« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 24. januar 1925
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 24. Januar 1925
Til Stede var: E. Petersen,- K. Busk,- M. Egeberg,- Ch. Hansen,- I. Hansen (kom lidt senere),- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- G. Mundt (noget af Dagen),- K. Nilsson,- Th. Pedersen,- H. Tardini,- I. Tolderlund. Suppleanterne: D. Dederding,- H. Matthiesen,- Chr. Møller,- P. Brems (f. Petrine Jensen),- Ingrid Larsen,( f. K. Johansen .) samt Redaktøren A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Beretning fra Formanden
2) Regnskab og Budget forelægges
3) Udvalgsberetninger
4) Vore Love
5) Forslag fra Kursusudvalget ang. Kursus i sexuel Hygiejne for Mænd
6) Samarbejdet med Nationalraadet
7) Formandsmødets Dagsorden
8) Fællesmødet 1925
9) Eventuelt.
ad. l: Formanden byder velkommen og aflægger Beretning: Vi har ikke manglet Arbejdsstof siden Mødet i September, ser vi paa vore Resolutioner fra i Sommer - er der med Undtagelse af den første - Husholdningshøjskolen - rørt ved dem alle.- Allerede i September meddeltes, at vi havde henvendt os til Kirkeministeren ang. de kvindelige Præster, siden har Kirkeministeren spurgt Menighedsraadene, Biskopperne, det teologiske Fakultet og i gaar forelagde Kirkeministeren Forslag til Lov, hvorefter Kvinder skal have Adgang til Stillingen som Præst ved kvindelige
Straffeanstalter, Fødselsstiftelser og lign. Steder. Af Erklæringerne fra flere af Biskopperne, samt fra det teologiske Fakultet fremgaar det, at der ikke rejses principielle Indvendinger imod, at der gives Kvinder Adgang til Præsteembederne og særlig ikke imod, at der gives dem Adgang til enkelte særlige Stillinger. Med Spænding vil vi nu følge Sagens Gang.
I Novbr. foretog vi efter Indstilling fra Udvalget ang. Kvinders Adgang til Erhverv - en Henstilling til undervisningsministeren i Anledning af et ledigt Overlærerembede i Assens.- Fra Byraadet forelaa ikke nogen eenstemmig Indstilling og da der mellem Ansøgerne var to fuldt kvalificerede Kvinder, henledte vi Ministerens Opmærksomhed paa disse Kvinder og paa, at der var ca. 2000 Købstadslærerinder; men kun 3 kvindelige Overlærere.- Henvendelsen bar ingen Frugt.-
I Oktober foranstaltede Kursusudvalget afholdt Instruktionskursus i Samfundslære - Kursuset var ret godt besøgt og nogle Lærerkræfter til Brug ved vore Samfundskursus gik der da ogsaa ud derfra. Et Instruktionskursus i Moderkundskab og sexuel Hygiejne var ogsaa planlagt; men der meldte sig kun 4 Elever og Kursuset blev aflyst.-
I Oktbr. blev fremsat Lovforslag om Fortabelse og Erhvervelse af Indfødsret, efter dette vil en dansk Kvinde, der gifter sig med en Udlænding, dog bevare sin danske Indfødsret og deraf følgende Valgret, Ret til at beklæde Embeder o.s.v, - saalænge hun bliver boende her i Danmark.- Efter Forslaget, der var fremsat sidste Aar, var det saaledes, at om en Hustru fulgte sin Mand ud af Riget og erhvervede Statsborgerret i et andet Land, saa generhvervede hun, naar hun atter tog Bopæl her og havde mistet sin fremmede Statsborgerret, ganske af sig selv sin danske Indfødsret.- Denne automatiske Generhvervelse er falden bort i det nye Forslag og vi har gjort opmærksom paa det uheldige heri, idet en saadan Kvinde i de fleste Tilfælde kun vil faa Indfødsretten igen, naar der søges om den, selv om hun i saa Tilfælde vil kunne faa den hurtig ved de aarlige Love.-
I November fremsattes i Folketinget Forslag til Lov om Ægteskabets Retsvirkninger. Det er 3. Gang, at Forslag desangaaende er fremlagt og efterhaanden er de fleste af vore Henstillinger fulgte, saa der var denne Gang ikke store Ændringsforslag at stille - (Henstillingen er aftrykt i "Kv. og Samf."). Atter denne Gang søgte vi samarbejde med Husmoderforeningen og vore Ændringsforslag udarbejdedes ogsaa i et fælles Møde, derefter skulde de underskrives af D.K. og af Husmoderforeningens fungerende Formand Fru Kiær i Roskilde og Dagen efter overrækkes Landstingsudvalget. I sidste Øjeblik meddelte fru Kiær, at Fru Carla Meyer ikke saa hurtig kunde tage Stilling til et Lovforslag og ikke ønskede, at Husmoderforeningen underskrev.- D.K overrakte derefter Ændringsforslaget paa egne Vegne.-
Den 3. December fremsattes i Folketinget Lovforslag ang. Ratification af international Konvention ang. Kvinders anvendelse til Arbejde om Natten indenfor industrielle Virksomheder.- Ogsaa dette Forslag er fremsat for 3. Gang - første Gang i 1899 - saa i 1909 og nu - ogsaa denne Gang lykkedes det at opnaa Samarbejde med kvindeligt Arbejderforbund og kvindelige Trykkeriarbejdere og sammen indgik vi med en Protest - akkurat ligelydende med den fra 1909 - (Protesten aftrykt i "Kv. og Samf."). Forhaabentlig bliver Forslaget heller ikke Lov denne Gang.
Normalbidraget. En lille Sejr kom til os nu til Nytaar, idet Normalbidraget som vi flere Gange - først ved Henvendelse til Landets Amtmand, sidst gennem vor Resolution til Justitsministeren krævede hævet, nu saa godt som i alle Amter er steget med 24 Kr. aarlig.-
Saa har selvfølgelig Berning-Sagen beskæftiget os - i vor Sommerresolution opfordrede vi Justitsministeren til - indtil nye Lovbestemmelser kan træde i Kraft - at bidrage til, at de nugældende Lovbestemmelser administreres paa en saadan Maade, at Beskyttelsen for Børn bliver mere effektiv- dette har Ministeren imødekommet, idet han ifølge Danske Lov og en gammel Forordning har tilbageholdt en Fange, netop da han havde udstaaet sin Straf.- Selve Sagen eller dens Udfald - om den gælder Berning eller en anden, om Højesteret dømmer det ene eller- det andet, det synes jeg ikke interesserer os.- Det, der for os er det vigtige, er, at Spørgsmaalet nu er rejst, saa alle kan se, at her er noget galt – en Fange løslades, skønt man er sikker paa, han vil begaa en ny Forbrydelse - nu kan dette Spørgsmaal ikke lægges hen igen, nu maa der lovgives om det og det er det, vi har krævet.- Personlig havde jeg ønsket, at der fra Formandsmødet rettedes en Tak til Justitsministeren; men Straffelovsudvalget mente, det blev for sent, derfor udsendtes til Flst.s Medlemmer Forslag til en saadan - to af Medlemmerne har dog ikke kunnet tiltræde- saa der er intet foretaget - jeg foreslaar derfor, at Takken nu fremsendes fra Formandsmødet og at vi finder en Form, hvorunder vi alle kan tiltræde.-
En anden Forespørgsel har ogsaa været udsendt til Flst.s Medl. Thit Jensens Arbejde for frivilligt Moderskab har jo bl. a. ført med sig, at en Læge har oprettet en Klinik herinde i København, hvor enhver Kvinde uden at opgive Navn eller andet kan søge Raad, naar de ønsker at undgaa Barnefødsler, endvidere er der herinde i stor Stil uddelt Skrifter - dog uden Navn under, hvor Opmærksomheden henledes paa forskellige absolut sikre Midler - Mange har desværre fulgt Raadet og er blevne syge, flere døde.- I Tidsskrift for Læger kan man læse flere Lægers Udtalelser og mening om den Sag, men ogsaa i Dagbladene er den omtalt. Nu ved vi jo alle, at vi intet har med Thit Jensens "frivillige Moderskab” at gøre, vi har taget et Arbejde op for at sprede Oplysning paa det sexuelle Omraade og har jo netop paa vore Kursus vedtaget at svare — at det ligger udenfor vort Omraade at besvare Spørgsmaalet ang. Børnebegrænsning.- Alligevel gav dette i F. U. Anledning til en Debat om - om D.K. ikke offentligt burde fralægge sig Medansvar og kræve Salg af disse Midler forbudt - og det overdroges til Udvalget at overveje Spørgsmaalet. Udvalget foreslog derefter, at vi i en Henvendelse til Justitsministeren gjorde opmærksom paa, at ifølge Oktoberloven var Udstilling og Reklamering for slige Midler forbudt – og dette Forslag udsendtes til Medlemmerne. - Saa kom imidlertid Straffelovsforslaget, hvori bl. a. ogsaa Forslag om Straf for den som reklamerer for eller udstiller eller paa anden forargelig Maade udbyder slige Genstande til Salg. Samtidig tog ogsaa Sundhedsautoriteterne fat - og vor Henstilling blev henlagt. Da det nye Straffelovsforslag kom, maatte vi nedsætte et Udvalg til at gennemgaa Straffeloven - det blev "Oktoberudvalget" sammen med Udvalget ang. strengere Straf for Sædelighedsforbrydere. I anledning af Forslagets Fremlæggelse har Justitsministeren nedsat 3 Kommissioner, deriblandt een, der skal undersøge "hvilke forebyggende Foranstaltninger og Indgreb i den personlige Frihed, der af Samfundshensyn - derunder ogsaa racehygiejniske- kan anses for forsvarlige og berettigede overfor degenerative Individer". Til medlem af denne Kommission er valgt øjenlæge Fru Estrid Hein.- Fru Hein anmodede straks om at maatte blive sat i Forbindelse med vort udvalg ang. Straffeloven og dette er sket. Vi har Grund til at hilse denne Udnævnelse med Glæde.-
I Anledning af de forestaaende kommunale Valg har vi til alle Formændene udsendt en Anmodning om at tage kraftig fat og vi har planlagt en lille Agitation i Bladet. - Ligeledes har vi udsendt en Skrivelse, hvori vi anmoder Formændene om at henvende sig til Formanden for Udv. ang. Dannelsen af Nævningegrundlisterne med anmodning om at faa flere Kvinder paa Nævningegrundlisterne.-
I Anledning af Festen i morgen er indbudt - Bladets første Redaktør - Frk. Grundtvig (er syg og kommer ikke) – Stifteren Fru Bajer og Æresformanden Fru Bojsen-Møller.
