« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 4. december 1927
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelsesmøde.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse Søndag d. 4. Decbr. 1927 Kl. 9½ i Kvindernes Handels & Kontoristforening.
Til Stede var: E. Petersen,- P. Brems,- D. Dederding,- M. Egeberg,- A. Hedegaard,- M. Hjelmer,- I. Holck,- P. Holt,- M. Illum,- G. Lemche,- D. Nielsen,- Th. Pedersen,- H. Pedersen,-,- W. Willingshøj,- I. Tolderlund.--Suppleanterne: F. Carstens (f. L. Dircks),- H. Matthiesen,- K. Nilsson,- C. Perssen og I. Schleiss. Desuden var Redaktøren A. Koch Schiøler samt R. Nielsen til Stede
Kl. 2 kom A. Brochmann.
Dagsorden
1) Meddelelser
2) Udvalgsberetninger
3) Legaterne uddeles
4) Distriktsarbejdet
5) Bladet
6) Vor Økonomi
7) Formandsmødets Dagsorden
8) Eventuelt.
Til Dirigenter vælges M. Hjelmer og M. Egeberg.
ad 1: Formanden aflægger Beretning: Der er stiftet 2 nye Kredse en i Charlottenlund og en i Kundby - den sidste ligger i Holbæk Amt, det Amt, der altid har været saa vanskeligt at faa fat i.-
Desværre gaar der vel ogsaa et Par Kredse ud nu ved Nytaar.
Henvendelsen til Justitsministeriet ang, Ændringer i Retsplejeloven er - som vedtaget paa sidste Møde - rettet. Naar vi paa dette Møde har bedt Folketingsmand Vagn Bro tale om Nævningeinstitutionen - er det fordi, han staar som Talsmand for de samme Anskuelser som vi - da han er Medlem af Udvalget ang. Retsplejeloven, har vi ment, det var af Betydning at søge nærmere Tilknytning.
Af D.K.N. er vi opfordret tilsammen med. andre Foreninger at rette en Henvendelse til Justitsministeren for at faa en Kvinde ind i Filmscensuren, idet man har bragt i Erfaring, at en Udvidelse af denne er forestaaande.- Vi har jo tidligere gennem flere Aar gjort et Arbejde for at faa Kvinder ind i Filmscensuren udfra den Betydning, det har for den opvoksende Slægts sunde Udvikling, hvilken Paavirkning den faar gennem Filmen.
Endvidere kan jeg meddele Dem, at vi har faaet en Huslejenedsættelse paa 100 Kr.
M. Egeberg synes, der er noget forkert i, at de Foreninger under Nationalraadet, son i en bestemt Sag ikke giver direkte Tilslutning, betragtes som Underskrivere. -
E. Petersen mener det samme; men Henni Forchhammer havde til Formandens Bemærkning herom udtalt, at selv i Folkenes Forbund betragtes Tavshed som Tilslutning. Forøvrigt har vi en Overenskomst med Nationalraadet, hvorefter vi ikke maa nævnes, naar vi ikke giver Tilslutning og i dette Tilfælle har vi krævet, at kun de Foreninger, der har givet Tilslutning, nævnes.
M. Egeberg henstiller, at vi tager den gamle Sag om en Kvinde i Filmscensuren op igen og tillige gaar ad Bagdøren til M. Hjelmer og A. Brochmann.
D. Nielsen støtter dette Forslag, især da det var D.K., som rejste Kravet om Filmscensur.
Th. Pedersen støtter ligeledes Forslaget.- Det vedtages at tage denne Sag op igen.
I.Holck: Hvis vi faar en Kvinde ind i Filmscensuren, maa vi henlede hendes Opmærksomhed paa, at det farlige er, naar der staar "Forbudt for Børn under 15 (16) Aar"; det ægger de unge Mennesker og de 15-l6 aarige gør sig et Aar ældre for at slippe ind, det betragtes som den bedste Reklame for vedk. Film.
ad 2: Barne- og Ungdomsskolen. Th. Pedersen omtaler det uheldige i at vore Skolekøkkenlærerinder skal undervise 40 Børn i Skolekøkkener, der er beregnet til 23 Børn, det bliver en ren Parodi paa Skolekøkkenundervisning og m. H. t. Haandgerning ligesaa. Lærerinderne i Forskolen er overbebyrdede med Arbejde, det man byder dem grænser til det utrolige, 42 Timers Undervisning om Ugen er ikke forsvarligt at give et Menneske.
