Nevada-Koncerter.
Hovedstaden gæstes ofte af Kunstnere af høj Rang, saa Københavnerne staar ikke ganske kritikløse over for, hvad der bydes paa Musikens Omraade, men det er dog sjældent, at der gives dem Lejlighed til en saa udsøgt Nydelse som den, Tivoli har Æren for, ved at knytte Miss Nevada til sit Etablissement ved nogle Gæstekoncerter i disse Dage. Miss Nevada optraadte første Gang i Tivolis Koncertsal i Lørdags. I det stærke Regnvejr var Salen kun halvfuld, ti som man véd, er Hovedstadens egenlige Koncertgængere slet ikke i Byen paa denne Tid. Men næppe havde Kunstnerinden sunget sin første Sang: „Chanson du Mysoli”, før der viste sig en stærk Bevægelse i Salen med Bravoraab og Bifald. Man følte, at man stod over for en Kunstner med en ualmindelig Finhed og Skønhed i Koloratursang. Og for hver Gang Kunstnerinden fremtraadte, forstærkedes Bifaldet. Skyggearien, som Københavnerne kender af Fru Lütkens fortryllende Sang paa det kgl. Teater, fik hos Miss Nevada en forunderlig fornyet Charme. Det var den samme og dog ikke den samme. De to Damer er begge originale Personligheder, men saa forskellige, at de ikke kan sammenlignes. Fru Lütken henriver og vækker Beundring, men Emma Nevada vækker tillige en stærk Forundring over, at et Menneske kan naa en saadan Fuldkommenhed. Hvor er det muligt at lokke saa fortryllende Toner ud af det fine Instrument. Med hvilken Hengivelse i Kunsten maa der være arbejdet, hvor maa der være ofret Tid!
Ved Slutningen var man enige om, at noget skønnere havde man ikke hørt.
I Onsdags ved Emma Nevadas anden Koncert var Lokalet derfor ogsaa fyldt til sidste Plads. Og Kunstnerinden begyndte efter Ønske med „Chanson du Mysoli”, sang derpaa „Les enfants” af Massenet, „Solovei” (Nattergalen) russisk Folkemelodi, og „Grand air des clochettes” af Op. Lakmé af L. v. Delibes. Ogsaa denne Gang greb Forundring Tilhørerne, og man hørte rundt om: „enestaaende”, „forunderligt”, „dejligt”, og under de talrige Fremkaldelser blæste Musiken Fanfare, og Herrerne blottede deres Hoveder for den udmærkede Kunstnerinde, der fremtraadte beskedent og fordringsløst. I sin smagfulde blegrøde Atlaskkjole, der var syet i stilfuld Enkelthed, gør den lille fine Skikkelse et særdeles sympatetisk Indtryk.
Der er endnu 2 Koncerter tilbage, og hvem der kan komme, bør i Tide sikre sig Billet til denne sjældne Nydelse.
