« Tilbage til søgeresultaterne

Augusta Larsen

Af: Augusta Larsen

« Se emneord

har i længere Tid arbejdet paa en Reform i Regning paa Kommuneskolens Omraade og fremsat disse Tanker i Pædagogisk Samfund. Vi bringer her et Resumé af den paatænkte Plan. Frøken Augusta Larsens mange Aars Erfaringer i at undervise i Regning vil gøre, at hun høres med Interesse. Frøken Larsen, som er født her i Byen, tog 1875 Eksamen som Lærerinde med en smuk Udmærkelse og blev 1876 ansat


ved Kommuneskolen i København, blev 1890 Viceftispektrice i Husumgade Skole, hvilken sidste Plads hun imidlertid igen forlod, fordi Forholdene der ikke syntes hende tilfredsstillende. Frøkenen er stærkt optaget af sin Reform, der skal lette Børnene Forstaaelsen af Regnekunsten, ved en simplere Maade end den nu brugelige.


En Reform paa Regneundervisningens Omraade.


(foredrag, holdt i ” Pædagogisk Selskab” d. 9. Marts.)


Det er Regneundervisningen eller rettere sagt den Plan, hvorefter, denne Undervisning drives i vore Skoler, jeg ønskede at sætte under Debat, og min Mening er at jeg vil denne gamle Plan til Livs, fordi den spilder, spilder baade Tid og Kræfter ved ikke at læmpe sig efter den Udviklingsgang, Barnets Hjerne forlanger. Den gamle Plan følger nemlig den gamle Vej, der som bekendt har fire Stadier i følgende Orden:


1. Addition.


2. Subtraktion.


3. Multiplikation.


4. Division.


Min Plan følger en ny Vej, der rigtig nok ogsaa har fire Stadier, men i følgende Orden:


1. Addition.


2. Multiplikation.


3. Subtraktion.


4. Division.


Da det er i Almueskolen, jeg har hentet min Erfaring, vil jeg belyse min Reform ved at gaa ud fra dennes Klassedeling og altsaa begynde med dens Forberedelsesklasse (6. Kl.)


Den gamle Plan forlanger her: Addition og Subtraktion med Tallene fra 1-100.


Min Plan: Addition med Tallene fra 1-100 og Multiplikation med l Tal.


Her kommer det første Hovedpunkt i min Reform: Subtraktionen bort fra Forberedelsesklassen!


Thi det er Subtraktionen, der falder det lille Barn saa vanskelig, fordi det overhovedet ikke egner sig til at regne med andre Talstørrelser endnu end dem, der vokser; dem kan det følge med til og følge rigtig godt med til, hvorimod det negative, det, der trækker fra, volder en hel lille Revolution i Barnets Tankeverden, der jo saa lidt egner sig for det abstrakte. Man kan længe nok sige, at naar Barnet ved, at f. Eks. 3 + l er 4, saa ved det ogsaa, at l fra 4 er 3, det er dog en Kendsgerning, at dét ikke falder Barnet let at drage denne Slutning, eller skulde jeg være den eneste, der havde bragt i Erfaring, hvor tidt, man i Forberedelsesklassen paa Spørgsmaalet 2 fra 9 fik Svaret 11 o. s. v. ?


Tingen er, at Barnet maa have Lov til i Ro at tilegne sig Additionsbegrebet, inden det skal lære at subtrabere, og det vil det faa efter min Plan, thi Multiplikationen kan slutte sig naturligt til det i forvejen lærte ved at indøves som Addition med lige store Addender, og den vil ikke bringe B.s nyserhvervede Talfærdighed i Ulave, fordi den ogsaa faar Tallene til at vokse; den vil endelig more Barnet samtidig med, at den virkelig udvikler det.


Jeg er overbevist om, at der vil blive langt færre Oversiddere i 6. kl for Regning efter denne Plan, end der bliver nu efter den gamle.