Sluttelig skal jeg meddele, at vort Medlemstal ikke endnu er endelig opgjort; men saa vidt man kan se, er det nogenlunde uforandret.
Een Kreds Bogense er gaaet ind - en ny Kreds Herlufmagle og Omegn er dannet.-
Det henstilles til Distriktsformandene netop nu at virke for Dannelsen af nye Kredse - baade Husmoderforeningen og Husholdningsforeningerne danner nu Kredse Landet over - kommer vi ikke nu, bliver det muligt for sent.-
Der foreligger Meddelelse fra Svendborg om, at Kredsen der muligt gaar ind - Horsens-Kredsen staar meget svagt.- - -
Til Dirigent vælges Th. Pedersen, som takker for Hvervet.
Diskussion om Formandens Beretning.
K. Busk meddeler, at hun forgæves havde tilbudt den nye Kreds i Bogense sin Hjælp, men der havde absolut intet været at gøre; der havde aldrig været indkaldt til noget Møde og da hun senere forhørte sig, fik hun at vide, at Kredsen havde opløst sig og sendt Meddelelse til Kbhvn. og desværre er Svendborg- Kredsen ogsaa ved at opløse sig. Med Henblik paa de kommunale Valg havde hun og Fru Magda Andersen, Middelfart tænkt paa at rejse lidt i Kredsene og holde Foredrag, men kunde ikke bestride alle Udgifter selv og spørger, om de kan vente Hjælp.
M. Egebjerg taler om en Kreds i sit Distrikt, som staar i Fare for at gaa ind,- har opmuntret den og raadet den til at prøve et Kursus, men ved, at der trænges mest til en god Taler fra Kbhvn., spørger derfor paa 5. Distrikts Vegne, om de kan vente Hjælp fra Jubilæumsfonden i Form af en Taler fra Flst.-
I. Tolderlund: Kredsene maa søge at skaffe Penge til deres egen Drift, thi om ogsaa en Kreds faar en gratis Foredragsholder, skal der mange Penge til Lokale, Annoncer m.m.
G. Lemche: Jubilæumsfonden er villig til at støtte økonomisk, naar det drejer sig om at redde en Kreds; lover at hjælpe, men kan ikke paatage sig flere Rejser - end allerede planlagte - før efter det kommunale Valg, kunde godt lide at komme til Svendborg, som engang var en stor og god Kreds.
M. Egebjerg takker for Tilsagn om Hjælp, vilde naturligvis gerne have haft en Taler inden Valget; hun og Fru Clay-Pedersen vil gøre alt for at Kredsene ikke skal gaa ind.
ad.2: M. Illum fremlægger Regnskabet, som balancerer med: Fælleskassen. Kr. 9641,82 (Overskud Kr. 1889,01) "Kvinden og Samfundet" Kr. 23008,38 (Underskud " 1241,57).
Th. Pedersen spørger, om Fælleskassen godtgør Porto og Statstelefonopringninger, har i Egenskab af Udvalgsformand haft en Del saadanne.
G. Lemche mener at saadanne Beløb maa godtgøres, har selv betinget sig at faa sine Rejser, Porto og Telefonudlæg betalt.- Gør i øvrigt opmærksom paa, at Distriktsformændene naturligvis har store Portoudgifter, som maa bestrides af Distriktskasserne (alt vedrørende Kursus dog af Statstilskudet til disse).
M. Illum bemærker at Portoudgiften er steget, men kan godt indse, at der er Flst.-medlemmer, som maa have deres Portoudlæg godtgjort af Fælleskassen, henstiller blot, at de er moderate.
K. Nilsson kunde ønske, at det drøftedes med Formændene, hvordan der skal kunne pustes Liv i Garantsagen.
E. Petersen fraraader at plage Kredsene med Garantsummen.
A. Koch Schiøler spørger, om Bladets sørgeligt store Underskud vil kunne forsvinde, hvis Annoncerne bliver fuldt tegnet.
M. Illum haaber, at Annonceindtægten skal blive større, men det vil gaa langsomt, vort Blad er et vanskeligt Blad at tegne Annoncer til og tror ikke det vil være heldigt igen at prøve en ny Annoncemand; men det, der mest af alt har givet Bladet Underskud er Postpengene, der fra 1917 er steget fra 13 øre pr. Ekspl. til 64 øre.
Ch. Hansen synes det er meget foruroligende med det Underskud, som reelt er paa 3274 Kr. 36 øre, spørger hvem der hefter for denne Gæld.
I. Hansen: Hvis det bliver nødvendigt at optage et Laan, er det Flst., der kommer til at hefte for dette.
A. Koch Schiøler kunde ønske Annoncer i Tilknytning til Boganmeldelser i vort Blad.
H. Matthiesen mener ogsaa, hun ved sine Forbindelser ang. Oplysning i Erhverv, vil kunne skaffe en Del Annoncer.
M. Egeberg kunde ønske, at vort Blad kom ud til flere Kvindeforeninger m.m. i Form af Frieksempl.
P. Holt gør opmærksom paa, at Dagbladene har inddraget deres Friekspl. ud fra den Betragtning, at Folk ikke regner, hvad de faar gratis.
A. Koch Schiøler meddeler, at D.K. bytter Blad med flere Kvindeforeninger.
M. Illum er glad over, at Ch. Hansen har peget paa det meget alvorlige Underskud. - Gør opmærksom paa, at vi staar for at komme op paa en højere Husleje, idet vi maaske skal flytte til April men allersenest skal ud til Oktbr. Flyttedag. Gør sammen med I. Hansen nærmere rede for Sagen.
Th. Pedersen foreslaar, at det overlades til M. Illum og I. Hansen at afslutte nyt Lejemaal.- Vedtages.
Th. Pedersen afslutter hermed Debatten om Regnskabet, som Fællesmødet skal godkende.
ad 3: Kursusudvalget. M. Illum giver Meddelelse om det teoretiske Husholdningskursus om Vitaminer og Diætmad, som skal afholdes for Formændene Mandag d. 26. Jan.
Ch. Hansen giver nærmere Oplysninger om de to Instruktionskursus som var planlagt til at afholdes i Efteraaret: Kursuset i Samfundslære som var vellykket, og Kursuset i Moderkundskab, som desværre maatte aflyses, idet kun fire Deltagere havde meldt sig.
Udv. ang. Barne og Ungdomsskolen: Th. Pedersen vil her gøre opmærksom paa Seminariespørgsmaalet.
Ch. Hansen (Næstformand for 1. Central- Hulda Pedersen, Formand) gør opmærksom paa, at hun blev valgt til Næstformand for denne Central med henblik paa Udv. ang. Hjemmenes arbejde, men at hun m. H. t. Spørgsmaal ang. Barne-og Ungdomsskolen er fuldstændig blank og altsaa ikke kan tage Affære under Formandens Fraværelse.
Th. Pedersen lover at give Ch. Hansen Meddelelse om, naar der skal gøres noget og hvilket.
Udv. ang. a) Samme Arbejdsvilkaar for Kvinde og Mand og b) Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv. Th. Pedersen meddeler, at b) Udvalget er suppleret med A. Westergaard; i det specielle Spørgsmaal (under dette Udvalg): Kvinders Natarbejde har Udvalget suppl. sig med E. Hein,- L. Neergaard og J. Arenholt som Raadgivere.
Th. Pedersen meddeler, at der er to kvindelige Ansøgere indstillet til et Overlærerembede i Hobro, Th. P. er selv den ene, den anden er Frk. Ellen Hansen, Aalborg, som er fuldt ud kvalificeret. Th. P. har været hos ministeren og er fuldt paa det rene med, at Embedet ikke bliver givet til hende selv; men vil gerne fremstille Sagen for Flst., fordi den stiller sig lidt anderledes end Assens-Sagen, idet Ellen Hansen er saadan indstillet, at Ministeren lige saa godt kan tage hende som en Mand, uden at der kan rettes Bebrejdelser mod Ministeren. - Vi har endnu kun 3 Overlærerembeder i Landet (udenfor København ) besat med Kvinder og ca. 2000 Købstadslærerinder.
P. Holt ved, at Formanden i Hobro har henvendt sig til Byraadet om ikke at udskyde kvalificerede kvindelige Ansøgere.
Efter nogen Diskussion vedtages det at indsende et Andragende for at vise, at D.K. er vaagen.
M. Egeberg overtager Ordstyrerhvervet (efter Frokostpavsen ).
Th. Pedersen gør opmærksom paa, at der er en Tendens til lidt efter lidt at ombytte kvindelig Lærerkraft med mandlig, fordi der hævdes, at Mændene er billigere.- Mener D.K. maa tage sig af Sagen og oplæser paa Udvalgets Vegne en Henvendelse til Ministeren, hvori det paavises ud fra statistiske Oplysninger, at kvindelig Lærerkraft ikke er dyrere end den mandlige, idet Lærerne paa Grund af Enkepensionen koster mere i Pension. Efter nogen Diskussion vedtages det, at Th. Pedersen og H. Tardini skal søge Undervisningsministeren og bede Ministeren om saavidt gørligt at modvirke den omtalte Tendens til at indskrænke de kvindelige Læreres Antal.
Udv. ang. kvindeligt Politi: Th. Pedersen mener Spørgsmaalet skal tages op og vil gerne have Flst.s Bemyndigelse til at arbejde med Sagen.- Bemyndigelsen gives.
P. Holt giver Meddelelse om et mærkeligt Tilfælde i Aalborg, hvor en kvindelig Betjent, som har haft Ansættelse i 10 Aar, pludselig i en Del af sin Arbejdstid skal fungere som Mælkekontrollør paa Mejeriet, saaledes at hendes egentlige Arbejde kommer til at lide en Del ved hendes Fraværelse. - Vil gerne have Flst.s Støtte ved en event. Henvendelse tll Ministeren, da Henvendelser til Politimester og Byraad hidtil har været forgæves.
