« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 2. december 1933
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag den 2. December 1933 Kl. 9½ i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Karen Busk (Suppl. 9.D.),- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Inger Hempel,- Lisbet Hindsgaul,- Ida Holck,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Andrea Hedegaard,- Dida Dederding,- Agnes Holm.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Legatuddelingen
3) Formandsmødets Dagsorden
4) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser:
Der var som sædvanlig kommet en hel Del internationale Skrivelser, som nu vilde blive sendt til Cirkulation bl. Fællesstyrelsens Medlemmer. En af de vigtigste var en Skrivelse ang. Natarbejdsforbudet. Efter at den internationale Domstol i Haag med 6 Stemmer mod 5 havde udtalt, at dette ogsaa maatte gælde de ledende Kvinder indenfor Industrien, var det at frygte, at man vilde gaa videre ad den Vej. Udvides Natarbejdsforbudet, kan det komme til at ramme kv. Ingeniører, Kemikere, Bakteriologer, Læger, Bladarbejder, Tilsynsførende, Kvinder indenfor Velfærdsarbejdet o.s.v. – Alliancen anmodede derfor Kvindeforeningerne om at udtale deres Protest mod en Udvidelse af Natarbejdskonventionen over for Arbejdsbureauet i Geneve inden dettes Møde 23. Okt.; men desværre var Skrivelsen herom kommet D.K. for sent i Hænde til, at man kunde naa dette.
Der var ikke den fremgang indenfor Kredsene, som Formanden havde haabet paa; vi holdt stadig det samme Medlemstal; man skulde dog have troet, den farlige Situation for Kvinderne vilde bevirke, at flere fik Øjnene op for D.K.s Arbejde. -Formanden havde selv gjort Forsøg paa at danne Kredse 3 Steder, men endnu var der intet Resultat. - En Glæde var det, at Frk. Egeberg havde sat nyt Mod i Varde Kredsen, saa den fortsatte, og ligeledes gav Haab om en ny Kreds i Lunde.
Erna Kjeldskov havde gjort opmærksom paa, at der skulde nedsættes et Udvalg ang. en eventuel Filmscentral, og at der burde en Kvinde ind der, og D.K. havde i den Anledning henvendt sig til Justitsministeren, som havde udtalt, at Udvalget vilde blive rent forretningsmæssigt, men at han havde valgt en Kvinde Frk. Ella Arnefelt ind.
I en jysk By søgte man ligesom i Esbjerg at forrykke Forholdet mellem Lærere og Lærerinder, og desuden havde Skolekommissionen paa Trods af Lærerraadets Indstilling, hvorefter der skulde oprettes et Lærerindeembede, bestemt, at det skulde være et Lærerembede. - Formanden og Fru Dagmar Nielsen havde straks henvendt sig til Undervisningsministeren, som havde lovet at passe paa, naar Sagen naaede til Ministeriet. Formanden havde samtidig benyttet Lejligheden til at omtale Højbjerg Christensens Forslag om særlig Gymnasieundervisning for Piger, og Undervisningsministeren havde udtalt: Kvinderne skal ikke blive daarligere stillet.
Formanden omtalte Spørgsmaalet om Gift Kvindes Nationalitet.
Kvindeforeningerne i Skandinavien havde indledt Samarbejde desangaaende og havde henvendt sig til deres Regeringer for at bede dem fremsætte Lovforslag, der stillede Kvinderne lige med Mænd m.H.t. Indfødsret. I Danmark havde et af D.K.N. nedsat Udvalg udarbejdet et helt nyt Forslag
om Indfødsret, som var overrakt Indenrigsministeren.
Der var mellem Fru Harriet Daugaard, Kolding, og Formanden for D.K.s Foredragsudvalg Fru Hedevig Matthiesen vekslet nogle Breve i Anl. af nogle af Fru Daugaards Foredragsforslag ang. de seksuelle Problemer.
-Fru Matthiesen havde ønsket at tilbageholde flere af disse, idet hun mente, Ungdommen var led ved at høre herom bestandig, og vilde nu gerne høre Fællesstyrelsens Mening herom.
Formanden og Fru Dagmar Nielsen var Medlemmer af en Komité , der var nedsat for Oprettelse af et Mindesmærke for Herman Trier. Formanden mente absolut, D.K. burde vise sin Taknemmelighed mod Herman Trier som jo fra første Færd havde været Forkæmper i Indsamlingen for D.K., ved at deltage.
Alle Formændene for de Danske Kvinders Nationalraad tilsluttede Foreninger havde været indkaldt til et Møde hos Fru Gloerfelt-Tarp for at drøfte Muligheden af og Formen for nærmere Samarbejde mellem Foreningerne; Fru Gloerfelt-Tarp udkastede den Tanke at finde Repræsentanter, der ude omkring vilde søge at samle Foreningerne, som stod indenfor Nationalraadet, til nøjere Samarbejde. Ligeledes var der Forslag om et Blad for D.K.N. - Der var Enighed om, at et Samarbejde var ønskeligt, men noget positivt var Diskussionen ikke mundet ud i. D.K.s Formand havde udtalt, at Foreningerne jo var af saa forskellig Støbning, at man ikke til daglig kunde vente noget Samarbejde, men hun kunde tænke sig, at man i særlige Foreningsspørgsmaal kunde samles om et Arbejde. - Tanken om et Blad var blevet afvist fra alle Sider.
Fru Hansigne Lorentzen havde henvendt sig til D.K. og forespurgt om man ikke vilde taget et Arbejde op indenfor D.K. for at støtte den sønderjyske Kniplingsindustri.
