkelig Plan for denne Udstilling, ti det er godt nok at den ærede Ordfører siger, at den skal omfatte alt kvindeligt Haandarbejde, men alt kvindeligt Haandarbejde er jo saa omfattende.. (Ordføreren [Neergaard]: Meget mere!) Den ærede Ordfører siger: Meget mere. . Ja, saa kan det blive saa omfattende, at selv Købstaden København ikke forslaar til at modtage alt det Udstillingsgods. Og saa er der endnu en Ting til: Kan Kvinderne tage imod denne Bevilling, som her bydes dem? Kan de virkelig være tjente med disse 15,000 Kr.? Jeg véd intet derom, og jeg tvivler om, at de øvrige Medlemmer af Udvalget véd, om Kvinderne kan tage imod disse 15,000 Kr., hvoraf de 5,000 er til Forberedelse, og de 10,000 til at dække det eventuelle Underskud. Jeg er ikke sikker paa, at de kan nøjes dermed. Derom véd man i alt Fald intet. Jeg synes for Resten ogsaa, skønt det ikke angaar mig saa meget, da jeg ikke er med til Bevillingen, at naar man vil gaa til at bevilge Penge til en saadan Udstilling, bortset fra, at der ikke findes noget virkeligt Grundlag for denne Udstilling, nemlig ingen virkelige Oplysninger, skal man ikke være saa knap her, at man mellem 2den og 3dje Behandling knapper 5,000 Kr. af, og saa dog ikke er sikker paa, at Pengene slaar til. Man maa, over for vore Kvinder, synes jeg, være noget mere, hvad skal jeg sige, generøs, i alt Fald noget mere rundhaandet, noget mere flot end her. Man kommer og knapper 5,000 Kr. af, man véd ikke noget om, hvor vidt Pengene kan slaa til, men, som sagt, det angaar ikke mig saa meget, da jeg er mod selve Bevillingen, og jeg kan ikke skønne bedre, end at saaledes som Sagen nu foreligger, foreligger den ringere oplyst ved 3dje Behandling, end den gjorde ved 2den Behandling, og den Slags Udgifter, som foreslaas os her, synes mig dog, at vi har en naturlig Fordring paa, skal forelægges os saa klart, at vi har saa sikkert et Grundlag for dem som muligt, inden vi gaar til vor Afstemning.
(Sluttes.)