M. Egeberg: har i Sommer besøgt norske og svenske Skoler. Der havde man delt Planen, saaledes at den halve Klasse havde Skolekøkkenundervisning og den anden halve Haandgerning. I Norge er der mange Steder, hvor Lærerinderne er bleven lettede i Timetallet mod en Nedsættelse af Gagen, men de har den samme Løn i Timen, som Lærerne. Kunde noget lignende prøves her?
H. Pedersen: Forskolelærerinderne er meget overbebyrdede, saa det er vanskeligt at arbejde for mere Haandgerningsundervisning paa [kan ikke læses]. Ved Skolekøkkenundervisningen regnes 4 Timer for 6 og disse Stillinger er meget eftertragtede. Netop nu, hvor vi har faaet Ligelønnen, vilde det være meget farligt at tale om, at Lærerinderne har for meget at bestille.
E. Petersen: Det vilde være uhyre farligt at røre ved Frk. Egebergs Forslag. Tænk, om man kunde sætte Lærerinderne paa halvt Timetal - give dem samme Timebetaling som Lærerne og saa kalde det "Ligeløn".
Th. Pedersen fraraader bestemt at røre ved Timetallet; vi maa passe paa ikke at save den Gren over, vi selv sidder paa. Norge og Sverige har et anderledes udviklet Skolekøkkensystem, end vi har i Danmark. Forskolelærerindernes Arbejde er 42 Timer om Ugen og en Gage paa l650 Kr. om Aaret, stigende til 2500 Kr. Vi har den Ret, at den gifte Kvinde kan gaa ned i Timetal, om hun ønsker det. Det glæder Th. Pedersen, at H. Pedersen ser anderledes paa Sagen nu, end da Th. P. sidst drog den frem her i Styrelsen, og det værste ved Sagen er, at det gaar ud over Børnenes Undervisning.
M. Egeberg tager sit Forslag tilbage, i Norge har Lærerinderne Overmagten, der er mange flere Lærerinder end Lærere f. Eks. ved en Skole 40 Lærerinder mod 11 Lærere.
Samfundskursus. G. Lemche oplæser den Skrivelse med nærmere Oplysninger om Planen for disse Kursus, som er sendt til de Kredse, hvorfra Udvalget fik Svar paa deres første Henvendelse. Denne anden Vejledning vil blive gennemgaaet for Formændene i Morgen og blive optrykt i "Kvinden og Samfundet" No. 21, d. A.
G. Lemche giver tillige Oplysning om det Kursus, der har været afholdt i Lyngby - Emnet var Beskatningsspørgsmaalet, det strakte sig fra Told til Georgeismen. Vi troede, det skulde blive vanskeligt at finde Læreren, efter at vor gamle Lærer- Lektor Iversen - var død; men vi fandt en ung forstaaende Kommunelærer, som var ganske udmærket, efter at han først var bleven klar over, hvorledes vi ønskede Undervisningen skulde foregaa, og han udtalte sin Anerkendelse af
Deltagernes Interesse. Han fik 10 Kr. pr. Aften, Kursuset strakte sig over 6 Aftener og hver Deltager betalte 3 Kr. Læreren havde et stort Arbejde med at samle Stoffet til hver Aften.- Det er interessant at sidde ved disse Skolekursus og finde ud af, hvilke Kvinder, der ved disse Kursus viser, at de egner sig til at deltage i det offentlige Liv.
I. Tolderlund meddeler, at paa hendes Egn maa man gaa forsigtig frem, forsøger med Foredrag, efter hvert Foredrag har de altid, en Spørgetime; vi opfordrede nogle af vore Embedsmænd til hver at holde et Foredrag, dette gav en vis Tilslutning af Byens Folk og Embedsmændene bliver selv interesseret i D.K.s Arbejde.
A. Hedegaard meddeler, at Distriktsstyrelsen forsøgte at gøre Kredsene interesserede i Samfundskursus ved at indbyde Deltagere fra hele Distriktet til et Samfundskursus i Odense. Kursuset afholdtes 2 Tirsdage i Træk og omhandlede Lærlingeloven og Tyendeloven. Kursuset blev
paa 16 Deltagere og der mødte 2 Deltagere fra Kredsene: Assens,- Faaborg,- Ringe og Kerteminde. Hver Deltager betalte 4 Kr.