Fru Boline Moth havde gennem Redaktøren atter sendt en Skrivelse, hvori hun vendte tilbage til sin Plan om "Mors Dag’, og hvori hun foreslog, at man i Samarbejde med Husmoderforeningerne skulde ansøge om Tilladelse til paa Mors Dag at forhandle et 10 Øres Mærke. Overskudet skulde fordeles paa følgende Maade: 50.000 Kr. til Kræftens Bekæmpelse, 50.000 til Sindssygdommenes Bekæmpelse, Resten uddelt i Portioner á 25-30 Kr. til fattige Mødre rundt om i Landet.
Til Dirigenter valgtes Esther Carstensen og Ingrid Larsen.
Diskussion om Formandens Beretning.
Hedevig Matthiesen begrundede nærmere sit Standpunkt m.H.t. Foredrag om seksuelle Problemer og bad Fællesstyrelsen udtale sig.
Ida Holck mente ikke, de unge i Provinsen var trætte af at høre om seksuel Hygiejne.
Hulda Pedersen kunde godt forstaa Fru Matthiesens Synspunkt, men mente, at der endnu var mange Kredse, der gerne vilde have disse Foredrag, og at det var lidt farligt at komme ind paa Censur overfor D.K.s dygtige Foredragsholdere.
Charlotte Olsen mente ligeledes, der var Brug for disse Kursus.
Formanden støttede Frk. Hulda Pedersen.
I Anledning af, at en ung Pige havde misforstaaet Eli Møllers Udtalelser paa Kursus i Sommerlejren, og hendes Moder som Følge heraf havde klaget til Fru Daugaard over disse Kursus, enedes man om at meddele Moderen, at Datteren maatte have opfattet Udtalelserne forkert.
Emilie Buchwald var enig med Fru Matthiesen i, at det ikke var heldigt med en saa lang Række Forslag om disse Emner i Bladet.
Karen Busk holdt paa Kredsenes Selvbestemmelsesret; de havde Ret til at vide, at Fru Daugaard stillede sig til Raadighed med disse Foredrag.
Thora Drøhse gav Fru Matthiesen Ret i, at mange Medlemmer forargedes, naar alle disse Forslag fremkom i Bladet.
Hedevig Matthiesen syntes ikke, der var Mening i, at D.K. nedsatte et Foredragsudvalg, dersom man ukritisk skulde tage mod alle Forslag.
Formanden var enig heri; naturligvis skulde man ikke ukritisk tage alt, men naar det drejede sig om en af D.K.s bedste Medarbejdere, behøvede man ikke at censurere og D.K. kunde godt være bekendt at beskæftige sig med disse Spørgsmaal.
M.H.t. at støtte Kniplingsindustrien enedes man om, at D.K. som saadan ikke kunde tage sig af Sagen, men at man evt. i Bladet kunde pege paa, det var en Sag, der var værd at støtte, og vække de enkelte Kredses Interesse for Sagen.
Ida Holck mente, det i Øjeblikket vilde være umuligt at samle ind til ”Herman Triers Minde” [kan ikke læses]
Hulda Pedersen indrømmede, at det ikke var nemt; men D.K. havde simpelthen ikke Raad til ikke ved denne Lejlighed at slaa fast, at en saadan Mand har været blandt D.K.s Pionerer. Der maatte en indtrængende Artikel herom i Bladet.
Dagmar Nielsen syntes ikke, D.K. kunde være bekendt ikke at give et ordentligt Bidrag her; men det vilde sikkert være vanskeligt at samle tilstrækkeligt ind bl. Medlemmerne.- Hun vilde meget henstille, at D.K. bevilgede en Sum, og man desuden bad hver Kreds som Helhed give et Bidrag.
Hedevig Matthiesen: Det kan jo ikke nytte, vi vil bevilge en Sum, naar Fælleskassen i Øjeblikket ikke har Penge.
Marie Illum: Jeg vil ogsaa spørge, hvor Pengene skal tages fra? Hver Kreds maa samle ind blandt sine Medlemmer og indsende Beløbet samlet, saa kan vi dog maaske naa noget.
Thora Drøhse: Hver Formand, maa kunne varme sine Medlemmer op ved at fortælle dem om Herman Trier; hver Kreds burde kunne skaffe 10 Kr,; om man vil samle ind eller tage dem af Kassen, bør være frivilligt.
Lisbet Hindsgaul: Det kniber saa forfærdeligt for Kredsene. Jeg har tænkt paa, om man ikke kunde hjælpe dem ved at lave en Liste over Ideer til at skaffe Penge; der er sikkert Kredse, der har høstet Erfaringer og fundet Udveje, som kan komme andre til Gode.
Formanden: Dette med Pengene er snart en Psykose! Der er endnu Penge blandt Folk; der er altid Penge til Biograf, Fodbold o.s.v. og hvad spises der ikke op! Har man Viljen dertil, kan man ogsaa skaffe Pengene frem.
Karen Fogh: Jeg tror ikke, der er saa forfærdelig mange Penge bl. Folk. 10 Øre pr. Medlem er maaske ikke meget, men vi tager i Forvejen 10 Øre til det ene og 10 Øre til det andet; vi maa huske paa, at man kan kun tage 10 Gange 10 Øre af 1 Kr. Jeg anbefaler, at vi tager, hvad vi kan faa ved frivillige Bidrag, men ikke sætter nogen fast Takst.
Thora Pedersen ønskede, at man var gaaet til Ligeretsudvalget rned den omtalte Lærerindesag og havde raadført sig med hende, der dog var ganske anderledes inde i den Slags Sager, - nævnte lignende Tilfælde fra tidligere Tid og pegede paa, at der kunde gøres noget, hvis Sagen blev grebet rigtig an.
