Fra vor Brevkasse.
Bryssel, d. 26. Marts 1894
25 Rue de la Commune.
Kære Frue!
Det er nu allerede flere Maaneder siden, at vi underholdt os sammen om vor fælles Sag, og jeg vil i Dag meddele Dem noget om Kvindebevægelsen i vort Land,
Der er i vort Land 3 Kvindeforeninger. 1) Den nationale Forening (La ligue), som arbejder for ganske smaa Reformer. 2) L Union pour la Soledarts, som er dannet for at optage hollandske og flamske kvindelige Arbejdere. Denne Forening har et Blad som er meget Vel redigeret og udgaar hver 14de Dag i Holland og Flandern.
Saa er der vort internationale Bureau i Belgien, hvor det er en Gren af L Unions fémine estrangère. Vor Afdeling søger at virkeliggøre dens Program. Dens Blad udgaar i 14,000 Eksemplarer. Dette Blad har skaffet os mange Meningsfæller.
Takket være disse Fremskridt har mange af vore Rigsdagsmænd interesseret sig for vor Sag. Der vil i den lovgivende forsamling fremkomme Forhandling om Kvinders Stemmeret og om Ret til at søge det uægte Barns Fader.*)
De vil heraf forstaa Kvindesagens Stilling i Belgien. Jeg haaber, at De vil bringe andre udmærkede Kvinder til at blive Medlem af vort internationale Bureau og faa danske Kvinder til at interessere sig derfor, saaledes, at de vil skrive Artikler til vort Blad om Kvindeforeningernes Arbejde og Fremskridt i deres Land.
Modtag min søsterlige Hilsen.
E. La Nanze.
*) Som man véd, tør ikke Moderen til det uægte Barn i Følge franske Love søge Faderen.