Th. Petersen mener, det er en lokal Sag, som Fællest. ikke kan blande sig i, udtaler sin Paaskønnelse af, at Kredsen har taget Sagen op.
G. Mundt omtaler den i København ansatte kvindelig Politibetjent til Afhøring af Børn og Unge; hun er dygtig og Samarbejdet er godt mellem hende og det mandlige Politi.
Udv. ang. Børneforsorg. G. Lemche: Udvalget har holdt Øje med, hvorledes Tilsynet virker, har derved bl. a. erfaret, at Plejebørn kan findes i saa slette Boliger, at disse ikke har kunnet opnaa Bygnings- og Sundhedsautoriteternes Anerkendelse som Beboelsesrum. Udvalget ønsker derfor, at D.K. sender en Henvendelse til Socialministeren om at træffe saadanne Foranstaltninger, at der ikke fremtidig fra Kommunalbestyrelsernes Side gives Plejetilladelse under disse Forhold.- Tiltrædes. Med Hensyn til Loven om Hjælp til Enkemænd har Udv. Vedtaget ikke at beskæftige sig med det Spørgsmaal.
Straffelovsudvalget (Udvalget er sammensat af Udv. ang. Oktoberloven og Udv. ang.’’strengere Straf"). I. Hansen gennemgaar de Afsnit, der interesserer D.K. og sammenholder Lovforslaget med Kommissionsudkastet.- Det er Meningen, at D.K. skal rette nogle Henvendelser til Justitsministeren; selve Skrivelsen kan det forhaabentlig overlades til Udvalget at forme. § § 71-72 (om Sikkerhedsforvaring): Medens der i Kommissionsforslaget stod, at naar en Forbryder havde været straffet to Gange og han var en erhvervs- eller vanemæssig Forbryder, saa skulde han kunne dømmes til Sikkerhedsforvaring i højst 20, mindst 5 Aar, kan efter Lovforslaget en Forbryder allerede dømmes til Sikkerhedsforvaring, naar han skal straffes 2. Gang, selv om hans første Forbrydelse er sket før han var 18 Aar, derimod er Tiden for Indespærring sat ned til højst 16, mindst 4 Aar.- Udvalget mener, man bør udtale sin varme Paaskønnelse over, at en Person allerede ved 2. Forbrydelse kan dømmes til Sikkerhedsforvaring, men samtidig udtale, at der burde være Adgang til, at en Person, om hvem der ingen Grund er til at tro paa Forbedring, skal kunne idømmes Sikkerhedsforvaring paa ubestemt Tid, eventuelt Livstid. §2l8 Forbrydelser mod Kønssædeligheden (Voldtægt ): I. Hansen sammenligner de to nugældende Voldtægtsparagrafer, hvor man skelner imellem l) Trusler om øjeblikkelig livsfarlig Vold eller Trusler eller Vold af anden Art,- 2) om Kvinden er uberygtet eller ej; er Kvinden berygtet, bliver Straffen mildere for Forbrvderen. - Dette Princip er i Straffelovsforslaget ganske opgivet; derimod er det et formildende Moment, om vedkommende tidligere har staaet i varigt kønsligt Forhold til Kvinden. Udvalget mener at maatte udtale sin Paaskønnelse heraf. Kommissionsudkastet indeholdt følgende Straf for Voldtægtsforbrydelse: 1 til 16 Aars Fængsel, under særdeles skærpende Omstændigheder paa Livstid. Straffelovsforslaget: Fængsel ikke under 2 Aar, under skærpende Omstændigheder Tugthus. - Vi forlanger Fængsel eller Tugthus, under skærpende Omstændigheder Tugthus paa Livstid. Endvidere findes i Forslagets §§ 222 og 225 en Bestemmelse om Straf for groft Misbrug dels af Stillingen som Arbejdsgiver, dels af en paa Alder og Erfaring beroende Overlegenhed til at forføre en underordnet eller en ganske ung Person.- Udvalget foreslaar Ordet "groft" strøget. Med Hensyn til § 224 i Forslaget er Alderen sat til 15 Aar, saaledes at den, der har Samleje med et Barn under 15 Aar straffes. Straffen er sat til Fængsel indtil 8 Aar; Udv. mener, at Straffen "bør forhøjes til samme Straf som for Voldtægt (§ 2l8 ). Endelig indeholder § 227 bestemmelse cm Straf af Fængsel indtil 6 Aar eller Tugthus Indtil 8 Aar for den, der gør sig skyldig i Sædelighedsforbrydelse mod en Person af samme Køn. § 232 Kommissionsudkastet: Betaling for Utugt mellem Personer af samme Køn straffes, og baade Køber og Sælger rammes.- Straffelovsforslaget har delvis frafaldet denne Bestemmelse, idet kun Sælgeren straffes med Fængsel indtil 2 Aar. Hvis Sælgeren er under 21 Aar, kan Køberen - hvis han er over 25 Aar - straffes i H. t. § 207, 2. Stk.
Ch. Hansen gav en historisk Fremstilling af Lovgivningen ang. Utugtserhvervet og paaviste, at Lovforslagets §§ 202 og 235 fra kvindesaglig Side maatte betegnes som et kulturelt Tilbageskridt. Hvis § 202 vedtoges, vilde Kvinden, der modtager Betaling for utugt, blive straffet, medens Manden, der betaler, vilde ikke alene blive straffri, men endog - gennem Trusler om at anmelde Kvinden til Politiet - istand til at holde den paagældende Kvinde i Slaveriet. D.K. bør derfor holde fast paa, at enten skal begge Parter i Utugtserhvervet (baade Køber og Sælger) straffes, eller ogsaa skal Begrebet Utugtserhverv ganske slettes af Loven, saaledes at det kun bliver Utugtens offentlige Udslag, der rammes af Loven. Lovforslagets § 235 maa i begge Tilfælde ændres.
Efter nogen Diskussion gav Flst. – eenstemmig - Udvalget Bemyndigelse til principalt vedblivende at kræve D.K.s hidtidige Standpunkt fuldtud anerkendt i Loven. Subsidiært fik Udvalget Bemyndigelse til at kræve Begrebet Utugtserhverv slettet af Loven, saaledes at kun Utugtens offentlige Udslag rammes af Loven.
I.Hansen vil paa Udvalgets Vegne slutte sig til, hvad Formanden i sin Beretning har meddelt m. H. t. Berning-Sagen,- Justitsministeren har opfyldt, hvad vi har kæmpet for i mange Aar og ønsket som foreløbig Lov. Hvordan end Højesteret dømmer Justitsministerens Handling, saa har denne Handling dog givet Stødet til, at der nu maa lovgives for dette Spørgsmaal og vi skylder Ministeren en Tak. Man diskuterer, om det er klogt at nævne Navnet "Berning" eller ikke.
Ch. Hansen og M. Egeberg henviser til vor Resolution sidste Sommer, Ministeren har vovet noget for sin Overbevisning.
E. Petersen foreslaar en Ændring af Ordlyden, denne Ordlyd ændres yderligere af et 3 Mands udvalg og vedtages. (se Kv. og Samf. No. 2, Side 20). Denne Tak skal forelægges Formandsmødet og altsaa komme fra Fællesstyrelse og Formænd og det kan naas, inden Højesteretsdommen falder Torsdag d. 29. ds.
Udv. ang. Vejledning i Valg af Erhverv. K. Nilsson: Da Udvalget blev nedsat paa sidste Flst.-møde d. 28. Septbr.-24, var det Meningen, at vi paa dette Møde i Dag skulde forelægge vor Plan til Godkendelse for Flst. Men, som De ved, gjorde Forholdene, at vi mente det uforsvarligt at vente saa længe;- unødvendigt fordi vi havde Forarbejdet færdigt - og skadeligt for D.K.s Omdømme, idet vi nemlig bragte i Erfaring, at man fra anden Side arbejdede med en lignende Opgave, og vi risikerede at komme bag efter. Hvad vi ellers har udført og forelagt F.U., ved De fra den Skrivelse, vi udsendte til Flst.-medlemmerne om Tilslutning til vort Forslag - herpaa svarede 15 Ja og 2 Nej. Nu maa jeg lige indskyde, at for nogle Aar siden fik D.K. af Staten bevilget 500 Kr. til Undersøgelse af Kvinders Lønforhold i private Erhverv - disse Penge blev ikke brugt, da Krigssituationen lagde Hindringer i Vejen for den daværende Plan. Vort Udvalg foreslog saa i et F.S.-møde d. 20. Oktbr. f. A. at anvende disse Penge til Udgifter, der fulgte med vort Arbejde for Vejledning i Valg af Erhverv - Indkøb af Kartotek, Porto og Tryksager - foreløbig ca. 250 Kr., idet vi mente, denne Opgave havde nær Tilknytning til det Formaal, hvortil Pengene i sin Tid var bevilget- F.U. var af samme Opfattelse og nu vil vi gerne have Flst.s Samtykke til Pengenes Anvendelse. Paa Grund af det i Forholdene liggende Pres - aabnede vi allerede fra Aarets Begyndelse vort Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv, og som Propaganda for vort arbejde og til Oplysning for de Unge, planlagde vi en Serie paa 3 Møder, hvor sagkyndige Indledere fra de forskellige Erhverv giver en kort Forklaring paa Arbejdets Art o.s.v., hvorefter følger Spørgetime. Da Flst. virker gennem Kredsene, formaaede vi Kbhvn.s Kredsen til at afholde disse Oplysningsaftener efter vor Plan, og fandt her en forstaaende Støtte i Formanden, Fru Dagmar Nielsen. Om resultatet af den første Aften d. 9. ds. vil De have set Dagbladenes Referater. Paa Kontoret f. Vejledning i Valg af Erhverv, som daglig er aabent fra 1-2 og Onsdag 6-7 træffes Frk. Matthiesen og jeg til bestemt aftalt Tid og besvarer alle Forespørgsler selv. - Da vi saaledes expres maatte ud for Offentligheden, saa vi ikke anden Udvej end at udnævne os selv til Ledere af dette Arbejde. Det var ikke korrekt, vi beder om Tilgivelse herfor og lægger Afgørelsen frem for Flst. - om den ønsker, vi skal fortsætte Arbejdet, som vi er begyndt.