Dagmar Nielsen svarede, at der ikke havde været Tid til at indkalde Udvalget, men hun havde straks skrevet til Fru Hjelmer, der havde været enig i, at det var bedst straks at gaa til Ministeren om Sagen.
Fællesstyrelsen mente at maatte afvise Fru Boline Moths Plan.
Thora Drøhse gjorde opmærksom paa, at Husmoderforeningerne i hele Landets Venstrepresse havde haft en lang Artikel om deres Arbejde og Formaal med Billede af Formanden o.s.v., og mente, D.K. lige saagodt kunde faa en saadan Agitation.
Formanden lovede at skrive en saadan Artikel, som saa skulde sendes til Bladenes kvindelige Redaktører, som lod den gaa videre til deres Partipresse ude omkring.
Thora Drøhse anbefalede varmt Sygeplejerske Frk. Hedvig Christensens Kursus; man havde haft dem i adskillige Kredse i 2. Distrikt, og de havde gjort stor Lykke og tillige givet en kærkommen Fortjeneste til Kredskassen mange Steder.
I Randers havde man ved Henvendelse til et Slagteri faaet 2 Grise foræret til en Demonstration i Slagtning; det kunde sikkert ogsaa lade sig gøre andre Steder. Den Slags var undertiden nødvendigt; man maatte derfor ikke tro, Kredsen kun beskæftigede sig med Kursus, man havde haft mange Foredrag.
Magda Andersen advarede mod at komme for meget ind paa Kursus og Demonstrationer; hun havde været glad for Fru Hjelmers Artikel i "Kv. og Sf."
Karen Fogh udtalte, at der næppe var nogen, der betragtede Demonstrationskursus og den Slags som Maalet for D.K., men kun som et nødvendigt Middel til at komme i Kontakt med Folk og klare Økonomien.
ad 2. Formanden oplæste Legatudvalgets Indstilling, som enstemmigt godkendtes med Tak for Legatudvalgets store Arbejde. - Liste over Legatmodtagerne findes i Kv. og Sf. Nr. 21)
ad 3. Formandsmødets Dagsorden.
Pkt. 2. Fællesstyrelsen vilde som Dirigenter foreslaa Frk. Magdalene Jørgensen og Fru Hedevig Matthiesen.
Pkt. 4. Thora Pedersen gjorde Rede for Undervisningsinspektør Højbjerg Christensens Betænkning ang. særlig Undervisning for Piger i Gymnasiet.
Det sagdes i Betænkningen udtrykkeligt, at 1) Undervisningen maatte være af en saadan Art, at dens Nytte for Pigerne var indlysende, 2) den ikke maatte forringe Pigernes Studiemuligheder 3) den i Henseende til Lødighed ikke maatte staa tilbage for den mandlige Studenter fik. - Men de Fag, man tænkte sig at indføre i Stedet for Matematik, var ikke Fag, der særlig angik Pigerne, og at borttage Matematik for Pigernes Vedkommende kunde ikke undgaa at stille dem daarligere m.H.t. Studier og Erhverv; det havde man før set Eksempler paa; saalænge Matematik var nødvendig for de mandlige Elever, maatte den ogsaa være det for de kvindelige.
Dagmar Nielsen saa paa dette Spørgsmaal ganske som Thora Pedersen, men ængstedes for, at ikke alle Forældre vilde indse Faren ved en saadan særlig Undervisning for Piger, men netop finde det udmærket, at Pigerne slap for Matematik og i Stedet for fik disse Fag. - Det var et rent principielt Spørgsmaal, der maatte klares: Har man Lov til at stille det Krav til enhver Kvinde, at hun bør være huslig dygtig?
Magda Andersen beklagede meget, at De danske Husmoderforeninger havde udtalt deres Tak for det fremsatte Forslag.
Hulda Pedersen var klar over, at Fællesstyrelsen vilde forfærdes, men hun kunde nu ikke se, at det var saa skrækkeligt, om man indførte en Retning særlig anlagt for Kvinder. De unge Piger kunde jo frit vælge, og dersom de foretrak det, studere videre paa samme Maade som Mændene. - Fag som Biologi og Fysiologi havde Kvinder i høj Grad. Brug for - og i højere Grad end Mændene, fordi det nu engang var Kvindens Natur og Trang at hjælpe andre.
Magda Andersen, Marie Egeberg og Emilie Buchwald gik alle imod Frk. Hulda Pedersens Syn paa Sagen. Selv om det nok var en frivillig Sag, var der dog næppe Tvivl om, at unge Piger, som ikke rigtig vidste, hvad de vilde i Fremtiden, vilde vælge den nye Retning uden at vide eller tænke over, at de afskærer sig selv fra at gaa videre, hvis de senere skulde faa Lyst.
Esther Carstensen hævdede, at det ikke vilde undgaas, at en særlig "Pige-Studentereksamen" vilde blive betragtet som ringere end den almindelige Studentereksamen. - Det vigtigste for hende var imidlertid følgende: Man taler saa tit om den store Overproduktion af Studenter; men der kan slet ikke blive for mange Studenter. For Studenter er blot unge Mennesker, som har faaet Lov til at faa en alsidig Uddannelse i Fred uden at tænke paa Erhverv. Det er af kolossal Betydning, at saa mange Kvinder som muligt faar deres Horisont udvidet paa denne Maade, faar dette Fond af Viden, som slet ikke vedkommer deres Erhverv, men som bliver deres Eje og hvorved de kan tilføre hele Samfundet Værdi.
Det vilde være Synd og Skam at udelukke Kvinderne herfra ved at tvinge dem til allerede i Gymnasietiden at vælge for Fremtiden og tænke paa Brødstudium.
