« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 9. april 1933
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 9. April 1933 Kl. 9 i "K.F.U.K." St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Karen Busk (Suppl.),- Esther Carstensen,- Thora Ingemann Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh, Ida Holck,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen, Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Dida Dederding,- Lisbet Hindsgaul,- Eli Møller,- Fritze Teisen,- Andrea Hedegaard.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Legatuddeling
3) Aarsregnskabet 1932
4) Udvalgsberetninger
5) Forlænget Skolegang
6) Distriktsdelingen
7) Svangerskabsafbrydelse
8) Danske Kvinders Nationalraad
9) "Kvinden og Samfundet"s Forside
10) Fællesmødet i Aarhus.
11) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser.
Formanden takkede, fordi hun havde faaet Lov til at være med til I.W.S.A.s Kongres i Marseille i Marts Maaned. Denne var jo sammenkaldt for at drøfte Alliancens eventuelle Ophævelse; men alle de tilstedeværende Repræsentanter (der var Deltagere fra 23 Lande) var enige om, at Alliancen skulde fortsætte, og enhver var rede til at bringe økonomiske Ofre, for at dette kunde lade sig gøre, saaledes at Alliancen nu er sikret for de næste 3 Aar. - Her fra Danmark var der gennem private Bidragydere sikret et Kontingent paa ca. 300 Kr. Der var paa Forhaand sendt Forespørgsel ud til alle Foreningerne om, hvad man mente, der kunde gøres for at gøre Administrationen saa billig som mulig, og alle Besvarelserne var samarbejdede og var Grundlag for en Diskussion. Der var Tale om at indskrænke Kommissionernes Tal; vi havde stillet Forslag om at ophæve Fredskommissionen, da vi syntes, dens Arbejde kunde overtages af den internationale Fredsliga. Men enhver Kommission hævdede, at dens Arbejde var nødvendigt og ikke kunde undværes, og kun en enkelt Kommission blev slaaet sammen med en anden.
Saa var der det store og vigtige Spørgsmaal, om Alliancen kunde sluttes sammen med en eller flere af de andre store internationale Organisationer - her tænktes nærmest paa I.C.W. (det internationale Kvinderaad); men det viste sig, at der var afgjort Modstand herimod. Kun Danmark, Grækenland, Italien og Tyskland (og delvis Frankrig) stemte herfor, alle de andre gav bestemt Afslag.
Derimod var der Enighed om at forsøge et nærmere Samarbejde med de andre Organisationer og derved lette Økonomien (U.S.A. stillede sig dog afvisende), og det vil nu blive forsøgt. Der nedsattes et Udvalg, som udpeges af Hovedstyrelsen og skal bestaa af 2 fra Hovedstyrelsen
og 3 af de Delegerede fra Marseillekongressen, til at undersøge Muligheden for et Samarbejde og især for et fælles Blad.
Det var et meget vellykket Møde, og Mrs. Ashby sluttede det med at sige, at hun var kommet med meget tungt Hjerte til Marseille, men rejste glad derfra efter at have mærket den Vilje, der var, til Samarbejde. - Der var kommet Indbydelse til at afholde næste Kongres i Istanbul, men man maatte se Forholdene an, inden man turde tage Bestemmelse herom.
I Forbindelse med Kongressen afholdtes en Del offentlige Møder - det er jo Meningen, at en saadan Kongres ogsaa skal virke som Agitation, og de franske Kvinder trænger jo meget til Støtte. Der var god Tilslutning til disse Møder. - Desuden var Kongressens Medlemmer blevet modtaget paa Raadhuset.
Baade Ingeborg Hansen og Formanden havde haft megen Glæde af Mødet og haabede nu, at Alliancen vilde blive ført videre i et godt Spor......
Fra England var der til Arbejdsbureauet i Geneve kommet en Skrivelse, der bad Bureauet tage Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt ledende Kvinder i Industrien kom ind under Natarbejdsforbudet.
I Geneve havde man ikke kunnet blive enige herom og havde vedtaget at forelægge det for den internationale Domstol i Haag for derfra at faa en raadgivende Udtalelse. Det viste sig, at der ogsaa var Uenighed der. 6 havde stemt for, at Forbudet ogsaa skulde omfatte de ledende Kvinder, 5 imod. Det maa kaldes for en meget lidt afgørende Udtalelse. I Washingtonkonventionen blev de ledende Kvinder end ikke nævnt, og det har sikkert aldrig været Meningen at medtage dem. Foreløbig
er der jo kun Tale om Industriens Kvinder, men de øvrige kan nemt komme bagefter. Jeg kan ikke tænke mig, at vor Regering her i Danmark har noget som helst Ønske om at fremsætte Konventionen. ---
Med Hensyn til vort eget Arbejde herhjemme har vi haft den Glæde, at der i 2det Distrikt er blevet oprettet 2 nye Kredse, en i Hornslet, der har faaet Navnet: Kaløvig Kreds, og en i Als Østjylland; det er en stor Opmuntring. - Jeg synes i det hele taget, at vi maa gøre et kraftigt Fremstød for at faa flere Kredse dannet, og jeg tror, at Tidspunktet dertil er der. Vi maa se at finde Støttepunkter i de Byer, vi kan tænke os; det gaar bedst, naar Indbydelsen kommer fra de stedlige Kvinder. Jeg vil bede Distriktsformændene tænke over dette Spørgsmaal.
Til Dirigenter foresloges og valgtes:
Hedevig Matthiesen og Esther Carstensen.
Anna Koch Schiøler meddelte, at Fru Boline Moth, Esbjerg, som havde rejst Spørgsmaalet om Salg af en Blomst paa Mors Dag til Afhjælpning af Arbejdsløsheden, havde skrevet flere Artikler til hende, men at hun nu ganske var gaaet bort fra sit oprindelige Forslag. Det laa hende paa Sinde, at Kvinderne, naar de nu havde faaet denne Mors Dag, da ogsaa udnyttede den ved at sælge en Blomst. Beløbet kunde f. Eks. gaa til fattige Mødre uden Forsørgere.
Formanden: Jeg har talt med Fru Moth, da jeg var i Esbjerg, og tror, at hun føler det som en Slags Mission, der skal føres videre, og lidt paa den Maade følte vi det jo ogsaa. Men efterhaanden er jeg blevet lidt ked af det, fordi hun stadig forskubber det fra det ene til det andet. Vi maa dog vide, hvad det skal være til. Det er altfor løst det hele.
Dagmar Nielsen: Jeg har længe følt mig besværet, fordi vi ikke gør noget mod Arbejdsløsheden; vi tager det op paa Distriktsmødet. Der er noget galt ved, at en Forening som vor lader dette Spørgsmaal ligge.
Formanden: Paa en Maade piner det ogsaa mig, men paa den anden Side synes jeg, vore Opgaver ligger paa et andet Felt, og jeg tror næsten, jeg maa foreslaa Fællesstyrelsen, at vi lader Fru Moths Forslag ligge. Esther Carstensen støtter dette. ---
Formanden berørte til Slut Hobro-Sagen, men mente ikke, der var Grund til at drøfte den nærmere.
Man var enig om, at det var principielt urigtigt at underskrive sig D.K.s Formand som Stiller for en partipolitisk Liste, og at Fru Thaning havde begaaet en Fejl ved ikke straks at rette det; men Formanden mente, Sagen var pustet op til meget mere, end den skulde være, og det var Bladenes Skyld. De 3 Styrelsesmedlemmer havde ogsaa begaaet en Fejl, idet de offentligt havde taget Afstand uden først at tale med Fru Thaning om Sagen.
Thora Drøhse gjorde nærmere Rede for Sagen. - De 3 Styrelsesmedlemmer havde anmodet hende om at komme til Generalforsamlingen, men Fru Thaning ønskede ikke hendes Tilstedeværelse. Der var Fejl paa begge Sider, og Fru Drøhse vilde gøre, hvad der stod i hendes Magt, for at faa Sagen bilagt.
Dagmar Nielsen stillede det Forslag, at man bad Formanden rejse derover.
Thora Pedersen kritiserede Forretningsudvalgets Svarskrivelse i Anl. af Hobro-Sagen. Den var sproglig forkert, og Formanden hurde have underskrevet.
Dagmar Nielsen og Marie Illum gjorde opmærksom paa, at der skulde handles hurtigt og Formanden var i Marseille.
Hulda Pedersen mente ikke Fællesstyrelsen havde mere med Sagen at gøre, naar det principielle var slaaet fast, og der var ingen Grund til at ulejlige Formanden. - Tiden blev saa ofte spildt med ganske uvæsentlige Ting inden for Fællesstyrelsen.
Karen Busk hævdede ligeledes, at Kredsen havde Selvstyre, og det var ikke Fællesstyrelsens Sag at afgøre, hvorledes Kredsen skulde handle, naar først det principielle var slaaet fast.
Marie Hjelmer billigede fuldt ud F.U.s Svar til Fru Drøhse. De, der var til Stede i F.U., var kompetente. .....
Formanden: Jeg kunde ønske en Udtalelse om Muligheden for nye Kredse.
Marie Egeberg: Varde Kredsen er jo ved at dø, og jeg vil gerne forsøge at tage derover. Jeg vil ogsaa gerne forsøge i Kleis. Men jeg kan ikke mere selv betale saadanne Rejser; dem maa jeg have Hjælp til.
Charlotte Olsen: Det er det samme, som jeg gentagne Gange har slaaet til Lyd for. Distriktsformændene maa have Hjælp til at rejse ud i Kredsene, for vi kan ikke udrede Udgifterne. Derfor er der saa meget, der ligger stille, og saa mange Muligheder der ikke bliver udnyttet.
Karen Fogh: Vi tænker paa en ny Kreds i 4. Distrikt. Vi har noget i vor Distriktskasse, for vi opkræver 10 Øre pr. Medlem ekstra til Distriktskassen. Vi har gjort et mislykket og et vellykket Forsøg paa Kredsdannelse. Hvad der mislykkes, maa vi selv bære Udgifterne for. Annoncer o.lign. mener vi at kunne tage af Distriktskassen.
Thora Drøhse: Jeg holder med Frk. Egeberg; vi har ingen Penge i vor Distriktskasse. Det gælder ogsaa om at bevare de Kredse, vi har. Man ser Gang paa Gang en Forening sygne hen, man trænger til Distriktsformanden, men Vejen er lang, og man kan ikke forlange at Distriktsformanden selv skal kunne klare alle Rejserne. - Vi har haft den Glæde at faa 2 nye Kredse. I Hornslet har de allerede 130 Medlemmer, og hele Oplandets bedste Kvinder er med. Ligesaadan i Als, hvor de begynder med 47.
Thora Pedersen: Det vilde være let for os i Aalborg at tage en Tur ud i Oplandet og søge Kredse dannet; men jeg ved ikke, om det er noget, vi maa blande os i.
Thora Drøhse: Jeg vilde da kun være glad, blot vil jeg bede om at faa Meddelelse om Forsøget.