P. Holt retter en Tak til de to Udvalgsmedlemmer, som har gjort et stort Arbejde.
H. Matthiesen meddeler at have faaet Forespørgsel fra en Kommuneskole om at holde vejledende Foredrag for Pigerne i ældste Klasse.
M. Illum mener, det vil kunne bidrage til at gøre D.K.s Navn bekendt, men det maa overvejes under hvilken Form.- Ligeledes under hvilken Form Arbejdet kan tages op ude i Provinsen.
A. Koch Schiøler kunde tænke sig at optage Spørgsmaal og Svar i Bladet ca. ½ Spalte.
K. Nilsson stiller 3 Spørgsmaal: 1. a) Pengenes Anvendelse,- b) Efterbevilling for de Penge, der er brugt. 2) Om hun og H. Matthiesen skal vedblive at være Ledere 3) Om det vilde være godt at faa Spørgsmaal og Svar i ”Kv. Og Samf."
Ch. Hansen ser gerne, at de to fortsætter som Ledere, men maa dog henstille, at Flst. giver Udvalget Bemyndigelse til at handle men under Ansvar overfor F.U.- Det er et saa udadvendt Arbejde, at vi ikke kan være forsigtige nok, mener derfor, at F.U. maa have Føling med Udvalgets Arbejde. - Det er ikke for at lægge Pres paa Udvalget eller komme med Kritik. - Vi har den Ros, at D.K.s Arbejde er saa godt underbygget, og det gælder om, at det stadig maa kunne siges.
K. Nilsson: Ch. Hansens Bemærkning, at vi maa arbejde under Ansvar overfor F.U. burde være overflødig,- selvfølgelig har vi ansvar baade overfor F.U., og Flst.- Ved godt, at Udvalget maatte handle meget hurtigt paa Grund af forskellige forhold bl. a. Julen, der forhindrede Indkaldelse til F.U.-møde.
Th. Pedersen protesterer. Et Udvalg skal ikke fremlægge sit Arbejde for F.U., men kun for Flst.- Vil ikke komme ind paa en Drøftelse af dette nu, men under Behandling af Lovene.
Det vedtages at give Udvalget Flst.s Bevilling for de Penge, der er brugt og at K. N. og H. M. overlades arbejdet med Oplysninger og hvad dertil hører - dog at disse forhandler med F.U. om et eventuelt Foredragsarbejde i Skolerne.
Sangbogsudvalget. Chr. Møller meddeler, at Sangbogen er trykt og at der sælges godt af den og at Kredsene er glade for den. Flst. takker Chr. Møller og I. Tolderlund for deres store Arbejde.
Nordisk Kvindesagsnævn. G. Lemche meddeler, at Beretningen fra den nordiske Kvindesagskongres 1 Helsingfors nu ligger trykt og at hvert Land maatte forpligte sig til at tage et vist Antal Eksempl., for Danmarks Vedkommende 60.- Da Nordisk Kvindesagsnævn i Danmark bestaar af D.K. og D.K.N. skal disse to Foreninger sørge for at faa dette Antal afsat, dog saaledes, at D.K. i H. t. sit Medlemstal maa afsætte 40 Stks. og D.K.N. 20. Hvert Ekspl. koster 15 finske Mark - Kr. 2,00. Flst. tiltræder dette Forslag.
ad 4: Lovændringer. E. Petersen gennemgaar Forslaget til Lovændringer. Naar vi nu indstiller, at der vælges 5 i Kbhvn. eller nærmeste Omegn og at disse 5 danner F.U. og at tilmed Flst. kan supplere F.U.- da er det blandt andet, fordi jeg nu efter selv at være kommet med i det indre Arbejde, har faaet Blikket aabent for, at Arbejdets Tyngdepunkt ligger i Kbhvn.- f. Eks. har denne Gang kun een af de udenbyesboende kunnet deltage i et Udvalgsmøde siden September-Mødet og i den Tid har vi haft en stor Arbejdsperiode- er der ingen her, der kan tage fat, gaar Arbejdet i staa- og det gavner ikke D.K.
Man gennemgaar Forslaget, er klar over, at hvad der vedrører den egentlige Forretningsorden skal klares ud af Lovene.- Forslaget skal videre behandles indtil Flst.-mødet i April, derefter drøftes paa Distriktsmøderne og event. vedtages paa Sommermødet.
Th. Pedersen vil holde paa, at de staaende Udvalg ikke skal staa til Ansvar overfor F.U. men kun overfor Flst. og paaviser, at efter det foreliggende Lovforslag har hun Ret.
Ch. Hansen og E. Petersen giver Th. P. Ret i Principet, men mener dog, der maa skelnes mellem D.K.s gamle Kardinalpunkter, hvor Udvalget udfører Arbejde, som er forelagt paa sidste Flst.-møde og saa paa, at et Udvalg nedsættes, som skal tage en hel ny Opgave op; mener da det er godt, at Sagen drøftes af saa mange som mulig, før der skrides til Handling, naturligvis kun m. H. t. den administrative og praktiske Side af Sagen; det gælder jo om at faa Resultatet saa godt som muligt.
Th. Pedersen synes, det er vigtigt, at faa det Spørgsmaal klaret, vilde f. Eks. mene, at et Udvalgs Formand ikke er tjent med at faa det paagældende Udvalgs Arbejde drøftet i F.U., hvor hun ikke selv kan være til Stede, mener i det hele taget, at et Udvalg ikke kan staa et andet Udvalg til Regnskab, Udvalgene staar kun den samlede Styrelse til Regnskab.
E. Petersen kan ikke se noget forkasteligt i, at Næstformanden i Th. Pedersens Udvalg, der dog er den, der bringer Arbejdet til Udførelse i Kbhvn., fortæller om Arbejdet i F.U.s Møder. Vigtigere end det personlige, er det dog, at Arbejdet gaar saa godt som muligt.- Godt er det ogsaa, at saa mange af os er inde i Arbejdet paa alle Omraader.
I. Hansen: Hvis Forretningsudvalget kun lige skal beskæftige sig med løbende Forretninger, saa behøver der ikke at sidde flere end tre i det Udvalg, men saa maa vi have Flst.-møde hver Maaned.
Ch. Hansen udtaler, at maaske hun har udtrykt sig forkert. Tænkte blot paa, at det Udvalgsarbejde var saa nyt og uprøvet.- Ved, at hun selv trængte til Hjælp og Vejledning, da hun kom ind i Styrelsen.- Vi maa jo alle have det Sind at faa det bedst mulige ud af et arbejde.
I. Hansen: F.U. er et Udvalg, nedsat paa Flst.-mødet ligesom andre Udvalg og maa være ligestillet med disse. En anden Ting er, at det kan være en Støtte for et Udvalg at komme frem med en Sag i F.U., før den sendes til Flst. Udvalget skal ikke, men maa have Lov til at gøre det. F.U. har ikke Magt til at standse en Sag men kun tage den til Efterretning.
I. Tolderlund mener, at de udenbysboende Flst.-medlemmer ser med absolut Tillid og Fortrøstning til det Arbejde, der gøres i Kbhvn.- F.U. har for vore Begreber en saa stor Betydning.- M. H. t. de foreslaaede Diæter vil I. T. spørge, hvor Pengene skal komme fra.
M. Illum meddeler, at naar der uddeles Legater paa to af Flst.s Møder, kan en Del Udgifter komme ind under Legaternes Administration, endvidere maa D.K. kunne benytte en Del af Tagea Rowsings Legat til egne Formaal.
M. Egeberg foreslaar, at Udvalget arbejder videre efter de Hovedlinjer, som findes i dette Forslag.- Vedtages.
ad 5: Ch. Hansen forelægger et af Dr. Hein,- Dr. Eli Møller og Dr. Dederding udarbejdet Forslag til en Undervisningsplan i seksuel Hygiejne for Mænd. Samtidig fremlægger hun et af Dr. Hein udarbejdet Forslag til en Henvendelse om denne Sag til Kredsformændene. M. H. t. denne Henvendelse ønskes særlig drøftet, hvorvidt Kvinder kan undervise Mænd i seksuel Hygiejne.-
Efter nogen Diskussion tager Fællesst. det Standpunkt, at kvindelige Læger vil kunne undervise.- Med en Ændring i Henhold hertil vedtages Skrivelsen eenstemmigt. Dr. Dederding gennemgaar Planen, som ogsaa omfatter Kvindens Anatomi og Psykologi. - Det vedtages at forelægge Planen for Formandsmødet. Foreslaar at begynde paa dette Arbejde i Tilslutning til Kursus for Kvinder f. Eks. meddele de kvindelige Kursusdeltagere, at saafremt deres mandlige Paarørende melder sig i tilstrækkeligt Antal, vil der blive afholdt et Kursus for dem.
ad 6: Elisa Petersen oplæser et Udkast til en Overenskomst med D.K.N., hvorefter der vil være trukket ganske bestemte Linier op for Nationalraadets nationale Opgaver.- Kan der opnaas en Forstaaelse paa dette Grundlag, anser Udvalget det for tilraadeligt, at D.K. bliver i Nationalraadet.- Udvalgets Forslag vedtages.
ad 7: Formandsmødets Dagsorden gennemgaas.
ad 8: Elisa Petersen foreslaar nedsat et Udvalg til at ordne Fællesmødet. Da Fællesmødet denne Gang er indbudt af en Kreds, vedtages det at lade F.U. varetage det fornødne m. H. t. Dagsorden o. l.
ad 9: a) Paa Forslag af Formanden vedtages det at sende en telegrafisk Hilsen til Hulda Pedersen, der paa Grund af Sygdom opholder sig i Norge for Tiden.
b) F.U. bemyndiges til at drage Omsorg for, at Regeringen udnævner en Kvinde til at rejse til Arbejdskonferencen i Genéve.
Mødet hæves Kl. 8½.
