Bøger og Tidsskrifter.
Alt hvad Kvinder bør vide: En Bog for Kvinderne af en Kvinde. R. Stjernholms Forlag. 10de Hefte er kommen, og behandler særlig Svangerskabet. Bogen i det hele taget skuffer ikke sine Læsere, dens korte, klare Vejledning til ved en forstandig Levemaade at opretholde Sundheden under Svangerskabets vanskelige Periode, er en uvurderlig Hjælper for unge Koner.
Smertefri Forløsning særlig ved Anvendelse af Frugtdiæt af Dr. M. L. Holbrook omtales særdeles fordelagtigt af Forfatterinden til „Alt hvad Kvinder bør vide”, Mis Duffey, raader enhver ung Kone til at anskaffe sig denne Bog. Den aktive Forlagsforretning Stjernholm, Brolæggerstræde 11, har ligeledes besørget dette Værk oversat. Smertefri Forløsning vil udkomme i 8 Hefter à 25 Øre. I disse første Hefter omtaler Forfatteren den store Betydning af Forberedelsen til at blive Moder, hvilket efter hans Mening allerede maa begynde medens den lille Pige er Barn. Han siger bl. a.: „Pigerne skal opholde sig meget i fri Luft i en Klædedragt, der tilstrækkeligt beskytter mod Fugtighed og Kulde. Man bør spare dem til legemlig Arbejde og unde dem, hvis de har Lyst, lige saa meget deraf som Drengene. Det er lige for smaa Piger at løbe, springe, færdes i Skoven, at ro, at ride og køre, at lege og tumle sig, som for smaa Drenge.
Forfatteren begynder fra Grunden, men Hovedpunktet i hans Værk er det, at den unge Kone kan, hvis hun vil holde en Frugtdiæt stadig under Svangerskabet og ikke fylde sig med tunge Spiser - føde smertefrit, og han fordømmer ganske den gammeldags Teori, at den unge Kone skal spise for to.