Dr. Emmy Kramp-Lange.
Det har vakt dyb Beklagelse i vide Kredse, at Fru Kramp-Lange er gaaet saa tidligt bort; thi hun havde i de faa Aar, hun havde praktiseret, allerede vundet en stor Kreds af Patienter, som med Tillid og Haab havde givet sig under hendes Behandling. Fru Kramp-Lange havde den ægte Lægebegavelse, der gør, at Patienterne straks føler sig bedre, naar Lægen blot træder ind og taler til dem. Tillige var hun i Besiddelse af den moderlige Hyggelighed, som indgyder Tillid, og som uvilkaarligt opfordrede til Fortrolighed, og netop ved specielle Kvindesygdomme findes der mange Kvinder, der krymper sig ved at meddele sig til en mandlig Læge. Vi tør vel nok sige uden at støde vore mandlige Læger, at det var paa den høje Tid, at vi fik kvindelige Læger.
Ganske naturligt var det, at de første kvindelige Læger, der brød Isen for den ny og ukendte Sag, maatte være mere end almindeligt stærkt udrustede, ikke alene hvad Begavelse angik, men ogsaa fra Karakterens Side, være i Besiddelse af en sjælden Udholdenhed og nobel Tankegang for at erobre Stillingen som Læge og vinde og bevare Agtelsen hos de mandlige Kolleger, samtidigt med, at bornerte Fordomme i Folket skulde overvindes.
Danmark kan være stolt af sine første kvindelige Læger; de har alle vundet Anerkendelse og hævder deres Plads som udmærkede Læger. Fru Kramp-Lange var en af dem, og vi kan maaske tilføje en af de mest afholdte, hvortil hendes medfødte naturlige Skønhed og smukke Optræden bidrog.
Der er skrevet meget i Bladene om Hendes Elskelighed og den Beundring og Hengivenhed, hun var Genstand for blandt sine Kolleger; men den største Ros over hende korte Virksomhed er dog den Sorg, hende Død har bragt blandt de Kvinder, som hun allerede havde hjulpet som Læge og bland de Patienter, der havde sat deres Haab ti hendes Hjælp. De er ikke ganske faa.
Fru Kramp-Lange havde først taget Almuelærerindeeksamen 1874. I 1880 blev hun Student og havde med vore andre kvindelige Studenter faaet sine Kundskaber i Latin og andre Sprog hos Cand. Ludvig Trier, der skal have Æren for det store Bidrag, han har ydet Kvindesagen ved ikke alene at give sin Undervisning, men ogsaa ved bestandig at opmuntre Kvinderne til selvstændig Gerning og ved i sin Undervisningsanstalt a stille de unge Mænd og Kvinder lige i sin Fællesundervisning.
Sin Uddannelse som medicinsk Kandidat har hun modtaget dels paa Almindeligt Hospital under Professor Brandes, dels paa Frederiks Hospital under Overkirurg Oskar Block.
Straks efter sin Uddannelse giftede hun sig med Dr. Lange, og nu praktiserede begge Ægtefællerne i fællig. Kun 43 Aar gammel døde hun efter at have bragt 2 Sønner til Verden.
I Søndags blev hun begravet i al Stilhed. Kun nogle faa af hendes nærmeste Venner var samlede om Kisten i hendes Hjem, hvor ingen fremmed Præst var indbudt; men hvor de, som havde kendt, elsket og forstaaet hendes Person og Gerning, havde Ordet. Først talte Kand. mag. Johan Ottosen. Han sagde blandt andet, hendes Liv havde været kort, men det havde været fuldt af Arbejde og Kærlighed. Hendes Liv havde været ædelt stræbende, modigt i Troskab og Harmoni.
Lægen Frk. Nielsen talte om hende som Kollega og Ven, og Forfatteren Erik Skram bragte Hilsen fra Studentersamfundet og fra mange, som havde staaet hende nær.