P. Holt meddeler om sit Kursus: I Aalborg turde vi ikke begynde med Lærebog, vi tog Foredrag med Spørgetime. Vort Emne var ogsaa "Skatten" Kursuset var paa 4 Lektioner, til Lærere havde vi gratis Lektor Hage,- Folketingsmand Fogh Petersen,- Amtsforvalter Jensen og Skatteinspektøren.
Vi solgte 72 Adgangskort, men der var en Del af de indtegnede, vi aldrig saa,- en socialdemokratisk Kvinde deltog; men hendes Navn maatte ikke nævnes i Aviserne, endvidere deltog der Diakonisser og en Del af Husmoderforeningens Medlemmer.
H. Pedersen maa desværre meddele, at for Aarhus-Kredsen, som ellers har haft Held med flere andre Ting, blev det planlagte Kursus en Fiasko. Til Lærer havde vi faaet en ung Dommerfuldmægtig, Erik Larsen, som er vant til at blive hørt med Interesse. Efter meget store Anstrængelser havde vi samlet 10 Deltagere, efter de to første Aftener, hvor Dommerfuldmægtigen havde givet en rigtig god Indledning, fandt han Anledning til at trække sig tilbage - som sagt, det glippede fuldstændigt for os.
M. Illum beder om, at de Kredse, der har beskæftiget sig med Samfundslære, selv om det har været i Form af Foredrag, dog sender Regnskab ind.
P. Brems er meget nedslaaet over Resultatet i Aarhus, som hun ellers er saa stolt af.- Distriktsstyrelsen har skrevet rundt til de smaa Kredse om Sagen, i Silkeborg skal man begynde i en nær Fremtid over Emnet: Vore sociale Love.
M. Egeberg var betænkelig ved i den første Skrivelse at se konservativ Kvindeforening med i Hovedudvalget. Enten maatte alle fire Partier være repræsenterede eller ingen.
G. Lemche forklarer - som tidligere- at det er fordi konservativ Kvindeforening staar som Medlem af Nationalraadet og at Oplysningsudvalget jo er dannet af Nationalraadet,- i den sidst udsendte Skrivelse er der gjort Rede for dette.
Kvinders Adgang til Embeder, Stillinger og Hverv. D. Nielsen: Efter Opfordring fra Fællesstyrelsen gik G. Lemche og jeg til Ministeren efter sidste Fællesstyrelsesmøde ang. Overlærerembedet i Korsør. Ministeren var venlig og forstaaende, men der kom ikke noget positivt ud af Henvendelsen,
en Mand fik Embedet. Ellen Hansen søger nu i Middelfart. Vi fremførte bl.a. det Moment, at Ellen Hansen var i den Alder, hvor hun maatte have et Overlærerembede, hvis hun ikke skulde blive for gammel til det, det var Ministeren lydhør overfor.
M. Egeberg meddeler, at der ogsaa har været et ledigt Overlærerembede i Vejle. M. Egeberg havde i Byraadet arbejdet for en kvindelig Overlærer; men der blev sagt, at da denne samtidig skulde være Leder for hele Vejle Skolevæsen, burde man her tage en mandlig Lærer; men samtidig blev
det lovet, at den næste Overlærer i Vejle skulde være en Kvinde.
D. Nielsen opfordrer Flst.-Medlemmer til hver paa sin Egn at faa kvalificerede Lærerinder til at søge Overlærerembeder.
Presseudvalget. D. Nielsen meddeler, at hun ang. disse to Møder har udsendt Meddelelser til Bladene og de har været meget ivrige efter at optage disse. I Eftermiddag Kl. 6 har hun lovet Pressen Meddelelser om, hvad der er behandlet i Dag.
P. Holt spørger, om D. Nielsen har tænkt paa, at der er en Presse udenfor København? Ventede paa at der skulde komme noget til Aalborg Bladene, da det viste sig ikke at blive Tilfældet, maatte hun skynde sig at skrive selv.
