Tivoli.
Endelig havde Tivoli da i Tirsdags en Feriefest uden Regn, og det var en sand Fornøjelse at se de Smaas Henrykkelse over alle Tivolis Herligheder. Allerede længe før Forestillingen var Plænen fyldt af Tusinder festklædte Børn, og Jublen vilde ingen Ende tage over Abekattenes pudsige Kunster. Honningkagebutiken blev formelig stormet, og Mælkeriet maatte atter og atter forny sine Mælkebeholdere, men det, der skulde være Glanspunktet i Festen - Oplæsningen i Koncertsalen - blev en fuldkommen Fiasko. Oplæseren, Fru Anna Foght, havde dog kun halvt Skyld heri; ti hun raader sikkert over et smukt og behersket Foredrag, men selv om en Engel var steget ned fra Himlen, vilde det ikke være lykkedes at faa Ro i en saa sammenløben Flok af Børn, der pludseligt føler sig skilt fra deres Forældre eller Ledsagere. Det er absolut et Fejlgreb, som Direktionen ikke bør gøre sig skyldig i oftere - Der maa tages Hensyn til Pladsen, siges der, men det faar ikke hjælpe. Der kan ikke blive Ro og Orden, uden at Børneforsamlingen blandes med Voksne. Man kan jo forbyde Voksne at gaa ind, som ikke er i Følge med deres Børn. - Og saa en Ting til: Der bør aldrig vælges saa kendte Ting som H. C. Andersens Eventyr, som enhver Moder eller Lærer læser - og ofte læser udmærket for sine Børn. Det er en Skuffelse for de Smaa. Og naar Direktionen allerede engagerer en virkelig Kunstner til at læse op, maa vedkommende Kunstner virkelig gøre sig den Ulejlighed at indstudere noget nyt eller noget mindre kendt end H. C. Andersens Eventyr, hvor smukke de end kan være. De tre Karousselbilletter er en ubetalelig Idé for Børnene.
I Onsdags sang Fru Quiding i Koncertsalen som tidligere for et taknemmeligt Publikum.