Karna Nilsson
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Lørdag d. 24. Januar 1925
Til Stede var: E. Petersen,- K. Busk,- M. Egeberg,- Ch. Hansen,- I. Hansen (kom lidt senere),- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- G. Mundt (noget af Dagen),- K. Nilsson,- Th. Pedersen,- H. Tardini,- I. Tolderlund. Suppleanterne: D. Dederding,- H. Matthiesen,- Chr. Møller,- P. Brems (f. Petrine Jensen),- Ingrid Larsen,( f. K. Johansen .) samt Redaktøren A. Koch Schiøler.
Dagsorden
1) Beretning fra Formanden
2) Regnskab og Budget forelægges
3) Udvalgsberetninger
4) Vore Love
5) Forslag fra Kursusudvalget ang. Kursus i sexuel Hygiejne for Mænd
6) Samarbejdet med Nationalraadet
7) Formandsmødets Dagsorden
8) Fællesmødet 1925
9) Eventuelt.
ad. l: Formanden byder velkommen og aflægger Beretning: Vi har ikke manglet Arbejdsstof siden Mødet i September, ser vi paa vore Resolutioner fra i Sommer - er der med Undtagelse af den første - Husholdningshøjskolen - rørt ved dem alle.- Allerede i September meddeltes, at vi havde henvendt os til Kirkeministeren ang. de kvindelige Præster, siden har Kirkeministeren spurgt Menighedsraadene, Biskopperne, det teologiske Fakultet og i gaar forelagde Kirkeministeren Forslag til Lov, hvorefter Kvinder skal have Adgang til Stillingen som Præst ved kvindelige
Straffeanstalter, Fødselsstiftelser og lign. Steder. Af Erklæringerne fra flere af Biskopperne, samt fra det teologiske Fakultet fremgaar det, at der ikke rejses principielle Indvendinger imod, at der gives Kvinder Adgang til Præsteembederne og særlig ikke imod, at der gives dem Adgang til enkelte særlige Stillinger. Med Spænding vil vi nu følge Sagens Gang.
I Novbr. foretog vi efter Indstilling fra Udvalget ang. Kvinders Adgang til Erhverv - en Henstilling til undervisningsministeren i Anledning af et ledigt Overlærerembede i Assens.- Fra Byraadet forelaa ikke nogen eenstemmig Indstilling og da der mellem Ansøgerne var to fuldt kvalificerede Kvinder, henledte vi Ministerens Opmærksomhed paa disse Kvinder og paa, at der var ca. 2000 Købstadslærerinder; men kun 3 kvindelige Overlærere.- Henvendelsen bar ingen Frugt.-
I Oktober foranstaltede Kursusudvalget afholdt Instruktionskursus i Samfundslære - Kursuset var ret godt besøgt og nogle Lærerkræfter til Brug ved vore Samfundskursus gik der da ogsaa ud derfra. Et Instruktionskursus i Moderkundskab og sexuel Hygiejne var ogsaa planlagt; men der meldte sig kun 4 Elever og Kursuset blev aflyst.-
I Oktbr. blev fremsat Lovforslag om Fortabelse og Erhvervelse af Indfødsret, efter dette vil en dansk Kvinde, der gifter sig med en Udlænding, dog bevare sin danske Indfødsret og deraf følgende Valgret, Ret til at beklæde Embeder o.s.v, - saalænge hun bliver boende her i Danmark.- Efter Forslaget, der var fremsat sidste Aar, var det saaledes, at om en Hustru fulgte sin Mand ud af Riget og erhvervede Statsborgerret i et andet Land, saa generhvervede hun, naar hun atter tog Bopæl her og havde mistet sin fremmede Statsborgerret, ganske af sig selv sin danske Indfødsret.- Denne automatiske Generhvervelse er falden bort i det nye Forslag og vi har gjort opmærksom paa det uheldige heri, idet en saadan Kvinde i de fleste Tilfælde kun vil faa Indfødsretten igen, naar der søges om den, selv om hun i saa Tilfælde vil kunne faa den hurtig ved de aarlige Love.-
I November fremsattes i Folketinget Forslag til Lov om Ægteskabets Retsvirkninger. Det er 3. Gang, at Forslag desangaaende er fremlagt og efterhaanden er de fleste af vore Henstillinger fulgte, saa der var denne Gang ikke store Ændringsforslag at stille - (Henstillingen er aftrykt i "Kv. og Samf."). Atter denne Gang søgte vi samarbejde med Husmoderforeningen og vore Ændringsforslag udarbejdedes ogsaa i et fælles Møde, derefter skulde de underskrives af D.K. og af Husmoderforeningens fungerende Formand Fru Kiær i Roskilde og Dagen efter overrækkes Landstingsudvalget. I sidste Øjeblik meddelte fru Kiær, at Fru Carla Meyer ikke saa hurtig kunde tage Stilling til et Lovforslag og ikke ønskede, at Husmoderforeningen underskrev.- D.K overrakte derefter Ændringsforslaget paa egne Vegne.-
Den 3. December fremsattes i Folketinget Lovforslag ang. Ratification af international Konvention ang. Kvinders anvendelse til Arbejde om Natten indenfor industrielle Virksomheder.- Ogsaa dette Forslag er fremsat for 3. Gang - første Gang i 1899 - saa i 1909 og nu - ogsaa denne Gang lykkedes det at opnaa Samarbejde med kvindeligt Arbejderforbund og kvindelige Trykkeriarbejdere og sammen indgik vi med en Protest - akkurat ligelydende med den fra 1909 - (Protesten aftrykt i "Kv. og Samf."). Forhaabentlig bliver Forslaget heller ikke Lov denne Gang.
Normalbidraget. En lille Sejr kom til os nu til Nytaar, idet Normalbidraget som vi flere Gange - først ved Henvendelse til Landets Amtmand, sidst gennem vor Resolution til Justitsministeren krævede hævet, nu saa godt som i alle Amter er steget med 24 Kr. aarlig.-
Saa har selvfølgelig Berning-Sagen beskæftiget os - i vor Sommerresolution opfordrede vi Justitsministeren til - indtil nye Lovbestemmelser kan træde i Kraft - at bidrage til, at de nugældende Lovbestemmelser administreres paa en saadan Maade, at Beskyttelsen for Børn bliver mere effektiv- dette har Ministeren imødekommet, idet han ifølge Danske Lov og en gammel Forordning har tilbageholdt en Fange, netop da han havde udstaaet sin Straf.- Selve Sagen eller dens Udfald - om den gælder Berning eller en anden, om Højesteret dømmer det ene eller- det andet, det synes jeg ikke interesserer os.- Det, der for os er det vigtige, er, at Spørgsmaalet nu er rejst, saa alle kan se, at her er noget galt – en Fange løslades, skønt man er sikker paa, han vil begaa en ny Forbrydelse - nu kan dette Spørgsmaal ikke lægges hen igen, nu maa der lovgives om det og det er det, vi har krævet.- Personlig havde jeg ønsket, at der fra Formandsmødet rettedes en Tak til Justitsministeren; men Straffelovsudvalget mente, det blev for sent, derfor udsendtes til Flst.s Medlemmer Forslag til en saadan - to af Medlemmerne har dog ikke kunnet tiltræde- saa der er intet foretaget - jeg foreslaar derfor, at Takken nu fremsendes fra Formandsmødet og at vi finder en Form, hvorunder vi alle kan tiltræde.-
En anden Forespørgsel har ogsaa været udsendt til Flst.s Medl. Thit Jensens Arbejde for frivilligt Moderskab har jo bl. a. ført med sig, at en Læge har oprettet en Klinik herinde i København, hvor enhver Kvinde uden at opgive Navn eller andet kan søge Raad, naar de ønsker at undgaa Barnefødsler, endvidere er der herinde i stor Stil uddelt Skrifter - dog uden Navn under, hvor Opmærksomheden henledes paa forskellige absolut sikre Midler - Mange har desværre fulgt Raadet og er blevne syge, flere døde.- I Tidsskrift for Læger kan man læse flere Lægers Udtalelser og mening om den Sag, men ogsaa i Dagbladene er den omtalt. Nu ved vi jo alle, at vi intet har med Thit Jensens "frivillige Moderskab” at gøre, vi har taget et Arbejde op for at sprede Oplysning paa det sexuelle Omraade og har jo netop paa vore Kursus vedtaget at svare — at det ligger udenfor vort Omraade at besvare Spørgsmaalet ang. Børnebegrænsning.- Alligevel gav dette i F. U. Anledning til en Debat om - om D.K. ikke offentligt burde fralægge sig Medansvar og kræve Salg af disse Midler forbudt - og det overdroges til Udvalget at overveje Spørgsmaalet. Udvalget foreslog derefter, at vi i en Henvendelse til Justitsministeren gjorde opmærksom paa, at ifølge Oktoberloven var Udstilling og Reklamering for slige Midler forbudt – og dette Forslag udsendtes til Medlemmerne. - Saa kom imidlertid Straffelovsforslaget, hvori bl. a. ogsaa Forslag om Straf for den som reklamerer for eller udstiller eller paa anden forargelig Maade udbyder slige Genstande til Salg. Samtidig tog ogsaa Sundhedsautoriteterne fat - og vor Henstilling blev henlagt. Da det nye Straffelovsforslag kom, maatte vi nedsætte et Udvalg til at gennemgaa Straffeloven - det blev "Oktoberudvalget" sammen med Udvalget ang. strengere Straf for Sædelighedsforbrydere. I anledning af Forslagets Fremlæggelse har Justitsministeren nedsat 3 Kommissioner, deriblandt een, der skal undersøge "hvilke forebyggende Foranstaltninger og Indgreb i den personlige Frihed, der af Samfundshensyn - derunder ogsaa racehygiejniske- kan anses for forsvarlige og berettigede overfor degenerative Individer". Til medlem af denne Kommission er valgt øjenlæge Fru Estrid Hein.- Fru Hein anmodede straks om at maatte blive sat i Forbindelse med vort udvalg ang. Straffeloven og dette er sket. Vi har Grund til at hilse denne Udnævnelse med Glæde.-
I Anledning af de forestaaende kommunale Valg har vi til alle Formændene udsendt en Anmodning om at tage kraftig fat og vi har planlagt en lille Agitation i Bladet. - Ligeledes har vi udsendt en Skrivelse, hvori vi anmoder Formændene om at henvende sig til Formanden for Udv. ang. Dannelsen af Nævningegrundlisterne med anmodning om at faa flere Kvinder paa Nævningegrundlisterne.-
I Anledning af Festen i morgen er indbudt - Bladets første Redaktør - Frk. Grundtvig (er syg og kommer ikke) – Stifteren Fru Bajer og Æresformanden Fru Bojsen-Møller.