D. Nielsen havde ment, at i dette Tilfælde, hvor det var to Møder, der afholdtes i København, var det kun den københavnske Presse, der var interesseret; men beklager, om hun har forsømt noget.
P. Holt vil igen gøre opmærksom paa, at saasnart der udsendes noget til den københavnske Presse, maa der samtidig udsendes til Provinspressen - det oplyses, at det sker ved Udsendelse til de fire Partiers Generalkorrespondancebureauer.
P. Brems mener, at foruden dette er det enhver Formands Pligt at skrive til sit eget lokale Blad om de store Møder og Sager i D.K., selv om Møderne holdes i København.
I. Holck: Sagen er, at det ene Blad ønsker ikke at staa tilbage for det andet, derfor tager de det - ikke af Interesse for Sagen.-
H. Pedersen: Der er Tale om to Ting: alt, hvad der sendes til Pressen af Meddelelser, maa ogsaa sendes til Provinspressen gennem Generalkorrespondenterne; men desforuden maa hver paa sin Egn sørge for, at der skrives om D.K. i Pressen.
M. Illum overdrager hermed til Presseudvalget, at der sendes Meddelelse ud ang. Legatuddelingen.- Det vedtages at sende Listen over Legatnyderne til de københavnske Dagblade og Generalkorrespondenterne.
En forbedret Valgmetode: E. Petersen meddeler, at Udvalget holdt Møde i Gaar. Fru Hedegaard tog indtil videre det fynske Distrikts Forslag tilbage - saa vi i et Par Aar faar Lov til at prøve og videre udvikle den Fremgangsmåde, vi forsøgsvis prøvede i Aar. - Udvalget tænker sig at udarbejde en klar og tydelig Vejledning, der naar Valgstyrelsen er valgt, overleveres denne - i saa Tilfælde kommer de skiftende Valgstyrelser dog til at arbejde ens.- Denne Vejledning tænker vi os ogsaa udsendt til Distriktsmøderne, saa den kan gennemgaaes og indarbejdes.-
Den grønlandske Kvinde: E. Petersen: Udvalget havde Møde med Udsendinge fra Komiteen for Hjælp til den grønlandske Kvinde - Fru Astrid Balle og Fru Lindvad mødte. Vi drøftede Sagen temmelig indgaaende og kom til det Resultat - at man ikke kan sige, at Kvinderne ved Loven af April 1925 er bleven skudt ud.- I Kommissionsbetænkningen foreslaaes oprettet Efterskoler for unge Mænd og Kvinder og der foresloges oprettet en Husmoderskole. I Loven staar: Naar passende Lærerkræfter haves, oprettes der indtil 4 Efterskoler - 2 i Syd - 2 i Nordgrønland til videregaaende
Undervisning af unge Grønlændere, i hver Skole antages indtil 20 Elever til et toaarigt Kursus. Der staar intet om, at Kvinder er udelukkede, det eneste, man kan mene tyder derpaa, er dette, at Skolen er Kostskole og at Eleverne skal bo paa Skolen - formentlig tør man ikke oprette Fællesskoler - men foreløbig er Efterskolerne ikke oprettede - Kvinderne altsaa heller ikke lukket ude - Det til Skolernes Drift nødvendige Beløb optages paa Finansloven Og der er endnu intet optaget.
- Hvad Husmoderskolen angaar behøver der ikke at staa noget om den i Loven, det drejer sig kun om Bevilling paa Finansloven. Jeg tror ikke, vi skal røre ved Efterskolerne, før vi ser, hvorledes
det udvikler sig deroppe - det naturligste var jo, at Kravet kom derfra og at vi støttede det.
Hvad Husmoderskolen angaar, da mener jeg vi bør støtte Komiteen ved en Henvendelse til det grønlandske Udvalg, idet vi foreslaar oprettet en Husmoderskole, hvor Eleverne lærer at benytte de grønlandske Produkter - lærer Skindberedning,- Hygiejne,- Barnepleje o.s.v.
H. Matthiesen har overværet et Møde i en Forening, hvis Medlemmer har opholdt sig indtil 20 Aar paa Grønland. Foreningens Navn er: "Det nye Grønland". Det gjaldt om at faa Kommissionsbetænkningen ført ud i Livet, saa at Grønlænderne kan være tjent med den.