Til 5. Kl. (næstyngste Kl.) vil jeg henflytte Subtraktionen, saa at den først behøver at læres et Fjerdingaar ind i Barnets andet Skoleaar, samtidig med, at Additionen og Multiplikationen fortsættes; at dette vil være en Vinding, behøver, jeg vist ikke at belyse, naar man, som jeg mener, nødes til at give mig Ret i, at Subtraktionen altid er vanskelig for Barnet at lære og alt for vanskelig i dets første Skoleaar. I 4. Kl. vil jeg have Resolution og Reduktion skudt ud og i Stedet for indøvet den første Regning med benævnte Tal (Addition med nogle enkelte Benævnelser og Subtraktion som Prøve). Den fornødne Resolution og Reduktion tages saa med ved hvert Stykke, efterhaanden som der er Brug for den, og saa skal den nok sidde fast, hvorimod den, løsreven fra sin Sammenhæng, som nu, kun bliver en ørkesløs Leg, der ikke frugter for 3. Kl


Selvfølgelig læres først Division i 4. Kl. dog kun med et Tal (og lejlighedsvis ved Behandlingen af de benævnte Tal med 2). 3. Kl. fortsætter efter min Plan, Regningen med benævnte Tal (den gamle Plan begynder), dog kun lette Opgaver i Multiplikation og Division, der her træder til. Endvidere vil jeg have de sidste to Regningsarter anvendte til at indøve Regula de Tri med henholdsvis l i For- eller Mellemled, saa Barnet selv kan ledes til at uddrage Hovedreglen for denne Art Regning. (Den gamle Plan fordrer ligefrem Regula de Tri, om end kan leftte Opgaver).


Saaledes udrustet kommer Barnet ind i 2. (næstøverste) Klasse, og her kommer jeg til det næste Hovedpunkt i min Reform.


Fordringen i min Plan er her den samme som i Almueskolens nuværende, men jeg ønsker Gangen i Undervisningen lagt i et andet Spor.


Det er Brøkregningen, der her skal indøves, og den gamle Orden gaar ligesom i de ubenævnte Tal fra Addition til Substraktion, Multiplikation og Division og gør hver Regningsart fiks og færdig, inden der gaas til den næste.


Det er dette, der er galt. Addition af Brøk bør deles i 2 Afdelinger, saa at der paa det første Trin kun regnes med ensbenævnte Brøker, derfra gaas videre til Multiplikation og Division af Brøk med hele Tal og indtil da ikke et Ord om Forkortning. Paa næste Trin indøves saa Forkortning, der nu vil kunne træde til som et Hjælpemiddel til at gøre Regningen lettere for Barnet, og derpaa gaar man tilbage til Additionen for at vise det, at der er endnu en ny Slags at lære, nemlig Addition af uensbenævnte Brøker, og nu vil Barnet have Udvikling nok til at kunne lære, at der er Mening i hele det Apparat, der hører til for at kunne søge Fællesnævner, noget, det umuligt tidligere vilde kunne have forstaaet.


Hermed vil man opnaa det samme for Brøkregningen, som min Reform tilsigter i Forberedelsesklassen: at henlægge den vanskeligere Del af Undervisningen til et senere, og altsaa for Barnet heldigere Tidspunkt, og Fortsættelsen af Brøkregningen gaar derefter sin rolige Gang. At Regula de Tri kan læres lige efter den den letteste Form for Multiplikation og Division, vil let indses, ligesom det er muligt ogsaa at anvende denne Regning til at fæstne det lærte i Brøk ved at anbringe Brøk i Mellemled.


Hermed ender i Virkeligheden min Reform, der efter min Overbevisning vil give sikrere Regnereend den gamle Fremgangsmaade, en Overbevisning, der er Frugten af mit 18 aars Arbejde i Almueskolen, hvor jeg hvert Aar har haft Regning i en eller flere Klasser.


En Regnebog, udarbejdet af mig, efter denne min Plan, vil med det første udkomme.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner