Frk. Th. Lang,

hvis elskværdige Personlighed og sjældne Dygtighed som Skolemenneske er kendt i vide Kredse, har særlig Krav paa Opmærksomhed blandt Kvindesagens Venner, da de unge Piger, der udgaar fra hendes Skole, i de fleste Tilfælde er mere end almindelig vel udrustede, baade hvad der angaar Kundskabsfylde og Karakterudvikling.

Frk. Th. Lang har selv modtaget en omfattende Uddannelse, som hun ved Udenlandsrejser og en særlig pædagogisk Begavelse har kunnet udvide.

Frk. Th. Lang er født 3. Maj 1855 paa Vemmetofte, hvor hendes Fader var Kantor. Allerede da hun var 5 Aar, blev hun faderløs. Moderen, som kom til at sidde i smaa Kaar med sine 3 Børn, skyede dog ingen Anstrengelse for at skaffe disse den bedste Opdragelse, og forenede med en stor Kærlighed en ualmindelig Fasthed og Alvor i sin Opdragelse. Fra ganske smaa maatte Børnene altid beskæftiges i Moderens Nærhed, lige som Moderen aldrig selv var ledig. Den pædagogiske Begavelse var medfødt hos Børnene, som man vil se af Broderen, C. F. Linderstrøm Lang, der ogsaa er bekendt som en af vore dygtigste yngre Skolemænd.

Efter først at have gennemgaaet et Kursus hos Frk. Westergaard, fik Th. Lang Plads som Privatlærerinde, og levede i 10 Aar i 3 forskellige Familier, i hvilke hun ikke alene udfyldte sin Plads som Lærerinde, men med en stadig større Iver søgte at uddanne sig selv, og tog i 1881 til København for at tage Lærerindeeksamen fra Frk. Zahles Skole. Her følte Frk. Lang sig særlig draget til flere af de Begavede Lærerinder i de rige Undervisningstimer, særlig havde Komtesse Moltkes Timer i praktisk Pædagogik høj Værdi for den selvstændigtænkende Th. Lang.

Dog længtes hun efter at anlægge en Skole efter sit eget Hoved, som nu er lykkedes over al Maade. Og det er med Glæde, at hun kan se tilbage paa sin mere end 12 Aars Virksomhed i Silkeborg.

Fra en ringe Begyndelse har Frk. Langs Virksomhed efterhaanden udvidet sig, indtil den nu omfatter Børneskolen, Realskolen, Forskoleseminariet og Pensionatet. Fra Landets forskellige Egne samles der inden for Frk. Langs Hjem unge Piger, der fra først af kommer med det Formaal at uddannes, at erhverve Kundskaber og paa disse grundlægge deres Livsarbejde. Men de finder her langt mere end den blotte Kundskabsmeddelelse - skønt Skolen her sandelig staar paa Højde med de bedste i Landet - de finder et Hjem her, der er ledet og baaret af ægte kristelig Aand, et Hjem, hvor der er et kærligt Tilsyn med den Enkelte og fuld Forstaaelse for de forskellige Individualiteter. Thi paa dette Omraade har Frk. Lang sin Styrke, hun er sjælekyndig som faa og har baade et fint Blik og et varmt Hjerte for den kvindelige Ungdom og forstaar at retlede de Unge paa en Maade, saa de fulde af Ærbødighed og Kærlighed bøjer sig for hendes Opdragelse. Mange unge Piger har her modtaget en Paavirkning, der har været afgørende for deres Liv. Men Frk. Langs Virksomhed er ikke indskrænket hertil, hun arbejder med stor Dygtighed paa mange Maader. Ved forskellige Rejser til Udlandet har hun faaet Kundskab til det Arbejde, som der udføres baade i Børneskolen og særlig i Kvindeseminarier, og nu udnytter hun sine Erfaringer dels i sin egen Skole, dels gør hun andre delagtige deri gennem skriftlige Redegørelser; saadanne findes i „Vor Ungdom” og i „Bog og Naal”. Alt, hvad der vedrører den kvindelige Ungdom i Samfundets forskellige Lag, kan gøre Regning paa hendes varme Interesse; i rigtig Erkendelse af, hvad Landbobefolkningens Børn trænger til, har hun forskellige Steder gennem Foredrag søgt at vække Opmærksomheden for Haandgerningens Betydning, og bliver dette Fag en Gang indført i Skolerne paa Landet, da er Frk. Lang en af dem, Samfundet i den Retning staar i Gæld til. Men der er et endnu, der bør nævnes, en Sag, hvis Forkæmper Frk. Lang er, og som fortjener almindelig Opmærksomhed. Det er fra hende, Tanken om en Sammenslutning af de Lærerinder og Lærere, der arbejder i den private Pigeskole, er udgaaet, en Tanke, hvis Virkeliggørelse vil være til uberegnelig Gavn baade for Pigeskolen og dens Bærere. Den traadte ud i Livet, da der i Fjor dannedes Foreningen „Den danske Pigeskole”, og hvad der tilsigtedes af denne skal, skønt det paa andre Steder er udtalt, kortelig nævnes her. Formaalet er at samle alle Privatlærerinder og Lærere, der arbejder i Privatskolens Tjeneste, eller som har deres Gerning i Hjemmene, og gennem denne Sammenslutning blive en Magt, der kan faa Indflydelse og Betydning, naar Spørgsmaal Skolen vedrørende skal behandles. Af saadanne kan nævnes: Lærerinders Uddannelse og deres Pensionering, Spørgsmaal saa vigtige, at de burde formaa enhver Lærerinde til at slutte sig til denne Forening. Det Baand, der synligt knytter Foreningens Medlemmer sammen, er Maanedsskriftet „Bog og Naal”, hvis Redaktion Frk. Lang nu forestaar alene. At den Sag, Frk. Lang kæmper for, en Gang vil sejre, derom er der ingen Tvivl, vi medgiver hendes Arbejde for den vore varmeste Ønsker; maatte Kvinderne ret snart erkende, at det er deres Interesser, der kæmpes for, og at de staar i Gæld til den, der vil paatage sig at være Banebryder, og som bærer de Byrder, der altid følger den, der staar i Breschen.