« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 20. marts 1927
Afskrift af Protokollen for D. K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 20. Marts 1927 Kl. 9½ i Kvindernes Køkken, Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: Elisa Petersen,- G. Lemche,- P. Brems,- K. Busk,- D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen, -Willingshøj,- Suppleanterne: K. Nilsson,- H. Matthiesen,- C. Perssen,- I. Schleiss,- H. Clay Pedersen samt Redaktøren A. Koch Schiøler. Senere kom A. Brochmann til Stede.- Meldt
Forfald havde M. Illum og I. Tolderlund.
Dagsorden
1) Meddelelser fra Formanden
2) Udvalgsberetninger
3) Legaterne uddeles
4) Indstilling fra Revisionsudvalget
5) Meddelelse fra Danske Kvindens Oplysningsudvalg
6) Hvad kan D.K. i øjeblikket foretage sig i Spørgsmaalet: Kvindelige Præster?
7) Oplysningsarbejdet blandt Grønlands Kvinder
8) Trykningen af "Kvinden og Samfundet"
9) Forelæggelse af D.K.s Regnskab
10) Fællesmødet 1927
11) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges H. Matthiesen og Hulda Pedersen.
ad 1: Formanden udtalte nogle Mindeord over Jutta Bojsen Møller og sluttede med et "Ære være hendes Minde". (Forsamlingen rejste sig). -
Fru Bojsen Møllers Legat, der blev indstiftet, da hun fyldte 80, gaar nu over til D.K. - Portionen er paa 315 Kr. - Fru Bojsen Møller havde selv udbetalt Legatet i Januar til Frk. Ingeborg Bang, Viborg - tidligere havde hendes Sønnedatter nydt godt af det.-
De husker vi vedtog at ansøge I.W.S.A. om Nedsættelse af Aarsbidraget, der nu var sat til 6 £ aarlig, idet vi henviste til vore slette økonomiske Forhold. Der foreligger et Svar – der dog ikke giver meget Haab- Spørgsmaalet forelægges først Raadet ved mødet i Maj, men Sekretæren gør paa Kassererens Vegne opmærksom paa - at vi jo ikke i Danmark har den lave Valuta eller det meget ringe Medlemstal, det der skulde være Grundlaget for Nedsættelse, erindrer os tillige om, at naar Aarsbidraget sattes op, var det fordi det var nødvendigt af Hensyn til Raadets økonomiske
Forhold.- Fra I.W.S.A. modtog vi Opfordring til at virke for, at en Kvinde blev valgt til Delegeret til den internationale økonomiske Konference, der skal finde Sted i Geneve i Maj - mellem Linierne stod dog at læse - kun saafremt I har en fuldt kvalificeret.- Lidt senere modtog vi fra D.K.N. Opfordring til sammen med dem og Fredsligaen at rette en Henvendelse til Ministeren for at faa en Kvinde valgt. D.K.N. foreslog Fabriksinspektør Frk. Gjessing.- Da vi imidlertid mente, at vi ikke
havde en eneste Kvinde, der kunde siges at være fuldt kvalificeret, nægtede vi at gaa med, idet vi mente, at saa havde vi ikke Ret til at forsøge at trænge en kvalificeret Mand ud. Vi har senere hørt, at D.K.N. og Fredsligaen alligevel rettede Henvendelsen; men blev pure afvist.
Senere har vi sammen med D.K.N.,- Fredsligaen og K.F.U.K. andraget om at maatte faa en Kvinde valgt til Delegeret til Arbejdskonferencen i Genéve i Maj - der skal behandles Spørgsmaal som Minimumsløn (Hjemmeindustri) Sygeforsikring (Barselforsikring), med de nævnte Foreninger har vi dertil udpeget Frk. Gjessing.-
- Fra D.K.N. var vi endvidere opfordret til - sammen med Repræsentanter for en Del andre Foreninger under D.K.N. at komme til et Møde, hvor man drøftede, hvorledes man i Fællesskab skulde bringe politisk Oplysning ud blandt Kvinderne.Vi tiltraadte Tanken og til det nedsatte Udvalg udpegede vi Damerne Illum og Lemche - Fru Lemche vil senere give Oplysninger om dette Arbejde.
Saa har vi, siden vi sidst var samlede - til Tider været lidt nervøse for Ligelønnen - der bragtes jo mange Forlydender frem ang. det Lovforslag, man vidste maatte komme ang. Tjenestemændsnedskæringerne.- Flere Blade udtalte klart og tydeligt, at nu maatte Ligelønnen bortfalde- sluttelig turde vi ikke undlade at rette en henvendelse til Finansministeren - og Undervisningsministeren. Det var Damerne Lemche og Dagmar Nielsen, der gik. Kun ved Udholdenhed i at vente, medens Ministeren var til Møde, lykkedes det at faa ham i Tale - og som refereret- udtalte han, at i det Forslag, han fremlagde, vilde der ikke blive rørt ved Ligelønnen. Efter Samraad med Thora Pedersen, der som Delegeret for Danmarks Lærerforening skulde deltage i Samraadet med Finansministeren og Tjenestemændene om Lønningslovforslaget - indkaldte
jeg samme Dag til Møde i F.U. og indbød endvidere til dette Møde Frk. Anna Westergaard, der paa Etaternes Vegne ogsaa deltog i Mødet, samt Formanden for det internationale Ligelønsudvalg, Fru Arenholt. Th. Pedersen og A. Westergaard, der kom lige fra Mødet med Finansministeren, gjorde udførligt Rede for Forslaget og kunde til vor Glæde meddele, at Ligelønsprincippet ikke var brudt.- - Den Omstændighed at Forsørgertillæget var foreslaaet indført, saasnart en Tjenestemand giftede sig – ikke som vi altid har ønsket det - først naar han blev Forsørger d. v. s. fik Børn - bad Frk. Westergaard os indtrængende se bort fra - idet der allerede var Præcedens for dette i Dyrtidstillæget
og det i Forhold til det store Hele var saa lidt. Frk. Westergaard anbefalede os at holde os i Ro. - Da Damerne var gaaet, drøftede F.U. Sagen og Frk. W.s Henstilling toges til Følge.
Paa Fællesmødet sidste Sommer vedtog vi at rette en Henvendelse til Justitsministeren ang. Retsplejeloven. Henvendelsen er senere udarbejdet og forelagt Fællesstyrelsen - Denne Henvendelse har ligget renskrevet og parat lange - vi var kun ikke klar over - om Udvalget igen var nedsat - men pludselig saa vi Justitsministeren fremlægge Forslaget. Henvendelse skete da omgaaende - desværre var jeg selv forhindret - jeg vilde meget gerne have været med, den blev overrakt af Fru Lemche og Frk. Ingeborg Hansen. Justitsministeren tog meget forstaaende mod den. Senere er den sendt til Udvalget - og senere er det vor Agt at rette en personlig Henvendelse til det. (Se Ordlyden i "Kvinden og Samfundet” No. 6 -1927).
Angaaende Radiosagen- da har de jo sikkert set, at vi nu d. 14. naaede saa vidt at faa vort første Foredrag ang. Kv. Politi frem. Det var Borgerrepræsentant Frk. Gerda Mundt, der holdt det. Jeg antager Udvalget selv vil gøre Rede for det videre Arbejde.
Fra Mette Gyde Pedersen, Esbjerg har jeg faaet tilsendt et Eksemplar af en Bogliste over Kvindesagslitteratur. Hun tilbyder D.K.s Medlemmer den for 15 Øre plus Porto. Jeg foreslaar, at denne Meddelelse bringes gennem Bladet.
Til Slut skal jeg meddele, at Inspektør Folke-Jacobsen ved Vestervoldgades Skole har haft 9 Billeder af Valgretstoget og af Jutta Bojsen Møller til Laan for at kunne supplere sin Lysbilledserie
over forskellige Samfundsemner med disse Billeder.
P. Holt hørte, at der samtidig var overrakt Ministeren Resolutionen fra Kongressen i Paris ang. kvindeligt Politi, vil i Tilslutning hertil meddele, at Politimesteren i Aalborg har genindsat den
tidligere omtalte Kvinde i hendes egentlige Politigerning i fuld Udstrækning.
A. Koch Schiøler spørger, om denne Meddelelse ikke skal i Bladet.
P. Holt tør ikke lade Sagen komne frem, fordi Politimesteren har udtalt, at skal han ud for offentlig Kritik, sætter han hende igen til andet Arbejde.
G. Lemche: M, H. t. Resolutionen da jamrede Ministeren sig straks og spurgte, om D.K. i disse vanskelige Tider ville paabegynde en Agitation om Kv. Politi.- G. Lemche havde forklaret, at det paa en maade var en Formalitet; naar saadanne Resolutioner blev vedtaget paa de store Kongresser, saa var det hvert Lands Pligt at sørge for, at de blev overbragt deres Lands Regering. Ministeren udtalte, at han principiel var fuldstændig enig med D.K. om at anvende kvindeligt Politi i større Udstrækning, men vi kan ikke i øjeblikket faa det gennemført. G. Lemche udtalte, at med denne Resolution tilkendegaves det, at dette Krav nu rejses Verden over.-
D. Nielsen anbefaler D.K. at aftage eksemplarer af Boglisten.
M. Egeberg meddeler, at 5. Distrikt skal have Distriktsmøde i Esbjerg og hun skal da nok sørge for, at 5. Distrikts Kredse køber Boglisten.
Th. Pedersen meddeler, at hun har faaet tilsendt en Henvendelse fra Ungdomsskoleforeningen ang. Forslag til en Sammenslutning af denne og Aftenskoleforeningen, beklager at hun som Formand for
Skoleudvalget faar denne Henvendelse efter at F.U. har behandlet den, mener ikke at F.U. kan afgøre saadanne Spørgsmaal, uden at Skoleudvalget har haft det til Behandling, hvad der flere gange er sket.
G. Lemche forklarer denne Misforstaaelse.- D.K. har tidligere haft en Repræsentant i Ungdomsskoleforeningen, det var Fru Riising Rasmussen. Da F.U. i paagældende Møde kom til denne Sag, var man i Tvivl om, hvorvidt D.K. efter M. Riising Rasmussens Død havde nogen Repræsentant i Ungdomsskoleforeningen, men mente, at saafremt vi havde det, maatte det være Thora Pedersen og sendte derfor Henvendelsen og Stemmeseddelen til hende; det var altsaa
ikke i Egenskab af Formand før Skoleudvalget, at Th. Pedersen havde faaet Papirerne men som formentlig Repræsentant for D.K. i Ungdomsskoleforeningen.
Th. Pedersen foreslaar, at Skoleudvalget drøfter, hvorvidt D.K. skal være repræsenteret i Ungdomsskoleudvalget.- Efter at Skoleudvalget senere har holdt Møde, indstiller dette at vi udtræder.
Th. Pedersen peger derefter paa, at Fællesraadet for Folkeopdragelse har holdt Møde, uden at hun har modtaget Besked herom; det skete ogsaa forrige Gang, hvor hun endda opholdt sig i Kbhvn.
