Kvinder.

Det er naturligvis i og for sig overmaade glædeligt, at vi have faaet kvindelige Læger og i det hele taget kvindelige studerende. Men lige i Øjeblikket ville disse, skriver Carl Ewald i "Fyns Tid.", hverken kunne gavne Kvindesagen synderligt eller i det hele faa den Betydning, som man ellers kunde være berettiget til at vente. De ville vistnok inden ret mange Aar afgive et betydeligt Kontingent til vort voxende Universitetsproletariat, og det vilde for Kvindesagen være af langt større Vigtighed, om mange af vore Kvinder søgte sig andre Erhverv end dem, der naas gennem langt og kostbart Studium. Kærnen i Kvindesagen er naturligvis Erhvervsspørgsmaalet. Alt det andet er noget, som vil komme af sig selv. Naar Kvinden fra Barnsben af har arbejdet mod et bestemt Maal, som hun kan naa ved Flid og Energi, og som kan skaffe hende Fornemmelsen af at udfylde en Plads her i Livet, saa vil hun med det samme have erhvervet sig den fornødne Selvtillid og Evne til at staa paa sine egne Ben. Naar hun selv erhverver, hvad hun forbruger, og bidrager til Familiens Underhold, vil hendes Raadighed over Formuen komme af sig selv. Naar hun lige saa vel som Manden har sit nyttige Arbejde i Samfundets Tjeneste, naar hun ved sit Arbejde erhverver en betydelig Del af Samfundets Formue og er direkte interesseret i, hvad Forvaltning denne Formue faar - da kommer hendes kommunale op politiske Valgret og Valgbarhed ganske af sig selv. Men nu kan det med Rette bebrejdes Kvinderne, at de ikke tog, hvad der laa lige for Haanden. Naar man netop undtager Lærerinderne - for dem er der min Tro snart nok af - saa har vore Kvinder, og specielt vore "Damer", paa samme Tid, som de sværmede for kvindelige Studenter, ikke gidet røre en Finger til at skaffe sig Indpas i de mangfoldige Næringsveje, hvor vi finde hele vor Middelstand arbejdende. Hvor ofte er det ikke bleven sagt, at vi trængte ganske overordentligt til at faa dannede Kvinder til Jordemødre? Og hvor mange af vore Damer have fulgt Vinket? Hvorfor har ikke hver Provinsby sin kvindelige Massagist? Massagen er en Lægemethode, der sikkert har Fremtiden for sig, og det er underligt, at ingen af de mange unge Piger, der gaa og drive i vore Provinsbyer og gerne vilde tage fat, naar de bare vidste hvorpaa, - at ingen af dem faa fat i Byens Læger, tvinge dem til at interessere sig for Sagen og saa tage det fornødne Kursus i København, i Stockholm eller i Tyskland for saa at nedsætte sig i deres Fødeby. Hvor blive de kvindelige Haandværkere af? Skulde der være noget til Hinder for, at Kvinderne lærte Guldsmedekunsten, Handelen

i alle dens forskellige Afskygninger, Skomagerhaandværket, Bogbinderiet og hundrede andre Ting? Er det nødvendigt, at Kvinden indskrænker sig til at sidde som Kassererske i en Forretning eller være Expedient i en anden? Kan hun ikke gaa i Lære som et ungt Menneske - hos en Urtekræmmer, en Cigarhandler, en Boghandler osv., blive Kommis og sluttelig etablere sig som selvstændig handlende? Vi have dog vist her i Landet Boghandler- og andre Købmands-Enker, der fortsætte deres afdøde Mænds Forretninger - skulde ikke lige saa godt en ung Kvinde kunne etablere sig? Der maa vel blandt Kvindesagens Venner være en Del Mænd, som sidde i saadanne Forretninger, og som have Døtre. Hvorfor oplære de ikke deres Døtre i deres Fag? Ikke lade dem arbejde lidt med paa Værkstedet, expedere i Ny og Næ i Butiken, men lad dem lære, til de ere udlærte, for derefter at søge at faa dem i Vej. Det er ganske sikkert den Vej, vi skulle. Vi naa ikke Maalet, førend vi staa over for en hel Hær af arbejdsdygtige, arbejdskyndige og arbejdsvante Kvinder. Om Loven hist og her lægger Hindringer i Vejen for, at disse Kvinder kunne naa deres endelige Maal, kan for den enkelte være haardt nok, og Anledning til en trist Ventetid, men i det hele og store har det kun lidt at sige. Hovedsagen er den, at Kvinderne er der med deres Evner og deres Uddannelse, saa skal det nok vise sig, hvor god Brug man har for dem, og saa falder det ganske af sig selv, at de vinde Lønnen for deres Anstrængelse. Men det er disse ganske jævne Anstrængelser, vi mangle. I alt Fald ser man forbistret lidt til dem. Naar Dampens Pres bliver for stærk, saa sprænger den Kjedlen. Men Kvinderne har endnu ikke sat mere Damp op, end at den kan slippe ud af den Smule Ventil, Mændene for en Sikkerheds Skyld har sat paa Maskinen. Det er paa ingen Maade Meningen at laste de Bestræbelser, der gøres for at skaffe Kvinden al mulig Frihed og Ret. De er al Ære værd og fortjene i og for sig Støtte, ligesom de paa det nøjeste er sammenknyttede med alt, hvad der er oppe i Tiden af Frisind og Humanitet. Men det er Meningen at søge forklaret, hvorfor de give saa forunderlig svagt et Ekko. Hvor er Kvindevalgretsforeningen henne? Hvad foretager den sig? Hvem ved noget om den? Hvad bestille de lokale Kvindeforeninger rundt om i Landet? Sagen er den, at der ikke er Kvinder nok, der er interesserede i denne Historie, Og det kommer der ikke før hver ung Kvinde ligesom hver ung Mand stiller sig det Spørgsmaal: Hvad skal jeg være? Før hver en Fader til Døtre sætter sine Pigebørn i Vej, som han gør det ved sine Drengebørn - med andre Ord, før det kvindelige Erhvervsspørgsmaal er bragt ud af Verden med Kvindens Sejr over hele Linjen. Om nu de gode Kvinder tog fat paa denne Del af Opgaven og lod Deklamationerne hvile, oprettede Kursus i Stedet for at holde Foredrag, opsporede Lærepladser for Kvinder i Stedet for at underskrive Adresser? Saa vilde Mændene faa noget andet at tænke paa end Barnevognsdamer og Galanteri.