Styrelsesmøde 26. januar 1918
Den 26. Jan. Kl. 9 ½ afholdtes møde i D.K.s Fællesstyrelse (Kvindelig Læseforening, Gl. Mønt 10.1).
Mødet begyndte da Damerne Arenholt, Clay-Pedersen, Holt, Hostrup (som suppleant for Johanne Andersen, som man ikke ventede til Mødet, hun kom dog senere), Lemche, Moestrup, Olesen, Elisa
Petersen, Rickmann, Stampe-Feddersen, Tolderlund og Ziersen var kommen tilstede. - Desuden var Th. Dauaaard tilstede. - Senere kom Illum, Carstensen, Bjerre (Suppleant for Riising- Rasmussen), Hessel, Møller og Andersen. - Til Ordstyrer valgtes A. Rickmann.-
Dagsorden.
1/ Udvalgene har Ordet.
2/ Regnskabet for 1917.
3/ Dagsordenen for Formandsmødet gennemgaas.
4/ Eventuelt.
ad.
b. Børneudvalget: Lemche meddeler, at Børneudvalget har faaet en Skrivelse fra D.K.s 3. Distrikt om at der maa blive øvet mere Kontrol med de Hjem, hvortil Feriebørn udsendes, da der (bl.a. i
Skive) er forekommet flere uhyggelige Tilfælde, som maa skyldes en manglende stedlig bedømmelse af Hjemmene, inden Børnene udsendes.
Børneudvalget er klar over, at man maa gaa meget forsigtig til Værks for ikke at støde de mange udmærkede Hjem, der Aar efter Aar aabner sig for Feriebørn. Det indspiller til Fællesstyrelsen, at
Udvalget faar Tilladelse til at forhandle med Kommunelærerindeforeningen for at gøre denne opmærksom paa Sagen og forhøre hos dem, om der overhovedet er noget som helst at gøre i den Retning, som ikke allerede bliver gjort.
Fællesstyrelsen tiltræder Udvalgets Indstilling.
c. Ungdomsskolen: Paa Forslag af Formanden for Udvalget (Johanne Andersen) vedtager Fællesstyrelsen at henvende sig til Ministeriet med et andragende om, at D.K. m.H.t. Statstilskuddet maa blive ligestillet ned Kommunerne, naar kredse af D.K. ønsker at oprette Ungdomsskoler. Sagen skal kortelig refereres paa Formandsmødet i Morgen.
d. Statsseminariet: Karen Hessel meddeler, at der nu foreligger Forslag til Oprettelse af et Statsseminarium i Ribe, at den foreslaaede Løn til Forstanderen er højere, naar denne er en Mand,
end naar det er en Kvinde.
Fællesstyrelsen vedtager at opløse Seminarieudvalget og henvise Spørgsmaalet om Lønnen til Udvalget "Lige Løn for lige Arbejde” og Arbejdet for at faa Pladsen besat med en Kvinde til Embedsudvalget.
Fællesstyrelsen udtaler endvidere, at den ønsker indsendt et officielt Andragende om Lønspørsmaalet, herfor stemte alle med Undtagelse af Karen Hessel, der stemte imod, og Charlotte Moestrup, der ikke stemte.
e. Kvindelige Synsmaader paa Rigsdagen: Det foreslaas og vedtages at opløse dette Udvalg, da man, dels ikke ser at det kan udrette noget, og dels mener at Agitationsudvalget i Anledning af
Valgene har gjort det overflødigt.
f. Nyt Udvalg: Det vedtages at nedsætte et Udvalg ang. Pigebørns Undervisning i den offentlige og private Skole.
Paa Opfordring af Karen Hessel, der skal forlade Mødet Kl.12, gaar Fællesstyrelsen over til at behandle Punkt 3 paa Dagsordenen, og behandler derefter det af Karen Hessel til Formandsmødets Dagsorden stillede Spørgsmaal: "Bladet og de forestaaende politiske Valg".