Det konstateres, at Fru Dagmar Nielsen burde have ladet de to øvrige Medlemmer af Fællesraadet vide, at der var indkaldt til Møde.
Dagmar Nielsen beklager Fejltagelsen; hun gik ud fra, at de to øvrige Medlemmer - ligesom hun selv - fik Indkaldelse til Møde direkte fra Fællesraadet. –
ad 2: Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde. Hulda Pedersen: Dr. Marie Krogh har spurgt, om vi kunde tænke os at støtte det Arbejde, hun tænker paa at gennemføre. Jeg har svaret, at vi betragter det som et Skridt paa Vejen til det, vi haaber at naa.- Om Universitetet i Aarhus er der stille i Øjeblikket, men vi samler stadig Penge ind og haaber at kunne rejse Sagen igen.
Flst. billiger, at Udvalget svarer Dr. Krogh, at D.K. vil støtte hende i at føre Sagen igennem som et Led paa Vejen mod vort Maal.
Samme Arbejdsvilkaar og Kvinders Adgang til Embeder o.s.v. Dagmar Nielsen meddeler, at hun og Fru G. Lemche d. 25/ll-26 var hos Undervisningsministeren, Fru Nina Bang for at forelægge
D.K.s Opfattelse og Ønske m. H. t. Besættelse af Overlærerembedet i Ebeltoft.
Fra Lemche udtalte, at vi gerne vilde tale Ellen Hansens Sag, ud fra den Begrundelse, l) at hun synes særdeles vel kvalificeret, 2) at hun staar paa 2 af de 3 (opstillede) Lister, og 3) at det, hvis hun ikke faar Embedet, let vil give Kvinderne (og andre) den Opfattelse, at Kvinder overhovedet ikke kan faa saadanne Ledende Stillinger i Skolen.
Ministeren, der tog elskværdigt mod os, oplyste, at hun først 2 Dage forinden, i Løgstør, af Ellen Hansen selv havde faaet oplyst, at E.H. aldrig har ført op til Mellemskole – eller Realeksamen, og at dette selvfølgelig betød et stort Minus. Den, der skal lede en Skole, maa have bevist sine evner til at
beherske Stoffet og lægge det til Rette for Eleverne, saa der ikke kræves mere af dem, end der skal,- noget som den med Hensyn til Kundskaber overkvalificerede maaske netop kan være tilbøjelig
til. - Ellen Hansen har heller ikke haft Lejlighed til at lægge administrative Evner for Dagen.-Endvidere bemærkede Ministeren, at D.K.s egne Kvinder jo ikke støttede hende (N.B.)
Saaledes havde Fru Westergaard, Ebeltoft ikke sat E. Hansen som No. 1 paa sin Mindretalsliste, men kun som No. 2, hvilket ogsaa betød en Hindring for, at Ministeren kunde se bort fra Flertalsindstillingen. - Flertalslisten maatte jo her siges at være udtryk for et virkeligt Forældreflertal i Byen, eftersom der ingen private Skoler findes, saa det var vanskeligt ikke at følge den, medmindre en særlig kvalificeret Ansøger fandtes paa en anden, men ikke paa Flertallets Liste. - - Vi fik det Indtryk, at Ministeren gerne vilde have fulgt D.K.s Indstilling, men at hun - efter det ovenfor anførte- ikke mente det vilde være muligt at udnævne Ellen Hansen til Embedet, og at
hun egentlig beklagede det. - - Først under den følgende Undervisningsminister, Byskov, forelaa Udnævnelsen af en Mand. Ministeren har erklæret, at han havde fulgt Embedsmændenes Indstilling.
Den 8. Jan. 1927 overbragtes til Undervisningsministeren et Andragende ang. Kvindelig Censor i "praktisk Skolegerning" ved den afsluttende Prøve for Lærere og Lærerinder i Folkeskolen. Ministeren erklærede, at Udnævnelse af Censor afhang ganske af Professor Larsens Indstilling og henviste til ham. Professor Larsen meddelte, at han allerede havde afgivet sin Indstilling, og at intet Kvindenavn fandtes paa den. Da han gav D.K. ubetinget Ret i, at der var nok af kvalificerede
Kvinder til det nævnte Hverv, spurgte D. Nielsen, om Professoren da ikke kunde tænke sig at afgive en ny Indstillingsliste med Kvindenavn paa. Det mente han ikke og hævdede, at man ikke kunde
forbigaa dem, der havde virket som Hjælpecensorer. D.N. indrømmede dette og tilføjede, at naar en Hjælpecensor rykkede ind i den faste Censors Stilling, kunde der maaske komme en kvindelig Hjælpecensor ind. Professor Larsen lovede at "overveje " dette.
Elisa Petersen: Kravet om kv. Overlærere maa komme fra de kvindelige Byraadsmedlemmer, det kommunale Flertal maa man respektere, derfor maa der arbejdes i Kommunerne.
M. Egeberg vil sige til Thora Pedersen, at de kvindelige Lærere maa ikke opgive Ævred; vi hørte i Formandens Beretning om Jutta Bojsen Møller; hun opgav aldrig Ævred, kunde hun ikke komme op ad Fortrappen, gik hun ad Bagtrappen.
E. Petersen: Med Hensyn til Aldersrenteloven er jeg bleven gjort opmærksom paa, at de foreslaaede nye Takster stiller Kvinderne endnu ringere end tidligere i Forhold til Manden.- Henstiller til Fru Hjelmer at undersøge hvorledes den faste Takst for Kvindernes Vedkommende stiller sig i Forhold til den for Mandens Vedkommende.
Udv. ang. kvindelige Nævninge. G. Lemche fik lige paa Dørtærskelen hos Justitsministeren nævnt, at vi jo stadig saa, at kvindelige Nævninge blev skudt ud.- Det burde være Dommeren, der kunde skyde Nævninge ud og ikke Aktor og Defensor, derved vilde meget være vundet.
H, Matthiesen oplyser - som medlem af et Udvalg ang. Nævningelisterne at Borgerrepræsentanterne udskyder Halvdelen af de paa Grundlisterne opførte Navne og de mandlige Repræsentanter udskyder fortrinsvis kvindelige Nævninge; det gælder derfor om, at der paa Grundlisterne findes
saa mange Kvindenavne som muligt, at der endda kan være nogle tilbage, naar der af de sidste udtrækkes ved Lod.
P. Holt bekræfter, at det er paa Grundlisterne Landet over, vi mangler Kvinderne.
M. Egeberg meddeler, at man ovre paa hendes Egn er velvillig stemt for kvindelige Nævninge.
H. Clay-Pedersen meddeler, at D.K. i Kolding hvert Aar møder med en Liste over Kvindenavne til Byraadet.
H. Matthiesen spørger, om disse Kvinder ved, at de er opført paa Grundlisten.
E. Petersen hævder, at Kvinderne ikke skal spørges, thi saa vil de allerfleste sige Nej - de skal lære at Betragte det som et Borgerligt Ombud, man skal paatage sig.
Da en Suppleant, der overværer Mødet, deltager i Diskussionen, retter Formanden det Spørgsmaal: Har en Suppleant, der er til Stede; men som ikke er indtraadt, da den, hun er Suppleant for, selv er
mødt, Ret til at deltage i Diskussionen - F.U.s 4 Suppleanter er jo ifølge Lov stillet anderledes. Efter nogen Diskussion foretages Afstemning- 7 stemmer for, 2 imod, at Suppleanterne ikke kan deltage
i Diskussionen uden med særlig Tilladelse.
Børneforsorgsudvalget G. Lemche spørger, om vi ikke - nu da vi har et Sundhedsministerium - skulde møde med vort gamle Krav om et kvalificeret Tilsyn. Mange af vore Tilsynsførende har selv udtalt, at de i Gerningen har følt, at de mangler social Viden til at kunne vejlede den ugifte Moder og hendes Barn paa det sociale Omraade.
E. Petersen anbefaler at søge Sundhedsministeren, som nu oven i Købet er Læge, for at faa en Udtalelse fra ham, om ikke for andet saa for at kunne bruge den senere.
Det internationale udvalg E. Petersen: I et Brev fra I.W.S.A. er vi spurgt, hvilke for Kvinderne vigtige Love, der er under Forberedelse her. - Jeg ser ikke her er nogle.-
Tidligere er vi anmodet om at udpege et korresponderende Medlem til den internationale Komitee ang. kvindeligt Politi - vi vedtog at bede Borgerrepræsentant Gerda Mundt, der interesserer sig meget for dette Spørgsmaal, at overtage Hvervet. Frk. Mundt har lovet dette.
Vejledning i Valg af Erhverv: K. Nilsson meddeler, at Udvalgets Arbejde - som hidtil - bestaar i at besvare Forespørgsler, dog i det sidste halve Aar især skriftlige; men det var, hvad man kunde
vente.- Da vi paabegyndte Arbejdet, udtalte jeg til Fru Matthiesen, at der vilde blive Liv om Sagen i 2 højst 3 Aar; man kan nemlig ikke stadig holde Pressen interesseret for en bestemt Sag. Udvalget har overholdt Træffetiden Onsdag Aften og Fredag Eftm.; men naar man sidder der Time efter Time og der ingen kommer, bliver man ked af at spilde Tiden, vil derfor gerne høre, om Flst. har noget imod, at man meddeler i Bladet, at fra 1. Maj er der kun personlig Træffetid efter telefonisk el. skriftlig Aftale.
Fællesstyrelsen tiltræder dette Forslag. Endvidere meddeler K.N. at man i de københavnske Kommuneskoler er begyndt paa at give Børnene en kort Vejledning ang. Valg af Erhverv med Magister Bahnsen som Foredragsholder, umiddelbart inden Børnene gaar ud af Skolen.
Endelig meddeler K. Nilsson, at hun skal tale over samme Emne i Radio; men ikke ved Datoen endnu.
Valglovsudvalget E. Petersen: Udvalget har holdt Møde, desværre mødte kun Hulda Pedersen og E. Petersen.- Vi henstiller - og jeg har i Brev faaet bekræftet, at ogsaa Fru Sonne Hald tiltræder - at
dette vigtige Spørgsmaal atter tages frem ved Fællesmødet. –Jeg foreslaar, at Hulda Pedersen indleder og at vi derefter fremsætter en Resolution, der først og fremmest kræver Forholdstalsvalg i store Kredse - helst endnu større end vi har - bevaret,- at Betingelsen de anmeldte 10,000 bortfalder og at en Kandidat herefter faar Ret til at stille sig samtidig i flere Amtskredse. – Desværre er vi jo noget bange for, at vi skal vende tilbage til de gamle Eenmandskredse.
M. Hjelmer gør opmærksom paa, at man tænker paa at indskrænke Folketingsmedlemmernes Antal, at dette vil komme til at gaa ud over Kvinderne, kan vi være ganske sikre paa. - En anden stor Hindring for Kvinderne er den modbydelige Valgkamp, der gaar forud for et Valg; det er de færreste Kvinder, der vil kunne holde til 21 Vælgermøder i Træk fra 7 til 12 Aften.
K. Nilsson: D.K. maa ikke tabe Begrebet "Fri Opstilling" af Syne.
Flst. veltager at Emnet skal paa Fællesmødets Dagsorden og en Resolution fremsattes.