H. Pedersen mener, at vi til Kommissionsbetænkningen kunde ønske tilføjet, at der til en af Efterskolerne skulde knyttes en Husholdningsskole.
Frida Carstens mener, de unge grønlandske Kvinder, der tjener i de danske Hjem deroppe, kan lære Madlavning og Husgerning der.
D. Petersen: Det kan man ikke gaa ud fra - det er vist ikke enhver grønlandsk Pige en dansk Husmoder vil have til at røre ved sin Mad.
H. Matthiesen meddeler, at der paa omtalte Møde blev talt meget om, paa hvilket primitivt Standpunkt den unge grønlandske Piges Moral staar.
Hertil bemærkes, at Fru Balle talte om de faa Børn, der fødes udenfor Ægteskab.
G. Lemche omtaler de unge Mænd, som kommer derop med Fiskeriinspektionen og ikke gør sig Skrupler over, hvorledes de misbruger de grønlandske Kvinders Gæstfrihed.
Til Formandens Meddelelser om denne Sag rejste sig ingen Indvendinger.
M. Egeberg Dirigent
E. Petersen: Ved vort sidste Møde berettede jeg om den Henvendelse fra Husmoderforeningen, der vilde søge dannet en Fællesrepræsentation af alle de i en Husmoders og Moders Gerning interesserede Foreninger. Til at repræsentere D.K. valgte vi H. Pedersen og E. Petersen med G. Lemche og M. Illum som Suppleanter - dette blev meddelt Husmoderforeningen Og derefter blev vi alle 4 indbudt til et Møde d. 25. Oktober.
Af de indbudte Foreninger mødte kun D.K.- de to Husholdningsforeninger ønskede ikke at være med. Foreningen for Husholdnings og Skolekøkkenlærerinder ønskede først at se et Program for Sammenslutningen.
- Vi udtalte straks, at naar Husholdningsforeningerne paa Landet ikke gik med, var Grundlaget fer Fællesrepræsentationen borte - saa faar vi jo nemlig ikke det vi vilde, nemlig Sammenslutningen
ang. de store Spørgsmaal, Husholdningshøjskolen o.s.v. Husmoderforeningen ønskede endnu engang at opfordre Foreningerne til Samarbejde - og gaar de alle med - dannes Fællesrepræsentationen, men gaar Husholdningsforeningerne paa Landet ikke med, gaar vi selvfølgelig heller ikke med, da den brede fælles Front jo saa ikke dannes. - Iøvrigt tør man vel næsten allerede nu sige, at Udsigten til Dannelsen af Fællesrepræsentationen er ringe. - Til Slut vil jeg stærkt understrege, at der ikke er Tale om Sammenslutning, som nogle har forstaaet, kun om Samarbejde til Fremme af de Spørgsmaal, vi altid har arbejdet for - Skolekøkkenundervisningen – Husholdningshøjskolen o.s.v.
G. Lemche kunde ønsket, at det havde været D.K. , der havde taget Teten her. Vi havde muligt kunnet samle Foreningerne.
H. Pedersen: Vi kan meddele Husmoderforeningen, at vi anser Grundlaget for en Fællesrepræsentation for borte, saalænge de andre Foreninger ikke har tiltraadt; men lad os være saa parat som mulig til et Samarbejde. - Vedtages.
Radioudvalget: H. Matthiesen gør Rede for hvilke Foredrag Udvalget har faaet antaget af Radioraadet: Danske Kvinder i det politiske Liv (M. Hjelmer) er afholdt.-"Kvinden som Moder" (Dr. Eli Møller) skal holdes 26/1-28. - Den danske Kvindebevægelse (A. Westergaard), hertil er Manuskript indsendt, Svar foreligger ikke endnu. – Derimod blev "Kvinderne og Valgloven" (Hulda Pedersen) nægtet Optagelse; men vi prøver igen under en anden Titel. Endvidere har vi Emnet: "Kvinden som Organisator" (H. Tardini) og vil iøvrigt henstille til Fællesstyrelsen og Fomændene at hjælpe os at finde Emner og Foredragsholdere.-
Endvidere skrev Udvalget til Radioraadet om event. at faa udsendt de - tre Hovedtaler ved Mødet ang. "Kvinden paa Arbejdsmarkedet" i "Kvindelig Læseforening", hertil bemærkedes, at det ønske var fremkommet for sent. Aftenen var optaget.-
E. Petersen: I forrige Forretningsudvalgsmøde drøftede vi, om vi burde gøre noget for at faa en Kvinde i Radioraadet - foreløbig er jeg ikke rigtig klar over, hvorledes det skal foregaa. Medlemmerne udpeges vistnok af Ministeren efter Indstilling af Lytterorganisationer.