Dagmar Nielsen: Jeg har ikke noget imod en særlig Eksamen for Piger, men saa kald den noget andet - ikke Studentereksamen! Det bliver blot en Forfængelighedssag for de unge Piger at hedde Studenter.
Hedevig Matthiasen sluttede sig ganske til de sidste Talere.
Formanden hævdede, at den paatænkte Ordning var en Slags Undtagelseslov for Kvinder, og man kunde være overbevist om, at den vilde føre mere af den Slags med sig og blive til stor Skade for Kvinderne. Det var maaske nok en Ordning i Overensstemmelse med Kvindens Natur, men
Kvinderne vilde ikke kunne konkurrere med Mændene paa den Maade, og det burde de, der var sat paa Forpost for Kvindesagen, kunne se, selv om andre lod sig friste.
Karen Fogh holdt paa, at man ikke kunde fordre, alle Kvinder skulde være Huslige; Kvinder var lige saa forskellig født og udrustet som Mændene.
Thora Pedersen nævnte Eksempler paa de uheldige Virkninger, den særlige Pigeskoleeksamen - med Fritagelse for Matematik - havde haft. Det vilde blive det samme, der gentog sig her.
Ida Holck støttede dette.
Det vedtoges at foreslaa en Resolution, hvori D.K. fordrede ens Undervisning for Drenge og Piger i Gymnasiet.
Pkt. 5. Hedevig Matthiesen gjorde opmærksom paa, at det vilde være nødvendigt at faa opstillet en Kvindeliste til Radioraadsvalget og da ”Hjemmenes og Kvindernes Lytterforening" næppe vilde naa til at faa selvstændig Indflydelse, havde hun bedt de Kvindernes Radio-Landsudvalg tilsluttede
Foreninger stille Forslag om kvindelige Kandidater – deriblandt ogsaa D.K. - H.M. ønskede ikke selv at opstilles, men foreslog, at man i D.K. samlede sig om Fru Erna Kjeldskov, som havde vist megen Interesse for Sagen og gjort et stort Arbejde for at samle Medlemmer.
- Fru Matthiesen ønskede ikke, det skulde kunne siges, at hun havde arbejdet for sig selv; desuden stod hun som aktiv Politiker og kunde derfor ikke samle Stemmer indenfor de upolitiske Radioklubber.
Esther Carstensen vilde, man skulde gøre Forsøg paa at faa et af de politiske Partier til at sætte en kvindelig Repræsentant ind.
Fællesstyrelsen beklagede meget, at Fru Hedevig Matthiesen ikke selv vilde opstilles, og enedes om at samles om Fru Kjeldskov, der erklærede sig villig til at lade sig opstille.
Pkt. 6. Gift Kvindes Skat bortfaldt, da det skyldtes en Misforstaaelse, at det var sat paa Dagsordenen, idet man havde troet, Eli Møller selv vilde indlede det.
Pkt. 8 Fælleslove for D.K.U.
Formanden mindede om, at man paa Septembermødet havde været enige om, at det nu var paa Tide at søge at faa Ungdomskredsene lagt ind under en fast Form. - Ved Fru Matthiesens Initiativ var det lykkedes at faa et Møde i Stand, med alle Formændene fra Ungdomskredsene; disse havde faaet Rejsen betalt samt Frokost paa Kontoret, og Pengene hertil var taget fra den Gave, Fru Matthiesen i sin Tid skaffede D.K. fra Poul Andræs Bo til Arbejdet for Vejledning i Valg af Erhverv. - Der havde været Repræsentanter fra 16 Ungdomskredse til Stede, og det var blevet et meget vellykket Møde, hvor man havde taget Forhandlingen op paa Grundlag af et Forslag - udarbejdet ud fra Aarhus D.K.U. og København D.K.U.s Love med lidt nyt tilføjet. - Der havde været god Forstaaelse, og de unge havde vist en udmærket saglig Indstilling.
Man var naaet til Enighed om det Udkast, som nu blev forelagt Formandsmødet (se Kv. og Sf. Nr. 18), og Spørgsmaalet maatte saa afgøres paa Fællesmødet til Sommer.
Fællesstyrelsen gennemgik de enkelte Paragraffer i Udkastet, der gav Anledning til en Del Diskussion.
Dagmar Nielsen mente at Ungdomskredsene kun burde kunne optage Medlemmer under 25 Aar, og disse kunde da blive staaende til 30 Aars Alderen.
Hedevig Matthiesen henstillede indtrængende, at man ikke forandrede for meget i Lovene. Man kunde ikke vente, at unge ml. 25-30 Aar skulde gaa ind i Hovedkredsen og være tilfreds dermed..
Formanden meddelte, at det for Ungdomsformændene forelagte Udkast havde haft en Ændring svarende til Fru Dagmar Nielsens Ønske; men der havde rejst sig et Ramaskrig bl. de unge, der alle som en hævdede, at det vilde umuliggøre Arbejdet, da det netop var de 25-30aarige, man havde Mulighed for at faa fat paa. Man var nødt til at bøje sig paa det Punkt. -
De i Forslagets § 4 foreslaaede Aldersgrænser fastholdtes.
Magda Andersen henstillede, at man satte en Aldersgrænse nedad for Unges optagelse i Hovedkredsen paa de i § 5 angivne Betingelser.
Esther Carstensen fandt det urimeligt at sætte Aldersgrænser nedad naar man aldrig før havde haft en saadan.