Nordisk Kvindesagsnævn. G. Lemche: Fru Stampe Feddersen spørger, om D.K. til Efteraaret kunde tænke sig at indbyde Repræsentanter for de øvrige nordiske Nævn til et Arbejdsmøde her i København.- Fru St. F. vilde stille et Par Hundrede Kroner til Raadighed for et saadant Møde. -
G. Lemche oplyser, at hun paa Kongressen i Helsingfors fremførte et Forslag om, at man foruden den egentlige Kongres hvert fjerde Aar skulde have Arbejdsmøder, hvor de forskellige Spørgsmaal
blev behandlet og drøftet inden næste Kongres.
Th. Pedersen peger paa, hvor vigtigt det er, at Rammerne for et saadant Møde er i Orden, da det bliver uden betydning, hvis der f. Eks. kommer 3 fra en Forening og slet ingen fra en anden.
Mener Repræsentanterne selv maa betale Opholdet, man kan da se, hvad man ellers kan byde Deltagerne.
G. Lemche: Hvis man ikke kan indbyde dem til at bo hos os, faar vi dem ikke herned.- Noget andet er det med nordiske Lærermøder, disse Møder kommer de til af faglig Interesse.
Radioudvalget: H. Matthiesen meddeler, at Gerda Mundt har holdt sit Foredrag om kvindeligt Politi. K. Nilsson skal i en nær Fremtid holde sit: Skal vore Døtre uddannes til Selverhverv og hvorfor? Fritze Teisens: Hvorledes kan Kvinderne selv bidrage til at beholde de ved Lov vundne Rettigheder. Derimod er Fru Charlotte Hansens ang. kvindelige Præster ikke blevet antaget, men fornyet Henvendelse er indsendt.
Hustruens Skat: G. Lemche spørger, om der ikke er Anledning til at røre lidt ved det nu; vi kunde sige, at det er en stor Byrde, der lægges paa Familieforsørgerne ved at Hustruens Indtægt lægges til Mandens.
Th. Pedersen advarer, gør opmærksom paa, at det kan blive et Slag mod Hjemmene.- Hvis Hustruen bliver sat selvstændig i Skat for sit Erhverv udenfor Hjemmet, vil den i Hjemmet arbejdende Hustru ogsaa blive sat i Skat, og da vi vil have Husmoderens Arbejde vurderet højt, vil Skatten ogsaa blive høj, med andre Ord Manden vil komme til at betale Skat af sin Indtægt og Hustruen derefter af de Penge hendes Arbejde i Hjemmet er værd,- det samme Forhold som gør sig gældende m. H. t. Husassistenten.
Spørgsmaalet henlægges til Overvejelse.
ad 3: Legaterne uddeles til følgende:
Gehejmekonferensraadinde Andræ's Legat:
Agnes Andersen, Bindeballe 1. Gg. (Læge) Kr. 200,-
Rigmor Andersen, Kbhvn. 2. Gg. (Arkitekt) Kr. 200,-
Rigmor Hald, Kbhvn. l. Gg. (Lærerinde) Kr. 200,-
Gerda Hostrup, Hillerød 1.Gg. (Lærerinde) Kr. 200,-
Esther Holberg, Kbhvn. 1. Gg. (Jurist) Kr. 200,-
Karen M. Jacobsen, Kbhvn. 1. Gg. (Farmaceut) Kr. 200,-
Estrid B. Nielsen, Kbhvn. 2. Gg. (Tandlæge) Kr. 200,-
Esther Poulsen, Fredericia 1. Gg. (Translatør) Kr. 200,-
Carla Rasmussen, Kbhvn. 1. Gg.(Sølvsmed) Kr. 200,-
Ludvig Triers:
Elna Ulvbjerg, Horsens, cand.theol. 4. Gg. (cand.mag.) Kr. 200,-
Ebba Andersen, Middelfart, 1. Gg. (cand.mag.) Kr. 200, -
Astrid Brieghel-Møller, Vejle, 3. Gg. (Violinist) Kr. 200,-
Ialt uddelt Kr. 2400.- Der var indgaaet 18l Ansøgninger.
ad 4: Elisa Petersen: Dette Udvalg, der har til Opgave at overveje en mulig Ændring af vort Program, har haft meget vanskeligt ved at blive samlet - bestandig har der været Forhindringer. Vi der var mødt, indstiller derfor, at vi - I Stedet for at røre ved vort Program - paa Fællesmødets Dagsorden sætter et Punkt saalydende: Hvad ligger der i vort Program? Jo mere vi har beskæftiget
os med Sagen, jo mere klar er vi bleven over, at vort Program egentlig indeholder alt - kun at det ikke umiddelbart læses deri, bl. a. opfattes Punkt a: at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den
fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde - som Regel ikke ogsaa omfattende Dygtiggørelse af hende paa Hjemmets Omraade - alt kan i Virkeligheden gaa ind under denne Paragraf af Oplysning, enhver Gren af Samfundsspørgsmaal.- Punkt b. at arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling i Familie, Samfund og Stat kan synes forældet, idet vi til Dels har naaet Ligestilling med Mænd i Teorien, men i Praksis? Her ligger endnu Arbejdet for at hævde Retten. Vi foreslaar som sagt, at Sagen tages op til Drøftelse, og at vi udarbejder en Motivering af vort Program. Ved Mødet kan saa i Diskussionen skabes Klarhed over, om vi bør ændre Programmet saaledes, at det, der ligger skjult deri, træder tydeligere frem. Dette kan dog først ske til næste Aar, indtil da maa vi bruge Motiveringen. Samme Udvalg indstiller, at vi søger at komme i Samarbejde med Husmoderforeningen om Dr. Marie Kroghs Forslag ang. den videnskabelige Husholdningsuddannelse, ligeledes saafremt Skolespørgsmaalet igen tages op.
Th. Pedersen synes det er overflødigt at ændre Program, naar vi har et saa godt Program, men skal der noget nyt, maa det være et Arbejdsprogram. Havde helst set, at Udvalget havde fortsat, da det
jo havde paataget sig det Arbejde, men nu maa det videreføres til Sommer, sættes frem og uddybes.
Hulda Pedersen: Hvad rummer D.K.s Program? Er det der skal være der, eller ønsker man at faa mere med? Dette, at det tages op, vil gøre, at man faar mere Interesse for det og faa Folk til at begribe det.
Dagmar Nielsen: Folk ved egentlig meget lidt om, hvad. D.K. har virket. Nogle Medlemmer mener vi skal holde os fra det praktiske Arbejde, andre siger det modsatte.
G . Lemche havde gerne set Fredssagen rykke os lidt nærmere, men vi kan ikke give Plads for alt, har derfor opgivet det igen. Er glad for, at vi har staaet med et saa kortfattet og dog saa omfattende
Program. Ved Afstemning bestemtes det, at vi ved Fællesmødet skal have Foredrag - som foreslaaet - over Programmet.
ad 5: G. Lemche holdt i Oktober 1926 ved Repræsentantmødet i Danske Kvinders Nationalraad- et Foredrag, som gik ud paa, at Landsorganisationerne under Nationalraadet skulde prøve en Samvirken Landet over for at faa Indflydelse paa, hvilke Kvinder der blev opstillet, paa Grundlag af den af hende tænkte og i hendes Kreds med Held praktiserede Gruppering. Her bestemtes det, at
D.K.N. foranlediget af hendes Udtalelser skulde rette en Opfordring til Foreninger og Landsforeninger inden for D.K.N. Paa Initiativ af dette og sammen med dettes Styrelse nedsattes et Fællesudvalg: Danske Kvindeforeningers Oplysningsudvalg med Gyrithe Lemche som Formand og med den Opgave at iværksætte et Oplysningsarbejde Landet over om Emner af politisk, kommunal og social Art for derigennem at vække Kvinders Interesse for Samfundslivet i dets forskellige Former: for Love - Institutioner, for det økonomiske Livs Gang og for sociale Forhold for derigennem at blive bedre rustet til deres daglige Virken enten denne falder i eller udenfor Hjemmet.- Danske Kvinders Oplysningsudvalg er Centraludvalg for hele Landet, men dets første Opgave vil være gennem de tilsluttende Foreningers Underafdelinger i By og paa Land at organisere Oplysningsarbejdet over hele Landet ved at opfordre disse til at danne stedlige underudvalg efter Centraludvalgets Mønster, -Derefter vil Centraludvalget danne Kursusrækker med politiske og sociale Emner, og vil, hvis det møder Forstaaelse, allerede sætte saadanne i
Gang ved Vinterhalvaarets begyndelse.
Følgende Foreninger har givet Tilslutning:
Danske Kvinders Nationalraad.- Dansk Kvindesamfund.- Dansk Sygeplejeraad. - Danske Kvinders konservative Forening.- Den danske Diakonissestiftelse.- Diakonissehuset Sct. Lucas Stiftelse.- Den alm. danske Massageforening.- Det hvide Baand.- Det nationale hvide Baand.- Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed. Dansk Afdeling.
G. Lemche og Dagmar Nielsen er D.K.s Repræsentanter i Oplysningsudvalget. Det er meningen, at hver Forening skal give 10 Kr. til Starten, og G. Lemche ønsker, at D.K.s Kontor maa bruges til Forretningsudvalgsmøder.
M. Egeberg bemærker, at det er uheldigt, at kun eet politisk Parti er Medunderskriver, da vi dog ellers har holdt os uden for Parti-Politik.
I. Holck: Man kan ikke leve paa de stedlige Kræfter og der maa jo blive en Del Udgifter, hvorfra skal saa Pengene komme? Vi maa have fremmede Kræfter til at lede disse Kursus, ellers faar vi ingen Elever.
H. Pedersen: Vi skal selvfølgelig gaa til alle Kvinder i de forskellige Partier og bede dem være med særlig til Annoncerne; vi maa jo have Penge og hver maa forme det som det passer det stedlige bedst. Hvordan har Udvalget tænkt sig det skulde løses?
Dagmar Nielsen: Vi maa henvende os til samtlige Kvindeforeninger i Byen.Man tager Foreninger, naar de er der, ellers til de enkelte Repræsentanter.
G. Lemche: Vi maa begynde dette Arbejde hurtigst, og de praktiske Vanskeligheder er sikkert ikke større, end at de kan overvindes, havde gerne set flere politiske Foreninger som Underskrivere, men der staar ikke flere politiske Kvindeforeninger under Nationalraadet.
Th. Pedersen: Det er noget, vi gerne vil prøve i Aalborg - synes det er godt at begynde paa.
G. Lemche stiller Forslag om Samarbejde med de andre Foreninger, hvilket tiltrædes.
ad 6: G. Lemche meddeler, at hun, da hun gennemsaa Legatansøgningerne og bl. a. læste cand. theol. Elna Ulvbjergs Jammerskrivelse var standset ved, om man dog ikke kunde gøre noget for de kvindelige Theologer. Har tænkt paa, om ikke D.K. skulde tale med en fremragende Jurist -
f. Eks. Professor Munch Petersen - om den Paragraf i Tjenestemandsloven, der udelukker Kvinderne fra Præsteembederne og de militære Stillinger, ikke er i Strid med Grundloven og at vi da paa Fællesmødet drøftede og eventuelt vedtog en Resolution med Kravet om at faa disse undtagelser fjernet.- Har bedt Ch. Hansen om at komme til Stede her for at høre hendes Mening til dette.
