Styrelsesmøde 15. april 1916

Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse holdt Møde den 15. April 1916 Kl. 1 paa Turisthotellet. Tilstede var Damerne Johanne Andersen, Basse-Møller, Berg-Nielsen, Esther Carstensen, Clay-Pedersen, Astrid Hostrup, Marie Illum, Gyrithe Lemche, Anna Olsen, Elisa Petersen, Rickmann-Holten, Riising Rasmussen og Ingeborg Tolderlund samt Æresformanden Jutta Bojsen-Møller.- Desuden var Th. Daugaard tilstede. Formanden Astrid Stampe-Feddersen var sygemeldt og Christine Møller var forhindret i at give Møde. Dagsorden Punkt 1: Legatet uddeles. " 2: Udvalgene har Ordet om ønskes. " 3: Kassereren aflægger Beretning for 1915. " 4: Fællesmødet den 15. 16. og 17. Juni. " 5: De praktiske Kursus. " 6: Kolding Kredsens Kontingent til Fælleskassen. " 7: "Kvinden og Samfundet"s Stilling under de forhøjede Papirpriser. " 8: Udsættelsen af Grundlovens Ikrafttræden og D.K.s Holdning i den Anledning. " 9: Forskelligt. Næstformanden Esther Carstensen aabner Mødet og foreslaar Astrid Rickmann-Holten til Dirigent, hvilket enstemmigt vedtages. Udenfor Dagsordenen meddeler Th. Daugaard, at Gina Krog er afgaaet ved Døden. Fællesstyrelsen vedtager at sende en Krans til hendes Baare. ad. l: Se legatets Protokol. ad. 2: a/ Udv. ang. Oprettelse af Kvindestatsseminarier. B. Berg-Nielsen meddeler, at Udv. har bragt i Erfaring, at der rimeligvis ikke foreløbig vil blive nedsat en Kommission, men at Sagen gaar i Udvalg og mener derfor, at D.K. bør vente med at stille Krav om at faa Kvinder i Kommissionen. Astrid Hostrup. Landstingsmand Bojsen har i Landstinget hævdet, at denne Kommission ikke burde nedsættes før Kvinder som politiske Borgere kunde faa indflydelse paa dens Sammensætning. Gyrithe Lemche. En saadan Kommission vil ikke tage Sigte paa Lærernes Lønninger, men kun paa Uddannelsen og Oprettelsen af et Statsseminarium for Kvinder. Tiden er nu inde for D.K. til at gaa bort fra den gamle Tradition ikke at udpege bestemte Personer til at tiltræde Kommissioner o.l. Astrid Hostrup. Der bør sidde Kvinder i Kommissionen, da der er Forskel paa Uddannelsen, idet der fordres mere af Kvinderne, som ogsaa skal uddannes i Haandarbejde. B. Berg-Nielsen og M. Riising Rasmussen anser, at den Indflydelse Kvinderne i de første Aaringer vil kunne faa paa Rigsdagen bliver minimal, hvorfor det vil være bedre, at der kommer Kvinder i Kommissionen. B. Berg-Nielsen og Elisa Petersen hævder, at D.K. staar friere som D.K., end hvis vi skaffer Kvinder ind i Kommissionen. Esther Carstensen meddeler fortroligt, at man i Ministeriet paatænker at vælge to Kvinder ind i Kommissionen. M. Riising-Rasmussen. Man kan med Sikkerhed gaa ud fra, at Rigsdagen sætter Kvinder ind i Kommissionen. D. K. bør derfor udpege en bestemt Kvinde. A. Rickmann-Holten. D.K. bør sørge for, at der i Kommissionen kommer til at sidde en Kvinde, der vil kunne være Talerør for D.K. Johanne Andersen. D. K. bør udpege en bestemt Kvinde. Gyrithe Lemche slutter sig til Johanne Andersen og nævner Johanne Blom som Medlem af Kommissionen. Esther Carstensen nævner Anne Bruun. B. Berg-Nielsen nævner Eline Hansen. Esther Carstensen foreslaar, at D.K. udpeger flere Kvinder, saaledes at ministeriet kan vælge der imellem. B. Berg-Nielsen tror, at D.K. skal være forsigtig med at udpege en bestemt Person. A. Rickmann-Holten