Marie Egeberg: Det er pinligt at komme frem med det økonomiske, men man kan være nødt til det; der er Tilfælde, hvor man ikke kan blive ved.
Ida Holck: Foreløbig har en Kreds kunnet betale, naar den har ønsket Distriktsformandens Hjælp, og man har jo Jubilæumsfonden, hvor det kniber. Men ellers vil jeg atter henvise til Begrebet Rejsesekretær.
Formanden: Jeg haaber, vi til Fællesmødet har en hel Række nye Foreninger.
ad 2. Legatuddeling
Formanden: Legatudvalget havde Møde i Gaar, og vi skulde af 226 Ansøgninger vælge 11, saa det var en meget besværlig Forhandling, inden vi blev enige. - Ved Jutta Bojsen Møllers Legat er det en Vedtagelse, at vi retter os efter Ønsker fra Mor Juttas Børn, og Dr. Eli Møller har udtrykkelig ønsket, at den unge Pige, der bebor J.B.M.s Værelse paa Kvinderegensen, faar hendes Legat. - Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder skal iflg. Fundatsen først officielt uddeles 11. Juni.
Legatudvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes enstemmigt. (Ang. Navnene paa Legatmodtagerne - se "Kv.og Sf." Nr. 9)
ad 3. Regnskabet.
Marie Illum oplæste Regnskaberne, som desværre viste Underskud.
Thora Pedersen spurgte om Grunden til, at vi havde faaet saa stort Underskud, mens vi i 1931 havde Overskud.
Marie Illum nævnede de forskellige Indtægtsposters Nedgang – Annonceindtægtens Dalen, Statstilskudets Inddragelse m.m.
Hedevig Matthiesen ønskede Regnskabet anderledes opstillet.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt med Tak til Kassereren for hendes Arbejde.
Dagmar Nielsen spurgte, om Andrea Schmidts Legat var uddelt.
Det vilde blive opslaaet ledigt til September.
ad 4. Kursusudvalget..
Marie Illum meddelte, at man efter at have mistet Statstilskudet, havde givet et Par Kredse, der havde sendt Regnskab ind, Tilskud af Jubilæumsfonden.
Charlotte Olsen syntes, det vilde være praktisk at forhandle med Distriktsformanden inden Udbetaling af Hjælp.
Marie Illum svarede, at det var den almindelige Forretningsgang, at Ansøgninger om Tilskud og Hjælp gik gennem Distriktsformanden.
Der spurgtes, om Udvalget havde Interesse af at faa Kursusberetninger ind, selv om der ikke skulde betales Hjælp. Hertil svarede Udvalget Ja.
Karen Fogh havde ikke anet, at Udvalget kunde have Interesse heraf; spurgte, hvornaar Aftenskoleloven skulde til Revision.
Erna Kjeldskov mente, Loven vilde blive revideret meget skarpt i 1934. Fra Tyskernes Side anvendes den meget, og den danske Skolekommission maa finde sig i at betale. Husholdningskursus rører de dog sikkert ikke ved.
Anna Koch Schiøler: Jeg synes ogsaa, det ville være rart at vide Besked med de Kursusforsøg, der gøres. En lille ganske kort Beretning til Bladet vil sikkert have Interesse for andre Kredse.
Karen Busk: De skal gøre, hvad de kan, for at indsende Beretning. Det kan faa Betydning, at man ved, hvad der er nødvendigt til et saadant Kursus. Som Formand for Landboforeningernes Husholdningsudvalg bliver jeg ofte tilkaldt som sagkyndig, og ofte er det utroligt, hvor man forstaar at stille saadanne Regnskaber op.
Ida Holck: Vi har haft flere vellykkede Kursus, ogsaa for ældre Medlemmer; der er ikke Spor i Vejen for, at de kan være Elever og gøre et Arbejde.
Thora Pedersen: Det er Skoleudvalget, der har taget Initiativet til, at Aftenskoleloven er taget op, men nu lader det til, at Arbejdet er taget af Kursusudvalget. Jeg maa som Udvalgsformand have at vide, hvad der sorterer under mit Udvalg.
Marie Hjelmer: Det er meget rart, at Skoleudvalget har henledt vor Opmærksomhed paa Ungdoms- og Aftenskoleloven, men nu synes jeg, det maa høre til Kursusudvalget.
Thora Pedersen: Det Udvalg, som jeg er Formand for, er Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen. Dette Arbejde for Ungdomsskolen er jo ikke sluttet. Det Spørgsmaal, jeg skal føre frem i Dag, er en Fortsættelse. Jeg har ikke opfattet det saadan, at det Arbejde var man færdig med. Det er umuligt for en Formand at arbejde for en Ting og saa at faa at vide, at det har man ikke mere at gøre med. Jeg har talt om det Gang paa Gang; jeg er noget brøstholden over, at jeg pludselig ikke har mere med det at gøre.
Marie Illum: Jeg forstaar, Frk. Thora Pedersen synes, det er et Overgreb; men vi tager ikke noget af hendes Arbejde for Ungdomsskolen; vi er nødt til at arbejde efter Aftenskoleloven.
Dagmar Nielsen: Jeg synes egentlig, at i det Øjeblik, Statstilskudet ophører, og der henvises til Ungdomsskoleloven, saa maa det henhøre under Skoleudvalget. Noget andet er, om man rundt om lader Kredsene tage Ansvaret for et Kursus.
Formanden: Jeg kan ikke forstaa, at Frk. Thora Pedersen vil tvinge det ind under sit Udvalg. De holder Dem til Ungdomsskolen, vi laver Aftenskole ud af det og holder Kursus for ældre.
Hulda Pedersen: Vi anerkender allesammen Thora Pedersens store Arbejde og beder Dem arbejde videre med Ungdomsundervisning, men det vilde skabe Forvirring, hvis Kursus nu skulde flyttes til Skoleudvalget. Der er nok at arbejde med i dette.
Man enes om at lade Kursusberetninger o.lign., der kan have Interesse for Skoleudvalget, gaa videre dertil.
Erna Kjeldskov lovede at sende til saavel Skole- som Kursusudvalg.
Børneforsorg
Formanden meddelte, at hun ikke havde indkaldt Udvalget, da hun ikke mente, der var noget at tage Stilling til.
Videnskabelig Husholdningsuddannelse.
Hulda Pedersen: Hvis der er tilstrækkelig Interesse for denne, vil der nu være Mulighed for at faa en saadan indført ved det fysisk-kemiske Laboratorium i Aarhus. Der er baade Tid og Lærerkræfter nok. Men jeg har altid følt en underlig Mangel paa Interesse derfor hos Fællesstyrelsen og er blevet standset i min Iver, saa jeg ved ikke, om man skal gøre noget.
Formanden: Jeg synes ikke, vi skal forsømme det her, hvis vi kan komme til at gøre os gældende. Kunde Frk. Hulda Pedersen, som er paa Stedet ikke forhandle med de forskellige.
Hulda Pedersen lovede, hvis der virkelig var Interesse derfor, at gøre et Forsøg.
Politiske forhold.
Dagmar Nielsen: Vi har udsendt Spørgeskemaer til alle Kredsene for at høre om Arbejdet før og Resultatet af Kommunevalgene, og af de indkomne 53 Svar fremgaar det, at hvor der før var 35 Kvinder, er det nu et Par og halvtreds; men der mangler en Del Svar. - Ude omkring tror jeg, man har følt en vaagnende Interesse. - Vi vil nu sende en Skrivelse ud til Kredsene, hvor vi beder dem være vaagne, arbejde videre og især passe paa at faa Kvinder i Skolekommissionerne. (Skrivelsen oplæstes)
Marie Illum og Hulda Pedersen syntes, Skrivelsen var altfor tam.
Karen Fogh meddelte, at Randlev-Bjerager havde sat 3 Kvinder ind.
Karen Busk beklagede, at det paa Fyn var gaaet daarligt.
Familieretslovgivningen.
Emilie Buchwald havde haft Besøg af en norsk kv. Advokat, der interesserede sig stærkt for Spørgsmaalet om Enkepensionens Deling, hvorom D.K. jo havde sendt Andragende til Regeringen. Hun havde ikke vidst, hvorledes man skulde gribe Sagen an, og havde været meget imponeret over at D.K. havde sendt Forslag ind.
Der var i det hele taget Røre om Sagen. En Diskussion i Politiken har ført til, at mange Mennesker har udtalt Ønsket om, at Sagen maa blive ordnet, og alle har nævnt Eksempler paa, at den nuværende Ordning virker uhyre uretfærdigt
Formanden var glad over at D.K. havde taget Initiativet til at indsende Andragendet, og ønskede, at man paa en eller anden Maade skulde vække Offentlighedens Interesse for Sagen - gennem Avisartikler o.l.
Bladets trykning.
Marie Illum ønskede at Udvalget maatte faa Bemyndigelse til at undersøge Muligheden for en Nyordning m.H.t. "Kvinden og Samfundet”, idet Nedgangen i Annonceindtægten gjorde en Drøftelse nødvendig, og forespurgte, om Fællesstyrelsen f. Eks. kunde tænke sig, at man helt borttog Annoncerne. - Man vilde til næste Møde fremkomme med et fast udformet Forslag.
Anna Koch Schiøler var forbavset over dette Forslag, for det maatte vel være Meningen at gøre Bladet mindre, dersom der skulde vindes noget ved at borttage Annoncerne. Disse livede op i Bladet.
Formanden kunde ikke se, hvorfor man skulde opgive Annoncerne, og syntes, det vilde gøre Bladet fattigere.
Marie Illum frygtede en Opsigelse fra Annonceforpagteren; i disse Tider, hvor Forretningslivet laa dødt, havde ingen Raad til at avertere, og D.K. kunde faa svært ved at finde en ny Forpagter.
Hedevig Matthiesen syntes, det vilde være kedeligt at undvære Annoncerne.
Det raadgivende Kontor.
Martine Bjørneboe meddelte, at Arbejdet gik ganske jævnt, der kom 2-3 Forespørgere hver Aften - selvfølgelig skete det, der ingen kom. Ogsaa her mærkede man Tidens Indflydelse, idet Forespørgslerne mere og mere gjaldt, hvorledes man skal klare sig ud af de Stridigheder, der opstod paa Grund af Knapheden i Hjemmet.
Ungdomsudvalget.
Hulda Pedersen fortalte, at Udvalget havde sendt Spørgeskemaer ud ang. Ungdomsafdelingerne. Foreløbig har 12 Kredse Ungdomsafdelinger med faste Rammer, men flere endnu er begyndt Arbejdet, og man mærker, at det vokser jævnt. Paa dette Tidspunkt kan man sikkert regne med, at Ungdomsafdelingerne omfatter ca. 1000 Unge.
Thora Pedersen ønskede Klarhed over Spørgsmaalet: Forholdet til Hovedforeningerne.
I Aalborg havde de unge før haft 2 Styrelsesmedlemmer fra Hovedkredsen, men nu havde de lavet det saadan at de kun havde 1 raadgivende Medlem.