Ch. Hansen: Vi ma jo huske paa, at de kvindelige Teologer har paataget sig at læse til en Eksamen, som de ved ikke giver Adgang til noget. I Virkeligheden er der foregaaet en stor Udvikling: I 1875 fik Kvinden Ret til Studium og Eksamen ved alle Fakulteter undtagen det teologiske. I 1876 fik Kvinder, der ønskede at studere Teologi, Ret til at afslutte dette med en Religionsprøve.- I 1905 bestemtes det, at Kvinder skulde have Ret til at tage teologisk Embedseksamen - men denne
Eksamen giver ikke Adgang til Præsteembederne. Hvad er der nu at gøre? Det Spørgsmaal maa ses fra den kirkelige Side og fra den statsborgerlige. Jeg kar blot ønsket, at D.K. skulde tage sig af den statsborgerlige Side af Sagen. G. Lemche har gjort et godt Forsøg med at skrive i Berlingske Tidende om Sagen, vi skal paavirke Lovgivningsmagten.- Men dermed har vi jo ikke den kvindelige Præst, der skal gøres et stort Arbejde indenfor Menigheden, før vi kommer saa vidt, at
et Menighedsraad ønsker en kvindelig Præst, dog er der ogsaa her Fremgang, naar vi tænker paa den Forskel i Svarene fra Menighedsraadene i l926 og saa 5 Aar før. -Kravet om den kvindelige Præst maa komme fra Menigheden; men vi skal sørge for, at Undtagelsesparagrafen i Loven
om Kvinders Adgang til Embeder er slettet, naar Kravet kommer.
K. Busk omtaler en ustuderet Kvinde, Maren Sørensen, som i et tysk Grænsesogn (Hvalsbølle) holder dansk Gudstjeneste, hun taler tilforladeligt og godt, og her staar en dansk Menighed og kræver en dansk Præst og de vil ingen anden have end Maren Sørensen.
E. Petersen er glad for, at Ch. Hansen har fastholdt vort gamle Standpunkt, er enig med Ch. H. i, at naar vi ser paa Sagen, ser hvor vi rykker fremad, kan vi ikke sige, at den staar stille. Foreslaar at vi paa Fællesmødet faar en Resolution, hvori vi kræver Undtagelsesparagrafen slettet men først taler med en Jurist, saa vi ved, hvor stærkt vi staar. Holder vi os til Tjenestemandsloven bliver det ikke Kirkeministeren, der skal foreslaa Ændringen, men Justitsministeren.-
Flst. og Ch. Hansen giver Tilslutning til E. Petersens Forslag.
E. Petersen takker Ch. Hansen, fordi hun kom til Stede.
H. Pedersen: Med Hensyn til de militære Stillinger hævder jeg, at Kvinder ogsaa kan beklæde dem; vi har jo ikke Soldater blot til at slaa Mennesker ihjel, der er ogsaa Brug for Soldater i Forplejnings- og Sygepasserkorps.
ad 7: Dagmar Nielsen meddeler, at Fru Balle har henvendt sig til hende for at bede om, at et Medlem af D.K. vil tiltræde en Komite for Grønlænderinders uddannelse. D.N. foreslog Fru Balle, at D.K.s Fællesstyrelse i Stedet for tog sig af Sagen og gik til Regering og Rigsdag for dem. - Komiteens Formaal er, at Grønlænderinderne, særlig dem, der er forlovet med Tjenestemænd, kommer til Danmark, lærer Dansk, praktisk Husgerning og Barnepleje, saa at de, naar de kommer
hjem, kan give deres Medsøstre Undervisning i disse Ting.
A. Koch Schiøler har ogsaa faaet en Henvendelse og oplyser, at der for 7 Aar siden er nedsat en Kommission far at forbedre Kvindernes Kaar, bl. a. oprette en Aften- og Efterskole for grønlandske Piger og desuden oprette en Husholdningsskole i selve Grønland, men der foreligger endnu ikke noget praktisk Resultat fra Kommissionens Side ang. dens Overvejelser, hvorfor det vilde være ønskeligt, om D.K. kunde tage sig af denne Sag.
Efter en Del Diskussion hvor der dels blev foreslaaet at samle Penge ind, dels at udgive en Kogebog for Grønlænderinderne –men hvor saa godt som alle ytrede Ønske om, at Sagen toges op, foreslog
Formanden, at vi i hvert Tilfælde kun tager den op i Tilslutning til vort Programs Punkt c.-altsaa at vi rent lovmæssig set søger at hjælpe, først og fremmest faar fat i Kommissionsbetænkningen og ser, hvad vi kan støtte. Dette vedtages.
ad 8: A. Koch Schiøler: Vi har faaet et nyt Tilbud fra et andet Bogtrykkerfirma, vistnok foranlediget af Annonceagenten. Det er dyrere men lidt smukkere. A. K. S. vil dog nødig skifte, da hun arbejder saa godt mod den nuværende Faktor og gør opmærksom paa, at vort Blad trykkes meget billigt og skal man forandre, maa der dog være noget at kritisere.
Elisa Petersen forstaar ikke, hvad det drejer sig om og om der staar noget paa Spil for os. Hvem har indhentet dette Tilbud? Hvor lang Opsigelsesfrist har vi?
D. Dederding foreslaar, at der forhandles med Annoncøren, da det bliver os, der faar Tabet, hvis der bliver for stor Uoverensstemmelse mellem Bogtrykker og Annonceagent.
Det bestemtes at overlade det videre fornødne til Udvalget, bl.a. lover Fru Koch Schiøler at tale med. Faktoren; men Fru K. S. vil ikke tage noget Ansvar.
ad 9: E. Petersen: I Fru Illums Forfald skal jeg fremlægge Regnskabet, idet jeg dog straks foreslaar, at man ikke gaar i Detailler, før M. Illum selv er til Stede. Paa Fru Illums Vegne foreslaar jeg, at vi ligesom sidste Aar tager 1000 Kr. af Tagea Rovsings Legat til at dække Bladets Underskud med. Naar Regnskabet er bedret saa meget, som det er, skyldes det de mange Gaver, vi har faaet sidste Aar,- det reelle Aarsunderskud er dog stadig stort. Det vedtages at anvende 1000 Kr. af Tagea Rovsings Legat til Hjælp til Dækning af Underskudet.
ad 10: Elisa Petersen: Fællesmødet finder Sted d. 25-26 og 27. Juni, da der allerede ved Aarets Begyndelse ikke var andre Dage at faa. Mødet aabnes d. 25. om Aftenen. Vi har allerede en Del
Emner at drøfte, foreslaar: 1) Hvad ligger der i D.K.s Program? (G. Lemche) 2) Gift Kvindes Selverhverv (Formanden) 3) Bør D.K.s Kredse tage praktiske Opgaver op.- 4) D.K. og Valgloven.
H. Matthiesen. foreslaar endvidere 5) Hvad kan D.K. gøre for at bevare de for Kvinderne ved Lov vundne Rettigheder? Dette Punkt er snart noget af det, der maa ligge os mest paa Sinde da Kvinderne bevidst trænges ud af Mændene, hvor det er muligt.
Th. Pedersen vil gerne støtte H. Matthiesen - det ligger lige for. Mændene gaar frem alle Vegne, saa vi bliver kun til Forskolelærerindcr,- Gymnastik - og Haandgerningslærerinder. Her skal Kvinderne
gøre et Arbejde. –
E. Petersen: Kan vi f. Eks. ikke henvende os til Frk. Theisen og bede hende indlede, hun er konservativ og desuden skal hun i Radio holde et lignende Foredrag.
H. Matthiesen foreslaar, at vi faar Spørgsmaalet frem som et særligt Punkt og overlader det videre til Forretningsudvalget. Vedt.
ad. 11: Eventuelt l) P. Brems skulde fra 4. Distrikt søge Oplysning om, hvordan Punkt 7 i vore Love skulde fortolkes; skal vi vise Distriktets Aarsregnskab for at faa de 50 Kr. eller Mødets Regnskab; i Lovene staar der jo tydeligt nok, det er Distriktsmødet, hvor der holdes et offentligt Møde, der skal have dette Tilskud.
E. Petersen: Saafremt Fru Brems mener, hvad jeg forstaar – hun mener - at Mødets Indtægter er - dels hvad Kredsene yder dertil - i nævnte Distrikt 10 øre pr. Medlem, dels mulig Entreindtægt ved
det offentlige Møde, saa er jeg fuldkommen enig med hende. Viser dette Regnskab Underskud, kan Tilskud forventes. Gør dog opmærksom paa, at man paa enkelte Regnskaber har set een Udgift - Kaffe til de Delegerede - opført - dette blev kritiseret.
2) J. Arenholt har i Anledning af Diskussionen "gifte Kvinders Selverhverv” i vort Blad sendt Redaktionen en ny Artikel, hvori Fællesstyrelsens Svar afæskes - Svaret kan naa at komme i sammen med Artiklen. Man vedtog at svare:
”Fællesstyrelsens Medlemmer er valgt paa Distrikts- og Fællesmødet og staar følgelig disse til Regnskab. Fællesstyrelsen henviser derfor Fru Julie Arenholt til eventuelt at søge sit Spørgsmaal besvaret paa Fællesmødet, som har givet Fru Dederding sin kvindesaglige Tillid."
P. F. V.
Elisa Petersen,
Formand.
3) E. Petersen ønsker Fællesstyrelsens Minde til, at vi ikke besvarer flere Breve fra Fru Vigild. Fru Vigild er - som tidligere meddelt - underrettet om, at vi betragter Diskussionen som endt.
4) Fra Ejby foreligger Forslag om, at vi søger Trafikministeren om billigere Rejse for vore Delegerede til Aarsmødet. Et lign. Forslag forelaa ved sidste Møde fra Fru Skakke. Formanden foreslaar at forsøge.- Vedtages.
5) Tilbud paa nyt Oplag af Sangbogen henlægges til M. Illum.
6) K. Busk: Kan Forretningsudvalget indmelde D.K. i en anden Forening?
E. Petersen: Som Sagen forelaa, kunde vi ikke godt gøre andet,- Dansk Arbejde havde ydet vort Udvalg ang. Erhverv store Tjenester og i høj Grad stillet sig til Raadighed for os - men selvfølgelig
kunde vi have udskudt Afgørelsen til i Dag.
7) H. Pedersen: Vi er gamle, vi vil gerne have fat i Ungdommen. Hvad vilde D.K. sige til, om vi lavede en Ungdomsforening under D.K., som ikke betalte Bladet, kan der siges noget derimod?
G. Lemche syntes, det var en god Tanke, kunde man under fornøjelige Former smugle D.K. s Tanker ind i Ungdommen?
Mødet hæves Kl. 7 ¼
Ida Schleiss
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 20. Marts 1927 Kl. 9½ i Kvindernes Køkken, Vimmelskaftet 38.