Karen Hessels Forslag gaar ud paa, at Bladet bør optage Artikler om de Spørgsmaal, som kommer paa den nye Rigsdags Dagsorden og som Kvinderne derfor trænger til at høre om for, inden Valget, at kunne tage Stilling til de forskellige Partiers Standpunkt overfor Spørgsmaalene. Hun nævner bl.a. Kirke, -Skole og Forsikringsspørgsmaalet og udvikler Nytten af, at Bladet udvides til noget andet og mere end det, det er.- Diskussionen maa være fri, hvad den ikke har kunnet blive under den nuværende Redaktion, idet denne med sine redaktionelle Tilføjelser og sin hvasse Tone udelukker al fri Diskussion.-
G. Lemche fremhæver, at det Forslag, K. Hessel har stillet om at optage Diskussion om andre end kvindesaglige Emner, jo netop er hendes eget Forslag, som Fællesstyrelsen i sin Tid tiltraadte, hvis
der blev Plads og var Penge til det. - Saaledes som Forholdene ligger, er ingen af Delene tilstede. Det er derfor ørkesløst at stille et saadant Forslag, hvis man ikke samtidig anviser Udveje til at
løse Sagens økonomiske Side. - Beskyldningen for at Redaktionen skulde knægte den fri Diskussion er uberettiget og hun maa derfor protestere imod den. - Redaktionelle Tilføjelser, der findes i ethvert Dagblad, er da mindst ligesaa berettigede i et Fjortendagsblad, og hun indser ikke af hvilken Grund "Kv. og Samf." skulde afholde sig fra disse, det staar jo altid den anden Part frit for at svare.- Hun beklager, at Hessel har maattet forlade Mødet straks efter at have rejst Spørgsmaalet og uden at vente og deltage i Forhandlingen.- Hun undrer sig saa meget mere herover, som det jo har vist sig, at Spørgsmaalet indeholdt et maskeret Angreb paa Redaktionen. Paa det F.U. Møde, som forhandlede Dagsordenen til dette Møde, ønskede K. Hessel ikke at fremføre Indholdet af dette Punkt, som hun havde forlangt sat paa Dagsordenen til Formandsmødet.
Efter nogen Diskussion stiller Th. Daugaard et Forslag, der støttes af G. Lemche, om et Udvalg til at undersøge Diskussionerne og "Halerne" i Bladet siden 1/1-1916 og afgive sin Mening om,
hvorvidt Redaktionen har brugt for hvas en Tone og har hindret fri Diskussion.-
Herfor stemte Arenholt, Møller, Carstensen, Clay-Pedersen, Lemche, Ziersen, Bjerre, Stampe-Feddersen og Tolderlund.
Imod stemte Elisa Petersen.
Følgende stemte ikke: Andersen, Holt, Illum, Olesen, Moestrup og Rickmann.
Til Medlemmer af Udvalget valgtes: Andersen, Holt, Møller og Rickmann.- Beretning skal aflægges ved næste Fællesstyrelsesmøde. –
b. Under dette Punkt rejste Elisa Petersen og Esther Carstensen klage mod Forretningsføreren, Th. Daugaard. Førstnævnte syntes, at hun var for kommanderende i Arbejdet med Medlemmerne fra Landet. Sidstnævnte betegnede hendes Væsen som uheldigt og som særligt uvenligt overfor hende, siden hun blev Københavns-Kredsens Formand. – I den derefter førte Diskussion deltog foruden de nævnte: A. Stampe-Feddersen, A. Rickmann, Johanne Andersen, Marie Illum, Charlotte
Moestrup, Th. Daugaard, Julie Arenholt og Ingeborg Tolderlund. De tre sidstnævnte imødegik Klagernes Udtalelser.- Th. Daugaard stillede sin Plads til Raadighed for en Nybesættelse, saafremt Fællesstyrelsens Flertal ikke saa sig i Stand til at tage Afstand fra de Udtryk, der var faldet om hende og hendes Virksomhed.