Ida Holck meddelte, at man i Maribo havde 2 fra Hovedstyrelsen (Formanden og yngste Medlem) og 3 unge fra forskellige Aldersklasser.
Hulda Pedersen havde længe været klar over, at man med Tiden maatte have en fast form for hele Landet, men endnu syntes hun ikke, Tidspunktet var inde; det burde i hvert Fald et Aars Tid endnu vokse frit. Det var almindeligst med en Styrelse paa 5, hvoraf 2 fra Hovedkredsen.
Dagmar Nielsen troede ogsaa, det var farligt i Øjeblikket at kræve ens Former. Nogle Steder som i København var det de virkelig kvindesagsinteresserede unge, der syntes, de trængte til at gøre et Arbejde; de var nærmest at betragte som et ungt Agitationskorps, der vilde vinde flere Tilhængere. Hun havde ønsket at give Ungdomsafdelingen videst muligt Selvstyre og vilde give sin absolutte Tilslutning til, at man ikke foreløbig lægger faste Rammer.
Thora Drøhse mente, det var lettest at bygge noget op, naar man havde Formen. Det rummede en vis Fare, naar de et Sted havde det paa een Maade, et andet paa en anden Maade.
Anna Koch Schiøler foreslog at tage en lille Diskussion om dette Spørgsmaal i Sommerlejren.
Det overlodes til Ungdomsudvalget at overveje Sagen nærmere.
Sommerlejren.
Hulda Pedersen meddelte, at Sommerlejren i Aar skulde være paa Frederiksborg Højskole, idet man mente det bedst at veksle lidt. Man vilde sikkert komme til at befinde sig godt der, og Højskoleforstanderparret var meget interesseret i Sommerlejren. - Planen var udsendt til Kredsene.
H.P. foreslog kun at optage ca. 20-25 ældre (over 30 Aar) og lade de ældre, der meldte sig derudover, staa paa Ekspektancelisten, til man saa, om der blev Plads. - Dette vedtoges.
ad 5. Forlænget Skolegang.
Thora Pedersen: Paa det store nordiske Skolemøde fremførte Skolekonsulent
Kaalund-Jørgensen Spørgsmaalet om 1 Aars ekstra Skolegang, og det havde vakt megen Opsigt. Herhjemme havde det ikke staaet paa Dagsordenen siden 1903. I den store Skolekommission havde det ganske kort været berørt, men man gik bort fra det. - Det, der nu har givet Fart i det, er den store Arbejdsløshed blandt Ungdommen.
Nu er Spørgsmaalet, hvad vi her i D.K. skal gaa med til. Er det et Spørgsmaal, D.K. har med at gøre? Det mener D.K.s Skoleudvalg, som paa et Møde i Gaar drøftede Sagen. - Jeg hørte i Aftes i Radioen, at det Udvalg, der er nedsat ang. denne Sag, har aflagt sin Beretning. Der skal sendes Cirkulærer ud til de forskellige Skolemyndigheder, om man kan gaa med til at forlænge Undervisningsplanen. Der var et forslag om en Plan, indenfor hvis Rammer en saadan Undervisning kunde finde Sted. - Ved den forestaaende Revision af Loven af 1930, burde denne indrettes saaledes, at fortsat Undervisning kunde komme derind under. - I Sønderborg er der Forslag fremme om tvungen Skolegang til 15 Aars Alderen, men det kan man ikke gøre, da vor Lov siger, at skolepligten ophører ved 14 Aars Alderen. Derimod har man mange Steder et frivilligt 8. Aar. Det har imidlertid vist sig, at vi kun har Gennemsnitskvotient i denne Klasse paa 31 elever, skønt der hvert Foraar gaar 500 ud af Skolerne, saa denne Form har ikke kunnet gøre fyldest.
Principielt er D.K.s Skoleudvalg enige om Sagen. Vi indstiller at Undervisningsplanen forlænges - enten med et 8. obligatorisk Skoleaar eller med en fortsat tvungen Ungdomsskole i 2 Aar a 240 Timer. Eleverne skulde da have Lov til at vælge mellem disse 2 Former. Det 8de Skoleaar skulde være overvejende praktisk anlagt, og vi har peget paa forskellige Fag: Skolekøkken, Skolehave, Sløjd, Samfundslære o.s.v. - Et Spørgsmaal, der ogsaa har været drøftet i "Kv.og Sf." er, om Undervisningen skal være ens for Drenge og Piger. Vi har i Udvalget ment, at der maa være visse Fag, der skal være valgfri. Jeg holdt paa det samme i den store Skolekommission. Det er jo Meningen med Ungdomsskoler, at de skal give supplerende Undervisning i de Fag, de unge har med at gøre eller venter at faa med at gøre, og det er kun rimeligt, at de unge Piger, der vælger Husarbejdet, faar Undervisning deri.
Jeg vil rent opdragende mene, at det er bedst, om Undervisningen strækker sig over flere Aar, saa har man Hold paa de unge i længere Tid. Enten man ser paa det obligatoriske som noget godt eller daarligt, kan man jo være nødt til at tage det alligevel, for det kan ikke gaa, at Børnene vedblivende gaar ud af Skolerne og saa gaar arbejdsløse. Deres Kundskaber er ved 14. Aars Alderen ikke saa rodfæstede, at de efter flere Aars Forløb er lige gode, saa selv om de senere kommer ind et Sted, er de bagefter.
Hulda Pedersen: Den økonomiske Situation ligger saaledes, at det vil være umuligt at faa en Lov om Undervisningens Forlængelse. Vi maa begynde med den frivillige Ordning. I Aarhus har vi 3-4 8de Klasser, og der bliver flere og flere Elever, for Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre med deres Børn og lader dem saa hellere tage et ekstra Aar. Der er ogsaa større og større Tilstrømning til Mellemskolen. - Men een Ting er, at skal der komme noget ud af disse Undervisningsaar, saa maa vi have en anden Undervisningsplan. De bedste Børn gaar over i Mellemskolen, og de, der bliver tilbage, er derfor ikke de mest intellektuelle. De sidder og læser efter en Skoleplan, som er 10 Aar gammel. Vi maa have en Plan, der passer til de Elever, der ikke gaar i Mellemskolen.
Formanden: Frk. Hulda Pedersen mener, at det ikke er politisk gennemførligt at faa en Lov om forlænget Skolegang, og det er muligt. Men det vil gøre mig ondt, for jeg tror ikke paa den frivillige Ordning. Et tvungent 8. Skoleaar vil afhjælpe Arbejdsløsheden, det vil Udvalgets andet Forslag ikke. Jeg vil absolut holde paa, at Fagene maa være valgfri, hvis vi ikke kan faa fælles Undervisning i alle Fag. I Skolerne giver de nogle Steder Drengene et stort Forspring ved at give dem ekstra Timer i Regning og Matematik, mens Pigerne har Haandarbejde, og det er forkert.
Karen Fogh: Det forekommer mig, at det ikke nu under de økonomiske Vanskeligheder er Tiden til en obligatorisk fortsat Undervisning. Det første Forslag synes nærmest at tage Sigte paa Landskolerne.
Charlotte Olsen: Jeg vil i Tilslutning til Karen Fogh sige, at paa Landet, hvor der ofte er 2klassede Skoler, saa at Børnene maa tilbringe 3-4 Aar i samme Klasse, er Børnene paa Forhaand led og ked af at gaa i Skole, og det vilde være uheldigt, om de skulde tvinges til at sidde der endnu et Aar. - En anden Side, som vi paa Landet ser meget alvorligt paa, er den økonomiske. Vi kan ikke betale forøgede Udgifter og ikke undvære Børnene i Arbejdet. - I Byerne er Børnene favoriserede paa Grund af den bedre Skolegang, Børn fra Landet føler sig uvidende overfor Bybørn. Dertil kommer, at Landmændene ikke mere har Raad til at betale Læreruddannelse for deres Børn, og Følgen vil blive, at Lærerstanden efterhaanden vil blive rekrutteret fra Byerne, og de Lærere, vi faar, vil ikke forstaa Landbobørnene.
Formanden: Det sidste, Fru C. O. fremfører, er lidt i Modstrid med det første. Man har paa Landet fuldstændig Magt til at oprette flere Klasser og give Børnene Lærere, saa Bybørnene ikke bliver favoriserede.
Marie Egeberg: Jeg tror ikke, det bliver til noget, før vi faar et 8de Skoleaar ved Lov, og Tiden er inde til, at vi faar gennemført det; det er bedre end at se vore unge staa paa Gadehjørnerne. Det er ikke de helt Unge, for de klarer sig med Bypladser o.lign., det er de lidt ældre 16-17 aarige, og dem vilde der blive Plads til, dersom de 14-aarige blev holdt i Skole.
Thora Pedersen: Landboerne har altid hævdet, at Bybørnene ikke var længere fremme end Landbobørnene, men nu har jeg faaet bekræftet, at Børn fra Landet er langt bag efter. Den Skole, de har paa Landet, bygger paa Loven af 1814: 18 Timer om Ugen til hvert Barn, og Timerne er saadan bunket sammen, at de skal gaa i Skole 6-8 Timer om Dagen. Det er sørgeligt, at vi her synes, den Skolelov er god nok endnu. - Vort andet Forslag var netop fremsat, fordi Udvalget saa, at Skolerne
paa Landet ikke nu tager det 8de Skoleaar, men de 2 Aars Ungdomsskole kunde de maaske tage. I Sverrig har de begge Former i Gang.
Emilie Buchwald: Grunden til, at saa mange Piger vælger Husvæsen, er netop, at de ikke har lært noget andet, og de synes, at det kan de i hvert Fald klare. Hvorfor skal Drenge og Piger ikke helt igennem have samme Fag?
Formanden: Jeg synes, vi skulde bede Skoleudvalget fortsætte sit Arbejde. Det er netop i Nedgangstider som disse, vi føler Trang til at bygge noget op. Vi skulde gerne fra Fællesmødet komme med en Udtalelse om dette.
Karen Busk: Jeg henstiller, at vi ikke gør noget for at faa tvungen Undervisning. Det er den frivillige Ordning, der har Værdi; de, der tvinges, er ikke nær saa flinke. - For et Par Aar siden rejste jeg i Tyskland og Holland for at studere Husholdningsskoler. I Holland, var der frivillig Skole, men i Tyskland havde de en 4aarig tvungen Undervisning, og det var de kede af.
Charlotte Olsen: Vi er meget glade for Aftenskoleloven, det er en glimrende Form. Obligatorisk Undervisning vilde derimod kræve et stort og kostbart Apparat, det kan vi ikke paa Landet.
Martine Bjørneboe: Naar vi drøfter forlænget Skolegang for Øjeblikket, er det jo for at afhjælpe Arbejdsløsheden, og vi er jo ikke ellers bange for Kriseforanstaltninger. Kan det ikke indføres som saadan?
Formanden: Jeg vil gerne, at De meget stærkt understreger, at den fortsatte Undervisning skal bevæge sig paa andre Felter end i Barneskolen.