Til Stede var: Elisa Petersen,- G. Lemche,- P. Brems,- K. Busk,- D. Dederding,- L. Dircks,- M. Egeberg,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- Dagmar Nielsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen, -Willingshøj,- Suppleanterne: K. Nilsson,- H. Matthiesen,- C. Perssen,- I. Schleiss,- H. Clay Pedersen samt Redaktøren A. Koch Schiøler. Senere kom A. Brochmann til Stede.- Meldt
Forfald havde M. Illum og I. Tolderlund.
Dagsorden
1) Meddelelser fra Formanden
2) Udvalgsberetninger
3) Legaterne uddeles
4) Indstilling fra Revisionsudvalget
5) Meddelelse fra Danske Kvindens Oplysningsudvalg
6) Hvad kan D.K. i øjeblikket foretage sig i Spørgsmaalet: Kvindelige Præster?
7) Oplysningsarbejdet blandt Grønlands Kvinder
8) Trykningen af "Kvinden og Samfundet"
9) Forelæggelse af D.K.s Regnskab
10) Fællesmødet 1927
11) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges H. Matthiesen og Hulda Pedersen.
ad 1: Formanden udtalte nogle Mindeord over Jutta Bojsen Møller og sluttede med et "Ære være hendes Minde". (Forsamlingen rejste sig). -
Fru Bojsen Møllers Legat, der blev indstiftet, da hun fyldte 80, gaar nu over til D.K. - Portionen er paa 315 Kr. - Fru Bojsen Møller havde selv udbetalt Legatet i Januar til Frk. Ingeborg Bang, Viborg - tidligere havde hendes Sønnedatter nydt godt af det.-
De husker vi vedtog at ansøge I.W.S.A. om Nedsættelse af Aarsbidraget, der nu var sat til 6 £ aarlig, idet vi henviste til vore slette økonomiske Forhold. Der foreligger et Svar – der dog ikke giver meget Haab- Spørgsmaalet forelægges først Raadet ved mødet i Maj, men Sekretæren gør paa Kassererens Vegne opmærksom paa - at vi jo ikke i Danmark har den lave Valuta eller det meget ringe Medlemstal, det der skulde være Grundlaget for Nedsættelse, erindrer os tillige om, at naar Aarsbidraget sattes op, var det fordi det var nødvendigt af Hensyn til Raadets økonomiske
Forhold.- Fra I.W.S.A. modtog vi Opfordring til at virke for, at en Kvinde blev valgt til Delegeret til den internationale økonomiske Konference, der skal finde Sted i Geneve i Maj - mellem Linierne stod dog at læse - kun saafremt I har en fuldt kvalificeret.- Lidt senere modtog vi fra D.K.N. Opfordring til sammen med dem og Fredsligaen at rette en Henvendelse til Ministeren for at faa en Kvinde valgt. D.K.N. foreslog Fabriksinspektør Frk. Gjessing.- Da vi imidlertid mente, at vi ikke
havde en eneste Kvinde, der kunde siges at være fuldt kvalificeret, nægtede vi at gaa med, idet vi mente, at saa havde vi ikke Ret til at forsøge at trænge en kvalificeret Mand ud. Vi har senere hørt, at D.K.N. og Fredsligaen alligevel rettede Henvendelsen; men blev pure afvist.
Senere har vi sammen med D.K.N.,- Fredsligaen og K.F.U.K. andraget om at maatte faa en Kvinde valgt til Delegeret til Arbejdskonferencen i Genéve i Maj - der skal behandles Spørgsmaal som Minimumsløn (Hjemmeindustri) Sygeforsikring (Barselforsikring), med de nævnte Foreninger har vi dertil udpeget Frk. Gjessing.-
- Fra D.K.N. var vi endvidere opfordret til - sammen med Repræsentanter for en Del andre Foreninger under D.K.N. at komme til et Møde, hvor man drøftede, hvorledes man i Fællesskab skulde bringe politisk Oplysning ud blandt Kvinderne.Vi tiltraadte Tanken og til det nedsatte Udvalg udpegede vi Damerne Illum og Lemche - Fru Lemche vil senere give Oplysninger om dette Arbejde.
Saa har vi, siden vi sidst var samlede - til Tider været lidt nervøse for Ligelønnen - der bragtes jo mange Forlydender frem ang. det Lovforslag, man vidste maatte komme ang. Tjenestemændsnedskæringerne.- Flere Blade udtalte klart og tydeligt, at nu maatte Ligelønnen bortfalde- sluttelig turde vi ikke undlade at rette en henvendelse til Finansministeren - og Undervisningsministeren. Det var Damerne Lemche og Dagmar Nielsen, der gik. Kun ved Udholdenhed i at vente, medens Ministeren var til Møde, lykkedes det at faa ham i Tale - og som refereret- udtalte han, at i det Forslag, han fremlagde, vilde der ikke blive rørt ved Ligelønnen. Efter Samraad med Thora Pedersen, der som Delegeret for Danmarks Lærerforening skulde deltage i Samraadet med Finansministeren og Tjenestemændene om Lønningslovforslaget - indkaldte
jeg samme Dag til Møde i F.U. og indbød endvidere til dette Møde Frk. Anna Westergaard, der paa Etaternes Vegne ogsaa deltog i Mødet, samt Formanden for det internationale Ligelønsudvalg, Fru Arenholt. Th. Pedersen og A. Westergaard, der kom lige fra Mødet med Finansministeren, gjorde udførligt Rede for Forslaget og kunde til vor Glæde meddele, at Ligelønsprincippet ikke var brudt.- - Den Omstændighed at Forsørgertillæget var foreslaaet indført, saasnart en Tjenestemand giftede sig – ikke som vi altid har ønsket det - først naar han blev Forsørger d. v. s. fik Børn - bad Frk. Westergaard os indtrængende se bort fra - idet der allerede var Præcedens for dette i Dyrtidstillæget
og det i Forhold til det store Hele var saa lidt. Frk. Westergaard anbefalede os at holde os i Ro. - Da Damerne var gaaet, drøftede F.U. Sagen og Frk. W.s Henstilling toges til Følge.
Paa Fællesmødet sidste Sommer vedtog vi at rette en Henvendelse til Justitsministeren ang. Retsplejeloven. Henvendelsen er senere udarbejdet og forelagt Fællesstyrelsen - Denne Henvendelse har ligget renskrevet og parat lange - vi var kun ikke klar over - om Udvalget igen var nedsat - men pludselig saa vi Justitsministeren fremlægge Forslaget. Henvendelse skete da omgaaende - desværre var jeg selv forhindret - jeg vilde meget gerne have været med, den blev overrakt af Fru Lemche og Frk. Ingeborg Hansen. Justitsministeren tog meget forstaaende mod den. Senere er den sendt til Udvalget - og senere er det vor Agt at rette en personlig Henvendelse til det. (Se Ordlyden i "Kvinden og Samfundet” No. 6 -1927).
Angaaende Radiosagen- da har de jo sikkert set, at vi nu d. 14. naaede saa vidt at faa vort første Foredrag ang. Kv. Politi frem. Det var Borgerrepræsentant Frk. Gerda Mundt, der holdt det. Jeg antager Udvalget selv vil gøre Rede for det videre Arbejde.
Fra Mette Gyde Pedersen, Esbjerg har jeg faaet tilsendt et Eksemplar af en Bogliste over Kvindesagslitteratur. Hun tilbyder D.K.s Medlemmer den for 15 Øre plus Porto. Jeg foreslaar, at denne Meddelelse bringes gennem Bladet.
Til Slut skal jeg meddele, at Inspektør Folke-Jacobsen ved Vestervoldgades Skole har haft 9 Billeder af Valgretstoget og af Jutta Bojsen Møller til Laan for at kunne supplere sin Lysbilledserie
over forskellige Samfundsemner med disse Billeder.
P. Holt hørte, at der samtidig var overrakt Ministeren Resolutionen fra Kongressen i Paris ang. kvindeligt Politi, vil i Tilslutning hertil meddele, at Politimesteren i Aalborg har genindsat den
tidligere omtalte Kvinde i hendes egentlige Politigerning i fuld Udstrækning.
A. Koch Schiøler spørger, om denne Meddelelse ikke skal i Bladet.
P. Holt tør ikke lade Sagen komne frem, fordi Politimesteren har udtalt, at skal han ud for offentlig Kritik, sætter han hende igen til andet Arbejde.
G. Lemche: M, H. t. Resolutionen da jamrede Ministeren sig straks og spurgte, om D.K. i disse vanskelige Tider ville paabegynde en Agitation om Kv. Politi.- G. Lemche havde forklaret, at det paa en maade var en Formalitet; naar saadanne Resolutioner blev vedtaget paa de store Kongresser, saa var det hvert Lands Pligt at sørge for, at de blev overbragt deres Lands Regering. Ministeren udtalte, at han principiel var fuldstændig enig med D.K. om at anvende kvindeligt Politi i større Udstrækning, men vi kan ikke i øjeblikket faa det gennemført. G. Lemche udtalte, at med denne Resolution tilkendegaves det, at dette Krav nu rejses Verden over.-
D. Nielsen anbefaler D.K. at aftage eksemplarer af Boglisten.
M. Egeberg meddeler, at 5. Distrikt skal have Distriktsmøde i Esbjerg og hun skal da nok sørge for, at 5. Distrikts Kredse køber Boglisten.
Th. Pedersen meddeler, at hun har faaet tilsendt en Henvendelse fra Ungdomsskoleforeningen ang. Forslag til en Sammenslutning af denne og Aftenskoleforeningen, beklager at hun som Formand for
Skoleudvalget faar denne Henvendelse efter at F.U. har behandlet den, mener ikke at F.U. kan afgøre saadanne Spørgsmaal, uden at Skoleudvalget har haft det til Behandling, hvad der flere gange er sket.
G. Lemche forklarer denne Misforstaaelse.- D.K. har tidligere haft en Repræsentant i Ungdomsskoleforeningen, det var Fru Riising Rasmussen. Da F.U. i paagældende Møde kom til denne Sag, var man i Tvivl om, hvorvidt D.K. efter M. Riising Rasmussens Død havde nogen Repræsentant i Ungdomsskoleforeningen, men mente, at saafremt vi havde det, maatte det være Thora Pedersen og sendte derfor Henvendelsen og Stemmeseddelen til hende; det var altsaa
ikke i Egenskab af Formand før Skoleudvalget, at Th. Pedersen havde faaet Papirerne men som formentlig Repræsentant for D.K. i Ungdomsskoleforeningen.
Th. Pedersen foreslaar, at Skoleudvalget drøfter, hvorvidt D.K. skal være repræsenteret i Ungdomsskoleudvalget.- Efter at Skoleudvalget senere har holdt Møde, indstiller dette at vi udtræder.
Th. Pedersen peger derefter paa, at Fællesraadet for Folkeopdragelse har holdt Møde, uden at hun har modtaget Besked herom; det skete ogsaa forrige Gang, hvor hun endda opholdt sig i Kbhvn.