anser, at D.K.s Tradition med Hensyn til ikke at udpege Bestemte Personer angaar Stillinger men ikke Kommissioner. B. Berg-Nielsen. Skal D.K. udpege en bestemt Kvinde maa D.K. selv vælge og binde hende. Ingeborg Tolderlund og Gyrithe Lemche tror ikke man skal føle sig bunden af D.K. s Traditioner i saa Henseende, da Forholdene nu er saa ganske anderledes. B. Berg-Nielsen anser det for en Betryggelse om D.K. anmoder om Ret til at sætte en Kvinde ind i Kommissionen. A. Rickmann-Holten tror ikke det vil være ønskeligt, men foretrækker at D.K. foreslaar een eller flere Kvinder til Kommissionen. Esther Carstensen. Man maa søge en Kvinde der vil arbejde i D.K.s Interesse. B. Berg-Nielsen hævder stadig, at D.K. skal være forsigtig med at udpege en bestemt Kvinde, da man let kan gøre mere Skade end Gavn. A. Rickmann-Holten. Der findes saa mange kvindelige Skoleinspektører i København, man maa vist imellem dem kunne finde et Emne. B. Berg-Nielsen. Københavns Kommunelærerinde Forening har gjort Krav paa at faa en Lærerinde ind i Kommissionen, hvilket antagelig vil ske. Th. Daugaard foreslaar at D.K., naar Kommunelærerinderne søger at faa Lærerinderne repræsenteret, tager mere Sigte paa en Kvinde, der vil se kvindesagligt paa Forholdet og vil Binde sig til D.K.s Syn. A. Rickmann-Holten foreslaar, at Fællesstyrelsen undersøger og overvejer Emner og venter med at tage endelig Bestemmelse til Fællesstyrelsesmødet i Juni.- Esther Carstensen. Man Bør udpege nogle Navne, da der er Fare for at Regeringen af Hensyn til D.K. vælger en Kvinde, som Regeringen mener staar D.K. nær (Frk. Lang f.Eks.) Gyrithe Lemche slutter sig hertil. B. Berg-Nielsen. Hvis man kan risikere at faa Frk. Lang ind i Kommissionen, saa maa D.K. hellere udpege en bestemt Person. Elisa Petersen foreslaar, at D.K., hvis Sagen kommer for i Rigsdagen nu, straks lader Udv. og F.U. tage Affære. Kommer Sagen ikke for paa Rigsdagen nu men begraves i et Udvalg, da kan Bestemmelse tages ved Fællesstyrelsesmødet i Juni Maaned. Dirigenten slutter sig til Elisa Petersen og stiller det Forslag, at Fællesstyrelsen overlader til Udv. at udpege nogle Personer som F.U. eller Fællesstyrelsen kan acceptere. Det vedtages. b/ Udv. ang. Børneforsorg. Esther Carstensen oplæser et Andragende, Udv. har udarbejdet til Regeringen. Det godkendes af Fællesstyrelsen og skal frem paa Fællesmødet. c/ Udv. ang. Kvinders Adgang til Embeder. Gyrithe Lemche meddeler Grunden til, at F.U. har taget Retsreformspørgsmaalet i sin Haand.(Se F.U.s Protokol af 6. og 8. Marts 1916) Fællesstyrelsen godkender det af F.U. udarbejdede Forslag til Andragende til Regeringen ang. Retsreformen. d/ Udv. ang. ensartet skandinavisk Familieret. Astrid Rickmann føler sig brøstholden over at Udv. for Samarbejde mellem Nordens Kvinder har behandlet forskellige Spørgsmaal vedrørende Familieretten, og Udv. mener, at det for Estrid Hein ser underligt ud, at D.K. ikke som tidligere har Forbindelse med Familieretskommissionen igennem hende, - anmoder Familieretsudv. om at blive holdt ajour med Udv. for Samarbejde mellem Nordens Kvinders Arbejde disse Spørgsmaal vedrørende, hvilket ikke hidtil er sket. M. Riising-Rasmussen stiller Forslag om, at Familieretsudv.s Formand vælges ind i Udv. for Samarbejde mellem Nordens Kvinder. Familieretsudv.s Formand A. Rickmann-Holten