Thora Pedersen: Vi maa se det saaledes, at vi ikke har Raad til at lade Børn arbejde og de voksne gaa arbejdsløse. 60000 Arbejdere vilde kunne faa Arbejde, dersom det vedtoges. Der er ingen, der siger, Kommunerne skal betale. - Kunde vi blive enige om at lade det obligatoriske gaa ud og sende Forslaget rundt, saa at vi til næste Møde kan blive enige om, hvad der skal indsendes. Samtidig maa vi saa pege paa, at vore Skoler paa Landet trænger til at moderniseres.
Det vedtoges, at Forslaget skal udsendes til Distriktsformændene, for at de kan drøfte det paa Distriktsmøderne.
Ad 6. Distriktsdelingen.
Dagmar Nielsen meddelte, at Udvalget i December havde holdt Møde, hvor alle Udvalgsmedlemmerne var tilstede, og hvor man gennemgik Svarene fra Kredsene; der var overvejende Flertal for Udvalgets Forslag om frivillig Deling. Man havde gennemgaaet Aalborg Forslaget, men kunde ikke tiltræde det. - Udv., hvoraf Fru Dagmar Nielsen, Fru Karen Fogh og Emilie Buchwald var tilstede, havde nu før Fællesstyrelsesmødet gennemgaaet de sidst indkomne Besvarelser, men havde ikke fundet Grund til at ændre Mening og fastholdt derfor stadig sit Forslag.
Kun 9 Kredse havde stemt for Aalborgs. I dette mente Udvalget, det principielle var uholdbart, idet der derefter var Mulighed for et Forretningsudvalg, som alle kunde være udenfor København. Foruden den økonomiske Side mente man ikke, et Forretningsudvalg, hvor Medlemmerne sad i hver sin Landsdel, kunde arbejde med den fornødne Hurtighed.
Thora Pedersen: Langt de fleste Landsorganisationer har Forretningsudvalget spredt ude omkring, saa at de kan være i nærmere Forbindelse med Kredsene; man kan forhandle skriftligt eller telefonisk.
Hedevig Matthiesen: Det er aldeles haabløst at tro, man kan drive en Organisation som D.K. paa den Maade.
Erna Kjeldskov: Jeg synes absolut, F.U. maa være samlet. Hvis F.U.s Medlemmer skulde sidde ude omkring for at tage Vare paa Kredsene, hvad mon saa vi Distriktsformænd skulde være der for. Vi faar jo Beretninger ud, og skulde der være noget, vi kunde ønske behandlet, kan vi jo altid komme frem med det.
Det vedtoges, at Udvalget maatte forelægge sit forslag paa Fællesmødet.
ad 7. Svangerskabsafbrydelse.
Anna Koch Schiøler havde faaet adskillige Artikler ude fra om dette Spørgsmaal og havde iflg. Fællesstyrelsens Vedtagelse holdt dem tilbage, men syntes ikke, det kunde gaa i Længden, og hun havde derfor skrevet nogle oplysende Artikler om russiske Forhold. Nu var hun imidlertid lige vidt og vilde synes, man burde optage de Artikler, der holdt sig strengt til de 3 Punkter, Kommissionen arbejdede med.
Dagmar Nielsen mindede om at Flertallet meget mod hendes Ønske havde standset al Diskussion, og mente stadig, det var en stor Fejl. Rundt omkring havde andre Foreninger drøftet Spørgsmaalet, kun D.K. havde tiet. Fritze Teisen, som havde været med til at forhindre Drøftelsen, havde selv taget den op i Kvindelig Læseforening-, - Det var paa høje Tid, D.K. tog det frem. Medlemmerne havde Krav paa at faa talt ud, inden Afgørelsen træffes.
Formanden syntes,der var sket saa meget, siden man paa Septembermødet besluttede at forholde sig afventende, Lægerne havde talt, der var talt Mand og Mand imellem, Spørgsmaalet var modnet i den almindelige Bevidsthed, saa der var nu Grund til at forandre Beslutning; men der maatte øves en meget streng Kritik af Indlæg; Medlemmerne maatte ikke splittes.
Hedevig Matthiesen gav Formanden sin Tilslutning.
Thora Drøhse havde før Fællesstyrelsens Bestemmelse aftalt Møde om dette Spørgsmaal, en kvindelig Læge havde ført det frem paa en udmærket Maade, og der havde næsten været Trængsel til Mødet. Man havde bedt om endnu et Møde.
Charlotte Olsen mente, det netop paa Fællesstyrelsesmødet i September blev betonet, at Kredsene havde Selvstyre og selv maatte bestemme, om de vilde tage Spørgsmaalet op til Drøftelse.
Marie Illum mente ogsaa, det nu var rigtigst ikke at gaa uden om Spørgsmaalet.
ad 8. Nationalraadet.
Formanden: Jeg ønsker blot at sige ganske faa Ord herom, og det maa ikke afføde nogen Diskussion. Det Udvalg, der var nedsat, er kommet til den Afgørelse, at det eneste, vi kan forsøge, er at faa en Repræsentant ind i Nationalraadets Bestyrelse og paa den Maade faa Forbindelse
mellem os. Fru Hein indvilligede i at være denne Repræsentant, hun kender til Bunds vor Forening og ligeledes Nationalraadet. Vi sendte derefter Forespørgsel ud til Fællesstyrelsen, hvoraf alle svarede Ja undtagen Fru Dagmar Nielsen og Fru Hedevig Matthiesen. Fru Bjørneboe svarede dog med Forbehold, idet hun mente det bedre at faa en Repræsentant, der ikke var knyttet saa nær til D.K.N. Fru Hein er nu indvalgt i D.K.N.s Styrelse, og jeg vil haabe, De vil enes med mig i ønsket om, at det maa gaa godt.
Dagmar Nielsen: Paa D.K.N.s Generalforsamling blev Fru Hein ikke valgt som Repræsentant for D.K.
Anna Koch Schiøler: Der blev sagt: "Fra D.K. har man foreslaaet –”.
ad 9. Forsiden.
Karen Fogh rejste paany Spørgsmaalet om en ny Forside; hun havde fortrudt, at hun ved Septembermødet var gaaet imod, og ønskede, at Fællesstyrelsen kunde enes om at tage det op, i St.f. at det blev rejst ude fra.
Hedevig Matthiesen støttede dette og lod cirkulere Udkast til mere moderne Forside, som hun havde ladet udarbejde.
Thora Pedersen foreslog, at Fællesstyrelsen selv tog Bestemmelse om Ændring af Forsiden, og støttedes heri af Marie Illum og Ingrid Larsen.
Marie Egeberg ønskede Margrethehovedet paa 2den Side bibeholdt.
Ved Afstemning stemte 12 for en ny Forside, 3 imod.
Det vedtoges ligeledes ved Afstemning at overlade til Blad-udvalget at komme med Forslag til næste Møde.
Dagmar Nielsen, Ida Holck og Formanden sluttede sig til Marie Egebergs Henstilling om at bibeholde Margrethehovedet, medens de øvrige Medlemmer ikke ønskede paa Forhaand at binde Udvalget.
Ad 10. Fællesmødet.
Formanden: Fællesmødet skal være i Aarhus 17.-l8.-19. Juni. Formanden fremhævede Udvalgsberetningernes Betydning, og Fællesstyrelsen var enige om at lade de forskellige Udvalgsberetninger fremkomme som særskilte Punkter paa Dagsordenen.
Tillidsmændene vil komme til Aarhus Lørdag Eftermiddag, derefter plejer man at spise, og Mødet kan saa begynde Kl. 19 med Velkomst fra Kredsen og Formandens Beretning. Man plejede tillige at have et offentligt Foredrag. - Fællesstyrelsen mente, det var bedst om Steinckes Foredrag kunde lægges der, og Formanden mente ikke, der kunde være i Vejen derfor.
Derimod var man enig om, at der næppe vilde blive Plads til et offentligt Foredrag om Søndagen, naar Aftenen, som det tænktes, skulde være lidt festlig. Her havde man ønsket Fru Gyrithe Lemche som Taler og haabede, hun vilde være villig dertil, desuden havde Kredsen forberedt anden Underholdning.
Søndag Morgen skulde begynde med Morgenandagt i Domkirken Kl. 8 ¼. Fra 9-9½ skulde Distrikterne holde Møde, saa Andagten maatte vare en lille halv Time, Derefter kom Forhandlingsmødet, hvor man maatte have følgende Punkter:
Diskussion om Formandens Beretning
Valg af Valgbestyrelse
Forlænget Skolegang
Det politiske Arbejde
Distriktsdelingen.
Desuden havde man i F.U. talt om et Foredrag af Fru Carstensen, som man tænkte at kalde: Rejs jer Kvinder el.lign., og som skulde indlede Drøftelsen af Kvinders tilsidesættelse.
Hulda Pedersen ønskede ogsaa Svangerskabssagen sat paa Dagsordenen. Formanden ønskede at undgaa dette i Aar og støttedes kraftigt af Ingrid Larsen. Erna Kjeldskov mente, det var uundgaaeligt og vilde blive rejst af Medlemmerne.
Efter en Drøftelse for og imod, foretoges Afstemning, hvor 6 Medlemmer stemte for at faa det frem, 8 imod.
Man enedes om, at Formanden skulde omtale Kommissionen i sin Beretning.
Magda Andersen fandt det udmærket med et Foredrag af Fru Carstensen, men ønskede tillige at høre de unges Mening om "Gift Kvindes Erhverv", og man enedes om at finde en ung til at være første Deltager i Diskussionen.
Aarhus Kredsen vilde gerne, at man skulde lægge en Krans paa Mathilde Fibigers Grav, og man mente, det kunde gøres Mandag Morgen.
Ligeledes vilde man gerne vise Tillidsmændene "Den gamle By" under kyndig Ledsagelse. Fællesstyrelsen mente, det maatte blive Mandag Eftermiddag; de fleste havde sikkert saa god Forbindelse fra Aarhus, at de kunde blive til kl. 16-17.
Mandag vilde ellers gaa som sædvanlig med Distriktsmøder, Valg, Regnskabet m.m.
Mødet skulde foregaa paa det nye Højskolehjem, hvor ogsaa Fællesstyrelsen skulde bo. Spisningen dels der, dels i Kvindernes Hus.
ad 11. Eventuelt.
Erna Kjeldskov ønskede undersøgt Muligheden for at faa D.K.s Historie fortsat og optrykt paany.
Marie Illum svarede, at der i 1918 var sendt en hel Del Eksemplarer til Sønderjylland, saa den maatte sikkert kunne faas i Bibliotekerne.
Thora Pedersen foreslog at tale med. Fru Lemche om en Fortsættelse og saa sætte det paa Dagsordenen, for det maatte være saaledes, at Kredsene i Forvejen tegnede sig for et vist Antal Eksemplarer, da D.K.s Økonomi ellers ikke kunde bære Trykningen.
