Fra Storlogemødet i Stokholm.
Ved Goodtemplarmødet i Juli rejstes en ret alvorlig Debat om Kvindesagen, og Rigsdagsmand Warrinsky havde foreslaaet Frk. Lindquist til at indtræde i Bestyrelsen, hvor hun faldt igennem. Da hun imidlertid faldt for Hr. Sunderstsöm i Söderhamn, fandt man det ikke underligt; men bagefter skrev Warrinsky i „Reformatoren” en længere bitter Artikel mod de Udtalelser, der af Logen var gjort mod at sætte en Kvinde ind i Styrelsen. Han dadlede stærkt den stadige Smiger, Mændene yder Kvinderne, men som viser sig at være Fraser, naar Kvinderne i Virkeligheden skal indtage fremskudte Stillinger. Hr. Warrinsky siger blandt andet: „Mændene, som nu i Aartusinder har levet og regeret som Lovstiftere efter eget Tykke og Smag, har jo kun vist sig som nogle rigtige Stympere. Daarligere kan det dog ikke gaa, om Kvinderne fik en Finger med i Spillet. Ganske vist har Kvinderne et andet Syn paa Tingen, men det er netop den Kritik, vi saa haardt trænger til. Nu bliver disse Kræfter hos Kvinderne hyppigt kun anvendte til Sladder og et uværdigt Tøffelregimente uden Ansvar. Det bør Manden vide, Manden og Kvinden repræsenterer to forskellige Poler i den menneskelige Organisme. Paa Kvinderne beror nærmest Fremtiden. Kvinderne vil gaa frem. Maa Goodtemplarordenen være fremsynet nok til i Tide at virke til hendes Fremgang.”
Altsaa heller ikke i Goodtemplarordenen er Kvinderne ligestillede med Mændene.