Fællesstyrelsen som saadan udtalte sig ikke hertil.-
Punkt 2: Regnskabet for Fælleskassen balancerer med Kr. 5,469. 43.
Efter at Underskuddet fra 1916 Kr. 667,01 er fratrukket, viser Regnskabet et Overskud for 1917 paa Kr. 520,99.
Regnskabet for Bladet balancerer med Kr. 12,188,82. Efter at Underskudet for 1916 Kr. 687,24 er fratrukket, viser Regnskabet for Bladet for 1917 et Underskud paa Kr. 372,84.
Punkt 3: ad. 3. "Interpellationerne” paa Dagsordenen til Formandsmødet indledes af Formanden for "Udv. ang. Valgene 1918" (Th. Daugaard), der aflægger Beretning i Overensstemmelse med det til tidligere Protokoller førte. Med Hensyn til den i sidste Protokol omtalte Rettelse til Interpellation 1 og 2, indstiller Udvalget til Fællesstyrelsen, at denne Rettelse foretages.- Professor Benzon har ganskevist erklæret den for uvæsentlig, men da han til Forklaringen til Interpellationen gerne ønsker tilføjet nogle fyldigere Oplysninger om den skandinaviske Familieretskommissions Arbejde, mener Udvalget det rettest at lade Omtrykningen ske. Det vedtages.- Interpellationerne drøftes
derefter en for en.
Forskellige af Distriktsformændene aflægger Beretning om Arbejdet med Interpellationerne i Distriktet. Det gaar ikke lige godt alle Steder, og man er klar over, at der skal baade Omhu og
et stort Arbejde til, om man skal faa noget ud af det.
ad. Punkt 5: Angaaende Kredsenes Stilling til de politiske Partier skal indledes af G. Lemche. Spørgsmaalet forhandles indgaaende af Fællesstyrelsen paa Grund af den til kredsene udsendte Skrivelse.
ad. Punkt 6: Har J. Arenholt paataget sig at indlede paa Formandsmødet i Morgen; da hun har maattet forlade Fællesstyrelsesmødet, vil G. Lemche forhandle med hende om Spørgsmaalet.
ad. Punkt 7: Petrea Holt udtaler, at saafremt der er nogen Mulighed for det, vil Aalborg-Kredsen absolut tage Fællesmødet til Sommer.- Fællesstyrelsen er imidlertid enig om, at det ser mørkt ud,
og Spørgsmaalet om, hvad der kan gøres, hvis et Fællesmøde ikke kan tages af den Kreds, der har indbudt, skal i hvert Fald frem i Morgen paa Formandsmødet og indledes af I. Tolderlund.
ad. Punkt
Man drøfter Spørgsmaalet og vil forhandle om det paa Formandsmødet.
Udenfor Dagsordenen og umiddelbart efter Frokostpausen opfordrer Petrea Holt, Elisa Petersen, Johanne Andersen, Ingeborg Tolderlund og G. Lemche indstændig A. Stampe-Feddersen til at fortsætte som Formand. - Denne lover at ville fortsætte i hvert Tilfælde til Formandsmødet næste Aar.
Mødet hæves Kl. 5 ½.
Idet jeg henviser til Meddelelse med Protokollen, beder jeg om at hoslagte maa cirkulere hurtigst til Underskrift i følgende Orden:
1. Andersen
2. Arenholt
3. Carstensen
4. Illum
5. Moestrup
6. Elisa Petersen
7. Rickmann
8. Stampe-Feddersen
9. Tolderlund.
Med venlig hilsen
Th. Daugaard.