Ønsker Flst. vi skal arbejde videre med dette Spørgsmaal?
Tiltrædes af Fællesstyrelsen.
G. Lemche meddeler fra Nordisk Kvindesagsnævn, at Maikki Friberg er død og at nordisk Kvindesagsnævn sendte Krans, omtaler hvor meget Maikki Friberg har betydet for Nordisk Samarbejde Indenfor Kvindesagen. - Iøvrigt er Fru L. glad for nu at faa Lejlighed til at tale
med Betzy Kjelsberg om et Arbejdsmøde i Kbhvn. inden det større Møde i Oslo 1929.
ad 3: Legatuddelingen: E. Petersen oplæser Listen over de til Legatet indstillede Ansøgere.- Der er indstillet 34 Ansøgere til 33 Portioner (2 Søstre skal dele en).- Der var 250 Ansøgere. E. P. beder Flst. tiltræde Udvalgets Indstilling, som er Følgen af en grundig og samvittighedsfuld Overvejelse og Drøftelse. Flst. tiltræder (se Listen i Legatprotokollen,- endvidere er Listen trykt i "Kvinden og Samfundet" No. 21).
I. Tolderlund kan ikke lade være med at foreslaa - som tidligere - at vi kun skulde have een Legatuddeling om Aaret nemlig om Foraaret, vil gerne blive ved med at ordne og indføre Ansøgningerne, saalænge hendes Kræfter slaar til, men kan meget daarlig afse Tid til Arbejdet
i Oktober Maaned.
E. Petersen takker paa Udvalgets Vegne I. Tolderlund for hendes store Arbejde med at ordne Ansøgningerne; men maa holde paa de to Uddelinger, for det første for den store Agitation, der ligger i Omtalen af de to Uddelinger og for det andet, fordi vi to Gange kan faa dækning for Administrationsudgifter.
ad 4: E. Petersen: Naar dette Spørgsmaal atter er sat paa Dagsordenen, da er det foranlediget ved en Skrivelse fra en Formand hvori hun peger paa den Hjælp, Distriktsformændene kunde yde Kredsene.- Som det gentagen Gange er fremhævet, ligger vort Arbejde mere og mere ude i Landet - der er der D.K.s Ideer skal bæres frem- bæres frem paa den rette Maade. - Det vil selvsagt være en stor Hjælp, om Distriktsformændene hjalp Kredsene med at faa de rette Oplysningsforedrag - de rette Kursus i Stand - hjalp dem med at forstaa, hvor Kredsenes Opgaver rigtig ligger. Vore Distriktsformænd staar heroverfor et Arbejde, der har den allerstørste Betydning for hele D.K.s Trivsel. Har vi en god Distriktsformand, da blomstrer Distriktets Kredse - da faar vi nye Kredse - har vi en mindre god - ja, saa gaar Kreds efter Kreds ind, da er der Stilstand.- Derfor vil jeg bede vore Distriktsformænd, som vedkommende Formand skriver, hjælpe Kredsene med at tilrettelægge Arbejdet- med at faa det i den rigtige Gænge. - Naar vi læser Meddelelser fra Kredsene, glædes vi ret ofte over, hvor mange hyggelige Aftener Kredsen har haft- men ser vi nærmere til - saa er de hyggelige Aftener som Regel "uden Kvindesag".- Kredsene vil godt holde Møder; men en enkelt Kreds magter ikke de store Udgifter til Foredragsholder alene- der er det, der maa hjælpes.- Var det ikke værd at forsøge ved næste Fællesstyrelsesmøde at afsætte Plads til et Møde af Distriktsformænd, der maatte saa selvfølgelig en Distriktsformand paatage sig det Hverv at lægge en Plan for Mødet - een indlede om Distriktsopgaver – en anden meddele, hvad hun med Held havde gjort o.s.v. - Forstod vore Distriktsformænd deres overordentlig store Betydning for D.K., da
tror jeg, de forsøgte et saadant Møde. Det er vigtigt at vi sidder her og holder Fællesst.-møde, drøfter D.K.s Anliggender; men hvad hjælper det, saafremt det derude gaar i Staa.