Det konstateres, at Fru Dagmar Nielsen burde have ladet de to øvrige Medlemmer af Fællesraadet vide, at der var indkaldt til Møde.
Dagmar Nielsen beklager Fejltagelsen; hun gik ud fra, at de to øvrige Medlemmer - ligesom hun selv - fik Indkaldelse til Møde direkte fra Fællesraadet. –
ad 2: Udvalget ang. Hjemmenes Arbejde. Hulda Pedersen: Dr. Marie Krogh har spurgt, om vi kunde tænke os at støtte det Arbejde, hun tænker paa at gennemføre. Jeg har svaret, at vi betragter det som et Skridt paa Vejen til det, vi haaber at naa.- Om Universitetet i Aarhus er der stille i Øjeblikket, men vi samler stadig Penge ind og haaber at kunne rejse Sagen igen.
Flst. billiger, at Udvalget svarer Dr. Krogh, at D.K. vil støtte hende i at føre Sagen igennem som et Led paa Vejen mod vort Maal.
Samme Arbejdsvilkaar og Kvinders Adgang til Embeder o.s.v. Dagmar Nielsen meddeler, at hun og Fru G. Lemche d. 25/ll-26 var hos Undervisningsministeren, Fru Nina Bang for at forelægge
D.K.s Opfattelse og Ønske m. H. t. Besættelse af Overlærerembedet i Ebeltoft.
Fra Lemche udtalte, at vi gerne vilde tale Ellen Hansens Sag, ud fra den Begrundelse, l) at hun synes særdeles vel kvalificeret, 2) at hun staar paa 2 af de 3 (opstillede) Lister, og 3) at det, hvis hun ikke faar Embedet, let vil give Kvinderne (og andre) den Opfattelse, at Kvinder overhovedet ikke kan faa saadanne Ledende Stillinger i Skolen.
Ministeren, der tog elskværdigt mod os, oplyste, at hun først 2 Dage forinden, i Løgstør, af Ellen Hansen selv havde faaet oplyst, at E.H. aldrig har ført op til Mellemskole – eller Realeksamen, og at dette selvfølgelig betød et stort Minus. Den, der skal lede en Skole, maa have bevist sine evner til at
beherske Stoffet og lægge det til Rette for Eleverne, saa der ikke kræves mere af dem, end der skal,- noget som den med Hensyn til Kundskaber overkvalificerede maaske netop kan være tilbøjelig
til. - Ellen Hansen har heller ikke haft Lejlighed til at lægge administrative Evner for Dagen.-Endvidere bemærkede Ministeren, at D.K.s egne Kvinder jo ikke støttede hende (N.B.)
Saaledes havde Fru Westergaard, Ebeltoft ikke sat E. Hansen som No. 1 paa sin Mindretalsliste, men kun som No. 2, hvilket ogsaa betød en Hindring for, at Ministeren kunde se bort fra Flertalsindstillingen. - Flertalslisten maatte jo her siges at være udtryk for et virkeligt Forældreflertal i Byen, eftersom der ingen private Skoler findes, saa det var vanskeligt ikke at følge den, medmindre en særlig kvalificeret Ansøger fandtes paa en anden, men ikke paa Flertallets Liste. - - Vi fik det Indtryk, at Ministeren gerne vilde have fulgt D.K.s Indstilling, men at hun - efter det ovenfor anførte- ikke mente det vilde være muligt at udnævne Ellen Hansen til Embedet, og at
hun egentlig beklagede det. - - Først under den følgende Undervisningsminister, Byskov, forelaa Udnævnelsen af en Mand. Ministeren har erklæret, at han havde fulgt Embedsmændenes Indstilling.
Den 8. Jan. 1927 overbragtes til Undervisningsministeren et Andragende ang. Kvindelig Censor i "praktisk Skolegerning" ved den afsluttende Prøve for Lærere og Lærerinder i Folkeskolen. Ministeren erklærede, at Udnævnelse af Censor afhang ganske af Professor Larsens Indstilling og henviste til ham. Professor Larsen meddelte, at han allerede havde afgivet sin Indstilling, og at intet Kvindenavn fandtes paa den. Da han gav D.K. ubetinget Ret i, at der var nok af kvalificerede
Kvinder til det nævnte Hverv, spurgte D. Nielsen, om Professoren da ikke kunde tænke sig at afgive en ny Indstillingsliste med Kvindenavn paa. Det mente han ikke og hævdede, at man ikke kunde
forbigaa dem, der havde virket som Hjælpecensorer. D.N. indrømmede dette og tilføjede, at naar en Hjælpecensor rykkede ind i den faste Censors Stilling, kunde der maaske komme en kvindelig Hjælpecensor ind. Professor Larsen lovede at "overveje " dette.
Elisa Petersen: Kravet om kv. Overlærere maa komme fra de kvindelige Byraadsmedlemmer, det kommunale Flertal maa man respektere, derfor maa der arbejdes i Kommunerne.
M. Egeberg vil sige til Thora Pedersen, at de kvindelige Lærere maa ikke opgive Ævred; vi hørte i Formandens Beretning om Jutta Bojsen Møller; hun opgav aldrig Ævred, kunde hun ikke komme op ad Fortrappen, gik hun ad Bagtrappen.
E. Petersen: Med Hensyn til Aldersrenteloven er jeg bleven gjort opmærksom paa, at de foreslaaede nye Takster stiller Kvinderne endnu ringere end tidligere i Forhold til Manden.- Henstiller til Fru Hjelmer at undersøge hvorledes den faste Takst for Kvindernes Vedkommende stiller sig i Forhold til den for Mandens Vedkommende.
Udv. ang. kvindelige Nævninge. G. Lemche fik lige paa Dørtærskelen hos Justitsministeren nævnt, at vi jo stadig saa, at kvindelige Nævninge blev skudt ud.- Det burde være Dommeren, der kunde skyde Nævninge ud og ikke Aktor og Defensor, derved vilde meget være vundet.
H, Matthiesen oplyser - som medlem af et Udvalg ang. Nævningelisterne at Borgerrepræsentanterne udskyder Halvdelen af de paa Grundlisterne opførte Navne og de mandlige Repræsentanter udskyder fortrinsvis kvindelige Nævninge; det gælder derfor om, at der paa Grundlisterne findes
saa mange Kvindenavne som muligt, at der endda kan være nogle tilbage, naar der af de sidste udtrækkes ved Lod.
P. Holt bekræfter, at det er paa Grundlisterne Landet over, vi mangler Kvinderne.
M. Egeberg meddeler, at man ovre paa hendes Egn er velvillig stemt for kvindelige Nævninge.
H. Clay-Pedersen meddeler, at D.K. i Kolding hvert Aar møder med en Liste over Kvindenavne til Byraadet.
H. Matthiesen spørger, om disse Kvinder ved, at de er opført paa Grundlisten.
E. Petersen hævder, at Kvinderne ikke skal spørges, thi saa vil de allerfleste sige Nej - de skal lære at Betragte det som et Borgerligt Ombud, man skal paatage sig.
Da en Suppleant, der overværer Mødet, deltager i Diskussionen, retter Formanden det Spørgsmaal: Har en Suppleant, der er til Stede; men som ikke er indtraadt, da den, hun er Suppleant for, selv er
mødt, Ret til at deltage i Diskussionen - F.U.s 4 Suppleanter er jo ifølge Lov stillet anderledes. Efter nogen Diskussion foretages Afstemning- 7 stemmer for, 2 imod, at Suppleanterne ikke kan deltage
i Diskussionen uden med særlig Tilladelse.
Børneforsorgsudvalget G. Lemche spørger, om vi ikke - nu da vi har et Sundhedsministerium - skulde møde med vort gamle Krav om et kvalificeret Tilsyn. Mange af vore Tilsynsførende har selv udtalt, at de i Gerningen har følt, at de mangler social Viden til at kunne vejlede den ugifte Moder og hendes Barn paa det sociale Omraade.
E. Petersen anbefaler at søge Sundhedsministeren, som nu oven i Købet er Læge, for at faa en Udtalelse fra ham, om ikke for andet saa for at kunne bruge den senere.
Det internationale udvalg E. Petersen: I et Brev fra I.W.S.A. er vi spurgt, hvilke for Kvinderne vigtige Love, der er under Forberedelse her. - Jeg ser ikke her er nogle.-
Tidligere er vi anmodet om at udpege et korresponderende Medlem til den internationale Komitee ang. kvindeligt Politi - vi vedtog at bede Borgerrepræsentant Gerda Mundt, der interesserer sig meget for dette Spørgsmaal, at overtage Hvervet. Frk. Mundt har lovet dette.
Vejledning i Valg af Erhverv: K. Nilsson meddeler, at Udvalgets Arbejde - som hidtil - bestaar i at besvare Forespørgsler, dog i det sidste halve Aar især skriftlige; men det var, hvad man kunde
vente.- Da vi paabegyndte Arbejdet, udtalte jeg til Fru Matthiesen, at der vilde blive Liv om Sagen i 2 højst 3 Aar; man kan nemlig ikke stadig holde Pressen interesseret for en bestemt Sag. Udvalget har overholdt Træffetiden Onsdag Aften og Fredag Eftm.; men naar man sidder der Time efter Time og der ingen kommer, bliver man ked af at spilde Tiden, vil derfor gerne høre, om Flst. har noget imod, at man meddeler i Bladet, at fra 1. Maj er der kun personlig Træffetid efter telefonisk el. skriftlig Aftale.
Fællesstyrelsen tiltræder dette Forslag. Endvidere meddeler K.N. at man i de københavnske Kommuneskoler er begyndt paa at give Børnene en kort Vejledning ang. Valg af Erhverv med Magister Bahnsen som Foredragsholder, umiddelbart inden Børnene gaar ud af Skolen.
Endelig meddeler K. Nilsson, at hun skal tale over samme Emne i Radio; men ikke ved Datoen endnu.
Valglovsudvalget E. Petersen: Udvalget har holdt Møde, desværre mødte kun Hulda Pedersen og E. Petersen.- Vi henstiller - og jeg har i Brev faaet bekræftet, at ogsaa Fru Sonne Hald tiltræder - at
dette vigtige Spørgsmaal atter tages frem ved Fællesmødet. –Jeg foreslaar, at Hulda Pedersen indleder og at vi derefter fremsætter en Resolution, der først og fremmest kræver Forholdstalsvalg i store Kredse - helst endnu større end vi har - bevaret,- at Betingelsen de anmeldte 10,000 bortfalder og at en Kandidat herefter faar Ret til at stille sig samtidig i flere Amtskredse. – Desværre er vi jo noget bange for, at vi skal vende tilbage til de gamle Eenmandskredse.
M. Hjelmer gør opmærksom paa, at man tænker paa at indskrænke Folketingsmedlemmernes Antal, at dette vil komme til at gaa ud over Kvinderne, kan vi være ganske sikre paa. - En anden stor Hindring for Kvinderne er den modbydelige Valgkamp, der gaar forud for et Valg; det er de færreste Kvinder, der vil kunne holde til 21 Vælgermøder i Træk fra 7 til 12 Aften.
K. Nilsson: D.K. maa ikke tabe Begrebet "Fri Opstilling" af Syne.
Flst. veltager at Emnet skal paa Fællesmødets Dagsorden og en Resolution fremsattes.