Sluttelig skal jeg meddele, at vort Medlemstal ikke endnu er endelig opgjort; men saa vidt man kan se, er det nogenlunde uforandret.
Een Kreds Bogense er gaaet ind - en ny Kreds Herlufmagle og Omegn er dannet.-
Det henstilles til Distriktsformandene netop nu at virke for Dannelsen af nye Kredse - baade Husmoderforeningen og Husholdningsforeningerne danner nu Kredse Landet over - kommer vi ikke nu, bliver det muligt for sent.-
Der foreligger Meddelelse fra Svendborg om, at Kredsen der muligt gaar ind - Horsens-Kredsen staar meget svagt.- - -
Til Dirigent vælges Th. Pedersen, som takker for Hvervet.
Diskussion om Formandens Beretning.
K. Busk meddeler, at hun forgæves havde tilbudt den nye Kreds i Bogense sin Hjælp, men der havde absolut intet været at gøre; der havde aldrig været indkaldt til noget Møde og da hun senere forhørte sig, fik hun at vide, at Kredsen havde opløst sig og sendt Meddelelse til Kbhvn. og desværre er Svendborg- Kredsen ogsaa ved at opløse sig. Med Henblik paa de kommunale Valg havde hun og Fru Magda Andersen, Middelfart tænkt paa at rejse lidt i Kredsene og holde Foredrag, men kunde ikke bestride alle Udgifter selv og spørger, om de kan vente Hjælp.
M. Egebjerg taler om en Kreds i sit Distrikt, som staar i Fare for at gaa ind,- har opmuntret den og raadet den til at prøve et Kursus, men ved, at der trænges mest til en god Taler fra Kbhvn., spørger derfor paa 5. Distrikts Vegne, om de kan vente Hjælp fra Jubilæumsfonden i Form af en Taler fra Flst.-
I. Tolderlund: Kredsene maa søge at skaffe Penge til deres egen Drift, thi om ogsaa en Kreds faar en gratis Foredragsholder, skal der mange Penge til Lokale, Annoncer m.m.
G. Lemche: Jubilæumsfonden er villig til at støtte økonomisk, naar det drejer sig om at redde en Kreds; lover at hjælpe, men kan ikke paatage sig flere Rejser - end allerede planlagte - før efter det kommunale Valg, kunde godt lide at komme til Svendborg, som engang var en stor og god Kreds.
M. Egebjerg takker for Tilsagn om Hjælp, vilde naturligvis gerne have haft en Taler inden Valget; hun og Fru Clay-Pedersen vil gøre alt for at Kredsene ikke skal gaa ind.
ad.2: M. Illum fremlægger Regnskabet, som balancerer med: Fælleskassen. Kr. 9641,82 (Overskud Kr. 1889,01) "Kvinden og Samfundet" Kr. 23008,38 (Underskud " 1241,57).
Th. Pedersen spørger, om Fælleskassen godtgør Porto og Statstelefonopringninger, har i Egenskab af Udvalgsformand haft en Del saadanne.
G. Lemche mener at saadanne Beløb maa godtgøres, har selv betinget sig at faa sine Rejser, Porto og Telefonudlæg betalt.- Gør i øvrigt opmærksom paa, at Distriktsformændene naturligvis har store Portoudgifter, som maa bestrides af Distriktskasserne (alt vedrørende Kursus dog af Statstilskudet til disse).
M. Illum bemærker at Portoudgiften er steget, men kan godt indse, at der er Flst.-medlemmer, som maa have deres Portoudlæg godtgjort af Fælleskassen, henstiller blot, at de er moderate.
K. Nilsson kunde ønske, at det drøftedes med Formændene, hvordan der skal kunne pustes Liv i Garantsagen.
E. Petersen fraraader at plage Kredsene med Garantsummen.
A. Koch Schiøler spørger, om Bladets sørgeligt store Underskud vil kunne forsvinde, hvis Annoncerne bliver fuldt tegnet.
M. Illum haaber, at Annonceindtægten skal blive større, men det vil gaa langsomt, vort Blad er et vanskeligt Blad at tegne Annoncer til og tror ikke det vil være heldigt igen at prøve en ny Annoncemand; men det, der mest af alt har givet Bladet Underskud er Postpengene, der fra 1917 er steget fra 13 øre pr. Ekspl. til 64 øre.
Ch. Hansen synes det er meget foruroligende med det Underskud, som reelt er paa 3274 Kr. 36 øre, spørger hvem der hefter for denne Gæld.
I. Hansen: Hvis det bliver nødvendigt at optage et Laan, er det Flst., der kommer til at hefte for dette.
A. Koch Schiøler kunde ønske Annoncer i Tilknytning til Boganmeldelser i vort Blad.
H. Matthiesen mener ogsaa, hun ved sine Forbindelser ang. Oplysning i Erhverv, vil kunne skaffe en Del Annoncer.
M. Egeberg kunde ønske, at vort Blad kom ud til flere Kvindeforeninger m.m. i Form af Frieksempl.
P. Holt gør opmærksom paa, at Dagbladene har inddraget deres Friekspl. ud fra den Betragtning, at Folk ikke regner, hvad de faar gratis.
A. Koch Schiøler meddeler, at D.K. bytter Blad med flere Kvindeforeninger.
M. Illum er glad over, at Ch. Hansen har peget paa det meget alvorlige Underskud. - Gør opmærksom paa, at vi staar for at komme op paa en højere Husleje, idet vi maaske skal flytte til April men allersenest skal ud til Oktbr. Flyttedag. Gør sammen med I. Hansen nærmere rede for Sagen.
Th. Pedersen foreslaar, at det overlades til M. Illum og I. Hansen at afslutte nyt Lejemaal.- Vedtages.
Th. Pedersen afslutter hermed Debatten om Regnskabet, som Fællesmødet skal godkende.
ad 3: Kursusudvalget. M. Illum giver Meddelelse om det teoretiske Husholdningskursus om Vitaminer og Diætmad, som skal afholdes for Formændene Mandag d. 26. Jan.
Ch. Hansen giver nærmere Oplysninger om de to Instruktionskursus som var planlagt til at afholdes i Efteraaret: Kursuset i Samfundslære som var vellykket, og Kursuset i Moderkundskab, som desværre maatte aflyses, idet kun fire Deltagere havde meldt sig.
Udv. ang. Barne og Ungdomsskolen: Th. Pedersen vil her gøre opmærksom paa Seminariespørgsmaalet.
Ch. Hansen (Næstformand for 1. Central- Hulda Pedersen, Formand) gør opmærksom paa, at hun blev valgt til Næstformand for denne Central med henblik paa Udv. ang. Hjemmenes arbejde, men at hun m. H. t. Spørgsmaal ang. Barne-og Ungdomsskolen er fuldstændig blank og altsaa ikke kan tage Affære under Formandens Fraværelse.
Th. Pedersen lover at give Ch. Hansen Meddelelse om, naar der skal gøres noget og hvilket.
Udv. ang. a) Samme Arbejdsvilkaar for Kvinde og Mand og b) Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv. Th. Pedersen meddeler, at b) Udvalget er suppleret med A. Westergaard; i det specielle Spørgsmaal (under dette Udvalg): Kvinders Natarbejde har Udvalget suppl. sig med E. Hein,- L. Neergaard og J. Arenholt som Raadgivere.
Th. Pedersen meddeler, at der er to kvindelige Ansøgere indstillet til et Overlærerembede i Hobro, Th. P. er selv den ene, den anden er Frk. Ellen Hansen, Aalborg, som er fuldt ud kvalificeret. Th. P. har været hos ministeren og er fuldt paa det rene med, at Embedet ikke bliver givet til hende selv; men vil gerne fremstille Sagen for Flst., fordi den stiller sig lidt anderledes end Assens-Sagen, idet Ellen Hansen er saadan indstillet, at Ministeren lige saa godt kan tage hende som en Mand, uden at der kan rettes Bebrejdelser mod Ministeren. - Vi har endnu kun 3 Overlærerembeder i Landet (udenfor København ) besat med Kvinder og ca. 2000 Købstadslærerinder.
P. Holt ved, at Formanden i Hobro har henvendt sig til Byraadet om ikke at udskyde kvalificerede kvindelige Ansøgere.
Efter nogen Diskussion vedtages det at indsende et Andragende for at vise, at D.K. er vaagen.
M. Egeberg overtager Ordstyrerhvervet (efter Frokostpavsen ).
Th. Pedersen gør opmærksom paa, at der er en Tendens til lidt efter lidt at ombytte kvindelig Lærerkraft med mandlig, fordi der hævdes, at Mændene er billigere.- Mener D.K. maa tage sig af Sagen og oplæser paa Udvalgets Vegne en Henvendelse til Ministeren, hvori det paavises ud fra statistiske Oplysninger, at kvindelig Lærerkraft ikke er dyrere end den mandlige, idet Lærerne paa Grund af Enkepensionen koster mere i Pension. Efter nogen Diskussion vedtages det, at Th. Pedersen og H. Tardini skal søge Undervisningsministeren og bede Ministeren om saavidt gørligt at modvirke den omtalte Tendens til at indskrænke de kvindelige Læreres Antal.
Udv. ang. kvindeligt Politi: Th. Pedersen mener Spørgsmaalet skal tages op og vil gerne have Flst.s Bemyndigelse til at arbejde med Sagen.- Bemyndigelsen gives.
P. Holt giver Meddelelse om et mærkeligt Tilfælde i Aalborg, hvor en kvindelig Betjent, som har haft Ansættelse i 10 Aar, pludselig i en Del af sin Arbejdstid skal fungere som Mælkekontrollør paa Mejeriet, saaledes at hendes egentlige Arbejde kommer til at lide en Del ved hendes Fraværelse. - Vil gerne have Flst.s Støtte ved en event. Henvendelse tll Ministeren, da Henvendelser til Politimester og Byraad hidtil har været forgæves.
