Styrelsesmøde 5. december 1925

Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse
Der afholdtes Møde i D.Ks Fællesstyrelse Lørdag d. 5. Decbr.1925 Kl. 1 i Kvindernes Handels og Kontoristforening.

Til Stede var: Elisa Petersen,- P. Brems,- A. Brochmann,- K. Busk,- D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- Hulda Pedersen,- H. Sonne-Hald ( f. I. Tolderlund),- V. Willingshøj,- Suppleanterne: K. Nilsson, H. Matthiesen,- H. Tardini,- Dagmar Nielsen, endvidere Redaktøren A. Koch Schiøler.- Senere Ingeborg Hansen.

Rettelse til Protokollen over F.U.-Mødet 19/11.
ad 3: 3. Linje ... oplyste, at Lynge næppe egnede sig til at klarlægge de grønlandske Forhold for et Publikum uden Kendskab til disse.
Side 68: Det var ikke en "Anonceagent"; men den Annonceagent, som sammen med Hertz afsluttede Annoncekontrakten med D.K., Trafikassistent Martin Nielsen.

Dagsorden
1) Meddelelser fra Formanden
2) Udvalgsberetninger
3) Samarbejde med Husmoderforeningen
4) Formandsmødets Dagsorden
5) Bladet
6) Fællesmødet 1926
7) Distriktsarbejdet
8) Eventuelt.

ad 1: E.Petersen: Siden Fællesstyrelsesmødet i September er der dannet en ny Kreds i Skørping- Kredsen er dannet af Fru Lemche og Fru Holt.- I Foraaret, husker De, fik vi Meddelelse fra Skive-Kredsen om, at den vilde gaa ind, forøvrigt ogsaa Meddelelse om, at den ikke kunde betale Aarskontingentet. Nu i Novbr. kom imidlertid Kontingent og deruden 21 Kr. 6l øre - et Overskud Kredsen havde, da Regnskabet opgjordes. Man anmodede om, at dette Beløb maatte tilgaa Garantfonden imidlertid bad jeg - da jeg samtidig fik Brev fra Frk. Smith i Haderslev - Frk. Nielsen om at henlægge dette Beløb- Frk. Smith havde nemlig været paa Efteraarsbesøg i Skive og hun har den Opfattelse, at Kredsen godt kan vækkes igen og hun anbefalede forskellige- Kommer Fru Lemche engang derop, kommer Kredsen nok i Gang igen.-
Ligeledes ligger der Brev fra Nykøbing Sj.- ogsaa der staar det mindre godt til.-
Af de udsendte Protokoller vil De have set, at der paa Foranledning er anskaffet en Del Lysbilleder til D.K.s Billedbog- Billeder fra Valgretstoget, Billeder af alle vore Legatstiftere - ialt 12-14 Billeder- endvidere er der udarbejdet en Tekst til Billederne, saaledes at Kredsene nu kan bruge dem til et Aftenmøde.- Etatsraad Poul Andræ har anmodet om at maatte forære os Lysbillederne - forøvrigt har han leveret os et yndigt Billede af Fru Andræ, et af Victor Andræ og et af ham selv.- Det er saa meningen, at Kredsene kun skal betale Omkostningerne ved Forsendelsen - og nu haaber vi mange Kredse vil benytte Billedbogen.
Den internationale Valgretsalliance - I.W.S.A., hvoraf D.K. er Medlem, afholder Kongres i Paris fra d. 30. Maj og i Ugen derefter - i den Anledning vil vi ansøge Staten om et Bidrag paa 5000 Kr.-
Forøvrigt har vi til Kongressens Dagsorden stillet Forslag om, at I.W.S.A. gennem sine Organisationer i alle Lande, hvor et saadant Arbejde endnu ikke er taget op, gør et energisk Arbejde for Oprettelsen af Statshusholdningshøjskoler og vi har sendt Forslag til en Resolution. Fra Alliancens Sekretær har vi faaet en Anmodning om at nedsætte et lille Udvalg, der skal arbejde for at skaffe nogle Penge - Alliancen er hidtil væsentlig blevet financieret af England og Amerika, men maa nu anmode om Støtte ogsaa fra de andre Lande. - Fru Illum og jeg har derefter suppleret os med Fru Arenholt og Frk. Neergaard og der vil senere komme en Anmodning om Støtte frem i vort Blad. Alle Bidrag store og smaa er velkomne.