Da Protokolføreren var Part i Sagen, har hun raadført sig med Formanden for F.U. ang. Bredden af Protokoltilførslen om Klagerne mod Forretningsføreren (Protokolføreren).-
F.U.s Formand har ønsket, at Spørgsmaalet blev behandlet ligesaa kortfattet i Protokollen som andre Spørgsmaal. Dette er sket, men Forretningsføreren har forlangt, at en Gengivelse af Diskussionen, saaledes som den i Noter af Protokolføreren er taget ned under og umiddelbart efter Mødet, skal findes paa Kontoret. En saadan Gengivelse vil cirkulere blandt Diskussionsdeltagerne til deres Underskrift.-
F.U.s Formand havde oprindelig ønsket at hele F.U. skulde tage Stilling til Spørgsmaalet om Protokoltilførslen, men da et til den 27/2 indkaldt Møde ikke blev beslutningsdygtig, da der ikke var
mødt mere end tre Deltagere og da det senere viste sig uvist at faa et beslutningsdygtigt Møde sammenkaldt til d. 6/3-18, besluttede F.U.s Formand og Protokolføreren at handle som her fremført, da Protokollen ikke kunde vedblive med at vente paa udsendelse.
Th. Daugaard.
Særskilt Protokol
ang. Punkt 3, b. i Protokol for Fællesstyrelsens Møde d. 26/1-18 .
Da Protokolføreren var Part i Sagen har hun raadført sig med Formanden i F. U. ang. Bredden af Protokoltilførslen om dette Punkt. – F.U.s Formand har ønsket, at Spørgsmaalet blev behandlet
ligesaa kortfattet i den egentlige Protokol som andre Spørgsmaal. Dette er sket, men Forretningsføreren har forlangt, at en Gengivelse af Diskussionen, saaledes som den i Noter af Protokolføreren en taget ned under og umiddelbart efter Mødet, skal findes paa Kontoret.
Nedenstaaende er en saadan Gengivelse underskrevet af Diskussionsdeltagerne.
5/3 -1918 .
Th. Daugaard
Protokol- og Forretningsfører.-
Efter at G. Lemche havde talt til Karen Hessels Forslag om Bladet (se Protokollen) bad Ordstyreren om, at man vilde holde sig til Sagen.
Th. Dauaaard mener, at naar Ordstyreren ikke har villet afbryde Indlederen, maa hun ogsaa nu tillade, at der svares paa Angrebet.
Elisa Petersen bemærker hertil, at Th. Daugaard som sædvanlig vil "svinge med. Knaldepisken". Hun synes, at Th. Daugaard "fralægger os fra Landet Interesse for Spørgsmaalene, naar vi ikke netop er enig med hende, og vi maa ogsaa have Lov at have en Mening".
Th. Daugaard vil foreslaa, at der nedsættes et Udvalg, som skal pege paa de bestemte enkelte Tilfælde, hvor Redaktionen enten i sine "Haler" eller paa anden Maade har "knægtet den frie Diskussion”.
Med Hensyn til Elisa Petersens Udtalelse, som denne iøvrigt en Gang før i en Telefonsamtale med Th. Daugaard er fremkommen med, kunde hun ønske at vide, om den deles af Fællesstyrelsens Flertal.
Ved saa godt, at hun er heftig men maa paa det bestemteste tilbagevise beskyldningen for ikke at ville anerkende andres Mening og synes ogsaa, at Ordstyreren burde have paatalt Udtrykket "Knaldepisken", men er forøvrigt villig til, hvis Elisa Petersen siger dette, at tro, at Udtrykket er sagt i Hurtighed.-
Esther Carstensen har lige fra det øjeblik, da hun blev Formand for Københavnskredsen mærket stor Uvilje imod sig hos "Kontoret, som vi jo alle ved er vanskeligt at samarbejde med", hun har
saaledes "ofte følt det, som om hun maatte gøre en Undskyldning for sin Tilværelse", og da hun ved, at hun er det fredsommeligste Menneske paa Jorden, tvivler hun om, at der vil være nogen
anden, der som Formand for Københavnskredsen, bedre end hun vil kunne samarbejde med Th. Daugaard, hvis Væsen hun betegner som "uheldigt". Hun har imidlertid taget det Standpunkt at "finde sig i det", fordi hun anerkender Th. Daugaards "overordentlige Dygtighed og Varme for Kvindesagen".