ønsker ikke at blive Medlem af Udv. ang. Samarbejde mellem Nordens Kvinder, da det kun er Spørgsmaalet ang. ensartet Familieret der interesserer hende. Det vedtages at tilkalde A. Rickmann-Holten, naar ovennævnte Spørgsmaal behandles i Udv. S. m. N. K. e/ Komiteen for at fremme Samarbejde mellem Nordens Kvinder. Th. Daugaard oplæser en Skrivelse til Familieretskommissionen som Udv. har udarbejdet og meddeler, at Udv. af Hensyn til Udv. ang. ensartet skandinavisk Familierets Diskretionspligt overfor Estrid Hein, har ment at maatte tage sig af Sagen, som under dette Hensyn er draget frem i Kom. af et Mellem (A.Stampe-Feddersen) af Familieretsudvalget. Hævder iøvrigt, at A. Rickmann-Holten er holdt ajour med K. f. a. f. S. m. N. K.s Arbejde ang. Familieretsspørgsmaalene, idet A. Rickmann-Holten har været tilkaldt til de Udvalgsmøder, hvor nævnte Spørgsmaal har været behandlet, samt at den ovennævnte Skrivelse i alt væsentlig er uforandret fra de Forslag A. Rickmann-Holten saa i Januar Maaned. Komiteens Forslag til en Henvendelse til Familieretskommissionen omdeles og Fællesstyrelsens Medlemmer vil snarest udtale sig om den. f/ Udv. ang. Arbejde for at finde Lærersteder til unge Pigers Uddannelse i husligt Arbejde. Johanne Andersen meddeler, at de omend faa Lærersteder, der har meldt sig, viser sig at virke overmaade godt. Udv. vil arbejde videre i samme Spor. g/ Udv. ang. den nye Distriktsordning. Th. Daugaard meddeler, at Elise Beyer, Fredericia, anmoder Distriktsudv. om at optage et Ændringsforslag til Distriktslovene. Ændringsforslaget lyder: ("Hvis praktiske Hensyn gør det ønskeligt kan en Kreds i et af de ovennævnte Distrikter optages i et andet tilgrænsende Distrikt) dog indenfor de enkelte Landsdele." Udv. ønsker ikke at optage det i sidste Sætning stillede Ændringsforslag i sit Forslag. – Fællesstyrelsen udtaler dernæst (ved Afstemning) at den mener, der er praktiske Grunde, der taler for, at Strib-Kredsen vil kunne høre til sydjydske Distrikt. A. Rickmann-Holten stemmer ikke. h/ Udv. for Oprettelse af Kursus i Samfundslære. Th. Daugaard meddeler, at Udv. har udsendt et Spørgeskema til D.K.s 131 Kredse ang. Oprettelse af Kursus i Samfundslære, af de foreliggende Svar herpaa, 56 Kredse har svaret, fremgaar det, at der er stor Interesse for Kursus i Samfundslære. Udv. opfordrer Fællesstyrelsen til at søge rejst Penge hos forskellige velgørende Institutioner, store Livsforsikringsselskaber etc. (Se F.U.s Protokol af 7/10 1915) for at kunne oprette Vandrekursus i Samfundslære. Fællesstyrelsen vedtager at gøre et saadant Forsøg. ad. 3. Kassereren forelægger Regnskabet, der balancerer med Kr. 17038,86. Underskud Kr.1606,48. Kopi af Regnskabet omdeles. Fællesstyrelsen vedtager: l/ ang. D.K.s Aarsbidrag til Valgretsforbundet at bede Th. Daugaard undersøge om der findes Mulighed for at Aarsbidraget kan sættes ned. - 2/ at D.K. skal udmelde sig af "Dansk Forening for Socialpolitik". ad 4. Den foreløbige Plan for Fællesmødet i Aarhus forelægges af Astrid Hostrup.- Aarhus Kredsen foreslaar som Forhandlingsemne "Samme Løn for samme Arbejde", da Kredsen ikke mener, at dette Emne blev tilstrækkelig uddybet ved Januar-Mødet.