Haandarbejde og Kvinder.

Det er jo en gammel Vise, at Haandarbejde og Kvinder bør hænge sammen som Ærtehalm, og at den Kvinde, der ikke har sine hjemmesyede Lagener, Forklæder, Skørter, Linned o. s. v., er en daarlig Kvinde, uskikket til at være Hustru og Moder. Til Billedet af en god Hustru hører endvidere absolut en Stoppeklud og et Lappebrædt, og naar der skal være lidt Sving paa Hustruen, tillige et Par Hundrede Alen hæklede eller broderede Blonder og Mellemværk.

For en Menneskealder siden maatte den dygtige Kvinde desuden møde op med hjemmespundet Garn og hjemmevævet Tøj. Da hørte Karten og Rokken til en Kvindes vigtigste Redskaber, og Blegepladsen var hendes Verden uden for Hjemmets Døre.

Tiden har forandret sig. Rokken med alt dens Tilbehør er sat paa Loftet, ikke fordi Kvinden er bleven mindre flittig og mere flanet, men fordi man lærte og indsaa, at den Art Hjemmearbejde var uøkonomisk, siden Maskinerne kunde levere lige saa godt og mindst lige saa smukt Arbejde i en meget kortere Tid, end Haandarbejdet krævede.

Og som det er gaaet med disse Haandarbejder, der saa fuldstændigt har optaget vore Bedstemødres og Mødres Tid, at de naturlovmæssig som Regel maatte staa interesseløse overfor Samfundsspørgsmaalenes Løsning, saaledes vil det ogsaa gaa med Størsteparten at vor Tids Hjemme-Haandarbejde, til Gavn for Kvindens rigere Aandsudvikling og til Skade for ingen. Og det vil ske saaledes, ikke fordi Kvinden vil knibe ud fra Arbejdet, men fordi hun vil bruge sin Fornuft og se, at meget af dette Arbejde er Tidsspilde, som kun de Kvinder, der har Lyst og Raad til at øde deres Tid, bør beskæftige sig med.

Hvor meningsløst er det f. Eks. ikke at bruge Fjerde- eller Femteparten af Pigebørnenes Skoletid til Indøvelse af Haandsyning, nu Maskinerne i 5 Minutter syr en lige saa smuk og solid Søm, som Barnets Haand bruger lige saa mange Timer til! Den pædagogiske Omtanke og Indsigt oprøres mod en slig Sløsen bort af Tid og en slig Indøvelse i Tidsspilde. Den Færdighed, der er nødvendig for godt og solidt at kunne istandsætte beskadiget Tøj - en Færdighed, baade Mand og Kvinde burde være i Besiddelse af -, behøver man ikke Aar for at lære. For den Voksne, der gennem en god Undervisning har faaet Forstand og Tænkeevne vel udviklede, vil det daglige Livs praktiske og nødvendige Haandgerning meget hurtigt være som Fod i Hose. Og lad saa Storindustrien faa det Arbejde, som den lettere og billigere kan udføre end Hjemmene. Maskinerne gør Haandarbejdet til et fagligt Arbejde, med sine særlig uddannede Arbejdere og Arbejdersker, hvis Løn Hjemmearbejdet ikke bør nedtrykke. Det er gal Mands Værk at ville indrette Pigebørnenes Opdragelse, som om der hverken eksisterede Symaskiner eller Strikkemaskiner. Man køber jo nu solide Strømper, der ikke er meget dyrere end Garnet til disse Strømper koster, lige saa stærke og nok saa behagelige at have paa som de hjemmestrikkede. Ved at haandstrikke sine Strømper selv, opnaar man næppe een Øre i Timen. Man kunde dog anvende sin Tid bedre og værdsætte sin egen Arbejdskraft noget højere. Der er nok af Arbejde at lægge sine Kræfter i, Arbejder, der vil bære rigere Frugt end et tidsdræbende Haandarbejde, der er overflødigt nu, Maskinerne i saa høj Grad har bemægtiget sig Verden. Der er nok af hjemløse og hjælpeløse Børn, der trænger til Haandsrækning baade i aandelig og legemlig Henseende, der er nok af syge Stakler, der trænger til Hjælp og Oplivelse i deres Ensomhed, der er nok af unge oplyssøgende Mennesker, som vi kunde ofre vor Tid, hvis vi har nogen tilovers, og der er nok i vort eget Hjem at skabe af Hygge, af Fred, af Oplysning og Udvikling. Saa det vilde være dumt at holde fast paa Strikkepinden og Synaalen, trods det, at Tiden er vokset fra disse Haandarbejdsredskaber.