I Anledning af at man ved Kongressen tænker afholdt et Møde, hvor Mænd, der har interesseret sig for Kvindevalgrettens Gennemførelse skal tale - er vi blevet anmodet om at udpege nogle, hvorimellem Raadet kan vælge- vi har udpeget Professor Bentzon,- Neergaard,- Moltesen, Rode og Zahle.-
I Anledning af at Tegne-og Kunstindustriskolen d. 4. Jan. Holder 50 Aars Jubilæum, har vi faaet overrakt Skolen 5o Aars Beretning. I Aarsberetningen omtales, at Tanken om Skolens Oprettelse opstod indenfor D.K. og at Starten skete med D.K.s Understøttelse - og Skolen udtrykker sin Taknemmelighed i den Anledning; der vil senere blive afholdt en Fest, hvortil ogsaa D.K. vil faa Indbydelse. – Da Professor Rosen ikke var rigtig klar over, hvem der var med fra først af, foreslaar jeg at vi med Tak for den tilsendte Beretning sender ham et Eks. af D.K.s Historie.-
Paa Rigsdagen fremsattes først i Oktober Forslag til Lov om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo - Loven vil, naar den vedtages, blive det sidste Led i det samlede Kompleks af Love ang. Ægteskab.- Efter Forslaget vil Hovedreglen herefter blive, at den længstlevende Ægtefælle faar Ret til at hensidde i uskiftet Bo med de fælles Livsarvinger. I Lovforslaget er Ordet "Ægtefælle" anvendt overalt undtagen i § 2, 2. Stk., hvor Ordene "Mand" og "Hustru" er benyttet.- D.K. har derfor rettet en indtrængende Henvendelse til Justitsministeren om at faa dette ændret (se Andragendet i "Kv. og Samf." No.20)
Da vi i Sommer havde oversendt Fællesmødets Resolution ang. Kvinders Adgang til Præsteembeder udtalte Kirkeministeren til Kristeligt Dagblad "Det er givet, at man ikke sidder overhørig en Udtalelse fra en saa betydningsfuld Organisation som Dansk Kvindesamfund". Ministeren har nu vist, at han heller ikke har villet sidde vor Udtalelse overhørig - idet han jo atter har fremsat Forslaget fra ifjor ang. Kvinders Adgang til visse theologiske Embeder - i den Anledning havde jeg i gaar en Samtale med Ch. Hansen og hun bad mig meddele, at hun gerne tiltraadte vort Udvalg ang. Kv. Adgang til Embeder m. H. t. dette ene Spørgsmaal.
Saa skal jeg sluttelig meddele, at vi fra Ministeriet for Industri, Handel og Søfart har faaet en Meddelelse om, at Husassistenternes Fagskole har faaet Tilsagn om et rentefrit Laan af Statskassen paa indtil 75,000 Kr. til Opførelsen af en ny Bygning bl. a. paa Betingelse af, at Skolens Ledelse fremtidig overtages af en af Ministeriet for Industri, Handel og Søfart udnævnt Bestyrelse bestaaende af en Repræsentant for Ministeriet, en Repræsentant for Kbhvn.s Kommune og en Repræsentant for Dansk Kvindesamfund, hvorhos Bestyrelsen tiltrædes af Skolens nuværende Leder, og vi opfordres derfor til at udpege en Repræsentant. -
I Anledning af Pouline Worms Hundredaarsdag d. 29. Novbr. blev der af Kbhvn.s Kredsen og Flst. nedlagt Blomster paa hendes Grav.-
I Morgen Aften - efter Formandsmødet - vil Anne Bruun ved Kaffebordet i Kvindernes Køkken fortælle om Pouline Worm og læse et Par af hendes Digte op. -
Diskussion om Formandens Beretning: M. Hjelmer raader til snarest at søge om tilskud til Rejsen til Kongressen i Paris.
M. Egeberg spørger, om det ikke var i Spørgsmaalet "Tilsynsværge" at Landstingsmedlem Frk. Olga Knudsen saa varmt havde talt Kvindernes Sag.
M. Hjelmer bekræfter dette. Var ikke selv helt enig med O.K.- Der kan være Tilfælde i Livet, hvor en ganske umyndig Hustru ikke kan sættes til at administrere ganske alene.- O. K. mente, at en Hustru har ganske de samme Betingelser for at kunne administrere som en Mand.-
M. Egeberg: Efter vort Andragende skal der ikke være Forskel og det er det, O.K. holder paa. Vi ser tit paa Landet, at en Kvinde næsten altid klarer sig, naar hun kommer til at styre en Gaard.
E. Petersen: Tilsynsværgen tænkt som en Hjælp og en Mand kan godt komme i den Situation at kunne trænge til en saadan, f. Eks. hvis han pludselig skal lede en Broderiforretning, Blomsterforretning o.s.v. - Fra et kvindesagligt Synspunkt er alt i Orden, naar der blot overalt i Loven kommer til at staa "Ægtefælle".-
Som Repræsentant i den Bestyrelse, som skal varetage Husassistenternes nye Skole, foreslaas Sophie Rasmussen og Martha Sahl; desuden Karna Nilsson og Dagmar Nielsen.- Det vedtages at bede Sophie Rasmussen tiltræde dette Hverv.