Mødet sluttet Kl. c. l8.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
Fællesstyrelsen holdt Møde Søndag den 9. April 1933 Kl. 9 i "K.F.U.K." St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Karen Busk (Suppl.),- Esther Carstensen,- Thora Ingemann Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh, Ida Holck,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen, Thora Pedersen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Dida Dederding,- Lisbet Hindsgaul,- Eli Møller,- Fritze Teisen,- Andrea Hedegaard.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Legatuddeling
3) Aarsregnskabet 1932
4) Udvalgsberetninger
5) Forlænget Skolegang
6) Distriktsdelingen
7) Svangerskabsafbrydelse
8) Danske Kvinders Nationalraad
9) "Kvinden og Samfundet"s Forside
10) Fællesmødet i Aarhus.
11) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser.
Formanden takkede, fordi hun havde faaet Lov til at være med til I.W.S.A.s Kongres i Marseille i Marts Maaned. Denne var jo sammenkaldt for at drøfte Alliancens eventuelle Ophævelse; men alle de tilstedeværende Repræsentanter (der var Deltagere fra 23 Lande) var enige om, at Alliancen skulde fortsætte, og enhver var rede til at bringe økonomiske Ofre, for at dette kunde lade sig gøre, saaledes at Alliancen nu er sikret for de næste 3 Aar. - Her fra Danmark var der gennem private Bidragydere sikret et Kontingent paa ca. 300 Kr. Der var paa Forhaand sendt Forespørgsel ud til alle Foreningerne om, hvad man mente, der kunde gøres for at gøre Administrationen saa billig som mulig, og alle Besvarelserne var samarbejdede og var Grundlag for en Diskussion. Der var Tale om at indskrænke Kommissionernes Tal; vi havde stillet Forslag om at ophæve Fredskommissionen, da vi syntes, dens Arbejde kunde overtages af den internationale Fredsliga. Men enhver Kommission hævdede, at dens Arbejde var nødvendigt og ikke kunde undværes, og kun en enkelt Kommission blev slaaet sammen med en anden.
Saa var der det store og vigtige Spørgsmaal, om Alliancen kunde sluttes sammen med en eller flere af de andre store internationale Organisationer - her tænktes nærmest paa I.C.W. (det internationale Kvinderaad); men det viste sig, at der var afgjort Modstand herimod. Kun Danmark, Grækenland, Italien og Tyskland (og delvis Frankrig) stemte herfor, alle de andre gav bestemt Afslag.
Derimod var der Enighed om at forsøge et nærmere Samarbejde med de andre Organisationer og derved lette Økonomien (U.S.A. stillede sig dog afvisende), og det vil nu blive forsøgt. Der nedsattes et Udvalg, som udpeges af Hovedstyrelsen og skal bestaa af 2 fra Hovedstyrelsen
og 3 af de Delegerede fra Marseillekongressen, til at undersøge Muligheden for et Samarbejde og især for et fælles Blad.
Det var et meget vellykket Møde, og Mrs. Ashby sluttede det med at sige, at hun var kommet med meget tungt Hjerte til Marseille, men rejste glad derfra efter at have mærket den Vilje, der var, til Samarbejde. - Der var kommet Indbydelse til at afholde næste Kongres i Istanbul, men man maatte se Forholdene an, inden man turde tage Bestemmelse herom.
I Forbindelse med Kongressen afholdtes en Del offentlige Møder - det er jo Meningen, at en saadan Kongres ogsaa skal virke som Agitation, og de franske Kvinder trænger jo meget til Støtte. Der var god Tilslutning til disse Møder. - Desuden var Kongressens Medlemmer blevet modtaget paa Raadhuset.
Baade Ingeborg Hansen og Formanden havde haft megen Glæde af Mødet og haabede nu, at Alliancen vilde blive ført videre i et godt Spor......
Fra England var der til Arbejdsbureauet i Geneve kommet en Skrivelse, der bad Bureauet tage Stilling til Spørgsmaalet om, hvorvidt ledende Kvinder i Industrien kom ind under Natarbejdsforbudet.
I Geneve havde man ikke kunnet blive enige herom og havde vedtaget at forelægge det for den internationale Domstol i Haag for derfra at faa en raadgivende Udtalelse. Det viste sig, at der ogsaa var Uenighed der. 6 havde stemt for, at Forbudet ogsaa skulde omfatte de ledende Kvinder, 5 imod. Det maa kaldes for en meget lidt afgørende Udtalelse. I Washingtonkonventionen blev de ledende Kvinder end ikke nævnt, og det har sikkert aldrig været Meningen at medtage dem. Foreløbig
er der jo kun Tale om Industriens Kvinder, men de øvrige kan nemt komme bagefter. Jeg kan ikke tænke mig, at vor Regering her i Danmark har noget som helst Ønske om at fremsætte Konventionen. ---
Med Hensyn til vort eget Arbejde herhjemme har vi haft den Glæde, at der i 2det Distrikt er blevet oprettet 2 nye Kredse, en i Hornslet, der har faaet Navnet: Kaløvig Kreds, og en i Als Østjylland; det er en stor Opmuntring. - Jeg synes i det hele taget, at vi maa gøre et kraftigt Fremstød for at faa flere Kredse dannet, og jeg tror, at Tidspunktet dertil er der. Vi maa se at finde Støttepunkter i de Byer, vi kan tænke os; det gaar bedst, naar Indbydelsen kommer fra de stedlige Kvinder. Jeg vil bede Distriktsformændene tænke over dette Spørgsmaal.
Til Dirigenter foresloges og valgtes:
Hedevig Matthiesen og Esther Carstensen.
Anna Koch Schiøler meddelte, at Fru Boline Moth, Esbjerg, som havde rejst Spørgsmaalet om Salg af en Blomst paa Mors Dag til Afhjælpning af Arbejdsløsheden, havde skrevet flere Artikler til hende, men at hun nu ganske var gaaet bort fra sit oprindelige Forslag. Det laa hende paa Sinde, at Kvinderne, naar de nu havde faaet denne Mors Dag, da ogsaa udnyttede den ved at sælge en Blomst. Beløbet kunde f. Eks. gaa til fattige Mødre uden Forsørgere.
Formanden: Jeg har talt med Fru Moth, da jeg var i Esbjerg, og tror, at hun føler det som en Slags Mission, der skal føres videre, og lidt paa den Maade følte vi det jo ogsaa. Men efterhaanden er jeg blevet lidt ked af det, fordi hun stadig forskubber det fra det ene til det andet. Vi maa dog vide, hvad det skal være til. Det er altfor løst det hele.
Dagmar Nielsen: Jeg har længe følt mig besværet, fordi vi ikke gør noget mod Arbejdsløsheden; vi tager det op paa Distriktsmødet. Der er noget galt ved, at en Forening som vor lader dette Spørgsmaal ligge.
Formanden: Paa en Maade piner det ogsaa mig, men paa den anden Side synes jeg, vore Opgaver ligger paa et andet Felt, og jeg tror næsten, jeg maa foreslaa Fællesstyrelsen, at vi lader Fru Moths Forslag ligge. Esther Carstensen støtter dette. ---
Formanden berørte til Slut Hobro-Sagen, men mente ikke, der var Grund til at drøfte den nærmere.
Man var enig om, at det var principielt urigtigt at underskrive sig D.K.s Formand som Stiller for en partipolitisk Liste, og at Fru Thaning havde begaaet en Fejl ved ikke straks at rette det; men Formanden mente, Sagen var pustet op til meget mere, end den skulde være, og det var Bladenes Skyld. De 3 Styrelsesmedlemmer havde ogsaa begaaet en Fejl, idet de offentligt havde taget Afstand uden først at tale med Fru Thaning om Sagen.
Thora Drøhse gjorde nærmere Rede for Sagen. - De 3 Styrelsesmedlemmer havde anmodet hende om at komme til Generalforsamlingen, men Fru Thaning ønskede ikke hendes Tilstedeværelse. Der var Fejl paa begge Sider, og Fru Drøhse vilde gøre, hvad der stod i hendes Magt, for at faa Sagen bilagt.
Dagmar Nielsen stillede det Forslag, at man bad Formanden rejse derover.
Thora Pedersen kritiserede Forretningsudvalgets Svarskrivelse i Anl. af Hobro-Sagen. Den var sproglig forkert, og Formanden hurde have underskrevet.
Dagmar Nielsen og Marie Illum gjorde opmærksom paa, at der skulde handles hurtigt og Formanden var i Marseille.
Hulda Pedersen mente ikke Fællesstyrelsen havde mere med Sagen at gøre, naar det principielle var slaaet fast, og der var ingen Grund til at ulejlige Formanden. - Tiden blev saa ofte spildt med ganske uvæsentlige Ting inden for Fællesstyrelsen.
Karen Busk hævdede ligeledes, at Kredsen havde Selvstyre, og det var ikke Fællesstyrelsens Sag at afgøre, hvorledes Kredsen skulde handle, naar først det principielle var slaaet fast.
Marie Hjelmer billigede fuldt ud F.U.s Svar til Fru Drøhse. De, der var til Stede i F.U., var kompetente. .....
Formanden: Jeg kunde ønske en Udtalelse om Muligheden for nye Kredse.
Marie Egeberg: Varde Kredsen er jo ved at dø, og jeg vil gerne forsøge at tage derover. Jeg vil ogsaa gerne forsøge i Kleis. Men jeg kan ikke mere selv betale saadanne Rejser; dem maa jeg have Hjælp til.
Charlotte Olsen: Det er det samme, som jeg gentagne Gange har slaaet til Lyd for. Distriktsformændene maa have Hjælp til at rejse ud i Kredsene, for vi kan ikke udrede Udgifterne. Derfor er der saa meget, der ligger stille, og saa mange Muligheder der ikke bliver udnyttet.
Karen Fogh: Vi tænker paa en ny Kreds i 4. Distrikt. Vi har noget i vor Distriktskasse, for vi opkræver 10 Øre pr. Medlem ekstra til Distriktskassen. Vi har gjort et mislykket og et vellykket Forsøg paa Kredsdannelse. Hvad der mislykkes, maa vi selv bære Udgifterne for. Annoncer o.lign. mener vi at kunne tage af Distriktskassen.
Thora Drøhse: Jeg holder med Frk. Egeberg; vi har ingen Penge i vor Distriktskasse. Det gælder ogsaa om at bevare de Kredse, vi har. Man ser Gang paa Gang en Forening sygne hen, man trænger til Distriktsformanden, men Vejen er lang, og man kan ikke forlange at Distriktsformanden selv skal kunne klare alle Rejserne. - Vi har haft den Glæde at faa 2 nye Kredse. I Hornslet har de allerede 130 Medlemmer, og hele Oplandets bedste Kvinder er med. Ligesaadan i Als, hvor de begynder med 47.
Thora Pedersen: Det vilde være let for os i Aalborg at tage en Tur ud i Oplandet og søge Kredse dannet; men jeg ved ikke, om det er noget, vi maa blande os i.
Thora Drøhse: Jeg vilde da kun være glad, blot vil jeg bede om at faa Meddelelse om Forsøget.
Marie Egeberg: Det er pinligt at komme frem med det økonomiske, men man kan være nødt til det; der er Tilfælde, hvor man ikke kan blive ved.
