Fra Paris.

Blandt de internationale Kongresser, som fandt Sted i Tilslutning til Pariserudstillingen, udmærker sig ved sin ejendommelige Karakter den, som var for de kvindelige Arbejder og Indretninger.

Mens Flertallet af Kongresserne beskæftigede sig med Planer og Forslag for fremtidig Virksomhed, holdt denne Kvindekongres en Oversigt over Arbejde, som var gjort.

Forsamlingen stod saa at sige paa et aandeligt Eiffeltaarn, hvorfra den i videste Synskreds overskuede det af Kvinder paa Jorden gjorte Arbejde.

Ombud fra kvindelige Foreninger, som paa de forskelligste Omraader arbejde til Menneskehedens Vel, og især til Forbedring af Kvindens Stilling, havde talrig indfundet sig. Afsendinge fra Nord- og Sydamerika, Belgien, Danmark, Tyskland, England, Skotland, Irland, Indien, Finland, Grækenland, Italien, Holland, Østerrig, Rusland, Norge, Sverig, Svejts, Spanien og Polen.

Fredagen den 12te Juli, Eftermiddag Kl. 3, aabnedes Kongressen i Raadhussalen paa Place Saint Sulpice af Jules Simon.

I Salen, rigt smykket med Flag, tiltrak sig i Særdeleshed den smagfuld broderede, hvide Silkestandart fra den danske Fredsforening, Opmærksomhed.

Efter Jules Simons Indledningstale fulgte de af de to Vicepræsidentinder, Fruerne Bogelot og de Morsier, og de udenlandske Foreningers Afsendinge.

Om Aftenen forsamlede Kongresmedlemmerne sig i Pavillon de Flore (Louvre), som Seinedepartementets Præfekt paa den elskværdigste Maade havde stillet til Kongressens Raadighed, for at man kunde lære hinanden at kende før det samlede Arbejde eller forny tidligere Bekendtskaber.

Den følgende Dag fandt det første egentlige Møde Sted under Fred. Passys Forsæde.

Efter at Fru de Morsier havde givet Meddelelse om Breve og Telegrammer fra Odessa, Nederlandene, Sveits, osv., osv., fulgte de enkelte delegeredes Beretninger (alle holdte i det franske Sprog) over Anstalter, Foreninger og Institutioner, som er dannet, opretholdt og ledet af Kvinder, og som gav et dybt Indblik i den virksomme Kærlighed, som havde gjort sig Menneskehedens Forbedring og Forædling til Opgave.

For at kunne følge disse høje Bestræbelser og nærme sig de foreskrevne Maal, gælder først alle Verdens Kvinders Protest mod Krigen, og deres Propaganda for Freden, under hvis Beskyttelse en civiliserende Indflydelse alene er mulig.

De forskellige indgivne Arbejder blev ordnet i fire Hovedafdelinger:

I. Filantropie og Moral.

Anstalter for Barnealderen, den høje Alderdom, syge, Fanger, løsladte Forbrydere, Beskyttelse for umyndige, Hjælp til saarede, Udbredelse af Fredsideer, Maadehold, Sparekasser, Forsikring mod Ulykkestilfælde o. fl. desl.

II. Pædagogik.

Kvindens Stilling ved Opdragelse og Undervisning, Vuggestuer, Børnehaver, Elementarskoler, højere Læreanstalter og Fagskoler.

III. Kunst, Videnskab og Skønliteratur.

Kvindens Adgang til Læreanstalter, Akademier og Universiteter, som ere oprettede som Forberedelser til Fagstudier.

IV. Civil Lovgivning.

Saa vidt som denne angaar de umyndige, Hustruen, Moderen og Forretningskvinden.

Møderne fandt Sted, under stadigt livligt Bifald, Lørdag, Mandag, Tirsdag, Onsdag og Torsdag, daglig fra Kl. 9 - 12 og fra 2 - 6 ofte til 7. Aftnerne var overladt til selskabelige Sammenkomster.