ad 2: Kursusudvalget: D. Dederding oplyser, at Udvalget i Efteraaret har arbejdet paa at anskaffe Lysbilleder til Kursus- i Moderkundskab og seksuel Hygiejne, idet man har erfaret, at af Deltagerne paa et Kursus er det egentlig kun dem paa de forreste Rækker, der faar Billederne at se, hvorimod Lysbilleder vil kunne ses over hele Salen. Tillige har de den Fordel, at Foredragsholderen kan samle Tilhørerne om Forklaringer af et enkelt Billede. Hvis denne Form tiltaler Kredsene, er det Meningen at fremskaffe Lysbilleder til Barneplejekursus. Foreløbig er Serien paa 25 Billeder.- Et Lysbilledapparat vil kunne lejes for ca. 10 Kr. pr. Aften (3 Aft. 25 Kr.) og enhver vil kunne betjene det.- Udv. vil gerne høre, om Flst. kan bifalde denne Plan eller vil kritisere den.
H. Pedersen mener, et Savn dermed er afhjulpet, det er en ganske naturlig Fortsættelse af det Arbejde, vi har paabegyndt.
K. Busk vil gerne støtte H. Pedersen tror, disse Billeder vil være udmærkede for vor vore Kursus.
I. Holck vil især gerne have dem til Barnepleje.
M. Egeberg synes, Lysbilleder maa være meget billigere at anskaffe, i 5. Distrikt sætter vi saa mange Penge i Billedtavler.
H. Pedersen omtaler i det hele disse Kursus, det skal anbefales Kredsene at afholde dem eventuelt sammen med andre Foreninger f. Eks. Ungdomsforeninger og at afholde Kursus for unge Mænd.
D. Dederding: Vi skal sætte vor Kraft ind paa, at det bliver os, der kommer til at sætte Præg paa den moralske Side af disse Kursus. I Længden kan vi ikke holde andre Foreninger ude fra at tage dette Arbejde op, og saa er det ikke sikkert, det bliver efter vore Begreber.
M. Hjelmer: Vi vil gerne i Ringsted have et Kursus for vore Sønner, men jeg vil ikke henvende mig til de mandlige Læger, jeg vil hellere have en Pædagog, f. Eks. Wøldicke.- Det oplyses, at Wøllicke desværre er syg, men D. Dederding anbefaler Dr. Lomholdt.
H. Pedersen gør Rede for sit Arbejde i Skolen for denne Sag - hun samler Forældrene og meddeler dem, hvorledes hun har tænkt at forelægge alt dette for Pigebørnene i de store Klasser; Forældrene er taknemmelige for det Savn, der her er afhjulpet. Allerede fra ganske smaa forberedes disse Børn ganske ubevidst gennem Naturhistorien til at modtage denne Undervisning i Overgangsalderen.
P. Brems: K.F.U.M. i Silkeborg henvendte sig til mig. Det var en Sag, som interesserede Formanden meget og han vilde gerne have Støtte fra en Kvindeforening til at faa afholdt et Kursus for unge Mænd.
E. Petersen: Disse Kursus maa ikke gerne faa for religiøs Tendens.
Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde.
H. Pedersen meddeler, at Udvalget siden sidste Fællesstyrelsesmøde har bedt Dr. Krogh om at tiltræde Udvalget. Endvidere har Udvalget holdt sig ajour med, hvad der skete. Som bekendt er der to Planer oppe, enten at faa Undervisning i Husholdningsvidenskab knyttet til det paatænkte jyske Universitet eller at faa den knyttet til det dyre-fysiologiske Laboratorium. Udvalget haaber at kunne komme med en nærmere Udvikling af Sagen til Fællesmødet. Vi havde tænkt, at det allerede kunde være sket til Formandsmødet i Morgen, men forskellige Grunde har gjort, at Sagen maa vente lidt endnu.- Vi tænker os, at Dr. Krogh fremlægger sin Plan og vi vor. Vi maa yderligere supplere os med Fagfolk og har knyttet Husholdningslærerinde Frk. Ulla Christensen til os, hun er meget interesseret i Sagen og har studeret Husholdningsvidenskab i Amerika. Vi maa vække mere Interesse og Forstaaelse for Sagen ude i Kredsene og kan anbefale Ulla Christensen som Foredragsholder over dette Emne. For Tiden er der næsten mere Interesse for denne Sag hos Mænd. Det nye Universitet vil sætte sig nye Maal, der paatænkes saaledes et Erhvervs-Fakultet med udvidet Handelsskoleeksamen, hvortil skulde kunne optages ikke- Studenter, det vil gøre det lettere for os; det første, man haaber at kunne oprette, er et medicinsk Fakultet, ogsaa det vil kunne tjene til Støtte for vore Planer.
G. Lemche peger paa Washington Kongressen, hvor der blev vedtaget en Resolution om, at Landene skal tage det Spørgsmaal op.
Samme Arbejdsvilkaar for Kvinde som for Mand.
H. Tardini udtaler, at man ikke har ment, der var nogen Anledning til at gaa ind med en ny Henvendelse ang. Natarbejdet.-Ude fra Landet er der ikke sket nogen Henvendelse til Udvalget. Derimod har vi haft Opmærksomheden henvendt paa Ligelønnen. – Borgmester Kaper skulde i den kommunale Assistentforening tale om Vilkaarene for mandlige og kvindelige Assistenter, men begyndte straks med et Angreb paa Ligelønnen. Vi imødegik ham saa godt vi kunde og under stor Tilslutning.- Borgmesteren henviste til Kontorchef Jespersens Statistik i "Absalon", som viste meget uheldige Tal for os Kvinder, jeg protesterede imod en saadan Statistik, som kan forvanskes.
