Aabent Brev til Fru J. Meyer!
Tillad mig, kære Frue, ad denne Vej at byde Dem et hjerteligt „Velkommen” til Afholdsfolkenes Hær! Og lad mig samtidigt faa Lov til at sige Dem inderlig Tak, fordi De nu - efter modent Overlæg - har taget Beslutningen om at slutte Dem helt og uforbeholdent til Kampen for Ædrueligheden! Det er længe siden, at Budskabet fra nogen af dem, jeg mener at turde henregne til mine Venner, har glædet mig i den Grad, som dette, at jeg i „Vendsyssels Tidende” læste Meddelelsen om Deres Tilslutning til Afholdssagen. Jeg har længe haabet paa dette og tænkt i mit stille Sind: Fru Meyer kan umuligt i Længden blive ved at handle inkonsekvent, at hun endog blot i ringeste Grad kan støtte Drikkeskikken, hun, der i den Grad ofrer sig for Kulturlivets Vækst, hun, som ikke blot har aabent Øje og Hjerte baade for Kvindefrigørelsen og Fredsbestræbelserne og Arbejderspørgsmaalet, men ogsaa direkte tager aktiv Del i Kampen for Løsningen af disse store Opgaver hun maa nødvendigvis omsider komme til at indse, at Vejen frem til Maalet for disse ædle Bestræbelser kun kan banes gennem ædruelige Folkefærd - og at saadanne paa Menneskeslægtens nuværende Kulturtrin kun kan skabes gennem Udryddelsen af Drikkeriets Kilder, gennem Fjernelsen af Aarsagerne til de fremvoksende Slægtleds Demoralisation ved Drikkeriet.
Maalet for Afholdsbevægelsen er jo Forbud imod Udskænkning af berusende Drikke, den eneste Vej, ad hvilken det vil være muligt i en ikke alt for fjern Fremtid at faa lagt Dække over de mange aabne Giftbrønde (Spiritusbeværtningerne), i hvilke utallige Mennesker styrter og sætter deres Liv og Kraft til.
Og dette Forbud er under de nuværende Forhold intet Baand paa Friheden, men tvertimod en Frigørelse fra den trælbindende Tryllesøvn, som Spiritustrolden („Grændel”) har dysset Folket i. Kan hænde, der en Gang her paa Jorden vil komme et „Tusindaarsrige”, en Guldalder, i hvilken den skønne Drøm om en Verden uden Love kan gøres - det véd jeg ikke noget om. Men endnu er vi ikke naaet til denne Tid, det véd jeg. Foreløbig bliver vi nødt til - trods Leo Tolstojs og alle andre ædle Idealisters store Fremtidsideer - at bruge Love og Forbud som Opdragelsesmidler.
Som et saadant maa vi ogsaa bruge Forbudet imod Udskænkning af Rusdrikke, for ikke at spilde alle de mange gode menneskelige Kræfter, som disse Drikke ellers vil berøve os.
Og det er let at se, at Kvinde-, Arbejder-, Freds- og Afholdssag danner et Firkløver, er forskellige Sider af den store og højst nødvendige Kulturkamp, der er rejst i vore Dage. De kan ikke med Fordel modarbejde hverandre eller endog blot stille sig i et køligt Forhold til hverandre. De maa gaa Haand i Haand. Der kan ganske vist ikke med Rette forlanges af det enkelte Menneske, at det skal arbejde lige ivrigt for alle disse Opgaver; men der kan med god Grund forlanges saa meget Klarsyn hos de viderekomne Forkæmpere for et af disse Spørgsmaal, at de indser Nødvendigheden af ikke at stille sig fjendtligt eller modstræbende over for de andre.
Alle har de til Formaal at hæve Menneskelivet op i et højere og mere ideelt Spor, alle vil de bringe Oplysning og Forædling ud i Livet. Og skader man ved sin Ligegyldighed eller Modstand nogen af disse Bevægelser, medens man maaské kæmper ivrigt for andre, da bryder man ned med den ene Haand, hvad man bygger op med den anden.
Drikkeriet er f. Eks en Hindring for Kvindens Frigørelse, fordi det gør Manden herskesyg og brutal, for Fredsbevægelsen, fordi det ægger Rovdrift og Vildskab, for Arbejderspørgsmaalets Løsning, fordi det stjæler Arbejdernes Karakter, Handlekraft og Penge o. s. v., og Arbejdet for Ædruelighed er derfor indirekte et Arbejde for disse Spørgsmaal.
Saaledes vil enhver let selv kunne finde Sammenhængen imellem disse fire Traade i det Kulturarbejdets Baand, med hvilket Nutidens bedste Kræfter vil lænkebinde al Raahed og frigøre alt det ædle og gode i Menneskelivet.
Endnu en Gang: Tak, kære Fru Meyer - fordi De nu har taget Skridtet fuldt ud og stiller Deres dygtige Kræfter til Kamp for en ny Side af den samme store Sag, vi kæmper for: Menneskehedens Fremgang i Menneskelighed.
Deres hengivne,