Marie Egeberg og Thora Drøhse udtalte Frygt for, at de unge skulde faa for stor Magt, naar de kunde blive Medlemmer af Hovedkredsen ved kun at betale Differencen mellem de 2 Kontingenter,
Formanden fandt, dette var at vise de unge Mistillid.
Ida Holck hævdede, at man burde være glad for at faa de unge ind, selv om de ogsaa skulde faa lidt Forrettigheder. Jo mere Frihed man gav dem, jo mere Samarbejde fik man!
Inger Hempel sluttede sig hertil og kunde ikke se, hvorfor de unge mellem 20-30 Aar ikke skulde have Lov til at gøre sig gældende i Hovedkredsen, hvis de viste deres Interesse for selve Sagen ved at betale ekstra Kontingent til Hovedkredsen; selv om Differencen ikke var saa stor, var det et økonomisk Offer for de unge, som for de flestes Vedkommende havde meget faa Penge mellem Hænder.
Karen Busk støttede Fru Hempel; hun havde selv været 23 Aar, da hun blev Formand for en D.K. Kreds.
Ang. § 6 fandt Dagmar Nielsen, det var urimeligt, at Ungdomskredsens Formand altid skulde have Adgang til Hovedkredsens Styrelsesmøder, og mente, at Hovedkredsens Formand altid burde have Adgang til Ungdomskredsens. Thora Drøhse støttede dette; der var Ting fra Styrelsesmøderne, man ikke ønskede refereret, og Tilfælde, hvor det ikke var rart at have en ung siddende. - Samarbejde fik man jo gennem Hovedkredsens Repræsentanter i Ungdomskredsens Styrelse.
Formanden mente, det vilde fremme et godt Samarbejde, hvis en Repræsentant fra de unge havde Ret til at følge Arbejdet i Hovedkredsen.
Inger Hempel syntes, Hovedkredsen stod ret stærkt ved denne Ordning. Den havde valgte Repræsentanter med Stemmeret i Ungdomskredsens Styrelse, mens Ungdomskredsen kun havde 1 Repræsentant uden Stemmeret i Hovedkredsens. De unge havde Ret til at vide, hvad der foregik, og til at kunne tage Stilling dertil. - Men der var ingen Grund til at det skulde være Ungdomskredsens Formand; der burde staa: 1 af Ungdomskredsen valgt Medlem har altid Adgang til Hovedkredsens Styrelses møder.
Fællesstyrelsen vedtog Paragraffen med den af Fru Hempel foreslaaede Ændring. Desuden var der Enstemmighed om at slette Forholdstallene mellem unge og ældre Repræsentanter i Ungdomskredsens Styrelse og i Stedet for skrive: mindst 2 Repræsentanter fra Hovedkredsens Styrelse.
Ang. § 7 protesterede Dagmar Nielsen mod den sidste Sætning; en Kredsformand kunde ikke finde sig i, at Ungdomsafdelingen, hver Gang der var en Uoverensstemmelse, løb til Fællesstyrelsen.
Esther Carstensen fandt, det var rart, det stod der.
Erna Kjeldskov mente ogsaa, det var rart at faa knyttet et Baand mellem Fællesstyrelse og Ungdomskredse.
Det vedtoges at lade Sætningen staa. - ændret til: kan henvises. (Det i Fællesstyrelsen vedtagne Lovudkast medfølger)
Pkt. 10. Flyveskrift.
Esther Carstensen forelagde Forslag til et Flyveskrift, som var udarbejdet af Medlemmer af Københavns Kredsens Agitationsudvalg. Man savnede meget et saadant, der i korte Linjer trak op, hvad D.K. er, kan og vil. Man tænkte sig, at man ogsaa ude i Landet havde Brug for et saadant, og man havde derfor anmodet Fællesstyrelsen om at lade det trykke i saa stort Oplag, at det kunde fordeles til alle Kredse.
- E.C. skitserede nærmere, hvorledes man tænkte sig det trykt.
Forslaget blev gennemgaaet og enkelte Ændringer foretaget. Forslag til Forside blev foreslaaet, men man mente , en farvet Forside vilde blive for dyr.
Inger Hempel mente, man maatte ofre op imod 1000 Kr. paa det. Man vilde i København forsøge en almindelig Husagitation, ringe paa, aflevere Flyveskriftet og anmode Folk om at gennemlæse det.
Flyveskriftet vandt almindeligt Bifald. Distriktsformændene mente, en Husagitation var vanskelig ude omkring, men vilde være glade for Flyveskriftet, naar det blot ikke blev for dyrt.
Pkt. 11. Agitationsfond.
Inger Hempel fandt, at man maatte tage Spørgsmaalet op om en Indsamling til Agitationsformaal; det kunde ikke gaa, at man stadig blev standset hver Gang man vilde sætte Fart paa, af Svaret: Vi har ikke Raad. Hvis D.K. skulde klare sig i Kampen, maatte det bruge moderne Kampmidler; det var nu, det gjaldt; der maatte gøres noget ved Agitationen, saa maatte man hellere spare paa alle andre Omraader.
Magda Andersen foreslog at man i Løbet af 5 Aar skulde samle ind, saaledes at man fik en vis Sum om Aaret fra hver Kreds.
Inger Hempel mente, at Fru Magda Andersens Forslag kunde være udmærket, men om 5 Aar var det bare for sent; saa var alle gifte Kvinder smidt ud af deres Stillinger. - Havde D.K. Nødskillinger, saa maatte de bruges nu.
Ida Holck mente umuligt, man kunde blive ved at kræve Kredsene.
Man drøftede Muligheden for Hjælp af Jubilæumsfonden, og Thora Drøhse paatalte herunder, at hun var Medlem af Jubilæumsfondsudvalget, men aldrig havde været indkaldt til Møde og ikke anede det mindste om Fonden.