A. Stampe-Feddersen synes, at E. Carstensen har forandret sig, siden hun er bleven Formand for Kbhvn.s Kredsen. Det har jo til Tider været nødvendigt at minde Kbhvns Kredsens Repræsentanter
om, at de ogsaa var Medlemmer af Fællesstyrelsen.-
A. Rickmann beklager, at hun ikke, som Dirigent, paatalte Udtrykket "Knaldepisk", som hun finder uberettiget. Hun mindes tidligere Tider, hvor hun sad i F.U. og hvor alt gik paa fredeligste Maade.- Th. Daugaard var ogsaa den Gang Forretningsfører; er der derfor nu kommen Ufred ind, mener hun ikke, at det kan være Th. Daugaards Skyld alene.-
Johanne Andersen har ogsaa gjort den Erfaring tidligere, at Th. Daugaard havde et "uelskværdigt Væsen"; hun har i sin Tid ført dette frem i Fællesstyrelsen, har imidlertid lært, at det kun er en Skal, og hun synes ogsaa, at det er bleven mindre fremtrædende med Aarene.-
Ingeborg Tolderlund maa protestere imod, at man giver Medlemmer fra Landet det Indtryk, at Forretningsføreren har et "uheldigt" Væsen. Hun og flere i Hendes Kreds er af den ganske modsatte
Mening.-
Julie Arenholt udtaler, at hun, der er kommen ganske ny ind i Fællesstyrelsen, fra første Øjeblik har mærket en systematisk Modvilje hos et Par af F.U.s Medlemmer mod Th. Daugaard og G. Lemche, særlig mod den første. - Hun ser godt, at Forretningsføreren har en "kraftig Udtryksmaade", men hun finder ikke Skygge af Grund til at give det Udseende af, at Th. Daugaard forsøger paa at "kneble andres Mening". G. Lemche og Th. Daugaard er dem, der, efter hendes Mening, bestiller noget i F.U.- Synes at man bør tie, hvis man ved, at det kun er Form ikke Indhold, man kunde ønske anderledes.
Marie Illum kan ikke forstaa, hvorledes Københavns- Kredsen skulde have nogen daarlig Indflydelse paa E. Carstensen, saaledes som af A. Stampe-Feddersen fremhævet.
Charlotte Moestrup beklager, at en Forhandling som denne overhovedet finder Sted i Fællesstyrelsen.-
Elisa Petersen synes ikke man skal tie, man skal netop tale, naar der er noget i Vejen og faa sagt sin Mening. Hun maa fastholde sine Udtalelser om Th. Daugaard. Forøvrigt synes hun ikke, der er Anledning til at tage Udtrykket Knaldepisk "højtideligt". Saavel G. Lemche som Th. Daugaard ved saa vel, at hun værdsætter deres store Arbejde, men hun synes og har ogsaa ofte sagt, at de begge er for hvasse. Hun har ondt ved at kende Forskel paa deres Artikler i Bladet, men er nær ved at tro, at det Th. Daugaard, der er den mest ufredsommelige. - Synes det er kedeligt, at hver Gang, der er Møde i Fællesstyrelsen skal den opfordres til at give Th. Daugaard en Tillidserklæring.