I. Holck meddeler, at hendes Distriktsstyrelse (en fra hver Kreds i Distriktet) mødes 3-4 Gange om Aaret og kan dog faa hele deres Plan for en Kursusrække eller Foredragsrække forkludret, alt kan
synes saa saare godt tilrettelagt; men hvis der f. Eks. til en planlagt Foredragsaften i en lille By kommer et Teaterselskab, da er Foredragsaftenen ødelagt og det gælder for vedk. Kreds om at faa den forandret, hvad der kan volde store Vanskeligheder og Arbejde.
A. Hedegaard meddeler, at man paa Fyn skal have Gerda Mundt i 6 Kredse og efter stort Besvær har faaet fastslaaet 6 Aftener i Træk (undtagen Lørdagen).-
Frida Carstens meddeler, at L. Dircks i Holstebro plejer at samle Formændene fra Distriktet til et Møde hvert Aar.
I. Tolderlund har mest følt den Ulempe i sit Distrikt at der er saa store Afstande og daarlig Forbindelse fra Vendsyssel til Thy.- Distriktsstyrelsen er derfor valgt fra forskellige Dele af Distriktet, og hver har bl. a. den Opgave at sørge for de Kredse, som vedk. lettest og hurtigst kan faa Forbindelse med.
W. Willingshøj meddeler, at hun til sidste Distriktsmøde bad Kredsformændene om hver at komme med en Oversigt over det forløbne Aar og efter disse Beretninger maatte det siges, at der var arbejdet udmærket i de fleste sjællandske Kredse.
M. Egeberg meddeler om Arbejdet for et selvstændigt 6. Distrikt i Jylland.
P. Holt vilde ønske, at Formanden, Elisa Petersen, vilde planlægge og lede dette første Møde mellem Distriktsformændene.-
E. Petersen vil nødig paatage sig dette, det bør være Distriktsformændene selv.
M. Egeberg spørger Distriktsformændene, om de er enig med hende i at samles ved næste Flst.-møde og danne et Udvalg.- Vedtages.
G. Lemche ønsker (i Fortsættelse af Presseudvalgets Meddelelser), at Pressen faa Besked om, hvad Fællesstyrelsen har foretaget sig i Dag - at den faar Oplysning om Udvalgsarbejdet - om vort Ønske om, at der sidder en Kvinde i Filmscensuren og i Radioraadet og at Offentligheden faar at vide til hvem, Victor Andræ's Legat er givet.
D. Nielsen og G. Lemche paatager sig at udarbejde og udsende en Beretning herom til Bladene i København (undt. Listen over Legatnyderne).
Det overlades til Kontoret at sende meddelelsen om Legatet til alle Landets Blade cg Meddelelsen om Mødet til Provinspressen.
Dette tiltrædes.
ad 5: M. Illum: Fra Firmaet Petersen & Bratvold, vore Annonceforpagtere, har vi d. l6/ll-27 faaet en Opsigelse af vor Kontrakt til Ophør d. 1. Juli 1928. Firmaet er villigt til at fortsætte Samarbejdet,
men ønsker Kontraktens § 4 a. og b. ændrede saaledes, at den garanterede Minimumsafgift Kr. 3000 nedsættes til Kr.. 1500.- Det blev overdraget Bladudvalget at ordne Sagen saa gunstigt som muligt for D.K.
A. Koch Schiøler spørger, om det er en Fællesfølelse inden for Fællesstyrelsen, at der er for mange Litteraturanmeldelser, da navnlig Formanden og enkelte andre har anket derover, og hvis saa er, om vi da skal holde op med disse.
P. Holt og C. Perssen synes det samme. D.K.s Blad er saa lille, at hver Plads maa bruges til Agitation.
H. Pedersen mener, naar det blot skrives "petit" - udvikler og dygtiggør det dog ogsaa Kvinderne og kritisk Anmeldelse er gavnlig.