Om Mandagen fandt en musikalsk Aftenunderholdning Sted. Om Onsdagen var der Modtagelse hos Ministeren for de offenlige Arbejder Hr. Yves Guyot, som paa en glimrende Maade, ved Musik, Havebelysning og god Beværtning, vidste at fængsle sine Gæster til langt efter Midnat.

Torsdag Aften Kl. 9 havde flere franske Damer foranstaltet et venligt Afskedsselskab for de udenlandske Kongresmedlemmer, den fandt Sted i Udstillingsbygningen for social Videnskab.

At Kvinderne ikke alene er arbejdsvillige, men ogsaa arbejdsdygtige, viser dette, at de samtidig, næsten uden at vide noget om hinanden, i alle Lande har sat Skulderen til Hjulet for at hjælpe det fremad. Med Forbavselse og Glæde hører den fri Amerikanerinde Beretningen af den russiske Søster, som hun næsten havde forestillet sig med bundne Hænder og Kneblen i Munden, om hendes Virksomhed som Lærerinde, som hjælpende Sygeplejerske, Læge og Forfatterinde.

Det kvindelige Ombud fra Finlands Kvindeforening skildrer i levende Farver Kvindens kraftige Indgriben paa alle Livets Arbejdsomraader, fra Agerbrug indtil de højeste videnskabelige Bestræbelser, som Redaktører af lærde og pædagogiske Blade. Det er ikke Praleri, naar hun sætter Finlænderindernes Virksomhed, skønt saa lille et Land, umiddelbart paa samme Trin som Englænderindernes.

Nytten af slige Sammenkomster kan ikke anslaas højt nok, den bestaar ikke alene i Beretningernes Fremkomst, hvori de forskellige Anstalter nævnes, deres Medlemsantal, deres Pengebidrag eller ved Angivelse af de reddede, de understøttede og helbredede, men de er Bevis paa, at Mennesket under alle Zoner er hjælpsomt og godt.

De slemme Fordomme forsvinder, som en kunstlet Uvilje har frembragt. Man agter hvad der er udrettet, man glæder sig over den fælles Bestræbelse, hvad enten Arbejderskerne er komne fra Lissabon eller Berlin.

Under almindeligt Bifald blev det Foredrag modtaget om Folkekøkkener og andre almennyttige Bestræbelser, som Fru Lina Morgenstern holdt.

Fredag og Lørdag Morgen blev nogle af de i Paris værende Instituter tagne i Øjesyn af de tilbageblevne Kongresmedlemmer.

Den mundlige Tankeudvexling, de vundne Erfaringer og Tilskyndelser, kan ikke slaa Fejl, de vil bane Vej for ny energisk Virksomhed for det fælles Velvære.

Ogsaa mig havde Fru de Morsier opfordret til at holde et Foredrag. Jeg valgte naturligvis Temaet: "Opdragelsen til Freden".

Ved Slutningen af Mødet udtalte flere Damer (franske) deres oprigtigste Sympathi, og takkede mig for Foredraget. En af disse, som havde været i Paris under Belejringen, tilstod for mig, at hidtil havde Ordet "Tysk" tilbagekaldt i Erindringen alle Rædslerne, "men," tilføjede hun, "efter at have hørt Dem, en tysk, tænker jeg, at ved slig Opfattelse maa vi kunne leve i Fred."

Vi meddelte hinanden vore Navne og Bopæle, og aftalte Samarbejde paa Opdragelsens og Undervisningens Felt, hver i sit Fædreland. Gud velsigne Begyndelsen!

Paris i Juli 1889. (Efter der Volkserzieher).

*) Fru Marie Fischer Lette er Datter af Stifteren af den bekendte Lette-Stiftelse i Berlin, en velgørende Undervisningsanstalt for unge Piger. Da Datteren giftede sig, fik hun Navnet Fischer. Hun er Enke nu, og ofrer sin meste Tid dels paa literære Forsøg i Kvindesagens og Fredssagens Tjeneste, dels paa anden Virksomhed, navnlig for Fredssagen, og opholder sig derfor snart i England, snart forskellige Steder i Tyskland, det sidste Aar i Frankfurt a. Main.