Th. Daugaard gør opmærksom paa, at denne Forsamling jo er D.K.s ansvarlige Fællesstyrelse. Der er derfor al Grund til at tage disse Anklager "højtideligt"; hvis de ikke var alvorlig ment, var de vel
ikke bleven rejst her. - Kan ligesaa lidt gøre for sin kraftige Udtryksmaade som den, der har det modsatte, kan sættes paa Anklagebænken af den Grund. Har haft det samme Væsen i de 11 - 12 Aar, hun har arbejdet for D.K.- Det kan jo imidlertid godt være, at man nu fra begge Sider er kommen paa det Punkt, hvor et Personskifte vil føles som en Lettelse.- Hun er maaske bleven "for gammel i Gaarde", og hun vil derfor foreslaa, at Fællesstyrelsen søger sig en anden
Forretningsfører og hun et andet Arbejde. Dette kan jo ske i al Fredelighed og saaledes, at Arbejdet ikke kommer til at lide under det. Hun gentager, at hun meget godt ved, at hun er heftig, men
hvis Fællesstyrelsen ikke kan tage Afstand fra de Udtryk, der har været brugt om hende i Dag af Næstformanden og Elisa Petersen, er der kun en Ting at gøre: D.K. faar en anden Forretningsfører.- Disse idelige Anklager og Angreb, som vor Protokol udviser i de sidste Par Aar og som gør det saa ubehageligt at føre den og sende den ud i Landet, maa bringes til at ophøre. Det er ikke hende personlig der fremkalder Tillidserklæringer, men derimod den senere Tids mere eller mindre ubeherskede Angreb paa hende fra enkelte Sider, der nødvendiggør Udtalelser af Fællesstyrelsen.
Fællesstyrelsen som saadan udtalte sig ikke til dette Spørgsmaal.
Julie Arenholt Astrid Stampe-Feddersen.
22/ 3 -18.
Ingeborg Tolderlund
d. 8/4-18.
Protokollen, der udsendtes den 13. Marts er i min Besiddelse igen den 9. April med hoslagte Bilag.-
Naar de Diskussionsdeltagere, der har sluttet sig til Johanne Andersens Bemærkninger ikke ønsker at underskrive denne Protokol, maa deres Underskrifter vel undværes, da ingen jo kan tvinge dem
dertil.- Jeg synes ikke, det er kulant imod mig, men da det ikke drejer sig om Vedtagelse eller Forkastelse af noget, kan jeg godt føle mig tilfreds med en kort redegørende Bemærkning til Hovedprotokollen. En saadan skal jeg tillade mig at fremkomme med ved et kommende Forretningsudvalgsmøde.
Til Johanne Andersens Bemærkninger skal jeg tillade mig at udtale, at jeg ikke synes, at Ordet "Meningsforskel” karakteriserer det, der skete paa det omtalte Fællesstyrelsesmøde.
Th. Daugaard.
Bilag.
Jeg beklager, at Protokolføreren har udsendt særskilt Protokol ang. Forhandlingerne om Punkt 3.
Det kunde blive meget omstændeligt, hvis vi herefter hver Gang der er Meningsforskel til Stede indenfor Fællesstyrelsen og der i Stridens Hede falder stærke Ord, da skal udsende særlig Protokol
til Erklæring og Underskrift. Jeg henstiller, at vi nøjes med den ene Protokol, som vi plejer og hver især- baade Fællesstyrelsens Medlemmer og Forretningsføreren - overvejer, hvorledes vi bedst
kan bidrage til at holde Luften ren, saa den Slags Udrensninger bliver overflødige.
Mosegaard d. 18. Marts 1918
Johanne Andersen.
Jeg synes, at Protokolføreren, naar hun ønsker det har Krav paa at faa Diskussionen protokolleret.
København d. 22/3-18
Julie Arenholt
Jeg slutter mig ganske til Fru Johanne Andersens ovenstaaende Bemærkning.
24/2-18.
Esther Carstensen.
Samstemmer med Fru Johanne Andersens indledende Bemærkninger paa den anden Side af dette Ark.
Vedbæk d. 25/3-1918 .
Marie Illum.
Kan absolut slutte mig til det af Fru Johanne Andersen foran skrevne.
Riisskov d. 27/3-1918
Charlotte Moestrup.
Slutter mig til Johanne Andersen.
Næstved d. 29/3-18. Elisa Petersen.
Slutter mig til det af Fru Johanne Andersen anførte.
Som Ordstyrer under den omhandlede Diskussion skal jeg dog tilføje, at Referatet, saavidt jeg efter saa lang Tids Forløb erindrer er korrekt.
Sorø d. 1. April 18.
Astrid Holten-Bechtolsheim f. Rickmann.
Slutter mig til Johanne Andersen.
