Sygebesøg og Sygepleje.

(Fortsat.)

Hvisken i Sygeværelset er grusom, da den Syge sikkert ikke kan lade være at anstrenge sig for at lytte. At man gaar paa Taa og forstiller sin Stemme er ubehageligt for den Syge. Den naturlige Stemme er langt behageligere end en sagte, der ligefrem gør den Syge nervøs.

Der gives Sygeplejersker, som smælder med Døren eller i alt Fald gaar mere end nødvendigt ud og ind, fordi de ikke husker paa alt, hvad der med én Gang kunde bringes ind i Sygeværelset. Jeg har med egne Øjne set den Skræk, som afmalede sig i den Syges Ansigt, hver Gang Plejersken traadte ind og ikke kunde lade være at støde an mod Kulkassen.

En dygtig Sygeplejerske sørger altid for, at Dørene ikke knirker, at intet Gardin vifter

frem og tilbage, at ingen Vinduesrude klirrer. Især vil hun tænke derpaa, hvis den Syge om Natten skal ligge alene.

Man sætter sig roligt lige over for den Syge, for at han ikke skal behøve at vende Ansigtet for at se paa Taleren. Enhver ønsker at se i Ansigtet den, man taler med. Ogsaa naar han bliver staaende, bringer han den Syge til hvert Øjeblik at se op. Man skal sidde roligt og lade alle Fagter og Gebærder være.

Man skal aldrig pludseligt tiltale den Syge og heller ikke spænde hans Forventning paa Pinebænken.

Naar en Syg under Rekonvalescensen gaar oppe, skal man ikke stanse ham og blive staaende for at tale med ham. Man gør sig ingen rigtig Forestilling om, hvor anstrængende det er for en Syg at staa stille og høre paa.

Alt, hvad der foretages i Sygeværelset, efter at man har sagt den Syge „Godnat,” er skikket til at skaffe ham en daarlig Nat. Er han sovet ind, og man endog paa den Maade vækker ham, saa bereder man ham sikkert en søvnløs Nat.

Man skal aldrig læne sig mod den Syges Seng eller sætte sig paa den eller støde an mod den; dette holder den Syge ikke af.

Man skal komme den Syge i Møde med Bestemthed og Ro, især hvad den mundtlige Besked angaar. Man skal aldrig lade sig mærke med, om man selv ikke er ganske sikker med Hensyn til et eller andet; jeg kan næsten sige, især ikke hvad Smaating betræffer. (Forts.)