Ida Holck: Foreløbig har en Kreds kunnet betale, naar den har ønsket Distriktsformandens Hjælp, og man har jo Jubilæumsfonden, hvor det kniber. Men ellers vil jeg atter henvise til Begrebet Rejsesekretær.
Formanden: Jeg haaber, vi til Fællesmødet har en hel Række nye Foreninger.
ad 2. Legatuddeling
Formanden: Legatudvalget havde Møde i Gaar, og vi skulde af 226 Ansøgninger vælge 11, saa det var en meget besværlig Forhandling, inden vi blev enige. - Ved Jutta Bojsen Møllers Legat er det en Vedtagelse, at vi retter os efter Ønsker fra Mor Juttas Børn, og Dr. Eli Møller har udtrykkelig ønsket, at den unge Pige, der bebor J.B.M.s Værelse paa Kvinderegensen, faar hendes Legat. - Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder skal iflg. Fundatsen først officielt uddeles 11. Juni.
Legatudvalgets Indstilling oplæstes og godkendtes enstemmigt. (Ang. Navnene paa Legatmodtagerne - se "Kv.og Sf." Nr. 9)
ad 3. Regnskabet.
Marie Illum oplæste Regnskaberne, som desværre viste Underskud.
Thora Pedersen spurgte om Grunden til, at vi havde faaet saa stort Underskud, mens vi i 1931 havde Overskud.
Marie Illum nævnede de forskellige Indtægtsposters Nedgang – Annonceindtægtens Dalen, Statstilskudets Inddragelse m.m.
Hedevig Matthiesen ønskede Regnskabet anderledes opstillet.
Regnskabet blev enstemmigt godkendt med Tak til Kassereren for hendes Arbejde.
Dagmar Nielsen spurgte, om Andrea Schmidts Legat var uddelt.
Det vilde blive opslaaet ledigt til September.
ad 4. Kursusudvalget..
Marie Illum meddelte, at man efter at have mistet Statstilskudet, havde givet et Par Kredse, der havde sendt Regnskab ind, Tilskud af Jubilæumsfonden.
Charlotte Olsen syntes, det vilde være praktisk at forhandle med Distriktsformanden inden Udbetaling af Hjælp.
Marie Illum svarede, at det var den almindelige Forretningsgang, at Ansøgninger om Tilskud og Hjælp gik gennem Distriktsformanden.
Der spurgtes, om Udvalget havde Interesse af at faa Kursusberetninger ind, selv om der ikke skulde betales Hjælp. Hertil svarede Udvalget Ja.
Karen Fogh havde ikke anet, at Udvalget kunde have Interesse heraf; spurgte, hvornaar Aftenskoleloven skulde til Revision.
Erna Kjeldskov mente, Loven vilde blive revideret meget skarpt i 1934. Fra Tyskernes Side anvendes den meget, og den danske Skolekommission maa finde sig i at betale. Husholdningskursus rører de dog sikkert ikke ved.
Anna Koch Schiøler: Jeg synes ogsaa, det ville være rart at vide Besked med de Kursusforsøg, der gøres. En lille ganske kort Beretning til Bladet vil sikkert have Interesse for andre Kredse.
Karen Busk: De skal gøre, hvad de kan, for at indsende Beretning. Det kan faa Betydning, at man ved, hvad der er nødvendigt til et saadant Kursus. Som Formand for Landboforeningernes Husholdningsudvalg bliver jeg ofte tilkaldt som sagkyndig, og ofte er det utroligt, hvor man forstaar at stille saadanne Regnskaber op.
Ida Holck: Vi har haft flere vellykkede Kursus, ogsaa for ældre Medlemmer; der er ikke Spor i Vejen for, at de kan være Elever og gøre et Arbejde.
Thora Pedersen: Det er Skoleudvalget, der har taget Initiativet til, at Aftenskoleloven er taget op, men nu lader det til, at Arbejdet er taget af Kursusudvalget. Jeg maa som Udvalgsformand have at vide, hvad der sorterer under mit Udvalg.
Marie Hjelmer: Det er meget rart, at Skoleudvalget har henledt vor Opmærksomhed paa Ungdoms- og Aftenskoleloven, men nu synes jeg, det maa høre til Kursusudvalget.
Thora Pedersen: Det Udvalg, som jeg er Formand for, er Undervisning i Barne- og Ungdomsskolen. Dette Arbejde for Ungdomsskolen er jo ikke sluttet. Det Spørgsmaal, jeg skal føre frem i Dag, er en Fortsættelse. Jeg har ikke opfattet det saadan, at det Arbejde var man færdig med. Det er umuligt for en Formand at arbejde for en Ting og saa at faa at vide, at det har man ikke mere at gøre med. Jeg har talt om det Gang paa Gang; jeg er noget brøstholden over, at jeg pludselig ikke har mere med det at gøre.
Marie Illum: Jeg forstaar, Frk. Thora Pedersen synes, det er et Overgreb; men vi tager ikke noget af hendes Arbejde for Ungdomsskolen; vi er nødt til at arbejde efter Aftenskoleloven.
Dagmar Nielsen: Jeg synes egentlig, at i det Øjeblik, Statstilskudet ophører, og der henvises til Ungdomsskoleloven, saa maa det henhøre under Skoleudvalget. Noget andet er, om man rundt om lader Kredsene tage Ansvaret for et Kursus.
Formanden: Jeg kan ikke forstaa, at Frk. Thora Pedersen vil tvinge det ind under sit Udvalg. De holder Dem til Ungdomsskolen, vi laver Aftenskole ud af det og holder Kursus for ældre.
Hulda Pedersen: Vi anerkender allesammen Thora Pedersens store Arbejde og beder Dem arbejde videre med Ungdomsundervisning, men det vilde skabe Forvirring, hvis Kursus nu skulde flyttes til Skoleudvalget. Der er nok at arbejde med i dette.
Man enes om at lade Kursusberetninger o.lign., der kan have Interesse for Skoleudvalget, gaa videre dertil.
Erna Kjeldskov lovede at sende til saavel Skole- som Kursusudvalg.
Børneforsorg
Formanden meddelte, at hun ikke havde indkaldt Udvalget, da hun ikke mente, der var noget at tage Stilling til.
Videnskabelig Husholdningsuddannelse.
Hulda Pedersen: Hvis der er tilstrækkelig Interesse for denne, vil der nu være Mulighed for at faa en saadan indført ved det fysisk-kemiske Laboratorium i Aarhus. Der er baade Tid og Lærerkræfter nok. Men jeg har altid følt en underlig Mangel paa Interesse derfor hos Fællesstyrelsen og er blevet standset i min Iver, saa jeg ved ikke, om man skal gøre noget.
Formanden: Jeg synes ikke, vi skal forsømme det her, hvis vi kan komme til at gøre os gældende. Kunde Frk. Hulda Pedersen, som er paa Stedet ikke forhandle med de forskellige.
Hulda Pedersen lovede, hvis der virkelig var Interesse derfor, at gøre et Forsøg.
Politiske forhold.
Dagmar Nielsen: Vi har udsendt Spørgeskemaer til alle Kredsene for at høre om Arbejdet før og Resultatet af Kommunevalgene, og af de indkomne 53 Svar fremgaar det, at hvor der før var 35 Kvinder, er det nu et Par og halvtreds; men der mangler en Del Svar. - Ude omkring tror jeg, man har følt en vaagnende Interesse. - Vi vil nu sende en Skrivelse ud til Kredsene, hvor vi beder dem være vaagne, arbejde videre og især passe paa at faa Kvinder i Skolekommissionerne. (Skrivelsen oplæstes)
Marie Illum og Hulda Pedersen syntes, Skrivelsen var altfor tam.
Karen Fogh meddelte, at Randlev-Bjerager havde sat 3 Kvinder ind.
Karen Busk beklagede, at det paa Fyn var gaaet daarligt.
Familieretslovgivningen.
Emilie Buchwald havde haft Besøg af en norsk kv. Advokat, der interesserede sig stærkt for Spørgsmaalet om Enkepensionens Deling, hvorom D.K. jo havde sendt Andragende til Regeringen. Hun havde ikke vidst, hvorledes man skulde gribe Sagen an, og havde været meget imponeret over at D.K. havde sendt Forslag ind.
Der var i det hele taget Røre om Sagen. En Diskussion i Politiken har ført til, at mange Mennesker har udtalt Ønsket om, at Sagen maa blive ordnet, og alle har nævnt Eksempler paa, at den nuværende Ordning virker uhyre uretfærdigt
Formanden var glad over at D.K. havde taget Initiativet til at indsende Andragendet, og ønskede, at man paa en eller anden Maade skulde vække Offentlighedens Interesse for Sagen - gennem Avisartikler o.l.
Bladets trykning.
Marie Illum ønskede at Udvalget maatte faa Bemyndigelse til at undersøge Muligheden for en Nyordning m.H.t. "Kvinden og Samfundet”, idet Nedgangen i Annonceindtægten gjorde en Drøftelse nødvendig, og forespurgte, om Fællesstyrelsen f. Eks. kunde tænke sig, at man helt borttog Annoncerne. - Man vilde til næste Møde fremkomme med et fast udformet Forslag.
Anna Koch Schiøler var forbavset over dette Forslag, for det maatte vel være Meningen at gøre Bladet mindre, dersom der skulde vindes noget ved at borttage Annoncerne. Disse livede op i Bladet.
Formanden kunde ikke se, hvorfor man skulde opgive Annoncerne, og syntes, det vilde gøre Bladet fattigere.
Marie Illum frygtede en Opsigelse fra Annonceforpagteren; i disse Tider, hvor Forretningslivet laa dødt, havde ingen Raad til at avertere, og D.K. kunde faa svært ved at finde en ny Forpagter.
Hedevig Matthiesen syntes, det vilde være kedeligt at undvære Annoncerne.
Det raadgivende Kontor.
Martine Bjørneboe meddelte, at Arbejdet gik ganske jævnt, der kom 2-3 Forespørgere hver Aften - selvfølgelig skete det, der ingen kom. Ogsaa her mærkede man Tidens Indflydelse, idet Forespørgslerne mere og mere gjaldt, hvorledes man skal klare sig ud af de Stridigheder, der opstod paa Grund af Knapheden i Hjemmet.
Ungdomsudvalget.
Hulda Pedersen fortalte, at Udvalget havde sendt Spørgeskemaer ud ang. Ungdomsafdelingerne. Foreløbig har 12 Kredse Ungdomsafdelinger med faste Rammer, men flere endnu er begyndt Arbejdet, og man mærker, at det vokser jævnt. Paa dette Tidspunkt kan man sikkert regne med, at Ungdomsafdelingerne omfatter ca. 1000 Unge.
Thora Pedersen ønskede Klarhed over Spørgsmaalet: Forholdet til Hovedforeningerne.
I Aalborg havde de unge før haft 2 Styrelsesmedlemmer fra Hovedkredsen, men nu havde de lavet det saadan at de kun havde 1 raadgivende Medlem.