A. Stampe-Feddersen.
Da der paa Papiret med Johanne Andersens Forslag ikke er Plads til flere Bemærkninger, saa vedlægger jeg denne Skrivelse.
Min Mening er, at det var meget uheldige Bemærkninger, der faldt paa Mødet d. 24/1-, og jeg synes - som jeg ogsaa paa Mødet udtalte -, at Ordene "Knaldepisk" og "uheldigt Væsen" burde været
tagne tilbage; men da dette ikke skete, saa stiller Sagen sig saa alvorlig for Frk. Daugaard, at hun endog synes at ville sætte sin Stilling ind paa den.- Jeg kan for saavidt slutte mig til, hvad Fru
J. A. skriver, som jeg ogsaa vilde finde det højst uheldigt, om der skulde ofres Tid og Penge paa Ekstra-Protokoludsendelser hver Gang en af os følte sig saaret, thi det sker vel nok undertiden; men Frk. Daugaards Stilling i Arbejdet er en helt anden end vor, vi kan saa let erstattes. Frk. D. er jo som Kontorets Leder, saalangt mere inde i Sagerne, end nogen af vi andre er, eller kan være, og mange af os har maaske nok af og til ved vore mindre kyndige Bemærkninger sat hendes Taalmodighed paa en vel haard Prøve, og den er muligvis heller ikke altid saa englelig, som nogen - maaske mest hun selv- kunde ønske, hvorfor den kan slippe op og foranledige en lidt for hastig Besked; men fra at beklage dette og til at bruge saa kraftige og fornærmelige Udtryk, som der faldt paa Mødet, er der et stort Spring. Jeg siger som Fru Carstensen, at da jeg "anerkender Frk. Daugaards overordentlige Dygtighed og Varme for Kvindesagen, saa vilde jeg altid kunne "finde mig i , hvad der dog kun er noget udvendigt og uvæsentligt, iøvrigt slutter jeg mig ganske og aldeles til Fru Julie Arenholts Udtalelser, idet jeg ogsaa synes, at man skal tie "naar det kun er Form, ikke Indhold, man kunde ønske anderledes". - Netop nu, mere endog end paa enhver anden Tid, gælder det om Sammenhold indenfor D.K., og en absolut ærlig Stræben hos os alle efter at bevare de Kræfter, som virkelig udføre et for os alle værdifuldt Arbejde!
Jeg synes derfor, at de mindre velovervejede Udtryk bør tages tilbage; men til Frk. Daugaard vil jeg dog sige: Tag for Fremtiden lignende Tilfælde med Overlegenhed; idet De kan være vis paa, at
hverken Elisa Petersen, eller vi andre nogensinde har villet, eller vil saare Dem.
Ingeborg Tolderlund.
Grundtvigs Hus d. 8/4-18.
E.S. Kommen hertil for 1 Time siden, og først her modtaget Skrivelsen, som jeg herved udtaler mig om straks.
Paa Fællesstyrelsens Møde d. 18. Septbr. bad jeg - inden jeg forlod Mødet sammen med G. Lemche - J. Arenholt om at læse denne Protokol op for atter at give Fællesstyrelsen Lejlighed til at svare
mig. Protokollen blev, efter hvad der er mig meddelt, oplæst, men Fællesstyrelsen ønskede ikke at besvare mit Spørgsmaal.-
Jeg fik Protokollen tilbage af J. Arenholt, men ved Mødet maa et Brev (fra A. Stampe- Feddersen), som var vedhæftet Protokollen, være bortkommet. Det fandtes ikke, da jeg gennemsaa Protokollen
(i Decbr. Maaned); det var en Begrundelse for, at hun efter først at have underskrevet Joh. Andersens Bemærkning ved nærmere Overvejelse alligevel ønskede at underskrive Protokollen.- Derfor findes hendes Navn begge Steder.-
Denne originale Protokol findes hos mig; denne Afskrift vedlægges Fællesstyrelsens Protokol, som Bilag til vedkommende Punkt.
Decbr. 1918.
Th. Daugaard.