Nordisk Kvindesagsnævn. G. Lemche: Fru Stampe Feddersen spørger, om D.K. til Efteraaret kunde tænke sig at indbyde Repræsentanter for de øvrige nordiske Nævn til et Arbejdsmøde her i København.- Fru St. F. vilde stille et Par Hundrede Kroner til Raadighed for et saadant Møde. -
G. Lemche oplyser, at hun paa Kongressen i Helsingfors fremførte et Forslag om, at man foruden den egentlige Kongres hvert fjerde Aar skulde have Arbejdsmøder, hvor de forskellige Spørgsmaal
blev behandlet og drøftet inden næste Kongres.
Th. Pedersen peger paa, hvor vigtigt det er, at Rammerne for et saadant Møde er i Orden, da det bliver uden betydning, hvis der f. Eks. kommer 3 fra en Forening og slet ingen fra en anden.
Mener Repræsentanterne selv maa betale Opholdet, man kan da se, hvad man ellers kan byde Deltagerne.
G. Lemche: Hvis man ikke kan indbyde dem til at bo hos os, faar vi dem ikke herned.- Noget andet er det med nordiske Lærermøder, disse Møder kommer de til af faglig Interesse.
Radioudvalget: H. Matthiesen meddeler, at Gerda Mundt har holdt sit Foredrag om kvindeligt Politi. K. Nilsson skal i en nær Fremtid holde sit: Skal vore Døtre uddannes til Selverhverv og hvorfor? Fritze Teisens: Hvorledes kan Kvinderne selv bidrage til at beholde de ved Lov vundne Rettigheder. Derimod er Fru Charlotte Hansens ang. kvindelige Præster ikke blevet antaget, men fornyet Henvendelse er indsendt.
Hustruens Skat: G. Lemche spørger, om der ikke er Anledning til at røre lidt ved det nu; vi kunde sige, at det er en stor Byrde, der lægges paa Familieforsørgerne ved at Hustruens Indtægt lægges til Mandens.
Th. Pedersen advarer, gør opmærksom paa, at det kan blive et Slag mod Hjemmene.- Hvis Hustruen bliver sat selvstændig i Skat for sit Erhverv udenfor Hjemmet, vil den i Hjemmet arbejdende Hustru ogsaa blive sat i Skat, og da vi vil have Husmoderens Arbejde vurderet højt, vil Skatten ogsaa blive høj, med andre Ord Manden vil komme til at betale Skat af sin Indtægt og Hustruen derefter af de Penge hendes Arbejde i Hjemmet er værd,- det samme Forhold som gør sig gældende m. H. t. Husassistenten.
Spørgsmaalet henlægges til Overvejelse.
ad 3: Legaterne uddeles til følgende:
Gehejmekonferensraadinde Andræ's Legat:
Agnes Andersen, Bindeballe 1. Gg. (Læge) Kr. 200,-
Rigmor Andersen, Kbhvn. 2. Gg. (Arkitekt) Kr. 200,-
Rigmor Hald, Kbhvn. l. Gg. (Lærerinde) Kr. 200,-
Gerda Hostrup, Hillerød 1.Gg. (Lærerinde) Kr. 200,-
Esther Holberg, Kbhvn. 1. Gg. (Jurist) Kr. 200,-
Karen M. Jacobsen, Kbhvn. 1. Gg. (Farmaceut) Kr. 200,-
Estrid B. Nielsen, Kbhvn. 2. Gg. (Tandlæge) Kr. 200,-
Esther Poulsen, Fredericia 1. Gg. (Translatør) Kr. 200,-
Carla Rasmussen, Kbhvn. 1. Gg.(Sølvsmed) Kr. 200,-
Ludvig Triers:
Elna Ulvbjerg, Horsens, cand.theol. 4. Gg. (cand.mag.) Kr. 200,-
Ebba Andersen, Middelfart, 1. Gg. (cand.mag.) Kr. 200, -
Astrid Brieghel-Møller, Vejle, 3. Gg. (Violinist) Kr. 200,-
Ialt uddelt Kr. 2400.- Der var indgaaet 18l Ansøgninger.
ad 4: Elisa Petersen: Dette Udvalg, der har til Opgave at overveje en mulig Ændring af vort Program, har haft meget vanskeligt ved at blive samlet - bestandig har der været Forhindringer. Vi der var mødt, indstiller derfor, at vi - I Stedet for at røre ved vort Program - paa Fællesmødets Dagsorden sætter et Punkt saalydende: Hvad ligger der i vort Program? Jo mere vi har beskæftiget
os med Sagen, jo mere klar er vi bleven over, at vort Program egentlig indeholder alt - kun at det ikke umiddelbart læses deri, bl. a. opfattes Punkt a: at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den
fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde - som Regel ikke ogsaa omfattende Dygtiggørelse af hende paa Hjemmets Omraade - alt kan i Virkeligheden gaa ind under denne Paragraf af Oplysning, enhver Gren af Samfundsspørgsmaal.- Punkt b. at arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling i Familie, Samfund og Stat kan synes forældet, idet vi til Dels har naaet Ligestilling med Mænd i Teorien, men i Praksis? Her ligger endnu Arbejdet for at hævde Retten. Vi foreslaar som sagt, at Sagen tages op til Drøftelse, og at vi udarbejder en Motivering af vort Program. Ved Mødet kan saa i Diskussionen skabes Klarhed over, om vi bør ændre Programmet saaledes, at det, der ligger skjult deri, træder tydeligere frem. Dette kan dog først ske til næste Aar, indtil da maa vi bruge Motiveringen. Samme Udvalg indstiller, at vi søger at komme i Samarbejde med Husmoderforeningen om Dr. Marie Kroghs Forslag ang. den videnskabelige Husholdningsuddannelse, ligeledes saafremt Skolespørgsmaalet igen tages op.
Th. Pedersen synes det er overflødigt at ændre Program, naar vi har et saa godt Program, men skal der noget nyt, maa det være et Arbejdsprogram. Havde helst set, at Udvalget havde fortsat, da det
jo havde paataget sig det Arbejde, men nu maa det videreføres til Sommer, sættes frem og uddybes.
Hulda Pedersen: Hvad rummer D.K.s Program? Er det der skal være der, eller ønsker man at faa mere med? Dette, at det tages op, vil gøre, at man faar mere Interesse for det og faa Folk til at begribe det.
Dagmar Nielsen: Folk ved egentlig meget lidt om, hvad. D.K. har virket. Nogle Medlemmer mener vi skal holde os fra det praktiske Arbejde, andre siger det modsatte.
G . Lemche havde gerne set Fredssagen rykke os lidt nærmere, men vi kan ikke give Plads for alt, har derfor opgivet det igen. Er glad for, at vi har staaet med et saa kortfattet og dog saa omfattende
Program. Ved Afstemning bestemtes det, at vi ved Fællesmødet skal have Foredrag - som foreslaaet - over Programmet.
ad 5: G. Lemche holdt i Oktober 1926 ved Repræsentantmødet i Danske Kvinders Nationalraad- et Foredrag, som gik ud paa, at Landsorganisationerne under Nationalraadet skulde prøve en Samvirken Landet over for at faa Indflydelse paa, hvilke Kvinder der blev opstillet, paa Grundlag af den af hende tænkte og i hendes Kreds med Held praktiserede Gruppering. Her bestemtes det, at
D.K.N. foranlediget af hendes Udtalelser skulde rette en Opfordring til Foreninger og Landsforeninger inden for D.K.N. Paa Initiativ af dette og sammen med dettes Styrelse nedsattes et Fællesudvalg: Danske Kvindeforeningers Oplysningsudvalg med Gyrithe Lemche som Formand og med den Opgave at iværksætte et Oplysningsarbejde Landet over om Emner af politisk, kommunal og social Art for derigennem at vække Kvinders Interesse for Samfundslivet i dets forskellige Former: for Love - Institutioner, for det økonomiske Livs Gang og for sociale Forhold for derigennem at blive bedre rustet til deres daglige Virken enten denne falder i eller udenfor Hjemmet.- Danske Kvinders Oplysningsudvalg er Centraludvalg for hele Landet, men dets første Opgave vil være gennem de tilsluttende Foreningers Underafdelinger i By og paa Land at organisere Oplysningsarbejdet over hele Landet ved at opfordre disse til at danne stedlige underudvalg efter Centraludvalgets Mønster, -Derefter vil Centraludvalget danne Kursusrækker med politiske og sociale Emner, og vil, hvis det møder Forstaaelse, allerede sætte saadanne i
Gang ved Vinterhalvaarets begyndelse.
Følgende Foreninger har givet Tilslutning:
Danske Kvinders Nationalraad.- Dansk Kvindesamfund.- Dansk Sygeplejeraad. - Danske Kvinders konservative Forening.- Den danske Diakonissestiftelse.- Diakonissehuset Sct. Lucas Stiftelse.- Den alm. danske Massageforening.- Det hvide Baand.- Det nationale hvide Baand.- Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed. Dansk Afdeling.
G. Lemche og Dagmar Nielsen er D.K.s Repræsentanter i Oplysningsudvalget. Det er meningen, at hver Forening skal give 10 Kr. til Starten, og G. Lemche ønsker, at D.K.s Kontor maa bruges til Forretningsudvalgsmøder.
M. Egeberg bemærker, at det er uheldigt, at kun eet politisk Parti er Medunderskriver, da vi dog ellers har holdt os uden for Parti-Politik.
I. Holck: Man kan ikke leve paa de stedlige Kræfter og der maa jo blive en Del Udgifter, hvorfra skal saa Pengene komme? Vi maa have fremmede Kræfter til at lede disse Kursus, ellers faar vi ingen Elever.
H. Pedersen: Vi skal selvfølgelig gaa til alle Kvinder i de forskellige Partier og bede dem være med særlig til Annoncerne; vi maa jo have Penge og hver maa forme det som det passer det stedlige bedst. Hvordan har Udvalget tænkt sig det skulde løses?
Dagmar Nielsen: Vi maa henvende os til samtlige Kvindeforeninger i Byen.Man tager Foreninger, naar de er der, ellers til de enkelte Repræsentanter.
G. Lemche: Vi maa begynde dette Arbejde hurtigst, og de praktiske Vanskeligheder er sikkert ikke større, end at de kan overvindes, havde gerne set flere politiske Foreninger som Underskrivere, men der staar ikke flere politiske Kvindeforeninger under Nationalraadet.
Th. Pedersen: Det er noget, vi gerne vil prøve i Aalborg - synes det er godt at begynde paa.
G. Lemche stiller Forslag om Samarbejde med de andre Foreninger, hvilket tiltrædes.
ad 6: G. Lemche meddeler, at hun, da hun gennemsaa Legatansøgningerne og bl. a. læste cand. theol. Elna Ulvbjergs Jammerskrivelse var standset ved, om man dog ikke kunde gøre noget for de kvindelige Theologer. Har tænkt paa, om ikke D.K. skulde tale med en fremragende Jurist -
f. Eks. Professor Munch Petersen - om den Paragraf i Tjenestemandsloven, der udelukker Kvinderne fra Præsteembederne og de militære Stillinger, ikke er i Strid med Grundloven og at vi da paa Fællesmødet drøftede og eventuelt vedtog en Resolution med Kravet om at faa disse undtagelser fjernet.- Har bedt Ch. Hansen om at komme til Stede her for at høre hendes Mening til dette.