M. Egeberg: Med Hensyn til Indberetninger og Statistik maa man være paa Vagt. I Vejle skete der det, at man opgav Vikarpenge for Lærerinder som langt mere end for Lærerne, uagtet de sidste havde haft flere Sygedage. Grunden viste sig at være, at Lærerne havde haft fast Vikar, som har fast Løn, medens Lærerinderne havde haft løse Vikarer, hvor Vikarpengene opgives. - Man er meget tit tilbøjelige til at bedømme hele Landet efter København. De gode Kaar har hjulpet paa Lærerindernes Sygelighed, men de har Lov til at gifte sig og Lov til at faa Børn.
G. Lemche: Vi maa undersøge Statistiken fra Landets store Byer.
M. Illum: I de private Erhverv stiller Sygestatistiken sig som 6 - 18. Man køber den Arbejdskraft, man skal bruge, og naar Kvinderne har flere Sygedage end Mændene, vil Mændene blive foretrukne. I Kommunens Tjeneste bliver Barseltiden fraregnet, men hvis vi Kvinder i en Aarrække har mindre Arbejdskraft end Mændene, saa har vi ikke Ret til at stille Kravet om lige Løn.
H. Tardini som har Føling med hele 3 Afdelinger paa Raadhuset, har ikke det Indtryk, at Kvinderne er mest syge, men Kvinder er tilbøjelige til at trække Tiden ud, inden de giver efter og faar derfor tit et længere Sygeleje, end hvis de havde givet op før, hvorimod Mænd er tilbøjelige til straks at blive hjemme, naar de føler sig daarlige.
M . Egeberg nævner andre Forsømmelser f. Eks. Rejser.-
D. Nielsen: Et af Kbhvn.s Kredsens Styrelsesmedlemmer, der er ansat i Magistraten, bad mig rejse Spørgsmaalet om de kommunalt ansatte Kvinders Forhold og mulig foranledige en Henvendelse til dem om, at de maatte passe godt paa ikke uden tvingende Nødvendighed at forsømme Tjenesten. Vi forhandler i Kbhvn. med de kvindelige Medlemmer af Styrelsen for den kommunale Tjenestemandsforening og paatænker muligvis at lade udarbejde en Pjece om Spørgsmaalet "Kvindelig Arbejdskraft kontra mandlig", saaledes at hele Ligelønsprincipet belyses fra alle Sider, og alle Argumenter for det her findes samlede. Det er nemlig givet, at det i Kbhvn.s Kommune trækker op til Kamp mod Ligelønnen, og forskellige, som stemte for den, da den blev gennemført, har nu forandret Standpunkt.
A. Brochmann har ikke hørt det drøftet i sin Gruppe, haaber ikke det kommer frem, vi vil komme til at staa i en vanskelig Stilling.
M. Illum vil henstille, at vi ikke sætter os hen men ruster os, saa vi staar parat, hvis Angrebet kommer, og hvor vi kan, paavirker Kvinderne til, at de i videst muligt Omfang paa at undgaa de 3-4
Sygedage.
D. Nielsen: Den økonomiske Byrde, der raabes saa meget paa, afhænger dog noget af, om den syge maa gøre sit Arbejde, naar hun kommer igen, eller om en Vikar har holdt Arbejdet ajour.
Det vedtages ikke at trække Sagen frem paa Formandsmødet; kun gaa imod den i det øjeblik, den kommer.
Kvinders Adgang til Embeder. G. Lemche: I Nationalraadets Delegeretmøde forleden om Resolutionerne fra Washington blev det henstillet til D.K. at virke for, at Kvinder blev ansat i Gesantskaber og Konsulater og andre udenrigsministerielle Embeder, og at vi skulde supplere os med D.K.N.s Emigrantudvalg.
Ang. kvindeligt Politi oplyser H. Tardini. at vi har et par enkelte Kvinder i Sædelighedspolitiet, men ikke i Patroulletjenesten og ikke i Statspolitiet.
M. Egeberg: Kunde det ikke anvises unge Kvinder at lade sig uddanne?
P. Holt omtaler den gamle Sag i Aalborg, hvor den eneste kvindelige Politibetjent en Del af Dagen anvendes i et Mælkelaboratorium.- Politimesteren er frit stillet.- Fru Holt vil prøve endnu engang at henvende sig til Ministeren.
Børneforsorg. G. Lemche foreslaar paa Udvalgets Vegne, at vi i Anledning af Lovforslaget om at Tilsynet udvides til ogsaa at omfatte større private Plejehjem - sender en Henvendelse til Ministeren ang. kvalificeret Tilsyn, - mener vi skal benytte enhver Lejlighed til at komme med vort Krav om kvalificeret Tilsyn og især nu, da Loven bliver udvidet til at gælde de mange Børn.
