Boganmeldelse.
Damelitertur! saadan hørte man ofte for nogle Aar tilbage de saakaldte Skønaander med Medlidenhed og Foragt at udtale sig om Bøger, som var skrevne af Damer. Tiden har imidlertid forandret sig, og man tør vel sige, at har kun ganske enkelte Kvinder endnu frembragt større Literatur, saa læses dog mange Kvinders Skildringer af Livet netop med en særlig Interesse, fordi Kvinderne virkelig har noget, som de skal have sagt.
Saadan en tro Beskrivelse af en Kvindes Livserfaring er "Vitoria", en Pennetegning af S. B. Der er ikke saa lidt at lære af denne lille Bog.
Det er en begavet, ung Pige, som er født og opdraget i et intelligent, frihedselskende Hjem, elsket af sine Forældre, forkælet af sine Brødre og dog forurettet paa det dybeste, alle hendes store Evner, de skal begraves, ikke engang maa hun være Lærerinde, det afgør Fader og Brødre for hende. "Min Datter skal ikke være Gouvernante", siger Faderen. Nej, være huslig, spille, læse fremmed Literatur i Originalsproget, det er tilladt. Og da hun er for alvorlig, for dyb og energisk til at pynte sig og kokettere, saa kommer der selvfølgelig i hele hendes væren noget aparte, som altid hos den, hvis Evner ikke kommer til sin Ret, og hvis Udvikling i Ungdomstiden ikke faar den nødvendige Vejledning.
Brødrene, de skulde ud, strides og færdes, men hun var jo kun en Kvinde, saa havde man Ret at stænge hende inde. Det var 3040 Aar tilbage i Tiden, mon ikke disse Hjem findes mere ?
Det er kun en lille Bog, som ikke koster ret meget, og endskønt den er noget sentimental skrevet, gør den dog Indtryk af noget selvoplevet, og vi anbefale den paa det bedste.
Konrad Jørgensens Forlag.1889.
"Undervejs", Noveller og Skitser af Alvilde Pryds. Navnet Alvilde Pryds har faaet en næsten hjemlig Klang i Danmark i den sidste Tid; thi foruden Novellesamlingen "I Moll", der udkom for et Par Aar siden, har man stadig truffet paa Noveller og Skitser af denne Forfatterinde i næsten alle vore illustrerede Blade og i de Tidsskrifter, der bringer Læserne skønliterære Bidrag.
"Undervejs" vil derfor ikke blive modtaget som en fremmed, men som en Ven, man glæder sig ved at mødes med igen.
Den slutter sig i Stil og Ejendommelighed nøje til det, man i Forvejen kender af denne Forfatterinde, det er blide, vemodige Moll-Toner, der tolker Kvindehjærtets Sorg og Savn og al dets indestængede Længsel ud mod Lys og Frihed.
Uagtet Alvilde Pryds ikke rejser Stridsfanen eller stiller sig i Breschen mellem de Kvinder, der i Skrift og Tale stiller Fordringen fuldtud om Ligeberettigelse med Manden i Samfundet og Staten, tør man dog betragte næsten alle hendes Noveller som Indlæg i Kvindesagen.
"Undervejs" skildrer Kvinder i forskellige Livsforhold og Aldere, men et er fælles Mærke hos dem alle, det, at Skæbnen eller Forholdene altid har anbragt dem paa den forkerte Hylde i Livet, ikke en eneste naar frem til at gribe Lykkens flyvende Sommerspind, ikke én føler blot jevn, borgerlig Tilfredshed med det Liv, hun fører, den lyseste af de Kvindeskikkelser, Alvilde Pryds har vist os, er en gammel Frøken, der i sit Livs Aften føler en jublende Glæde ved Tanken om, at der nu gryer en ny Tid for Kvinden, hvori alle de overflødige Hustanters sørgelige Slægtregister vil blive afsluttet.
Hvorfor vælger nu en saa begavet Forfatterinde som Alvilde Pryds Gang efter Gang at vise os alle disse knækkede Liljer, som Eros eller en ublid Skæbne har raset imod?
Rimeligvis fordi hun mener, at vi endnu stadig trænger til at se tilbage paa, hvor uheldig Kvindens Skæbne ofte var, før den nye Tid stillede Kravet til hende om at arbejde for Frihed og Selvstændighed, som den eneste sikre Vej til Lykken.
Alle Historierne i "Undervejs" ere nydelig fortalte, særlig findes der ualmindelig smukke og stemningsrige Naturskildringer deri. Det er en Bog, man rolig kan anbefale Ungdommen, da der er adskilligt at lære af den.