Ch. Hansen: Vi ma jo huske paa, at de kvindelige Teologer har paataget sig at læse til en Eksamen, som de ved ikke giver Adgang til noget. I Virkeligheden er der foregaaet en stor Udvikling: I 1875 fik Kvinden Ret til Studium og Eksamen ved alle Fakulteter undtagen det teologiske. I 1876 fik Kvinder, der ønskede at studere Teologi, Ret til at afslutte dette med en Religionsprøve.- I 1905 bestemtes det, at Kvinder skulde have Ret til at tage teologisk Embedseksamen - men denne
Eksamen giver ikke Adgang til Præsteembederne. Hvad er der nu at gøre? Det Spørgsmaal maa ses fra den kirkelige Side og fra den statsborgerlige. Jeg kar blot ønsket, at D.K. skulde tage sig af den statsborgerlige Side af Sagen. G. Lemche har gjort et godt Forsøg med at skrive i Berlingske Tidende om Sagen, vi skal paavirke Lovgivningsmagten.- Men dermed har vi jo ikke den kvindelige Præst, der skal gøres et stort Arbejde indenfor Menigheden, før vi kommer saa vidt, at
et Menighedsraad ønsker en kvindelig Præst, dog er der ogsaa her Fremgang, naar vi tænker paa den Forskel i Svarene fra Menighedsraadene i l926 og saa 5 Aar før. -Kravet om den kvindelige Præst maa komme fra Menigheden; men vi skal sørge for, at Undtagelsesparagrafen i Loven
om Kvinders Adgang til Embeder er slettet, naar Kravet kommer.
K. Busk omtaler en ustuderet Kvinde, Maren Sørensen, som i et tysk Grænsesogn (Hvalsbølle) holder dansk Gudstjeneste, hun taler tilforladeligt og godt, og her staar en dansk Menighed og kræver en dansk Præst og de vil ingen anden have end Maren Sørensen.
E. Petersen er glad for, at Ch. Hansen har fastholdt vort gamle Standpunkt, er enig med Ch. H. i, at naar vi ser paa Sagen, ser hvor vi rykker fremad, kan vi ikke sige, at den staar stille. Foreslaar at vi paa Fællesmødet faar en Resolution, hvori vi kræver Undtagelsesparagrafen slettet men først taler med en Jurist, saa vi ved, hvor stærkt vi staar. Holder vi os til Tjenestemandsloven bliver det ikke Kirkeministeren, der skal foreslaa Ændringen, men Justitsministeren.-
Flst. og Ch. Hansen giver Tilslutning til E. Petersens Forslag.
E. Petersen takker Ch. Hansen, fordi hun kom til Stede.
H. Pedersen: Med Hensyn til de militære Stillinger hævder jeg, at Kvinder ogsaa kan beklæde dem; vi har jo ikke Soldater blot til at slaa Mennesker ihjel, der er ogsaa Brug for Soldater i Forplejnings- og Sygepasserkorps.
ad 7: Dagmar Nielsen meddeler, at Fru Balle har henvendt sig til hende for at bede om, at et Medlem af D.K. vil tiltræde en Komite for Grønlænderinders uddannelse. D.N. foreslog Fru Balle, at D.K.s Fællesstyrelse i Stedet for tog sig af Sagen og gik til Regering og Rigsdag for dem. - Komiteens Formaal er, at Grønlænderinderne, særlig dem, der er forlovet med Tjenestemænd, kommer til Danmark, lærer Dansk, praktisk Husgerning og Barnepleje, saa at de, naar de kommer
hjem, kan give deres Medsøstre Undervisning i disse Ting.
A. Koch Schiøler har ogsaa faaet en Henvendelse og oplyser, at der for 7 Aar siden er nedsat en Kommission far at forbedre Kvindernes Kaar, bl. a. oprette en Aften- og Efterskole for grønlandske Piger og desuden oprette en Husholdningsskole i selve Grønland, men der foreligger endnu ikke noget praktisk Resultat fra Kommissionens Side ang. dens Overvejelser, hvorfor det vilde være ønskeligt, om D.K. kunde tage sig af denne Sag.
Efter en Del Diskussion hvor der dels blev foreslaaet at samle Penge ind, dels at udgive en Kogebog for Grønlænderinderne –men hvor saa godt som alle ytrede Ønske om, at Sagen toges op, foreslog
Formanden, at vi i hvert Tilfælde kun tager den op i Tilslutning til vort Programs Punkt c.-altsaa at vi rent lovmæssig set søger at hjælpe, først og fremmest faar fat i Kommissionsbetænkningen og ser, hvad vi kan støtte. Dette vedtages.
ad 8: A. Koch Schiøler: Vi har faaet et nyt Tilbud fra et andet Bogtrykkerfirma, vistnok foranlediget af Annonceagenten. Det er dyrere men lidt smukkere. A. K. S. vil dog nødig skifte, da hun arbejder saa godt mod den nuværende Faktor og gør opmærksom paa, at vort Blad trykkes meget billigt og skal man forandre, maa der dog være noget at kritisere.
Elisa Petersen forstaar ikke, hvad det drejer sig om og om der staar noget paa Spil for os. Hvem har indhentet dette Tilbud? Hvor lang Opsigelsesfrist har vi?
D. Dederding foreslaar, at der forhandles med Annoncøren, da det bliver os, der faar Tabet, hvis der bliver for stor Uoverensstemmelse mellem Bogtrykker og Annonceagent.
Det bestemtes at overlade det videre fornødne til Udvalget, bl.a. lover Fru Koch Schiøler at tale med. Faktoren; men Fru K. S. vil ikke tage noget Ansvar.
ad 9: E. Petersen: I Fru Illums Forfald skal jeg fremlægge Regnskabet, idet jeg dog straks foreslaar, at man ikke gaar i Detailler, før M. Illum selv er til Stede. Paa Fru Illums Vegne foreslaar jeg, at vi ligesom sidste Aar tager 1000 Kr. af Tagea Rovsings Legat til at dække Bladets Underskud med. Naar Regnskabet er bedret saa meget, som det er, skyldes det de mange Gaver, vi har faaet sidste Aar,- det reelle Aarsunderskud er dog stadig stort. Det vedtages at anvende 1000 Kr. af Tagea Rovsings Legat til Hjælp til Dækning af Underskudet.
ad 10: Elisa Petersen: Fællesmødet finder Sted d. 25-26 og 27. Juni, da der allerede ved Aarets Begyndelse ikke var andre Dage at faa. Mødet aabnes d. 25. om Aftenen. Vi har allerede en Del
Emner at drøfte, foreslaar: 1) Hvad ligger der i D.K.s Program? (G. Lemche) 2) Gift Kvindes Selverhverv (Formanden) 3) Bør D.K.s Kredse tage praktiske Opgaver op.- 4) D.K. og Valgloven.
H. Matthiesen. foreslaar endvidere 5) Hvad kan D.K. gøre for at bevare de for Kvinderne ved Lov vundne Rettigheder? Dette Punkt er snart noget af det, der maa ligge os mest paa Sinde da Kvinderne bevidst trænges ud af Mændene, hvor det er muligt.
Th. Pedersen vil gerne støtte H. Matthiesen - det ligger lige for. Mændene gaar frem alle Vegne, saa vi bliver kun til Forskolelærerindcr,- Gymnastik - og Haandgerningslærerinder. Her skal Kvinderne
gøre et Arbejde. –
E. Petersen: Kan vi f. Eks. ikke henvende os til Frk. Theisen og bede hende indlede, hun er konservativ og desuden skal hun i Radio holde et lignende Foredrag.
H. Matthiesen foreslaar, at vi faar Spørgsmaalet frem som et særligt Punkt og overlader det videre til Forretningsudvalget. Vedt.
ad. 11: Eventuelt l) P. Brems skulde fra 4. Distrikt søge Oplysning om, hvordan Punkt 7 i vore Love skulde fortolkes; skal vi vise Distriktets Aarsregnskab for at faa de 50 Kr. eller Mødets Regnskab; i Lovene staar der jo tydeligt nok, det er Distriktsmødet, hvor der holdes et offentligt Møde, der skal have dette Tilskud.
E. Petersen: Saafremt Fru Brems mener, hvad jeg forstaar – hun mener - at Mødets Indtægter er - dels hvad Kredsene yder dertil - i nævnte Distrikt 10 øre pr. Medlem, dels mulig Entreindtægt ved
det offentlige Møde, saa er jeg fuldkommen enig med hende. Viser dette Regnskab Underskud, kan Tilskud forventes. Gør dog opmærksom paa, at man paa enkelte Regnskaber har set een Udgift - Kaffe til de Delegerede - opført - dette blev kritiseret.
2) J. Arenholt har i Anledning af Diskussionen "gifte Kvinders Selverhverv” i vort Blad sendt Redaktionen en ny Artikel, hvori Fællesstyrelsens Svar afæskes - Svaret kan naa at komme i sammen med Artiklen. Man vedtog at svare:
”Fællesstyrelsens Medlemmer er valgt paa Distrikts- og Fællesmødet og staar følgelig disse til Regnskab. Fællesstyrelsen henviser derfor Fru Julie Arenholt til eventuelt at søge sit Spørgsmaal besvaret paa Fællesmødet, som har givet Fru Dederding sin kvindesaglige Tillid."
P. F. V.
Elisa Petersen,
Formand.
3) E. Petersen ønsker Fællesstyrelsens Minde til, at vi ikke besvarer flere Breve fra Fru Vigild. Fru Vigild er - som tidligere meddelt - underrettet om, at vi betragter Diskussionen som endt.
4) Fra Ejby foreligger Forslag om, at vi søger Trafikministeren om billigere Rejse for vore Delegerede til Aarsmødet. Et lign. Forslag forelaa ved sidste Møde fra Fru Skakke. Formanden foreslaar at forsøge.- Vedtages.
5) Tilbud paa nyt Oplag af Sangbogen henlægges til M. Illum.
6) K. Busk: Kan Forretningsudvalget indmelde D.K. i en anden Forening?
E. Petersen: Som Sagen forelaa, kunde vi ikke godt gøre andet,- Dansk Arbejde havde ydet vort Udvalg ang. Erhverv store Tjenester og i høj Grad stillet sig til Raadighed for os - men selvfølgelig
kunde vi have udskudt Afgørelsen til i Dag.
7) H. Pedersen: Vi er gamle, vi vil gerne have fat i Ungdommen. Hvad vilde D.K. sige til, om vi lavede en Ungdomsforening under D.K., som ikke betalte Bladet, kan der siges noget derimod?
G. Lemche syntes, det var en god Tanke, kunde man under fornøjelige Former smugle D.K. s Tanker ind i Ungdommen?
Mødet hæves Kl. 7 ¼
Ida Schleiss
Protokolfører.