M. Hjelmer gør nærmere rede for det nye Lovforslag, som skal forhindre Hjem i at tage flere Plejebørn alene af den Grund at blive fri for Tilsynet.
G. Lemche oplæser udkast til den eventuelle Henvendelse.
E. Petersen forstaar, at det skal være en resolution med Motivering. Ved Afstemningen stemmer 6 for - 5 imod og 6 stemte ikke.- Forslaget er dermed faldet.
Vejledning i Valg af Erhverv. K. Nilsson: meddeler, at Udvalget har holdt Møder rundt i Landet og haft megen Glæde af disse.- Henstiller til Kredsene, at hvor og naar disse Møder averteres, at det da nævnes i Forbindelse med Arbejdet for Vejledning i Valg af Erhverv, idet hele taget agitere for denne Sag, ellers ligger den stille. - Udvalget vil sætte Pris paa Meddelelser om saadanne Møder og event. Avisudklip.
Dobbeltmoralens afskaffelse. G. Lemche: Paa Fællesmødet i Sommer blev der vedtaget en Henvendelse til Justitsministeren om Forbud mod Salg af Modersprøjte.
Th. Pedersen og I. Hansen tog Afstand fra Henvendelsen. Saa blev Straffelovforslaget fremsat, hvori forbud kom med og ogsaa Sundhedsautoriteterne tog Sagen op. F.U. vedtog derfor, ikke som 3. eller 4. i Rækken at komme med Henvendelsen, saa meget mere som der paa Formandsmødet var udsendt en Resolution om, at Spørgsmaalet "svangerskabshindrende Midler” var D.K. uvedkommende, og at D.K. iøvrigt henviste til sine Kursus i Moderkundskab og seksuel Hygiejne. Justitsministerens Forslag lyder saaledes:
§ 1. Justitsministeren bemyndiges til at forbyde Udstilling af, Reklamering for, Salg eller Udbydelse til Salg af Genstande eller dele af Genstande tjenlige til at afbryde Svangerskab.
§ 2. Den, som handler i Strid med et i Henhold til § 1 udstedt Forbud, straffes med Bøde indtil 10,000 Kr. Bøderne tilfalder Statskassen.
Skal vi nu gøre noget, eller er vi tilfredsstillede af Ministerens Forslag?
I.Hansen forklarer sit Særstandpunkt: hun synes, Sagen er D.K. uvedkommende, og at vi bør holde os udenfor. Det er ikke Kvindesag det er derfor urigtigt af os at udtale noget, og hun fraraader at gøre det.
E. Petersen: Hvis Spørgsmaalet bliver rejst på Formandsmødet i morgen, kan vi svare, at vi staar paa samme Standpunkt som i Fjor.
H. Tardini: Jo det er netop Kvindesag; det kommer ind under "Forbedring af Kvinders og Børns Kaar", at Fosterfordrivelse er Strafbar; en saadan Lov giver Støtte til den Kvinde, hvem en Mand vil overtale til Fosterfordrivelse.
M. Egeberg: Det har meget gavnet D.K. i Provinsen, at D.K. har taget bestemt Afstand fra Thit Jensen.
D. Nielsen mener ikke, at vi kan sige, at D.K. tager Afstand fra svangerskabshindrende Midler og synes nu, man sammenblander svangerskabshindrende og svangerskabsafbrydende Midler.
E. Petersen vilde i Fjor helst gaa ind med Henvendelsen til Ministeriet, men vil denne Gang helst lade være for ikke at slaa løs paa Thit Jensen. Bliver der rørt ved Sagen i Morgen, kan vi svare, at vi fastholder vort Standpunkt. Vi har Fru Lemches Foredrag at holde os til.
G. Lemche har med største Forbavselse set en Erklæring i Bladene fra Fru Thit Jensen om, at hun ikke har agiteret for svangerskabsafbrydende Midler.
M. Egebjerg: Kan vi i Morgen henvise til Fru Lemches Foredrag?
I. Hansen: Vi er jo ikke enige i Fællesstyrelsen.
D. Dederding støtter I. Hansens Forslag, at vi ikke skal udtale os om svangerskabsafbrydende Midler. Det er unyttigt, det bliver jo ordnet gennem Straffeloven.
G. Lemche: Det er svært for mig at tale og stadig sige, det er for egen Regning. Thit Jensen siger, at Lederne i D.K. er enige med hende, men ikke tør udtale sig. Det er en Livsopgave for D.K. at tage Stilling og det hører under ”Kvindens Ansvar som Fuldmyndig Borger”. De smaa Landkredse tør ikke lade være at tage Stilling.
I. Hansen: Fællesmødet maa saa afgøre, om dette er et kvindesagligt Spørgsmaal, Fællesstyrelsen kan ikke afgøre det.
Ida Holck: Nu kan vi maaske tie, naar det uden vor Medvirken dog bliver afgjort, som vi ønsker.