Ida Holck meddelte, at man i Maribo havde 2 fra Hovedstyrelsen (Formanden og yngste Medlem) og 3 unge fra forskellige Aldersklasser.
Hulda Pedersen havde længe været klar over, at man med Tiden maatte have en fast form for hele Landet, men endnu syntes hun ikke, Tidspunktet var inde; det burde i hvert Fald et Aars Tid endnu vokse frit. Det var almindeligst med en Styrelse paa 5, hvoraf 2 fra Hovedkredsen.
Dagmar Nielsen troede ogsaa, det var farligt i Øjeblikket at kræve ens Former. Nogle Steder som i København var det de virkelig kvindesagsinteresserede unge, der syntes, de trængte til at gøre et Arbejde; de var nærmest at betragte som et ungt Agitationskorps, der vilde vinde flere Tilhængere. Hun havde ønsket at give Ungdomsafdelingen videst muligt Selvstyre og vilde give sin absolutte Tilslutning til, at man ikke foreløbig lægger faste Rammer.
Thora Drøhse mente, det var lettest at bygge noget op, naar man havde Formen. Det rummede en vis Fare, naar de et Sted havde det paa een Maade, et andet paa en anden Maade.
Anna Koch Schiøler foreslog at tage en lille Diskussion om dette Spørgsmaal i Sommerlejren.
Det overlodes til Ungdomsudvalget at overveje Sagen nærmere.
Sommerlejren.
Hulda Pedersen meddelte, at Sommerlejren i Aar skulde være paa Frederiksborg Højskole, idet man mente det bedst at veksle lidt. Man vilde sikkert komme til at befinde sig godt der, og Højskoleforstanderparret var meget interesseret i Sommerlejren. - Planen var udsendt til Kredsene.
H.P. foreslog kun at optage ca. 20-25 ældre (over 30 Aar) og lade de ældre, der meldte sig derudover, staa paa Ekspektancelisten, til man saa, om der blev Plads. - Dette vedtoges.
ad 5. Forlænget Skolegang.
Thora Pedersen: Paa det store nordiske Skolemøde fremførte Skolekonsulent
Kaalund-Jørgensen Spørgsmaalet om 1 Aars ekstra Skolegang, og det havde vakt megen Opsigt. Herhjemme havde det ikke staaet paa Dagsordenen siden 1903. I den store Skolekommission havde det ganske kort været berørt, men man gik bort fra det. - Det, der nu har givet Fart i det, er den store Arbejdsløshed blandt Ungdommen.
Nu er Spørgsmaalet, hvad vi her i D.K. skal gaa med til. Er det et Spørgsmaal, D.K. har med at gøre? Det mener D.K.s Skoleudvalg, som paa et Møde i Gaar drøftede Sagen. - Jeg hørte i Aftes i Radioen, at det Udvalg, der er nedsat ang. denne Sag, har aflagt sin Beretning. Der skal sendes Cirkulærer ud til de forskellige Skolemyndigheder, om man kan gaa med til at forlænge Undervisningsplanen. Der var et forslag om en Plan, indenfor hvis Rammer en saadan Undervisning kunde finde Sted. - Ved den forestaaende Revision af Loven af 1930, burde denne indrettes saaledes, at fortsat Undervisning kunde komme derind under. - I Sønderborg er der Forslag fremme om tvungen Skolegang til 15 Aars Alderen, men det kan man ikke gøre, da vor Lov siger, at skolepligten ophører ved 14 Aars Alderen. Derimod har man mange Steder et frivilligt 8. Aar. Det har imidlertid vist sig, at vi kun har Gennemsnitskvotient i denne Klasse paa 31 elever, skønt der hvert Foraar gaar 500 ud af Skolerne, saa denne Form har ikke kunnet gøre fyldest.
Principielt er D.K.s Skoleudvalg enige om Sagen. Vi indstiller at Undervisningsplanen forlænges - enten med et 8. obligatorisk Skoleaar eller med en fortsat tvungen Ungdomsskole i 2 Aar a 240 Timer. Eleverne skulde da have Lov til at vælge mellem disse 2 Former. Det 8de Skoleaar skulde være overvejende praktisk anlagt, og vi har peget paa forskellige Fag: Skolekøkken, Skolehave, Sløjd, Samfundslære o.s.v. - Et Spørgsmaal, der ogsaa har været drøftet i "Kv.og Sf." er, om Undervisningen skal være ens for Drenge og Piger. Vi har i Udvalget ment, at der maa være visse Fag, der skal være valgfri. Jeg holdt paa det samme i den store Skolekommission. Det er jo Meningen med Ungdomsskoler, at de skal give supplerende Undervisning i de Fag, de unge har med at gøre eller venter at faa med at gøre, og det er kun rimeligt, at de unge Piger, der vælger Husarbejdet, faar Undervisning deri.
Jeg vil rent opdragende mene, at det er bedst, om Undervisningen strækker sig over flere Aar, saa har man Hold paa de unge i længere Tid. Enten man ser paa det obligatoriske som noget godt eller daarligt, kan man jo være nødt til at tage det alligevel, for det kan ikke gaa, at Børnene vedblivende gaar ud af Skolerne og saa gaar arbejdsløse. Deres Kundskaber er ved 14. Aars Alderen ikke saa rodfæstede, at de efter flere Aars Forløb er lige gode, saa selv om de senere kommer ind et Sted, er de bagefter.
Hulda Pedersen: Den økonomiske Situation ligger saaledes, at det vil være umuligt at faa en Lov om Undervisningens Forlængelse. Vi maa begynde med den frivillige Ordning. I Aarhus har vi 3-4 8de Klasser, og der bliver flere og flere Elever, for Forældrene ved ikke, hvad de skal gøre med deres Børn og lader dem saa hellere tage et ekstra Aar. Der er ogsaa større og større Tilstrømning til Mellemskolen. - Men een Ting er, at skal der komme noget ud af disse Undervisningsaar, saa maa vi have en anden Undervisningsplan. De bedste Børn gaar over i Mellemskolen, og de, der bliver tilbage, er derfor ikke de mest intellektuelle. De sidder og læser efter en Skoleplan, som er 10 Aar gammel. Vi maa have en Plan, der passer til de Elever, der ikke gaar i Mellemskolen.
Formanden: Frk. Hulda Pedersen mener, at det ikke er politisk gennemførligt at faa en Lov om forlænget Skolegang, og det er muligt. Men det vil gøre mig ondt, for jeg tror ikke paa den frivillige Ordning. Et tvungent 8. Skoleaar vil afhjælpe Arbejdsløsheden, det vil Udvalgets andet Forslag ikke. Jeg vil absolut holde paa, at Fagene maa være valgfri, hvis vi ikke kan faa fælles Undervisning i alle Fag. I Skolerne giver de nogle Steder Drengene et stort Forspring ved at give dem ekstra Timer i Regning og Matematik, mens Pigerne har Haandarbejde, og det er forkert.
Karen Fogh: Det forekommer mig, at det ikke nu under de økonomiske Vanskeligheder er Tiden til en obligatorisk fortsat Undervisning. Det første Forslag synes nærmest at tage Sigte paa Landskolerne.
Charlotte Olsen: Jeg vil i Tilslutning til Karen Fogh sige, at paa Landet, hvor der ofte er 2klassede Skoler, saa at Børnene maa tilbringe 3-4 Aar i samme Klasse, er Børnene paa Forhaand led og ked af at gaa i Skole, og det vilde være uheldigt, om de skulde tvinges til at sidde der endnu et Aar. - En anden Side, som vi paa Landet ser meget alvorligt paa, er den økonomiske. Vi kan ikke betale forøgede Udgifter og ikke undvære Børnene i Arbejdet. - I Byerne er Børnene favoriserede paa Grund af den bedre Skolegang, Børn fra Landet føler sig uvidende overfor Bybørn. Dertil kommer, at Landmændene ikke mere har Raad til at betale Læreruddannelse for deres Børn, og Følgen vil blive, at Lærerstanden efterhaanden vil blive rekrutteret fra Byerne, og de Lærere, vi faar, vil ikke forstaa Landbobørnene.
Formanden: Det sidste, Fru C. O. fremfører, er lidt i Modstrid med det første. Man har paa Landet fuldstændig Magt til at oprette flere Klasser og give Børnene Lærere, saa Bybørnene ikke bliver favoriserede.
Marie Egeberg: Jeg tror ikke, det bliver til noget, før vi faar et 8de Skoleaar ved Lov, og Tiden er inde til, at vi faar gennemført det; det er bedre end at se vore unge staa paa Gadehjørnerne. Det er ikke de helt Unge, for de klarer sig med Bypladser o.lign., det er de lidt ældre 16-17 aarige, og dem vilde der blive Plads til, dersom de 14-aarige blev holdt i Skole.
Thora Pedersen: Landboerne har altid hævdet, at Bybørnene ikke var længere fremme end Landbobørnene, men nu har jeg faaet bekræftet, at Børn fra Landet er langt bag efter. Den Skole, de har paa Landet, bygger paa Loven af 1814: 18 Timer om Ugen til hvert Barn, og Timerne er saadan bunket sammen, at de skal gaa i Skole 6-8 Timer om Dagen. Det er sørgeligt, at vi her synes, den Skolelov er god nok endnu. - Vort andet Forslag var netop fremsat, fordi Udvalget saa, at Skolerne
paa Landet ikke nu tager det 8de Skoleaar, men de 2 Aars Ungdomsskole kunde de maaske tage. I Sverrig har de begge Former i Gang.
Emilie Buchwald: Grunden til, at saa mange Piger vælger Husvæsen, er netop, at de ikke har lært noget andet, og de synes, at det kan de i hvert Fald klare. Hvorfor skal Drenge og Piger ikke helt igennem have samme Fag?
Formanden: Jeg synes, vi skulde bede Skoleudvalget fortsætte sit Arbejde. Det er netop i Nedgangstider som disse, vi føler Trang til at bygge noget op. Vi skulde gerne fra Fællesmødet komme med en Udtalelse om dette.
Karen Busk: Jeg henstiller, at vi ikke gør noget for at faa tvungen Undervisning. Det er den frivillige Ordning, der har Værdi; de, der tvinges, er ikke nær saa flinke. - For et Par Aar siden rejste jeg i Tyskland og Holland for at studere Husholdningsskoler. I Holland, var der frivillig Skole, men i Tyskland havde de en 4aarig tvungen Undervisning, og det var de kede af.
Charlotte Olsen: Vi er meget glade for Aftenskoleloven, det er en glimrende Form. Obligatorisk Undervisning vilde derimod kræve et stort og kostbart Apparat, det kan vi ikke paa Landet.
Martine Bjørneboe: Naar vi drøfter forlænget Skolegang for Øjeblikket, er det jo for at afhjælpe Arbejdsløsheden, og vi er jo ikke ellers bange for Kriseforanstaltninger. Kan det ikke indføres som saadan?
Formanden: Jeg vil gerne, at De meget stærkt understreger, at den fortsatte Undervisning skal bevæge sig paa andre Felter end i Barneskolen.