Th. Petersen mener, det er en lokal Sag, som Fællest. ikke kan blande sig i, udtaler sin Paaskønnelse af, at Kredsen har taget Sagen op.
G. Mundt omtaler den i København ansatte kvindelig Politibetjent til Afhøring af Børn og Unge; hun er dygtig og Samarbejdet er godt mellem hende og det mandlige Politi.
Udv. ang. Børneforsorg. G. Lemche: Udvalget har holdt Øje med, hvorledes Tilsynet virker, har derved bl. a. erfaret, at Plejebørn kan findes i saa slette Boliger, at disse ikke har kunnet opnaa Bygnings- og Sundhedsautoriteternes Anerkendelse som Beboelsesrum. Udvalget ønsker derfor, at D.K. sender en Henvendelse til Socialministeren om at træffe saadanne Foranstaltninger, at der ikke fremtidig fra Kommunalbestyrelsernes Side gives Plejetilladelse under disse Forhold.- Tiltrædes. Med Hensyn til Loven om Hjælp til Enkemænd har Udv. Vedtaget ikke at beskæftige sig med det Spørgsmaal.
Straffelovsudvalget (Udvalget er sammensat af Udv. ang. Oktoberloven og Udv. ang.’’strengere Straf"). I. Hansen gennemgaar de Afsnit, der interesserer D.K. og sammenholder Lovforslaget med Kommissionsudkastet.- Det er Meningen, at D.K. skal rette nogle Henvendelser til Justitsministeren; selve Skrivelsen kan det forhaabentlig overlades til Udvalget at forme. § § 71-72 (om Sikkerhedsforvaring): Medens der i Kommissionsforslaget stod, at naar en Forbryder havde været straffet to Gange og han var en erhvervs- eller vanemæssig Forbryder, saa skulde han kunne dømmes til Sikkerhedsforvaring i højst 20, mindst 5 Aar, kan efter Lovforslaget en Forbryder allerede dømmes til Sikkerhedsforvaring, naar han skal straffes 2. Gang, selv om hans første Forbrydelse er sket før han var 18 Aar, derimod er Tiden for Indespærring sat ned til højst 16, mindst 4 Aar.- Udvalget mener, man bør udtale sin varme Paaskønnelse over, at en Person allerede ved 2. Forbrydelse kan dømmes til Sikkerhedsforvaring, men samtidig udtale, at der burde være Adgang til, at en Person, om hvem der ingen Grund er til at tro paa Forbedring, skal kunne idømmes Sikkerhedsforvaring paa ubestemt Tid, eventuelt Livstid. §2l8 Forbrydelser mod Kønssædeligheden (Voldtægt ): I. Hansen sammenligner de to nugældende Voldtægtsparagrafer, hvor man skelner imellem l) Trusler om øjeblikkelig livsfarlig Vold eller Trusler eller Vold af anden Art,- 2) om Kvinden er uberygtet eller ej; er Kvinden berygtet, bliver Straffen mildere for Forbrvderen. - Dette Princip er i Straffelovsforslaget ganske opgivet; derimod er det et formildende Moment, om vedkommende tidligere har staaet i varigt kønsligt Forhold til Kvinden. Udvalget mener at maatte udtale sin Paaskønnelse heraf. Kommissionsudkastet indeholdt følgende Straf for Voldtægtsforbrydelse: 1 til 16 Aars Fængsel, under særdeles skærpende Omstændigheder paa Livstid. Straffelovsforslaget: Fængsel ikke under 2 Aar, under skærpende Omstændigheder Tugthus. - Vi forlanger Fængsel eller Tugthus, under skærpende Omstændigheder Tugthus paa Livstid. Endvidere findes i Forslagets §§ 222 og 225 en Bestemmelse om Straf for groft Misbrug dels af Stillingen som Arbejdsgiver, dels af en paa Alder og Erfaring beroende Overlegenhed til at forføre en underordnet eller en ganske ung Person.- Udvalget foreslaar Ordet "groft" strøget. Med Hensyn til § 224 i Forslaget er Alderen sat til 15 Aar, saaledes at den, der har Samleje med et Barn under 15 Aar straffes. Straffen er sat til Fængsel indtil 8 Aar; Udv. mener, at Straffen "bør forhøjes til samme Straf som for Voldtægt (§ 2l8 ). Endelig indeholder § 227 bestemmelse cm Straf af Fængsel indtil 6 Aar eller Tugthus Indtil 8 Aar for den, der gør sig skyldig i Sædelighedsforbrydelse mod en Person af samme Køn. § 232 Kommissionsudkastet: Betaling for Utugt mellem Personer af samme Køn straffes, og baade Køber og Sælger rammes.- Straffelovsforslaget har delvis frafaldet denne Bestemmelse, idet kun Sælgeren straffes med Fængsel indtil 2 Aar. Hvis Sælgeren er under 21 Aar, kan Køberen - hvis han er over 25 Aar - straffes i H. t. § 207, 2. Stk.
Ch. Hansen gav en historisk Fremstilling af Lovgivningen ang. Utugtserhvervet og paaviste, at Lovforslagets §§ 202 og 235 fra kvindesaglig Side maatte betegnes som et kulturelt Tilbageskridt. Hvis § 202 vedtoges, vilde Kvinden, der modtager Betaling for utugt, blive straffet, medens Manden, der betaler, vilde ikke alene blive straffri, men endog - gennem Trusler om at anmelde Kvinden til Politiet - istand til at holde den paagældende Kvinde i Slaveriet. D.K. bør derfor holde fast paa, at enten skal begge Parter i Utugtserhvervet (baade Køber og Sælger) straffes, eller ogsaa skal Begrebet Utugtserhverv ganske slettes af Loven, saaledes at det kun bliver Utugtens offentlige Udslag, der rammes af Loven. Lovforslagets § 235 maa i begge Tilfælde ændres.
Efter nogen Diskussion gav Flst. – eenstemmig - Udvalget Bemyndigelse til principalt vedblivende at kræve D.K.s hidtidige Standpunkt fuldtud anerkendt i Loven. Subsidiært fik Udvalget Bemyndigelse til at kræve Begrebet Utugtserhverv slettet af Loven, saaledes at kun Utugtens offentlige Udslag rammes af Loven.
I.Hansen vil paa Udvalgets Vegne slutte sig til, hvad Formanden i sin Beretning har meddelt m. H. t. Berning-Sagen,- Justitsministeren har opfyldt, hvad vi har kæmpet for i mange Aar og ønsket som foreløbig Lov. Hvordan end Højesteret dømmer Justitsministerens Handling, saa har denne Handling dog givet Stødet til, at der nu maa lovgives for dette Spørgsmaal og vi skylder Ministeren en Tak. Man diskuterer, om det er klogt at nævne Navnet "Berning" eller ikke.
Ch. Hansen og M. Egeberg henviser til vor Resolution sidste Sommer, Ministeren har vovet noget for sin Overbevisning.
E. Petersen foreslaar en Ændring af Ordlyden, denne Ordlyd ændres yderligere af et 3 Mands udvalg og vedtages. (se Kv. og Samf. No. 2, Side 20). Denne Tak skal forelægges Formandsmødet og altsaa komme fra Fællesstyrelse og Formænd og det kan naas, inden Højesteretsdommen falder Torsdag d. 29. ds.
Udv. ang. Vejledning i Valg af Erhverv. K. Nilsson: Da Udvalget blev nedsat paa sidste Flst.-møde d. 28. Septbr.-24, var det Meningen, at vi paa dette Møde i Dag skulde forelægge vor Plan til Godkendelse for Flst. Men, som De ved, gjorde Forholdene, at vi mente det uforsvarligt at vente saa længe;- unødvendigt fordi vi havde Forarbejdet færdigt - og skadeligt for D.K.s Omdømme, idet vi nemlig bragte i Erfaring, at man fra anden Side arbejdede med en lignende Opgave, og vi risikerede at komme bag efter. Hvad vi ellers har udført og forelagt F.U., ved De fra den Skrivelse, vi udsendte til Flst.-medlemmerne om Tilslutning til vort Forslag - herpaa svarede 15 Ja og 2 Nej. Nu maa jeg lige indskyde, at for nogle Aar siden fik D.K. af Staten bevilget 500 Kr. til Undersøgelse af Kvinders Lønforhold i private Erhverv - disse Penge blev ikke brugt, da Krigssituationen lagde Hindringer i Vejen for den daværende Plan. Vort Udvalg foreslog saa i et F.S.-møde d. 20. Oktbr. f. A. at anvende disse Penge til Udgifter, der fulgte med vort Arbejde for Vejledning i Valg af Erhverv - Indkøb af Kartotek, Porto og Tryksager - foreløbig ca. 250 Kr., idet vi mente, denne Opgave havde nær Tilknytning til det Formaal, hvortil Pengene i sin Tid var bevilget- F.U. var af samme Opfattelse og nu vil vi gerne have Flst.s Samtykke til Pengenes Anvendelse. Paa Grund af det i Forholdene liggende Pres - aabnede vi allerede fra Aarets Begyndelse vort Kontor for Vejledning i Valg af Erhverv, og som Propaganda for vort arbejde og til Oplysning for de Unge, planlagde vi en Serie paa 3 Møder, hvor sagkyndige Indledere fra de forskellige Erhverv giver en kort Forklaring paa Arbejdets Art o.s.v., hvorefter følger Spørgetime. Da Flst. virker gennem Kredsene, formaaede vi Kbhvn.s Kredsen til at afholde disse Oplysningsaftener efter vor Plan, og fandt her en forstaaende Støtte i Formanden, Fru Dagmar Nielsen. Om resultatet af den første Aften d. 9. ds. vil De have set Dagbladenes Referater. Paa Kontoret f. Vejledning i Valg af Erhverv, som daglig er aabent fra 1-2 og Onsdag 6-7 træffes Frk. Matthiesen og jeg til bestemt aftalt Tid og besvarer alle Forespørgsler selv. - Da vi saaledes expres maatte ud for Offentligheden, saa vi ikke anden Udvej end at udnævne os selv til Ledere af dette Arbejde. Det var ikke korrekt, vi beder om Tilgivelse herfor og lægger Afgørelsen frem for Flst. - om den ønsker, vi skal fortsætte Arbejdet, som vi er begyndt.