- Fællesstyrelsen vedtager, at det ønskede Emne skal behandles ved et offentligt Forhandlingsmøde samt at F.U. skal søge at skaffe en Taler helst en Kvinde, der har Indsigt i disse Forhold, (en Nationaløkonom) og vil kunne klarlægge Spørgsmaalet. Gyrithe Lemche oplæser i Fortsættelse heraf en Skrivelse fra Aarhus, hvori meddeles, at Astrid Hostrup og Petrine Jensen ikke længere vil kunne fungere som henholdsvis Fællesstyrelsesmedlem og Distriktsformand, da ingen af de to nævnte Damer mener at kunne paatage sig begge Hverv, og der i Distriktet findes en Kandidat til Distriktsformandshvervet der kan paatage sig ogsaa at være Medlem af D.K.s Fællesstyrelse, nemlig Frøken Lang, Silkeborg, som Distriktet tænker at opstille. Det vil for D.K. være meget uheldigt at faa Th. Lang paa en mere fremskudt Plads indenfor D.K. efter at hun ved Besættelsen af et ledigt Embede ved hendes Skole i Sommeren 1915 handlede fuldkommen i Uoverensstemmelse med D.K.s vigtigste Programpunkt: Samme Løn for samme Arbejde. - Fællesstyrelsen vedtager enstemmigt at gøre Forsøg paa at faa Th. Langs Kandidatur trukket tilbage. Den opfordrer foreløbigt Astrid Hostrup til at bede Petrine Jensen som Distriktsformand oplyse Vælgerne om, at Th. Lang er i Uoverensstemmelse med D.K.s Program. En Bestemmelse om, at fremtidige Medlemmer af Fællesstyrelsen og Distriktsstyrelserne skal underskrive D.K.s § 1 inden de indtræder, vedtager Fællesstyrelsen at foreslaa indsat i Lovene. Udv. ang. Distriktsordningen anmodes om at optage en saadan Bestemmelse i dets Forslag til nye Distriktslove; senere vil man stille Forslag om at en lignende optages i Fælleslovene.- ad 5-6. H. Clay-Pedersen besværer sig over, at Kassereren, da hun skulde tilsende Kolding Kredsen de paa F.U.s Møde den 7/10-15 bevilgede Kr. 60,00 plus 15,00 til Sykursus, har tilbageholdt det Beløb, hvormed Kolding-Kredsen stod i Restance til Fælleskassen for Medlemskontingent. Kassereren: Kolding-Kredsens Kasserer sendte mig et utilstrækkeligt Beløb til Dækning af Medlemskontingentet med den Motivering, at Kredsen paa Grund af Krigen havde undladt at kræve Kontingent af sine Medlemmer i et halvt Aar, at Kredsen derfor var uden Penge, men at den saa snart den fik Penge skulde betale. Da Kredsen altsaa fik Penge (de bevilgede Kr. 7500 ) fandt jeg mig foranlediget til at afregne paa den mest praktiske Maade. Iøvrigt kan jeg ikke som Kasserer for Fælleskassen uden videre give en af Kredsenes Kasserer Tilladelse til at tilbageholde Kontingent for et halvt Aar. H. Clay-Pedersen meddeler, at Kredsens Kasserer i August 1914 har tilskrevet Hovedkontoret, at Kolding Kredsen saa sig nødsaget til paa Grund af de ekstraordinære Forhold at undlade at opkræve Kontingent foreløbig. Da denne Skrivelse imidlertid ikke har været stilet som et Andragende til Fællesstyrelsen om at faa eftergivet Kontingent til Fælleskassen, men kun var affattet som en almindelig Meddelelse, er der intet foretaget i Sagen og Fællesstyrelsen anser derfor, at Kassereren ved ovennævnte Afregningsmaade har handlet korrekt. ad 7. Se Protokollen for F.U.s Møde den 4/4 16. Bladets Regnskab for 1915 balancerer med Kr. 9133,22 Underskud Kr.1381,20. Marie Illum forespørger hvorledes man har tænkt sig at finde Dækning for Bladets Underskud.