Studenterbladet.
Faa Blade kan gøre Regning paa at blive modtagne med mere Velvilje og Interesse end et „Studenterblad”, thi derved forbindes straks Tanken om Ungdoms Friskhed. Studenterbladet maa være et Sted, hvor Ordet er frit for de Unge. Dog Studenterbladet stiller sig dog ogsaa en alvorlig Opgave, det vil ikke alene være et Udtryk for de „aandelige Interesser”, der bevæger den danske Studenterverden, men det vil ogsaa omtale Forholdene ved Universitetet og diskutere om Universitetsreformer.
Af de første Numre fremgaar det, at der findes Sympathier mellem Studenterforeningen og Studentersamfundet, som maaske kunde have Betydning for Fremtiden.
I Nummer 2 findes et Digt af Helge Hostrup, som nok er værd at læse, han kalder det Resignation. Efter at han har talt om „ja slaa af, slaa af”, siger han:
„Nej, hold fast min Ven, hold fast,
glem ej, hvad du higer efter,
men hold fast af alle Kræfter,
om Alverdens Troskab brast.
Hold, om du alene holdt,
vi mod Slaphed vil os væbne,
Manden skaber selv sin Skæbne,
kun den Svage blir dens Bold.”
Men enhver, der ønsker at kigge ind i de akademiske Kredse, maa blive Holder; her findes i de allerede udgaaede Numre Artikler af Cand. Herman Trier, Dr. C. N. Starcke, Lektor Ellinger, Cand. Johan Ottosen og flere.
Iblandt Kvinderne maa Studenterbladet være velkommet - men naturligvis først og fremmest holdes af Kvindebladet „Hvad vi vil”.
(Se omstaaende Avertissement om „Studenterbladet”.)