P. Holt retter en Tak til de to Udvalgsmedlemmer, som har gjort et stort Arbejde.
H. Matthiesen meddeler at have faaet Forespørgsel fra en Kommuneskole om at holde vejledende Foredrag for Pigerne i ældste Klasse.
M. Illum mener, det vil kunne bidrage til at gøre D.K.s Navn bekendt, men det maa overvejes under hvilken Form.- Ligeledes under hvilken Form Arbejdet kan tages op ude i Provinsen.
A. Koch Schiøler kunde tænke sig at optage Spørgsmaal og Svar i Bladet ca. ½ Spalte.
K. Nilsson stiller 3 Spørgsmaal: 1. a) Pengenes Anvendelse,- b) Efterbevilling for de Penge, der er brugt. 2) Om hun og H. Matthiesen skal vedblive at være Ledere 3) Om det vilde være godt at faa Spørgsmaal og Svar i ”Kv. Og Samf."
Ch. Hansen ser gerne, at de to fortsætter som Ledere, men maa dog henstille, at Flst. giver Udvalget Bemyndigelse til at handle men under Ansvar overfor F.U.- Det er et saa udadvendt Arbejde, at vi ikke kan være forsigtige nok, mener derfor, at F.U. maa have Føling med Udvalgets Arbejde. - Det er ikke for at lægge Pres paa Udvalget eller komme med Kritik. - Vi har den Ros, at D.K.s Arbejde er saa godt underbygget, og det gælder om, at det stadig maa kunne siges.
K. Nilsson: Ch. Hansens Bemærkning, at vi maa arbejde under Ansvar overfor F.U. burde være overflødig,- selvfølgelig har vi ansvar baade overfor F.U., og Flst.- Ved godt, at Udvalget maatte handle meget hurtigt paa Grund af forskellige forhold bl. a. Julen, der forhindrede Indkaldelse til F.U.-møde.
Th. Pedersen protesterer. Et Udvalg skal ikke fremlægge sit Arbejde for F.U., men kun for Flst.- Vil ikke komme ind paa en Drøftelse af dette nu, men under Behandling af Lovene.
Det vedtages at give Udvalget Flst.s Bevilling for de Penge, der er brugt og at K. N. og H. M. overlades arbejdet med Oplysninger og hvad dertil hører - dog at disse forhandler med F.U. om et eventuelt Foredragsarbejde i Skolerne.
Sangbogsudvalget. Chr. Møller meddeler, at Sangbogen er trykt og at der sælges godt af den og at Kredsene er glade for den. Flst. takker Chr. Møller og I. Tolderlund for deres store Arbejde.
Nordisk Kvindesagsnævn. G. Lemche meddeler, at Beretningen fra den nordiske Kvindesagskongres 1 Helsingfors nu ligger trykt og at hvert Land maatte forpligte sig til at tage et vist Antal Eksempl., for Danmarks Vedkommende 60.- Da Nordisk Kvindesagsnævn i Danmark bestaar af D.K. og D.K.N. skal disse to Foreninger sørge for at faa dette Antal afsat, dog saaledes, at D.K. i H. t. sit Medlemstal maa afsætte 40 Stks. og D.K.N. 20. Hvert Ekspl. koster 15 finske Mark - Kr. 2,00. Flst. tiltræder dette Forslag.
ad 4: Lovændringer. E. Petersen gennemgaar Forslaget til Lovændringer. Naar vi nu indstiller, at der vælges 5 i Kbhvn. eller nærmeste Omegn og at disse 5 danner F.U. og at tilmed Flst. kan supplere F.U.- da er det blandt andet, fordi jeg nu efter selv at være kommet med i det indre Arbejde, har faaet Blikket aabent for, at Arbejdets Tyngdepunkt ligger i Kbhvn.- f. Eks. har denne Gang kun een af de udenbyesboende kunnet deltage i et Udvalgsmøde siden September-Mødet og i den Tid har vi haft en stor Arbejdsperiode- er der ingen her, der kan tage fat, gaar Arbejdet i staa- og det gavner ikke D.K.
Man gennemgaar Forslaget, er klar over, at hvad der vedrører den egentlige Forretningsorden skal klares ud af Lovene.- Forslaget skal videre behandles indtil Flst.-mødet i April, derefter drøftes paa Distriktsmøderne og event. vedtages paa Sommermødet.
Th. Pedersen vil holde paa, at de staaende Udvalg ikke skal staa til Ansvar overfor F.U. men kun overfor Flst. og paaviser, at efter det foreliggende Lovforslag har hun Ret.
Ch. Hansen og E. Petersen giver Th. P. Ret i Principet, men mener dog, der maa skelnes mellem D.K.s gamle Kardinalpunkter, hvor Udvalget udfører Arbejde, som er forelagt paa sidste Flst.-møde og saa paa, at et Udvalg nedsættes, som skal tage en hel ny Opgave op; mener da det er godt, at Sagen drøftes af saa mange som mulig, før der skrides til Handling, naturligvis kun m. H. t. den administrative og praktiske Side af Sagen; det gælder jo om at faa Resultatet saa godt som muligt.
Th. Pedersen synes, det er vigtigt, at faa det Spørgsmaal klaret, vilde f. Eks. mene, at et Udvalgs Formand ikke er tjent med at faa det paagældende Udvalgs Arbejde drøftet i F.U., hvor hun ikke selv kan være til Stede, mener i det hele taget, at et Udvalg ikke kan staa et andet Udvalg til Regnskab, Udvalgene staar kun den samlede Styrelse til Regnskab.
E. Petersen kan ikke se noget forkasteligt i, at Næstformanden i Th. Pedersens Udvalg, der dog er den, der bringer Arbejdet til Udførelse i Kbhvn., fortæller om Arbejdet i F.U.s Møder. Vigtigere end det personlige, er det dog, at Arbejdet gaar saa godt som muligt.- Godt er det ogsaa, at saa mange af os er inde i Arbejdet paa alle Omraader.
I. Hansen: Hvis Forretningsudvalget kun lige skal beskæftige sig med løbende Forretninger, saa behøver der ikke at sidde flere end tre i det Udvalg, men saa maa vi have Flst.-møde hver Maaned.
Ch. Hansen udtaler, at maaske hun har udtrykt sig forkert. Tænkte blot paa, at det Udvalgsarbejde var saa nyt og uprøvet.- Ved, at hun selv trængte til Hjælp og Vejledning, da hun kom ind i Styrelsen.- Vi maa jo alle have det Sind at faa det bedst mulige ud af et arbejde.
I. Hansen: F.U. er et Udvalg, nedsat paa Flst.-mødet ligesom andre Udvalg og maa være ligestillet med disse. En anden Ting er, at det kan være en Støtte for et Udvalg at komme frem med en Sag i F.U., før den sendes til Flst. Udvalget skal ikke, men maa have Lov til at gøre det. F.U. har ikke Magt til at standse en Sag men kun tage den til Efterretning.
I. Tolderlund mener, at de udenbysboende Flst.-medlemmer ser med absolut Tillid og Fortrøstning til det Arbejde, der gøres i Kbhvn.- F.U. har for vore Begreber en saa stor Betydning.- M. H. t. de foreslaaede Diæter vil I. T. spørge, hvor Pengene skal komme fra.
M. Illum meddeler, at naar der uddeles Legater paa to af Flst.s Møder, kan en Del Udgifter komme ind under Legaternes Administration, endvidere maa D.K. kunne benytte en Del af Tagea Rowsings Legat til egne Formaal.
M. Egeberg foreslaar, at Udvalget arbejder videre efter de Hovedlinjer, som findes i dette Forslag.- Vedtages.
ad 5: Ch. Hansen forelægger et af Dr. Hein,- Dr. Eli Møller og Dr. Dederding udarbejdet Forslag til en Undervisningsplan i seksuel Hygiejne for Mænd. Samtidig fremlægger hun et af Dr. Hein udarbejdet Forslag til en Henvendelse om denne Sag til Kredsformændene. M. H. t. denne Henvendelse ønskes særlig drøftet, hvorvidt Kvinder kan undervise Mænd i seksuel Hygiejne.-
Efter nogen Diskussion tager Fællesst. det Standpunkt, at kvindelige Læger vil kunne undervise.- Med en Ændring i Henhold hertil vedtages Skrivelsen eenstemmigt. Dr. Dederding gennemgaar Planen, som ogsaa omfatter Kvindens Anatomi og Psykologi. - Det vedtages at forelægge Planen for Formandsmødet. Foreslaar at begynde paa dette Arbejde i Tilslutning til Kursus for Kvinder f. Eks. meddele de kvindelige Kursusdeltagere, at saafremt deres mandlige Paarørende melder sig i tilstrækkeligt Antal, vil der blive afholdt et Kursus for dem.
ad 6: Elisa Petersen oplæser et Udkast til en Overenskomst med D.K.N., hvorefter der vil være trukket ganske bestemte Linier op for Nationalraadets nationale Opgaver.- Kan der opnaas en Forstaaelse paa dette Grundlag, anser Udvalget det for tilraadeligt, at D.K. bliver i Nationalraadet.- Udvalgets Forslag vedtages.
ad 7: Formandsmødets Dagsorden gennemgaas.
ad 8: Elisa Petersen foreslaar nedsat et Udvalg til at ordne Fællesmødet. Da Fællesmødet denne Gang er indbudt af en Kreds, vedtages det at lade F.U. varetage det fornødne m. H. t. Dagsorden o. l.
ad 9: a) Paa Forslag af Formanden vedtages det at sende en telegrafisk Hilsen til Hulda Pedersen, der paa Grund af Sygdom opholder sig i Norge for Tiden.
b) F.U. bemyndiges til at drage Omsorg for, at Regeringen udnævner en Kvinde til at rejse til Arbejdskonferencen i Genéve.
Mødet hæves Kl. 8½.
Karna Nilsson
Protokolfører.