H. Sonne Hald: Vi maa dog udtale os, hvis det er vor Mening.
M. Illum: Vi kan ikke her tage Stilling til hele Thit Jensens Bevægelse, men maa holde os til dette Lovforslag.
H. Pedersen: Hvis vi ved at give Tilslutning klarer vor Stilling til Fru Lemches Foredrag og Thit Jensen, bør vi udtale os, selv om vi kommer som No. 3 el. 4.
L. Dircks: Fru Lemche sagde jo i sit Foredrag, at hun talte for egen Regning, ikke for D.K.s, lad os fastholde det!
G. Lemche: Hvis Spørgsmaalet rejses i Morgen, vil jeg nødig staa uden at kunne tage Stilling. Eli Møllers Foredrag i Fjor udtalte klart D.K.s Standpunkt.
E. Petersen: Vi var jo enige om, at naar vi fik Valgret, maatte vi holde os til det rent kvindesagligc og være forsigtige med alt det andet. I vort Blad kan vi gøre rede for vor Stilling, at vi sympatiserer med Lovforslaget, men da andre bringer det frem, er det ikke nødvendigt for os at gøre det.
I. Hansen: D.K. har ingen Stilling her, og Fællesstyrelsen har heller ikke en bestemt Stilling. Der er dem, der siger, den Sag kommer os ikke ved, det er ikke en Kvindesagsopgave. Saa støtter vi ikke D.K. Dette rangerer med Spørgsmaal som Forbud eller ikke-Forbud.
G. Lemche: Er dette ikke Kvindesag!? Det, der ligger os Kvinder allerinderst paa Hjerte.
M. Illum: Vi kommer stadig ind paa den store Debat, det er der ikke Tid til i Dag.
G. Lemche: Vi kan ikke sige i morgen, at det er Kvindesagen uvedkommende.
E. Petersen: Vi tier, hvis Spørgsmaalet ikke drages frem i Morgen; kommer det, siger vi, at da Straffelovsudkastet og Sundhedsstyrelsen har taget det op, er det ikke nødvendigt, at D.K. gør noget.
Dette vedtages.

ad. 3: E. Petersen: Af Husmoderforeningen blev vi d. 3. Novbr. indbudt til et Møde for at drøfte et muligt Samarbejde paa Skolevæsenets Omraade - Fru Illum,- Dederding og jeg mødte, vi præciserede straks, at vi mødte uden Mandat - men at vi selvfølgelig som Betingelse for et muligt Samarbejde maatte sige, at vi ikke kunde fravige D.K.s Standpunkt om, at Drenge og Piger fra Skolens Side fik den samme fælles Start - sluttelig anmodede vi Husmoderforeningen om skriftlig at tilstille os Oplysning om, hvilket Arbejde det var den særlig ønskede at tage op.
Den skriftlige Oversigt oplæses og man forstaar af den, at Husmoderforeningen vil bort fra den ensartede Undervisning.
Det drøftes, hvorledes D.K. skal forholde sig, og det vedtages at prøve paa at faa et Samarbejde i Gang for at vejlede dem og prøve paa at faa dem bort fra Tanken om forskellig Undervisning.
H. Pedersen paaviser, hvor stor Gavn Pigebørn har af Fysik og Kemi, Husmoderforeningens Opfattelse er, at den unge Pige, fra det Øjeblik hun kommer ind i Skolen, skal sættes i Forbindelse med Suppegryden.- Vi maa fremsætte forskellige Tanker og Overvejelser og maa finde en Form, hvorunder vi kan samarbejde med dem. - Det farlige er blot, at Margrethe Petersen staar bag ved alt dette, og at hun har nogen Ret.- Der er en vanskelig Alder for Piger, men den er der ogsaa for Drenge og det vanskelige ligger blot deri, at denne Periode indtræffer paa forskelligt Alderstrin for de to Køn.-
D. Dederding paaviser, at den samme Vanskelighed kan findes i en Pigeklasse, idet udviklingen falder saa individuelt, nogle 12aarige Piger kan være fuldstændig barnlige og andre 12aarige Piger langt udviklede.
G. Lemche: Vi giver dem vore Ideer, Ægteskabsloven og Husholdninghøjskole var vort Arbejde, Husmoderforng. tog op.
D. Dederding: Ja, Husmoderforeningen er ved at lægge om og vil derfor snuppe de gode Ideer fra os.
M. Egeberg: Vi skal ikke lade Sagen ligge. Der er Tanker oppe om, at Piger skal have mindre Regning end Drengene, man vil gerne spare lidt paa Timerne.
M. Illum synes der er Stemning for at fortsætte og se at faa noget ud af Samarbejdet. Vi staar paa vort gamle Grundlag: Drenge og Piger skal have lige Uddannelse. Foreslaar at der nedsættes et Udvalg med Hulda Pedersen og at dette Udvalg arbejder videre med Sagen.
