Nogle tidlige Arbejdere for Kvindens Frigørelse.
2. Mary Burton.
Fra sin tidlige Ungdom protesterede Mary Burton mod de snævre Grænser, der var sat for Kvinden og det, der ansaas som hendes Arbejde, og hun var en af de første, der optraadte som Talsmand for en Frigørelse paa dette Omraade. Paa en Tid, da Bærerne af „Kvindesagen” mødte lidet andet end Haan og Latterliggørelse, rejste hun omkring i Landet, deltog i Møder og søgte ved ethvert Middel, der laa indenfor hendes Magts Omraade, at sprede Lys over Kvindespørgsmaalet. Hele sit Liv har hun levet og arbejdet for andre, først og fremmest for dem, der stod hende nærmest. I ni eller ti Aar helligede hun sig udelukkende til at pleje sin syge Moder, der var invalid i al den Tid. Efter Moderens Død blev det hende foreslaaet at deltage i det Arbejde, der blev udrettet af Florence Nightengale og hendes Stab af Sygeplejersker, men hun foretrak et Arbejde, som hun tænkte, laa hende endnu nærmere, og hun fandt snart i sit Arbejde for Kvindesagen og i anden nyttig Virksomhed rigelig Brug for sine Kræfter.
Ved den Udvidelse af Stemmeretten, der fandt Sted 1867, førte hun sin egen Sag for Sheriffen af Edingburg, idet hun fordrede at faa sit Navn nævnt blandt de andre Stemmegivere. Det blev anerkendt, at hun førte sin Sag bedre end nogen af de Sagførere, der ved denne Lejlighed optraadte for andre Kvinder.
Miss Burton er en sand Boheme-Natur og som saadan i høj Grad hævet over den smaalige Forfængelighed, som desværre er et Særkende for saa mange Kvinder. Moderne kommer og gaar, men hendes store Hat, lange Kaabe og glatte Skørt er uforandrede. Naar hun rejser, bestaar hendes Bagage sædvanligvis af to smaa Haandkufferter og en Guttaperka-Varmedunk. Man skulde tro, at det maatte have bragt hende ud af Fatning, da det paa en af hendes Rejser hændte, at en Arbejdsmand kom til at vælte en Pot rød Farve over hendes Kjole; men hun var Situationen voksen. Da hun naaede sit Bestemmelsessted, var der Middagsselskab, og blandt Gæsterne befandt sig to Parlamentsmedlemmer. Til alt Held var der en Hane med varmt Vand i Miss Burtons Sovekammer; hun vaskede Farven af - hun havde været saa heldig at skjule Pletten - gik ned, deltog i Selskabet i den samme Dragt, og det lykkedes hende blandt Gæsterne at indsamle 10 Lstrl. (ca. 180 Kr.) til Selskabet for Kvindens Valgret.
Da Miss Burton er helt med i, hvad hun foretager sig, bliver hun let aldeles opslugt af det Emne, hun netop diskutterer. Jeg mødte hende en Gang, netop som vi begge havde været tilstede ved et af Henry Georges Møder. Hun var en Modstander af Henry George og hans Program og begyndte ivrigt at udbrede sig om, paa hvilke Punkter, hun troede, han tog fejl. Mine Ledsagere og jeg tænkte, maa jeg tilstaa, mere paa vor Sporvogn end paa Henry George, og Miss Burton, der havde en lang Vej hjem, burde have gjort som vi, men noget saadant faldt hende ikke ind; Folk var gaaet fra Mødestedet, Gaden var tom og øde, men Miss Burton og vi stod endnu tilbage, ivrigt diskutterende Landspørgsmaalet. ]
Miss Burton har gennem en Aarrække været paa flere Kollegier i Edingburg, og alene og uden Hjælp lykkedes det hende at faa Wotts-Institut - nu „Heriot-Wott-Technical-College” - aabnet for Kvinder. Hendes Syn paa Opdragelse gaar stærkt i den Retning, at kun, hvad der er praktisk nyttigt, og intet andet bør gøres til Genstand for Undervisning, og saa vidt jeg kan dømme, er hun ikke meget villig til at indrømme de Tings Værd, der dog kan gøre Livet uendelig meget lettere at leve.
Hele sit Liv har hun vist en usædvanlig Uafhængighed i sine Meninger, som hun har dannet sig selv uden at være afhængig af sine Omgivelser og deres Meninger. Hun er stolt af sit Slægtskab med den irske Patriot Robert Emmet. - Emmets Moder og Miss Burtons Bedstemoder var Søstre. Da hun var ung Pige, plejede hun til Sorg og Harme for sine øvrige Slægtninge - at prale af, at hun havde en Fætter, der havde lidt Døden for sit Fædreland.
Da OConnel besøgte Edingburg i 1835, var Miss Burton tilstede ved det store Møde i Colton Hill. Paa dette Tidspunkt var det endnu noget ualmindeligt, at Kvinder overværede offenlige Møder, selv om det kun var som Tilskuere; men nogle indflydelsesrige Damer i Edingburg, som meget ønskede at være tilstede ved den Fest, der blev givet til Ære for OConnel, havde faaet indrettet en Loge i Hallen, og Miss Burton var en af dem, der fik Adgang til den. Hendes Blik paa den irske Uafhængighed forblev uforandret, og hun kæmpede mangen Kamp til Fordel for de irske Nationalister, da det daværende gladstoneanske Parti ikke kunde finde Udtryk stygge nok til at spotte dem.
I filantropiske Hensigter blev hun for nogle Aar siden Ejer af et stort Hus i et af Edingburgs Fattigkvarterer. Hun begyndte med et stort Haab om, hvad der kunde gøres for de fattige Lejere. Hun vilde opmuntre dem til at blive ædrulige, renlige, sparsommelige og flittige, og hun haabede, at de inden ret længe alle vilde have Penge i Sparekassen, og at Drukkenskab og Uorden skulde høre Fortiden til. Hun har været nødt til at slaa af paa sine Fordringer og nøjes nu med at se efter, at de har en Seng at ligge i og ikke drikker alt for slemt.
Stort har hendes Arbejde været, og mange hendes Opofrelser for det almene Vel, og de har ikke været færre i hendes Privatliv. Hun har opdraget adskillige forældreløse Slægtninge, modigt paataget sig Ansvar, som mange vilde have gyst tilbage for, og opofret sig paa en Maade, som ingen havde kunnet fordre af hende.
Aarene er gledne let hen over Mary Burton.
Til Trods for sine mere end 3 Snese og ti Aar er hun i Besiddelse af en Sjæls- og Legems-Livlighed, som faa Kvinder ejer i deres første Ungdom. Hun er en ualmindelig lykkelig Natur, ti i hende findes forenet Ungdommens lyse og begejstrede Aand med den store Tolerance og det barmhjertige Sindelag, der kun kan komme gennem Aarene. Af konservative Mennesker betragtes hun som en Sværmer, men vi véd, at de, der af en Tid betragtes som Sværmere, ofte kommer til at staa for en anden Tid som anerkendte Sandsigere. Modstand og Fjendskab vil ikke faa hende til at vige. Hun venter roligt paa sin Tid og er stærk i den fuldkomne. Tro paa en retfærdig og god Sag.