Marie Illum redegjorde for Fondens Oprettelse. Hensigten var at støtte Kredse, der var i Nød, men det var ikke Meningen, det skulde frem, hvem der fik Støtte. Det var altid gaaet ganske hemmeligt, og der havde aldrig været Møde. Saadan havde det været fra Fru Lemches Tid, og det var jo Fru Lemche, der havde faaet Fonden oprettet. - At sende Andragender rundt til 5 Udvalgsmedlemmer vilde være haabløst.
Thora Drøhse og Ida Holck hævdede begge, at naar de stod som Medlemmer af Udvalget, maatte de i det mindste holdes a jour med Sagerne, og der maatte kunde holdes Møder ved de Lejligheder, hvor Fællesstyrelsen alligevel var samlet.
Det oplystes, at Jubilæumsfonden nu var naaet op paa 29000 Kr.
Inger Hempel og Thora Pedersen ønskede undersøgt, om Fundatsen fordrede Opsparingen lagt til Kapitalen, da man ellers maatte kunne bruge af de 13000 Kr. Jubilæumsfonden var vokset, til Hjælp til Agitationen o. lign.
Esther Carstensen støttede dette; kunde ikke forstaa, hvem der bevilgede Tilskud til Kredsene, naar Udvalget ikke vidste Besked.
Formanden beklagede, at hun havde forsømt at indkalde Udvalget og foreslog, at dette holdt Møde næste Dag ved Formandsmødet.
Hulda Pedersen vilde være glad, dersom man kunde undgaa at bede Kredsene om Penge til Agitation, men bevilge det nødvendige dertil; det var saa fortvivlende, naar der skulde bedes om Bidrag til saa meget; det vilde svække Indsamlingen til Husholdningsfakultetet.
Det vedtoges, at Udvalget skulde holde Møde næste Dag og undersøge Muligheden for Bevilling af Midler til Agitation. Kunde det lade sig gøre, vilde man lade Pkt. 11 udgaa af Formandsmødets Dagsorden
4. Eventuelt.
Hedevig Matthiesen stillede Forslag om, at man for at spare indskrænkede Fællesstyrelsesmødernes antal til 3 Aarlig i St.f. som nu 4.
Man enedes om at overveje dette.
Fællesstyrelsen drøftede, om Kassereren med Rette kunde kræve at Fællesstyrelsesmedlemmernes Rejsepenge skulde udbetales efter de gældende Dobbeltbilletpriser.
Mødet sluttet Kl. ca. 18½.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Emilie Buchwald og Marie Hjelmer.
Fællesstyrelsen holdt Møde Lørdag den 2. December 1933 Kl. 9½ i K.F.U.K., St. Kannikestræde 19.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Karen Busk (Suppl. 9.D.),- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Inger Hempel,- Lisbet Hindsgaul,- Ida Holck,- Marie Illum,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Andrea Hedegaard,- Dida Dederding,- Agnes Holm.
Dagsorden.
1) Meddelelser
2) Legatuddelingen
3) Formandsmødets Dagsorden
4) Eventuelt.
ad 1. Formandens Meddelelser:
Der var som sædvanlig kommet en hel Del internationale Skrivelser, som nu vilde blive sendt til Cirkulation bl. Fællesstyrelsens Medlemmer. En af de vigtigste var en Skrivelse ang. Natarbejdsforbudet. Efter at den internationale Domstol i Haag med 6 Stemmer mod 5 havde udtalt, at dette ogsaa maatte gælde de ledende Kvinder indenfor Industrien, var det at frygte, at man vilde gaa videre ad den Vej. Udvides Natarbejdsforbudet, kan det komme til at ramme kv. Ingeniører, Kemikere, Bakteriologer, Læger, Bladarbejder, Tilsynsførende, Kvinder indenfor Velfærdsarbejdet o.s.v. – Alliancen anmodede derfor Kvindeforeningerne om at udtale deres Protest mod en Udvidelse af Natarbejdskonventionen over for Arbejdsbureauet i Geneve inden dettes Møde 23. Okt.; men desværre var Skrivelsen herom kommet D.K. for sent i Hænde til, at man kunde naa dette.
Der var ikke den fremgang indenfor Kredsene, som Formanden havde haabet paa; vi holdt stadig det samme Medlemstal; man skulde dog have troet, den farlige Situation for Kvinderne vilde bevirke, at flere fik Øjnene op for D.K.s Arbejde. -Formanden havde selv gjort Forsøg paa at danne Kredse 3 Steder, men endnu var der intet Resultat. - En Glæde var det, at Frk. Egeberg havde sat nyt Mod i Varde Kredsen, saa den fortsatte, og ligeledes gav Haab om en ny Kreds i Lunde.
Erna Kjeldskov havde gjort opmærksom paa, at der skulde nedsættes et Udvalg ang. en eventuel Filmscentral, og at der burde en Kvinde ind der, og D.K. havde i den Anledning henvendt sig til Justitsministeren, som havde udtalt, at Udvalget vilde blive rent forretningsmæssigt, men at han havde valgt en Kvinde Frk. Ella Arnefelt ind.
I en jysk By søgte man ligesom i Esbjerg at forrykke Forholdet mellem Lærere og Lærerinder, og desuden havde Skolekommissionen paa Trods af Lærerraadets Indstilling, hvorefter der skulde oprettes et Lærerindeembede, bestemt, at det skulde være et Lærerembede. - Formanden og Fru Dagmar Nielsen havde straks henvendt sig til Undervisningsministeren, som havde lovet at passe paa, naar Sagen naaede til Ministeriet. Formanden havde samtidig benyttet Lejligheden til at omtale Højbjerg Christensens Forslag om særlig Gymnasieundervisning for Piger, og Undervisningsministeren havde udtalt: Kvinderne skal ikke blive daarligere stillet.