H. Pedersen: Udvalget vilde være bedre tjent med Thora Pedersen end med mig, hun staar renere og fastere; jeg ser, der er en Svaghed og det vil blive svært at tage Kampen op med Margrethe Petersen (Skoleinspektør). - Spørgsmaalet bliver Fællesskolen eller Særskoler.
Udvalget kommer til at bestaa af E. Petersen,- M. Illum,- D. Dederding og H. Pedersen og vil allerede mandag d. 7. Decbr. Holde Møde og prøve paa at finde ud af, hvorledes Sagen bør gribes an.

ad 4: Formandsmødets Dagsorden gennemgaas.
Fællesstyrelsen kunde ønske at faa I. Drøhse og S. Tørsleff valgt til Dirigenter? Følgende udvalg vil aflægge Beretning; Kvindesagens Opgave ovenfor Hjemmenes Arbejde (Husholdningshøjskolen),- Vejledning i Valg af Erhverv,- og Kursusudvalget.
Punkt Kvinderne og Skolekommissionen: Voldborg Ølsgaard vil fortælle om et tilfælde, hvor først to Kvinder var bleven valgt, men dette Valg blev kasseret af Lærer,- Præst og Provst og nyt Valg foretaget. En Henvendelse til Ministeriet resulterede imidlertid i, at Ministeriet sendte en Skrivelse til vedkommende Kommune om, at første Valg skulde betragtes som gyldigt, hvorimod det andet Valg skulde annuleres, idet Kvinder ifølge Lov af 24. Marts 1922 har Ret til at sidde i Skolekommissioner.- M. Hjelmer har velvilligst fremskaffet en Kopi af Skrivelsen.
Punkt 7. Frue - Frøken vil I. Hansen fremlægge og paa ganske saglig Maade fortælle om, at man juridisk set har Ret til at kalde sig, hvad man vil.
Flst. er enig om, at man meget nødig vil have nogen offentlig Udtalelse fra Formandsmødet ang. dette Spørgsmaal, da det vil blive den eneste udtalelse fra vort Formandsmøde.

ad 5: A. Koch Schiøler fremlægger som en fremtidsmulighed Tanken om, at flere Kvindeforeninger kunde slaa sig sammen om "Kvinden og Samfundet”. Fremviser Jus Suffragii, det store internationale Blad, som bringer Meddelelser fra forskellige Kvindeforeninger ud over Jorden. - Man kunde tænke sig Foreninger som Fredskæden,- K.F.U.K.- Dansk Sygeplejeraad.-
M. Illum gør opmærksom paa, at det i Dag kun drejer sig om, hvorvidt Flst. kunde tænke sig et saadant Samarbejde med andre Foreninger saaledes, at "Kv. og Samf." f. Eks. bragte et Indlægsblad med Meddelelser fra en anden Forening.
K. Busk spørger om Betingelserne.
A. Koch Schiøler: Vi skulde jo kunne tjene paa det. Hver Forening skulde selvfølgelig have sin Redaktør og være ansvarlig for sit Stof.
E. Petersen: Principet er godt, og det vil kunne gøre Arbejdsmarkedet større.
M. Illum konstaterer, at principmæssig har Flst. intet imod en Ordning, som i Anskuelser ikke afviger fra vort Program og som kan blive en økonomisk Fordel for os.
H. Matthiesen: giver Meddelelse om et nyt Annoncetilbud, hun har fremskaffet. Vedkommende vil købe 4 Sider i Bladet for 5000 Kr. om Aaret i fast Pris.- I Aar har vi haft en Annonceindtægt paa Kr. 2656 for 2 Sider (der mangler for Aarets sidste 2 Maaneder). Vedkommende vil gerne paabegynde Annoncetegningen senest fra April. Han vil hjælpe os med Omkostningerne til at faa Bladet kønnere.
D. Dederding: Hvilke Annoncer kan vi regne med?
H. Matthiesen: Det er et fint Firma og der er ingen Fare for Annoncer, vi ikke kan tillade.
E. Petersen synes vi med Tak skal tage imod dette Tilbud.
M. Illum gør Flst. opmærksom paa, at det er 4 Sider, vi skal afstaa til Annoncer.
Udvalget faar Ret til at forhandle videre baade paa dette Grundlag og muligvis ogsaa at slutte Kontrakt paa anden Maade.

ad 6: M. Illum meddeler som Kbhvn.s Kredsens Repræsentant, at Kredsen ikke mener at turde indbyde under de trykkende Forhold, den store arbejdsløshed foraarsager, og da der ikke synes at være noget større Spørgsmaal at samle om. Der stilles jo altid Forventning om noget mere ved Møde i Hovedstaden end i de mindre Byer. Det vedtages at se, om der kommer nogen anden Indbydelse og hvis ikke, vente til efter Nyaar med at fastlægge Mødet.
H. Tardini foreslaar, at Fællesstyrelsen selv skal ordne Fællesmødet i Kbhvn.
E. Petersen mener dog, at man ikke saaledes kan ordne Mødet udenom den stedlige Kreds. Augustenborg, Hindsgavl nævnes som Muligheder.