- M. Riising-Rasmussen spørger om Underskuddet fremkommer alene paa Grund af de forhøjede Papirpriser. Kassereren: Underskuddet er ogsaa tildels fremkommet ved forhøjet Kontorhjælp, Honorarer, Annonce-Indtægten er paa Grund af Krigen gaaet ca. 500 Kr. ned. Huslejen er sat op o.s.v. Esther Carstensen ønsker at vide, hvorfor Kontorhjælpen er forhøjet. Th. Daugaard: Fordi Forretningsføreren ikke kunde overkomme baade Ekspeditions og Redaktionssekretærposterne. Hjælpen er væsentlig for Ekspeditionen af Bladet. Johanne Andersen. Da de praktiske Kursus gik ind under Hovedkontoret, vedtog man at skaffe mere Hjælp, da Arbejdet blev uoverkommeligt for et Menneske. Ingeborg Tolderlund ønsker ogsaa at vide, hvorledes man tænker at dække Underskuddet.- Th. Daugaard: Ved vort Forslag til Formindskelse af Bladets Størrelse har vi jo netop tilsigtet at dække en Del af Underskuddet. - Mulig vil denne formindskede Udgave ogsaa formindske vor Regning til Postvæsenet. Muligvis vil vi ogsaa kunne spare paa andre Maader. Mit oprindelige Overslag var som bekendt gjort paa Grundlag af Regnskabet for 1914, da Regnskabet for 1915 ikke er bleven færdigt førend igaar. - Nyt Overslag skal blive gjort.- ad. 8. Gyrithe Lemche meddeler, at Elisa Petersen i sin Tid tilskrev F.U. og spurgte, hvad D.K. tænkte at foretage sig i Anledning af Udsættelsen af Grundlovens Ikrafttræden.- Elisa Petersen beklager at der i F.U.s Protokol for 6/3 d.A. ikke er skrevet mere udtømmende om F.U.s Motiv til ikke at foretage noget i Anledning af Udsættelsen af Grundlovens Ikrafttræden. Hun mener at D.K.s Historie krævede at der blev foretaget noget. De Medlemmer af F.U.s, der var tilstede ved omtalte Møde, mener, at den korte Protokoltilførsel skyldes en ængstelig Stemning ved nævnte Møde for at udtale sig om Emnet og at D.K. ikke turde paatage sig Ansvaret for en Opfordring til Valg paa dette Tidspunkt. G. Lemche og Th. Daugaard hævder især, at de med en vis Resignation undlod at foreslaa, at D.K.- netop for Historiens Skyld- krævede at Kvindernes Valgret skulde træde i Kraft. De indsaa imidlertid, at her stod saa store Ting paa Spil og at Kvindernes Indsigt i disse vanskelige Forhold maatte være saa ringe, at Ansvaret for at presse de aabenmundede Politikere ud i en Valgkampagne var for stort til at de kunde ønske at D.K. ved denne Lejlighed skulde drage til Felts; dertil kom, at en Udtalelse i den af E. P. ønskede Retning vilde – ganske vist med Urette - have stemplet D.K. som værende partipolitisk.- ad. 9. Ingeborg Tolderlund spørger om Kvindernes Bygning. G.Lemche meddeler at der intet er foretaget; Pengene henstaar til bedre Tider.- Ingeborg Tolderlund ønsker at høre lidt om Margrethe Statuen. Gyrithe Lemche meddeler at den nedsatte Komite søger rejst Kr. 2000-til en Konkurrence mellem kvindelige Kunstnere. M. Riising-Rasmussen forespørger om Fællesstyrelsen vil bevilge Kr.10,00 til Distriktsmødet i Odense. - Det vedtages. Mødet hævet K1. 9 ¾. Basse-Møller. Astrid Rickmann-Holtens Tilføjelse til Protokollen for Fællesstyrelsesmødet den 15. April 1916: ad 2 d. A. Rickmann-Holten føler sig brøstholden over, at Udv. for Samarbejde mellem Nordens Kvinder har behandlet forskellige Spørgsmaal vedrørende Familieretten, uden at hun er gjort bekendt med Enderesultatet af Forhandlingerne med Repræsentanterne for de 2 andre Lande, og Udv. mener, at det for Estrid Hein ser underligt ud, at D.K. ikke som tidligere har Forbindelse med Familieretskommissionen igennem hende. Da Th. Daugaard oplyser, at Samarbejdet med Sverige "er bristet" beklager A.R.