« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Landsbyen

« Se emneord

skriver en Kvinde blandt andet i det norske Kvindeblad „Nylænde”:


Jeg har længe haft mine egne Tanker om Kvindernes Stilling, og jeg synes, det er for galt, at de ikke skal have mere Indflydelse paa Lovgivningen. De maa have politisk Stemmeret; mit Arbejde for Afholdssagen har bragt mig mere og mere paa den Tanke. Det anerkendes jo stiltiende, at Kvinderne staar moralsk højere end Mændene, ikke sandt? Naar en Kvinde drikker og er usædelig og gør sig skyldig i samme Uvaner som Mænd, saa synes man, hendes Fald er større end hans, og det maa vel være, fordi man synes, hun oprindelig staar paa et højere moralsk Standpunkt. Men da er Lovene uretfærdige og uforstandige. Og saa dette, at vi skal have lavere Løn for vort Arbejde. Forleden Dag havde jeg en Samtale med en bekendt Lægprædikant om Kvindesagen. Jeg spurgte tilsidst, om han syntes, det var retfærdigt, at et Arbejde skal betales mindre, fordi det er udført af Kvinder?


„Ja, det er retfærdigt, for Kvinderne skal gifte sig.”


„Man skal altsaa tvinge Kvinderne til at gifte sig?”


„Det er vel godt, at Samfundet tvinger dem til det, de har saadan Lyst til.”


Fin Tankegang, ikke sandt? Men mange har den ikke finere.



« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner