Kvindernes Katekismus

Fjerde Samtale. Ægtemandens Myndighed.

Sp. Kan man sige, at Kvinden er Slave?

Sv. Efter Loven er den voksne Kvinde, Pige eller Enke, personlig myndig, men hvis hun gifter sig, er hun ikke alene umyndig, men ogsaa fuldstændig Slave.

Sp. Hvori bestaar dette Slaveri?

Sv. Kvinden er i Ægteskabet ganske underordnet en lovlig Magt af sin Herre og Mester. Som Slaven har hun nu ikke mere nogen fri Tilværelse; hun har tilsvoret sin Mand Lydighed for hele sit Liv. Som Slaven bærer hun ikke mere sit Familienavn, men sin Herres. Som Slaven kan hun hverken underskrive Kontrakter eller tage Del i Familieraad; som Slaven kan hun ikke tjene Penge for sig selv eller raade over dem. Som en Slave kan hun hverken købe eller sælge, give eller modtage noget uden sin Herres Tilladelse. Intet tilhører hende. Ganske som en Slave kan hun ingen Virksomhed paatage sig paa egen Haand, heller ikke føre nogen Proces uden sin Mands Tilladelse. Som Slaven har hun ingen Ret over sine Børn.

Sp. Den gifte Kvinde er altsaa en Slave?

Sv. Den gifte Kvinde er endnu daarligere stillet end en Slave; ti i det gamle Rom kunde en Herre frigive sin Træl, hvorimod det her i Slutningen af det nittende Aarhundrede i Følge Loven er forbudt Ægtemanden at renoncere paa nogle af sine Rettigheder til Gunst for sin Hustru.

Sp. Hvad forlanger da Kvindesagsvennerne?

Sv. At den gifte Kvinde bliver et frit Væsen, bevidst og ansvarlig som Manden.

Sp. Er det ikke nødvendigt i en Ægteskabsforening, at den ene Ægtefælle er underordnet den anden?

Sv. Nej, det er hverken nødvendigt eller til Gavn, ti selve Ægteskabets Natur taaler ikke ægteskabelig Magt.

Sp. Hvorledes det?

Sv. Fordi Ægteskabet er en Forening mellem to frie og bevidste Væsener. Og i alle frie Forhold mellem to Personer er det ikke rigtigt, at den ene er Herre. Desuden tilkommer det ikke Loven paa Forhaand at afgøre, hvilken af Parterne der skal være Herre over det hele.

Sp. Siger Loven da noget herom?

Sv. Det gør den. Dersom vi undersøger Ægteskabsloven, viser den, at Manden er alt, Hustruen intet. Manden, selv om han er det mest uvidende, det mest fordrukne, det mest usædelige Menneske, har altid Ret over for sin Hustru, selv om han i Virkeligheden har den største Uret; medens Hustruen, selv om hun er den mest intelligente, den mest økonomiske, den dydigste af alle Kvinder, over for Loven altid har Uret, selv om hun har Ret.

Sp. Er det da ikke nødvendigt, at der findes et Hoved for Familien?

Sv. Nej. I en Familie bør der være to Chefer. Manden tager Ledelsen af de ydre, Hustruen af de Indre, af Hjemmets, Anliggender.

Sp. Hvorledes afgør man da Familiens Sager?

Sv. Ægtefællerne bestemmer alt, som de selv vil, i en Ægteskabskontrakt. Afgørelsen af enhver Sag vil da kunne bestemmes efter den specielle Dygtighed, af Alderen, større Erfaring, af de gunstigste Betingelser eller efter den intellektuelle Overlegenhed hos en af Ægtefællerne. Men det tilkommer ikke Loven paa Forhaand at bestemme Manden til altid at have Overvægten i alle Ting.

Sp. Hvad gør man i Tilfælde af Uenighed?

Sv. I Tilfælde af Uenighed maa den borgerlige Lov dømme.

Sp. Men er en saadan Dobbelthed i Ledelsen af Familien mulig?

Sv. Ja; i Rom i dets højeste Magtperiode, blev Magten delt af to Konsuler, og aldrig fandtes heri den mindste Fare for Statens Velfærd. Det, som fordum var muligt for Ledelsen af en Stat, skulde det ikke i vore Dage være muligt for Ledelsen af en Familie.

Sp. Vil ikke Ligestillelse af Ægtefællerne føre til Opløsning af Familien?

Sv. Tvertimod, Moderens Ligeberettigelse med Faderen vil befæste Lykken i Familien. Det er den gifte Kvindes Trællestilling, der ydmyger Ægtefællerne, fornedrer Moderen og svækker Familielivet.

Sp. Er der Lande, hvor man har antaget Kvindesagsvennernes Anskuelser og afskaffet Ægtemandens despotiske Magt?

Sv. Ja. I England, Rusland, De forenede Stater, Canada og Australien.

Sp. Og for Resten?

Sv. For øvrigt ogsaa i Italien, de skandinaviske Lande og Østerrig er Ægtemandens Myndighed bleven betydeligt indskrænket.

Sp. Og i Frankrig?

Sv. I Frankrig blev der allerede den 9. August 1793 fremsat Forslag i Nationalforsamlingen af Cambacéré om at formindske Ægtemandens Myndighed og grunde Familiens Ret paa Ligestillelse af Ægtefællerne; men den krigsgale Napoleon holdt paa Nødvendigheden af Kvindens Slaveri, og Forslaget faldt.

Sp. Hvad har været Følgen af Indskrænkninger af Ægtemandens Magt i England dg Rusland?

Sv. Det har hverken foraarsaget Kriser eller Ulykker. Det er netop i de Lande, hvor Kvinden er emanciperet, at Familielivet frembyder de mest .gunstige Betingelser. Det er i disse Lande, at Ægteskaberne er talrigere, tidligere og mere frugtbare og - man kan maaské tilføje - de lykkeligste.