-H. ikke tidligere at have faaet dette at vide og anmoder det nordiske Udvalg om at blive holdt ajour med dette Udvalgs Arbejde, hvilket ikke er sket siden Sagen paabegyndtes i Januar-Februar Maaned. ad 2 e. Til Th. Daugaards Bemærkning at A.Rickmann-Holten er holdt ajour med K.f.a.f.S.m.N.K.’s Arbejde angaaende Familieretsspørgsmaalene: A. Rickmann-Holten bemærkede hertil, at Tilkaldelse til Møder (som man jo kan være forhindret i at rejse til) ikke giver tilstrækkelig Kundskab, der maa ogsaa kræves Meddelelse om, hvad der sker paa Møder og om de Skridt, der mellem Møderne foretages; hun paapegede endvidere, at det nu fremlagte Forslag netop ikke "væsentlig er uforandret" fra de i Januar fremlagte Forslag (dette er vel ogsaa en af Grundene til at Samarbejdet med Sverige er bristet?) henviste navnlig til Ændringen ang. Spørgsmaalet om Mandens Arbejdsfortjenestes Udelukkelse fra det fælles Bo i visse Relationer; bemærkede yderligere, at en Henvendelse til Familieretskommissionen paa dette Tidspunkt kun vilde være tilstrækkelig motiveret, naar den fremtraadte som en fælles Udtalelse af ønsker fra norske, svenske og danske Kvinder til den samlede Familieretskommission. Dansk Kvindesamfunds ønsker var allerede forebragt den danske Afdeling af Familieretskommissionen ved de to Betænkninger, der i 1915 var tilstillet Estrid Hein og af hende forebragt den danske Afdelings øvrige Medlemmer". Hertil vil jeg gerne bemærke: 1/ "Enderesultatet" forelaa først efter et Møde i det "nordiske" Udvalg den 13. April, "Udvalgsdagen" d.14. med Møder fra Kl. 10 Morgen til 11 Aften, samt den Kendsgerning at Astrid Stampe-Feddersen ved Sygdom blev forhindret fra at komme til Stede den 14. ved et Møde i Familieretsudvalget, hvor hun formentlig vilde have aflagt Beretning, synes jeg rummer tilstrækkelig Forklaring paa, at A. Rickmann først har set måleresultatet paa Fællesstyrelsens Møde den 15., hvor Udvalgets Forslag skulde fremlægges, men først videre-expederes efter at Medlemmerne af Fællesstyrelsen (altsaa ogsaa A.R.) havde haft det til Overvejelse. 2/ Jeg har ikke sagt, at Samarbejdet med Sverige er bristet. Jeg har sagt, at Tiden for Indleveringen af de tre Landes Udtalelser maatte blive forskellig, fordi Sagen pludselig hastede i Sverige, gik langsom i Norge og i Danmark først skulde forelægges Fællesstyrelsen. - Den svenske og danske Udtalelse er i Hovedtrækkene meget nær den samme og Kopi af dem begge er saavidt jeg ved sendt til Norge. - Det blev iøvrigt allerede fremhævet paa Mødet med de svenske Repræsentanter d. 19. Jan. 1916 (hvor ogsaa A.R. var tilstede), at man maatte forudse visse Afvigelser i Udtalelserne. 3/ Estrid Hein, med hvem Udvalget flere Gange har forhandlet, har ikke udtalt nogen Undren. Hun synes (som det "nordiske" Udvalg) at have skelnet imellem en konfidentiel Udtalelse fra Familieretsudvalget til hende og en offentlig Tilkendegivelse af D.K.s og om muligt norske og svenske Kvindeforeningers Krav. - Det var for at fremskaffe denne sidste, at et medlem af Familieretsudvalget (Astrid Stampe-Feddersen) foreslog det "nordiske" Udvalg, for hvilket hun er Formand at tage dette Arbejde op, idet hun fremhævede, at Familieretsudvalget efter sit fortrolige Samarbejde med Estrid Hein vilde være forhindret heri. Th. Daugaard.