Formanden omtalte Spørgsmaalet om Gift Kvindes Nationalitet.
Kvindeforeningerne i Skandinavien havde indledt Samarbejde desangaaende og havde henvendt sig til deres Regeringer for at bede dem fremsætte Lovforslag, der stillede Kvinderne lige med Mænd m.H.t. Indfødsret. I Danmark havde et af D.K.N. nedsat Udvalg udarbejdet et helt nyt Forslag
om Indfødsret, som var overrakt Indenrigsministeren.
Der var mellem Fru Harriet Daugaard, Kolding, og Formanden for D.K.s Foredragsudvalg Fru Hedevig Matthiesen vekslet nogle Breve i Anl. af nogle af Fru Daugaards Foredragsforslag ang. de seksuelle Problemer.
-Fru Matthiesen havde ønsket at tilbageholde flere af disse, idet hun mente, Ungdommen var led ved at høre herom bestandig, og vilde nu gerne høre Fællesstyrelsens Mening herom.
Formanden og Fru Dagmar Nielsen var Medlemmer af en Komité , der var nedsat for Oprettelse af et Mindesmærke for Herman Trier. Formanden mente absolut, D.K. burde vise sin Taknemmelighed mod Herman Trier som jo fra første Færd havde været Forkæmper i Indsamlingen for D.K., ved at deltage.
Alle Formændene for de Danske Kvinders Nationalraad tilsluttede Foreninger havde været indkaldt til et Møde hos Fru Gloerfelt-Tarp for at drøfte Muligheden af og Formen for nærmere Samarbejde mellem Foreningerne; Fru Gloerfelt-Tarp udkastede den Tanke at finde Repræsentanter, der ude omkring vilde søge at samle Foreningerne, som stod indenfor Nationalraadet, til nøjere Samarbejde. Ligeledes var der Forslag om et Blad for D.K.N. - Der var Enighed om, at et Samarbejde var ønskeligt, men noget positivt var Diskussionen ikke mundet ud i. D.K.s Formand havde udtalt, at Foreningerne jo var af saa forskellig Støbning, at man ikke til daglig kunde vente noget Samarbejde, men hun kunde tænke sig, at man i særlige Foreningsspørgsmaal kunde samles om et Arbejde. - Tanken om et Blad var blevet afvist fra alle Sider.
Fru Hansigne Lorentzen havde henvendt sig til D.K. og forespurgt om man ikke vilde taget et Arbejde op indenfor D.K. for at støtte den sønderjyske Kniplingsindustri.
Fru Boline Moth havde gennem Redaktøren atter sendt en Skrivelse, hvori hun vendte tilbage til sin Plan om "Mors Dag’, og hvori hun foreslog, at man i Samarbejde med Husmoderforeningerne skulde ansøge om Tilladelse til paa Mors Dag at forhandle et 10 Øres Mærke. Overskudet skulde fordeles paa følgende Maade: 50.000 Kr. til Kræftens Bekæmpelse, 50.000 til Sindssygdommenes Bekæmpelse, Resten uddelt i Portioner á 25-30 Kr. til fattige Mødre rundt om i Landet.
Til Dirigenter valgtes Esther Carstensen og Ingrid Larsen.
Diskussion om Formandens Beretning.
Hedevig Matthiesen begrundede nærmere sit Standpunkt m.H.t. Foredrag om seksuelle Problemer og bad Fællesstyrelsen udtale sig.
Ida Holck mente ikke, de unge i Provinsen var trætte af at høre om seksuel Hygiejne.
Hulda Pedersen kunde godt forstaa Fru Matthiesens Synspunkt, men mente, at der endnu var mange Kredse, der gerne vilde have disse Foredrag, og at det var lidt farligt at komme ind paa Censur overfor D.K.s dygtige Foredragsholdere.
Charlotte Olsen mente ligeledes, der var Brug for disse Kursus.
Formanden støttede Frk. Hulda Pedersen.
I Anledning af, at en ung Pige havde misforstaaet Eli Møllers Udtalelser paa Kursus i Sommerlejren, og hendes Moder som Følge heraf havde klaget til Fru Daugaard over disse Kursus, enedes man om at meddele Moderen, at Datteren maatte have opfattet Udtalelserne forkert.
Emilie Buchwald var enig med Fru Matthiesen i, at det ikke var heldigt med en saa lang Række Forslag om disse Emner i Bladet.
Karen Busk holdt paa Kredsenes Selvbestemmelsesret; de havde Ret til at vide, at Fru Daugaard stillede sig til Raadighed med disse Foredrag.
Thora Drøhse gav Fru Matthiesen Ret i, at mange Medlemmer forargedes, naar alle disse Forslag fremkom i Bladet.
Hedevig Matthiesen syntes ikke, der var Mening i, at D.K. nedsatte et Foredragsudvalg, dersom man ukritisk skulde tage mod alle Forslag.
Formanden var enig heri; naturligvis skulde man ikke ukritisk tage alt, men naar det drejede sig om en af D.K.s bedste Medarbejdere, behøvede man ikke at censurere og D.K. kunde godt være bekendt at beskæftige sig med disse Spørgsmaal.
M.H.t. at støtte Kniplingsindustrien enedes man om, at D.K. som saadan ikke kunde tage sig af Sagen, men at man evt. i Bladet kunde pege paa, det var en Sag, der var værd at støtte, og vække de enkelte Kredses Interesse for Sagen.