P. Holt: Enten anmelder vi kun Bøger skrevet af Kvinder eller ogsaa alle Bøger, naar der er Plads- intet Mellemstandpunkt.
Th. Pedersen mente ikke disse Anmeldelser tog for megen Plads og har ikke forstaaet de tog Plads op for noget andet.
G. Lemche mener det er et meget vanskeligt Spørgsmaal og vil helst overlade det til Redaktøren, da det er meget vigtigt at høre en Kvindes Anmeldelse- vil ikke udveksle egne Værker med vort Blads Redaktør naar vi ikke kan tage de andres med.
Th. Pedersen paataler, at vort Blad maa svare paa smudsige Angreb imod os i Pressen og andre Steder.
H. Pedersen forundres over, at enkelte for sent indkomne Artikler kan skyde "aktuelt Stof" ud.
A. Koch Schiøler indrømmede dette og tager sig iøvrigt Ankerne til Efterretning.
ad 6: E. Petersen: Vi har faaet Henvendelse fra Frk. R. Nielsen om at faa udbetalt et Nytaarsgratiale fra 1925 paa 100 Kr.- I 1925 lovede vi hende dette, ”saa vidt vor økonomiske Stilling tillod det"; men vor økonomiske Stilling har jo langt fra bedret sig. Vil gerne høre Fællesstyrelsens Mening. -
Alle er enige om at fastholde Standpunktet fra 1925. Vi kan ikke give Gratiale, naar der er Underskud.
ad 7: (se Dagsordenen Side 60) E. Petersen foreslaar: a) at vi under Punkt 3 Udvalgsberetninger først motiverer D.K.s Program og lige derefter tager Anna Westergaards "Drøftelse af D.K.s
Program". Udvalget ang. Samfundskursus kan saa komme til at give Beretning lige efter Middag. Foreslaar for Tidens Skyld at de andre Udvalg trækker deres Beretning tilbage, event. lader dem
indgaa i Formandens.
b) Vi har sat offentligt Møde til Kl. 15 og bedt Thyra Hansen fra Statens Lærerhøjskole tale om den Plan, hun sammen mod Fru Dr. Marie Krogh og Fru Suhr Majland har indgivet til Ministeriet om Husholdningsuddannelsen og vi anbefaler den som et Skridt frem mod Maalet - Husholdningshøjskolen -
c) Kl. l6,l5 vil Folketingsmand Vagn Bro tale om Nævningeinstitutionen. Han har samme Standpunkt som vi, idet han ogsaa ønsker, at hverken Aktor eller Defensor skal have Ret til at udskyde Nævninge, forøvrigt er han Medlem af Folketingets Udvalg ang. Retsplejeloven.
d) Kl. 20 Kvinden paa Arbejdsmarkedet: Talere Advokat Staël v. Holstein,- Fabriksinspektør Betzy Kjelsberg og Fru Julie Arenholt. De fremmede Talere er indbudt til at komme til de offentlige Møder om Eftermiddagen.
e) I Anledning af Formanden for det Internationale Arbejdsbureau i Geneve, Thomas's Udtalelser om, at Særbeskyttelseslove her i Norden strander paa Feminismen, har vi tænkt, nu da der er Repræsentanter for Sverige og Norge her, at samles med dem Dagen efter for at udarbejde en Motivering af den nordiske Kvindesags Stilling til Særbestemmelseslove- derefter tænker vi os denne Motivering Tiltraadt af Kvindesagsforeningerne i Danmark, Norge og Sverige og derefter tilsende Thomas Motiveringen.- Det vedtages at indbyde de 3 Talere til Middag umiddelbart før Aftenmødet-
Formanden,- Næstformanden og Redaktøren repræsenterer D.K.
G. Lemche forelagde derefter den af det nedsatte Udvalg udarbejdede Fortolkning af D.K.s Program.- Punkt for Punkt blev nøje drøftet.- Sluttelig tilkendegaves ved Afstemning, at alle Fællesstyrelsens Medlemmer stod bag denne Fortolkning af D.K.s Program.
ad 8: Der foreligger Indbydelse fra Husassistenternes Fagskole til Tirsdag d. 6. Decbr. Kl. 10. Det vil glæde dem at se Formændene, men vi ønsker at vide, hvormange der kommer.
Ida Schleiss
Protokolfører.