P. Holt: Hvis mulig en sønderjydsk Kreds indbyder, kunde saa ikke de andre Kredse give et ekstra bidrag paa 5-10 Kr. el. mere?
Vedtages at bede Formændene give Forretningsudvalget Myndighed til at ordne Fællesmødet.

ad 8: I. Holck meddeler, at Landboforeningerne paa Lolland-Falster har dannet 6 Kredse paa Lolland, 5 paa Falster og ogsaa forsøgt i Byerne. I. Holck har forsøgt at tale med Formanden for det hele, og de har aftalt at tale sammen inden hvert øde i Byerne. I Nykøbing havde Landboforeningen indbudt til Møde, men der kom kun 5, da D.K. og Fredskæden havde Møde samme Aften.
K. Busk har haft Samarbejde med Landboforeningernes Husholdningskredse og har der gjort D.K.s Arbejde bekendt for Kvinder, der ellers ikke bryder sig om D.K. Landboforeninger har ogsaa holdt Kursus i seksuel Hygiejne med Fru Stamer som Lærer.
H. Pedersen: Er det ikke godt, vi faar Samarbejde med Landboforeningens Husholdningskredse?
K. Busk: Foreningen arbejder stærkt paa videre Husholdningsundervisning og har Instruktionskursus. Men Samarbejde er godt.
G. Lemche: Er Landboforeningen ikke lavet af Mænd?
K. Busk: Mændene har støttet dem stærkt. L. er godt organiseret. Da der skulde dannes Husholdningskredse, hvad Fru la Cour Madsen har taget Initiativet til, blev der foreslaaet 2 Mænd til Ledere, men det blev af Mændene selv afgjort, at den Sag skulde ledes af Kvinder.
E. Petersen: Har L. taget andre Opgaver op?
K. Busk: Bevægelsen er kun 3 Aar gammel.
D. Dederding: I Frederiksværk indbød D.K. L.-Forng. til at deltage i Kursus i seks. Hygiejne.
I. Holck: Til vore Kursus i Maribo er det overvejende Tal af deltagere ude fra Landet.

ad 7: Formanden holdt Foredrag om Distriktsarbejdet, gjorde Rede for Distriktsordningens Oprindelse, denne Delings Formaal og Udvikling og gav ud fra egen Erfaring Raad om, hvad Distriktsformændene kan og bør gøre. Tag god Tid til Distriktsmødet. Drøft Spørgsmaalene grundigt, Medlemmerne taler hellere ved de smaa Møder end ved Fællesmødet. Formandens Beretning bør være meget udførlig. En Udflugt eller Sammenkomst er god, den giver Lejlighed til samtale under friere Former. Det er af stor Betydning, at alt til Møder er lagt godt til Rette i Forvejen. Distriktsformanden skal helst kende de enkelte Kredse, vide, hvilket Foredrag der passer for en Kreds, hvilket ikke. Hun skal ikke være bange for at skrive til Kredsene og selvfølgelig altid straks svare dem. Kredsene bør drøfte Spørgsmålene. F. Eks. Ægteskabsloven burde være drøftet grundigt ved Møder i Kredsene. Ogsaa Kursusvirksomheden bør man være opmærksom paa. Der bør være et Agitationsudvalg, der søger at skaffe nye Medlemmer. Ved Afholdelse af Kursus kan man undertiden skaffe D.K. Indgang. Først finder man et Formandsemne, der kan samle en Snes Mennesker til at danne en ny Kreds. Det er min Tro, at Distriktsformændene er dem, der skal bære D.K. i Fremtiden.
P. Holt gør rede for, hvordan hun i sidste øjeblik blev opmærksom paa, at en Kreds i et andet Distrikt var ved at gaa ind, og at hun, da der absolut ikke var Tid til, at hun kunde sætte sig i Forbindelse mod paagældende Kreds’ s Distriktsformand, greb ind og derved hindrede Kredsens Nedlæggelse. Paa hendes Spørgsmaal, om Flst. mener, at man i lignende Tilfælde bør gribe ind, svarer Formanden;
”Fru Holt skal vide, at vi synes, hun handlede rigtigt overfor vedkommende Kreds."
Da P. Holt gør opmærksom paa det uheldige i, at Nørresundby er skilt fra Aalborg, minder Formanden om den Bestemmelse i Distriktslovene, at en Kreds kan henlægges til et andet Distrikt, naar Forholdene taler derfor, og foreslaar de nordjyske Distrikter at tage et fælles Møde, hvor de kan drøfte en event. Omlægning af Kredsene.
Redaktøren af "Kv. og Samf." beklager, at Distriktsformændene saa sjældent har noget at sige i Bladet og kalder dem frem. Bladet vil nu faa en Brevkasse til Spørgsmaal om Ægteskabsloven.
M. Illum gav derefter udførlige Oplysninger om Kursusvirksomheden.

Mødet hæves Kl. 10½.

Dagmar Nielsen
Protokolfører.