« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindernes Katekismus

Af: Louis Frank

« Se emneord

Femte Samtale. Den ægteskabelige Troskab.


Sp. Men hvad siger Loven om den ægteskabelige Troskab?


Sv. Loven siger, at Ægtefæller skylder hinanden gensidig Troskab.


Sp. Er det sandt?


Sv. Nej, det er kun Hykleri og Løgn.


Sp. Forklar Dem tydeligere?


Sv. Den Hustru, der begaar Ægteskabsbrud, bliver altid straffet, med Fængsel fra 3 Maaneder til 2 Aar.


Sp. Og Manden?


Sv. Ægtemanden her i Belgien kan dømmes fra en Maaned til l Aars Fængsel, men kun i Tilfælde af, at han har taget sin Frille ind i det fælles Hjem. I Frankrig er Loven endnu mere ulig. Efter Loven af 1810 er der slet ingen Straf for Manden, kun en Bøde fra 100 til 2000 Francs, som Manden betaler af sin Hustrus Medgift.


Sp. Hvad vil det sige?


Sv. At Ægteskabsbrud fra Mandens i Side er tilladt; at Ægteskabsbrud fra Hustruens Side dømmes. Det kalder Loven gensidig Troskab.


Sp. Hvad forlanger da Kvindesagsvennerne?


Sv. Kvindesagsvennerne vil, at der skal være en og samme Moral for begge Køn og ikke som nu en behagelig og let Moral for Manden, og en anden ubøjelig og stræng for Kvinden. De mener, at hvad der er forbudt for den ene af Ægtefællerne skal ikke være tilladt for den anden.


Sp. Men er Følgerne af Ægteskabsbrud dog ikke den samme før Mænd som for Kvinder?


Sv. Hustruen, siger man, kan føre en anden Mands Børn ind i sin Familje; men kan Ægtemanden ikke ogsaa føre sine Børn ind i en anden Familje? Han kan paaføre sin Hustru smudsige Sygdomme og ødelægge hendes Afkom. Følgerne af Ægteskabsbrud er i det store hele den samme for Manden som for Hustruen.


Sp. Efter Loven i Belgien er Ægteskabsbrud da Grund til Skilsmisse, og er den det lige for begge Køn?


Sv. Paa ingen Maade; thi efter Loven kan Ægtemanden altid forlange Skilsmisse, dersom Hustruen har begaaet Ægteskabsbrud, hvorimod Hustruen kun kan forlange det, hvis hans Frille har været indført i Huset. Det er det, som Loven med sin sædvanlige Ridderlighed over for Kvinden kalder gensidig Troskab.


Sp. Har det altid været saaledes?


Sv. Nej, tidligere var Ægteskabsbrud en lige Grund til Skilsmisse for begge Ægtefællerne.


Sp. Og nu - hos andre Folk?


Sv. Alle moderne Folk har antage Kvindesagsvennernes Mening og godkender Systemet om fuldkommen Ligestilling i dette Tilfælde. De fleste gør nu ingen Forskel paa Ægteskabsbrud mellem Ægtefæller, og det er derfor en Grund til Skilsmisse eller Separation. Nævn mig disse Nationer!


Sv. Tyskland, Avstralien siden 1893, Østrig, de skandinaviske Lande, Nederlandene, de forenede Stater i Amerika, Schwejtz, Rumænien, Rusland og Japan.


Sp. Og Frankrig?


Sv. Ved Loven af 27. Juli 1884 har Frankrig afskaffet Uligheden imellem Ægtefæller i Napoleons Lov.


Sp. Og i Belgien?


Sv. De Herrer belgiske Rigsdagsmænd har andet at gøre end at tage sig af Lovforbedringer.


Sp. Er der da Lande, hvor man straffer Ægteskabsbrud ens paa Mand og Hustru?


Sv. Ja, de fleste Lande har en Lov, hvorved Straffen er ens for Mand og Kvinde. hvof ved ”Straffen


Sp. Nævn disse Lande.


Sv. De fleste amerikanske Stater, Tyskland, Østrig, Nederlandene, Schweitz, Ungarn og Rusland.


Sp. Findes der Lande, hvor Ægteskabsbrud ikke straffes?


Sv. Ja, visse Stater - England, New-York og Genòve Ægteskabsbrud som noget, der hører til Moralen eller som en privat Sag, som ikke straffes.


Sp. Hvad forlanger Kvindesagsvennerne?


Sv. De forlanger, at Loven skal vælge en af to Ting, enten som England, Gènève eller New York, der ikke straffer, eller som det er i de fleste Lande: samme Straf for Ægteskabsbrud for Mand som for Kvinde.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner