Kvindernes Katekismus

Syvende Samtale. Raadighed over Boet.

Sp. Opretter Ægtefællerne i Almindelighed Ægteskabskontrakt?

Sv. Nej. I Arbejderklassen gifter Ægtefællerne sig næsten altid uden Kontrakt.

Sp. Hvorfor?

Sv. Fordi Ægteskabskontrakt medfører Ekstraudgifter. Ogsaa i Middelstandsklassen er Ægtefællerne i de fleste Tilfælde ved Ægteskabets Indgaaelse ikke i Besiddelse af andet end deres Løn, og opretter derfor af Sparsommelighedshensyn ikke Ægteskabskontrakt.

Sp. Kan De bevise, hvad De der siger?

Sv. Det kan jeg. I Paris viedes der i 1890 22,223 Par. Af disse er Ægteskabskontrakter oprettet mellem 3,693. I de rige Kvarterer er der af hvert 1,000 + 331, der har oprettet Ægteskabskontrakt, hvorimod der ikke har været mere end 47 af hvert 1,000 af Middelstanden og Arbejderklassen.

Sp. Naar der ikke er Ægteskabskontrakt, hvilken Regel er Ægtefællerne da underkastede?

Sv. Ægtefællerne er undergivne Loven om Fælleseje.

Sp. Hvorfor kalder Loven det Fællesejer?

Sv. Det er kun Hykleri og Løgn.

Sp. Forklar Dem.

Sv. Det er virkelig saaledes, thi saa længe det i Loven hedder: „Fællesboet”, er Manden Eneherre over alle Familiens Indtægter, han kan bemægtige sig Indkomsterne, Lønnen, Fortjenesten, Husholdningspengene og sin Hustrus Sparepenge. Dersom han er fordrukken eller paa anden Maade lastefuld, kan han sælge Bohavet, Hustruens Seng og Barnets Vugge. Dersom Hustruen har erhvervet en lille Formue ved sit eget Arbejde, har Ægtemanden som eneraadende alene Ret derover. *) Alene Manden har Administationsret over Ejendommene, Møbler og andet rørligt Gods af „Fællesboet”, han kan sælge og bortgive uden sin Hustrus Samtykke.

Sp. Denne Tale om Fællesbo er altsaa kun Hykleri.

Sv. Ja, det er den; thi alt, hvad der tilhører Hustruen, tilhører ogsaa Manden, uden at hvad der tilhører Manden, ogsaa tilhører Kvinden.

Sp. Hvad kalder De da denne Ordning?

Sv. Jeg kalder det en svigagtig Udplyndring over for Kvinden.

Sp. Har denne Lovordning med „Fællesbo” altid ”været saaledes?

Sv. Nej, efter Bruges Vedtægter kunde den ene Ægtefælle ikke handle uden den andens Samtykke.

Sp. Og den gamle borgerlige Lov?

Sv. Forslaget til Lov 9. Avgust 1793 ved Combacères holdt paa Ægtefællernes lige Dispositionsret over Fællesboet.

Sp. Hvem hindrede da Vedtagelsen af dette Forslag til Ligestilling?

Sv. Altid den Usalige - Krigeren, kaldet Napoleon.

Sp. Hvad forlanger da Kvindesagsvennerne?

Sv. De forlanger Særeje og ikke Fælleseje.

Sp. Er der Grunde til at foretrække Særeje i Ægteskabet?

Sv. Der er mange.

Sp. Nævn nogle.

Sv. Først fordi det er umoralsk, at den ene Ægtefælle skal berige sig paa den andens Bekostning, dernæst, at Manden altid har Magt til Administrationen og Hustruen ingen, og at Manden kan gøre sig til Herre over alle Indtægterne og sin Hustrus sammensparede Penge.

Sp. Og videre . . .?

Sv. Naar derimod Loven bestemmer Særeje mellem Ægtefællerne, da vil Kvinden være tvungen til at beskæftige sig med sine egne Interesser. Det vil da være nødvendigt at give hende en bedre Opdragelse, for at hun kan paatage sig Ansvaret for Administrationen af sin Formue; hun vil da ophøre at være et Luksusvæsen for at blive et nyttigt Væsen.

Sp. For de rige Kvinder vil det være et Gode?

Sv. Ja, thi Kvinden vil da ikke længere kunne forblive uvirksom eller uarbejdsdygtig, hun vil blive hæderlig. Den vil bekæmpe Kvindernes Lediggang, den vil udrydde Lasten og gøre Hjemmet mere moralsk.

Sp. Vil Særeje mellem Ægtefæller ikke drage andre Fordele med sig?

Sv. Jo, Særeje vil forhindre en Række Bedragerier, som daglig foregaar, f. Eks. naar Ægtefæller sidder i Fællesbo, Manden indvikles i en Sag, og for at unddrage Kreditorerne Pengene, tvinger han sin Hustru til at forlange Ophævelse af Formuesfællesskabet. Han sørger foreløbigt for at sætte hele Formuen paa sin Hustrus Navn, og de ulykkelige Kreditorer er bestjaalne.

Sp. Findes der ikke andre Fordele ved Særeje i Ægteskabet?

Sv. Jo, der er ogsaa den Fordel, at Særeje vil blive en Opdragelse for Kvinden.

Sp. Hvorledes det?

Sv. I Tilfælde af, at hun bliver Enke, vil hun være i Stand til at forvalte og forestaa Familiens Interesser.

Sp. Er det alt?

Sv. Særeje vil ogsaa have andre Fordele. Fra et økonomisk Standpunkt set, kan Ægteskabet da være som en Forretning, hvori der findes et Reservefond. Hustruens Formue er da Reservefondet. Kvindernes Ordenssans, deres Sparsommelighed, deres medfødte Stræben efter at bevare, vil beskytte dette Reservefond imod Mandens Spekulations- og Ødselsheds-Mani.

*) I denne Henseende er den danske Kvinde forud, idet hun efter den Bajerske Lov 7. Maj 1880 har Ret til at raade over, hvad hun selv har erhvervet, for saa vidt det ikke er en Virksomhed, som opholdes af Fællesboets Midler.