Thora Pedersen: Vi maa se det saaledes, at vi ikke har Raad til at lade Børn arbejde og de voksne gaa arbejdsløse. 60000 Arbejdere vilde kunne faa Arbejde, dersom det vedtoges. Der er ingen, der siger, Kommunerne skal betale. - Kunde vi blive enige om at lade det obligatoriske gaa ud og sende Forslaget rundt, saa at vi til næste Møde kan blive enige om, hvad der skal indsendes. Samtidig maa vi saa pege paa, at vore Skoler paa Landet trænger til at moderniseres.
Det vedtoges, at Forslaget skal udsendes til Distriktsformændene, for at de kan drøfte det paa Distriktsmøderne.
Ad 6. Distriktsdelingen.
Dagmar Nielsen meddelte, at Udvalget i December havde holdt Møde, hvor alle Udvalgsmedlemmerne var tilstede, og hvor man gennemgik Svarene fra Kredsene; der var overvejende Flertal for Udvalgets Forslag om frivillig Deling. Man havde gennemgaaet Aalborg Forslaget, men kunde ikke tiltræde det. - Udv., hvoraf Fru Dagmar Nielsen, Fru Karen Fogh og Emilie Buchwald var tilstede, havde nu før Fællesstyrelsesmødet gennemgaaet de sidst indkomne Besvarelser, men havde ikke fundet Grund til at ændre Mening og fastholdt derfor stadig sit Forslag.
Kun 9 Kredse havde stemt for Aalborgs. I dette mente Udvalget, det principielle var uholdbart, idet der derefter var Mulighed for et Forretningsudvalg, som alle kunde være udenfor København. Foruden den økonomiske Side mente man ikke, et Forretningsudvalg, hvor Medlemmerne sad i hver sin Landsdel, kunde arbejde med den fornødne Hurtighed.
Thora Pedersen: Langt de fleste Landsorganisationer har Forretningsudvalget spredt ude omkring, saa at de kan være i nærmere Forbindelse med Kredsene; man kan forhandle skriftligt eller telefonisk.
Hedevig Matthiesen: Det er aldeles haabløst at tro, man kan drive en Organisation som D.K. paa den Maade.
Erna Kjeldskov: Jeg synes absolut, F.U. maa være samlet. Hvis F.U.s Medlemmer skulde sidde ude omkring for at tage Vare paa Kredsene, hvad mon saa vi Distriktsformænd skulde være der for. Vi faar jo Beretninger ud, og skulde der være noget, vi kunde ønske behandlet, kan vi jo altid komme frem med det.
Det vedtoges, at Udvalget maatte forelægge sit forslag paa Fællesmødet.
ad 7. Svangerskabsafbrydelse.
Anna Koch Schiøler havde faaet adskillige Artikler ude fra om dette Spørgsmaal og havde iflg. Fællesstyrelsens Vedtagelse holdt dem tilbage, men syntes ikke, det kunde gaa i Længden, og hun havde derfor skrevet nogle oplysende Artikler om russiske Forhold. Nu var hun imidlertid lige vidt og vilde synes, man burde optage de Artikler, der holdt sig strengt til de 3 Punkter, Kommissionen arbejdede med.
Dagmar Nielsen mindede om at Flertallet meget mod hendes Ønske havde standset al Diskussion, og mente stadig, det var en stor Fejl. Rundt omkring havde andre Foreninger drøftet Spørgsmaalet, kun D.K. havde tiet. Fritze Teisen, som havde været med til at forhindre Drøftelsen, havde selv taget den op i Kvindelig Læseforening-, - Det var paa høje Tid, D.K. tog det frem. Medlemmerne havde Krav paa at faa talt ud, inden Afgørelsen træffes.
Formanden syntes,der var sket saa meget, siden man paa Septembermødet besluttede at forholde sig afventende, Lægerne havde talt, der var talt Mand og Mand imellem, Spørgsmaalet var modnet i den almindelige Bevidsthed, saa der var nu Grund til at forandre Beslutning; men der maatte øves en meget streng Kritik af Indlæg; Medlemmerne maatte ikke splittes.
Hedevig Matthiesen gav Formanden sin Tilslutning.
Thora Drøhse havde før Fællesstyrelsens Bestemmelse aftalt Møde om dette Spørgsmaal, en kvindelig Læge havde ført det frem paa en udmærket Maade, og der havde næsten været Trængsel til Mødet. Man havde bedt om endnu et Møde.
Charlotte Olsen mente, det netop paa Fællesstyrelsesmødet i September blev betonet, at Kredsene havde Selvstyre og selv maatte bestemme, om de vilde tage Spørgsmaalet op til Drøftelse.
Marie Illum mente ogsaa, det nu var rigtigst ikke at gaa uden om Spørgsmaalet.
ad 8. Nationalraadet.
Formanden: Jeg ønsker blot at sige ganske faa Ord herom, og det maa ikke afføde nogen Diskussion. Det Udvalg, der var nedsat, er kommet til den Afgørelse, at det eneste, vi kan forsøge, er at faa en Repræsentant ind i Nationalraadets Bestyrelse og paa den Maade faa Forbindelse
mellem os. Fru Hein indvilligede i at være denne Repræsentant, hun kender til Bunds vor Forening og ligeledes Nationalraadet. Vi sendte derefter Forespørgsel ud til Fællesstyrelsen, hvoraf alle svarede Ja undtagen Fru Dagmar Nielsen og Fru Hedevig Matthiesen. Fru Bjørneboe svarede dog med Forbehold, idet hun mente det bedre at faa en Repræsentant, der ikke var knyttet saa nær til D.K.N. Fru Hein er nu indvalgt i D.K.N.s Styrelse, og jeg vil haabe, De vil enes med mig i ønsket om, at det maa gaa godt.
Dagmar Nielsen: Paa D.K.N.s Generalforsamling blev Fru Hein ikke valgt som Repræsentant for D.K.
Anna Koch Schiøler: Der blev sagt: "Fra D.K. har man foreslaaet –”.
ad 9. Forsiden.
Karen Fogh rejste paany Spørgsmaalet om en ny Forside; hun havde fortrudt, at hun ved Septembermødet var gaaet imod, og ønskede, at Fællesstyrelsen kunde enes om at tage det op, i St.f. at det blev rejst ude fra.
Hedevig Matthiesen støttede dette og lod cirkulere Udkast til mere moderne Forside, som hun havde ladet udarbejde.
Thora Pedersen foreslog, at Fællesstyrelsen selv tog Bestemmelse om Ændring af Forsiden, og støttedes heri af Marie Illum og Ingrid Larsen.
Marie Egeberg ønskede Margrethehovedet paa 2den Side bibeholdt.
Ved Afstemning stemte 12 for en ny Forside, 3 imod.
Det vedtoges ligeledes ved Afstemning at overlade til Blad-udvalget at komme med Forslag til næste Møde.
Dagmar Nielsen, Ida Holck og Formanden sluttede sig til Marie Egebergs Henstilling om at bibeholde Margrethehovedet, medens de øvrige Medlemmer ikke ønskede paa Forhaand at binde Udvalget.
Ad 10. Fællesmødet.
Formanden: Fællesmødet skal være i Aarhus 17.-l8.-19. Juni. Formanden fremhævede Udvalgsberetningernes Betydning, og Fællesstyrelsen var enige om at lade de forskellige Udvalgsberetninger fremkomme som særskilte Punkter paa Dagsordenen.
Tillidsmændene vil komme til Aarhus Lørdag Eftermiddag, derefter plejer man at spise, og Mødet kan saa begynde Kl. 19 med Velkomst fra Kredsen og Formandens Beretning. Man plejede tillige at have et offentligt Foredrag. - Fællesstyrelsen mente, det var bedst om Steinckes Foredrag kunde lægges der, og Formanden mente ikke, der kunde være i Vejen derfor.
Derimod var man enig om, at der næppe vilde blive Plads til et offentligt Foredrag om Søndagen, naar Aftenen, som det tænktes, skulde være lidt festlig. Her havde man ønsket Fru Gyrithe Lemche som Taler og haabede, hun vilde være villig dertil, desuden havde Kredsen forberedt anden Underholdning.
Søndag Morgen skulde begynde med Morgenandagt i Domkirken Kl. 8 ¼. Fra 9-9½ skulde Distrikterne holde Møde, saa Andagten maatte vare en lille halv Time, Derefter kom Forhandlingsmødet, hvor man maatte have følgende Punkter:
Diskussion om Formandens Beretning
Valg af Valgbestyrelse
Forlænget Skolegang
Det politiske Arbejde
Distriktsdelingen.
Desuden havde man i F.U. talt om et Foredrag af Fru Carstensen, som man tænkte at kalde: Rejs jer Kvinder el.lign., og som skulde indlede Drøftelsen af Kvinders tilsidesættelse.
Hulda Pedersen ønskede ogsaa Svangerskabssagen sat paa Dagsordenen. Formanden ønskede at undgaa dette i Aar og støttedes kraftigt af Ingrid Larsen. Erna Kjeldskov mente, det var uundgaaeligt og vilde blive rejst af Medlemmerne.
Efter en Drøftelse for og imod, foretoges Afstemning, hvor 6 Medlemmer stemte for at faa det frem, 8 imod.
Man enedes om, at Formanden skulde omtale Kommissionen i sin Beretning.
Magda Andersen fandt det udmærket med et Foredrag af Fru Carstensen, men ønskede tillige at høre de unges Mening om "Gift Kvindes Erhverv", og man enedes om at finde en ung til at være første Deltager i Diskussionen.
Aarhus Kredsen vilde gerne, at man skulde lægge en Krans paa Mathilde Fibigers Grav, og man mente, det kunde gøres Mandag Morgen.
Ligeledes vilde man gerne vise Tillidsmændene "Den gamle By" under kyndig Ledsagelse. Fællesstyrelsen mente, det maatte blive Mandag Eftermiddag; de fleste havde sikkert saa god Forbindelse fra Aarhus, at de kunde blive til kl. 16-17.
Mandag vilde ellers gaa som sædvanlig med Distriktsmøder, Valg, Regnskabet m.m.
Mødet skulde foregaa paa det nye Højskolehjem, hvor ogsaa Fællesstyrelsen skulde bo. Spisningen dels der, dels i Kvindernes Hus.
ad 11. Eventuelt.
Erna Kjeldskov ønskede undersøgt Muligheden for at faa D.K.s Historie fortsat og optrykt paany.
Marie Illum svarede, at der i 1918 var sendt en hel Del Eksemplarer til Sønderjylland, saa den maatte sikkert kunne faas i Bibliotekerne.
Thora Pedersen foreslog at tale med. Fru Lemche om en Fortsættelse og saa sætte det paa Dagsordenen, for det maatte være saaledes, at Kredsene i Forvejen tegnede sig for et vist Antal Eksemplarer, da D.K.s Økonomi ellers ikke kunde bære Trykningen.
Mødet sluttet Kl. c. l8.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