Ida Holck mente, det i Øjeblikket vilde være umuligt at samle ind til ”Herman Triers Minde” [kan ikke læses]
Hulda Pedersen indrømmede, at det ikke var nemt; men D.K. havde simpelthen ikke Raad til ikke ved denne Lejlighed at slaa fast, at en saadan Mand har været blandt D.K.s Pionerer. Der maatte en indtrængende Artikel herom i Bladet.
Dagmar Nielsen syntes ikke, D.K. kunde være bekendt ikke at give et ordentligt Bidrag her; men det vilde sikkert være vanskeligt at samle tilstrækkeligt ind bl. Medlemmerne.- Hun vilde meget henstille, at D.K. bevilgede en Sum, og man desuden bad hver Kreds som Helhed give et Bidrag.
Hedevig Matthiesen: Det kan jo ikke nytte, vi vil bevilge en Sum, naar Fælleskassen i Øjeblikket ikke har Penge.
Marie Illum: Jeg vil ogsaa spørge, hvor Pengene skal tages fra? Hver Kreds maa samle ind blandt sine Medlemmer og indsende Beløbet samlet, saa kan vi dog maaske naa noget.
Thora Drøhse: Hver Formand, maa kunne varme sine Medlemmer op ved at fortælle dem om Herman Trier; hver Kreds burde kunne skaffe 10 Kr,; om man vil samle ind eller tage dem af Kassen, bør være frivilligt.
Lisbet Hindsgaul: Det kniber saa forfærdeligt for Kredsene. Jeg har tænkt paa, om man ikke kunde hjælpe dem ved at lave en Liste over Ideer til at skaffe Penge; der er sikkert Kredse, der har høstet Erfaringer og fundet Udveje, som kan komme andre til Gode.
Formanden: Dette med Pengene er snart en Psykose! Der er endnu Penge blandt Folk; der er altid Penge til Biograf, Fodbold o.s.v. og hvad spises der ikke op! Har man Viljen dertil, kan man ogsaa skaffe Pengene frem.
Karen Fogh: Jeg tror ikke, der er saa forfærdelig mange Penge bl. Folk. 10 Øre pr. Medlem er maaske ikke meget, men vi tager i Forvejen 10 Øre til det ene og 10 Øre til det andet; vi maa huske paa, at man kan kun tage 10 Gange 10 Øre af 1 Kr. Jeg anbefaler, at vi tager, hvad vi kan faa ved frivillige Bidrag, men ikke sætter nogen fast Takst.
Thora Pedersen ønskede, at man var gaaet til Ligeretsudvalget rned den omtalte Lærerindesag og havde raadført sig med hende, der dog var ganske anderledes inde i den Slags Sager, - nævnte lignende Tilfælde fra tidligere Tid og pegede paa, at der kunde gøres noget, hvis Sagen blev grebet rigtig an.
Dagmar Nielsen svarede, at der ikke havde været Tid til at indkalde Udvalget, men hun havde straks skrevet til Fru Hjelmer, der havde været enig i, at det var bedst straks at gaa til Ministeren om Sagen.
Fællesstyrelsen mente at maatte afvise Fru Boline Moths Plan.
Thora Drøhse gjorde opmærksom paa, at Husmoderforeningerne i hele Landets Venstrepresse havde haft en lang Artikel om deres Arbejde og Formaal med Billede af Formanden o.s.v., og mente, D.K. lige saagodt kunde faa en saadan Agitation.
Formanden lovede at skrive en saadan Artikel, som saa skulde sendes til Bladenes kvindelige Redaktører, som lod den gaa videre til deres Partipresse ude omkring.
Thora Drøhse anbefalede varmt Sygeplejerske Frk. Hedvig Christensens Kursus; man havde haft dem i adskillige Kredse i 2. Distrikt, og de havde gjort stor Lykke og tillige givet en kærkommen Fortjeneste til Kredskassen mange Steder.
I Randers havde man ved Henvendelse til et Slagteri faaet 2 Grise foræret til en Demonstration i Slagtning; det kunde sikkert ogsaa lade sig gøre andre Steder. Den Slags var undertiden nødvendigt; man maatte derfor ikke tro, Kredsen kun beskæftigede sig med Kursus, man havde haft mange Foredrag.
Magda Andersen advarede mod at komme for meget ind paa Kursus og Demonstrationer; hun havde været glad for Fru Hjelmers Artikel i "Kv. og Sf."
Karen Fogh udtalte, at der næppe var nogen, der betragtede Demonstrationskursus og den Slags som Maalet for D.K., men kun som et nødvendigt Middel til at komme i Kontakt med Folk og klare Økonomien.
ad 2. Formanden oplæste Legatudvalgets Indstilling, som enstemmigt godkendtes med Tak for Legatudvalgets store Arbejde. - Liste over Legatmodtagerne findes i Kv. og Sf. Nr. 21)
ad 3. Formandsmødets Dagsorden.
Pkt. 2. Fællesstyrelsen vilde som Dirigenter foreslaa Frk. Magdalene Jørgensen og Fru Hedevig Matthiesen.
Pkt. 4. Thora Pedersen gjorde Rede for Undervisningsinspektør Højbjerg Christensens Betænkning ang. særlig Undervisning for Piger i Gymnasiet.
Det sagdes i Betænkningen udtrykkeligt, at 1) Undervisningen maatte være af en saadan Art, at dens Nytte for Pigerne var indlysende, 2) den ikke maatte forringe Pigernes Studiemuligheder 3) den i Henseende til Lødighed ikke maatte staa tilbage for den mandlige Studenter fik. - Men de Fag, man tænkte sig at indføre i Stedet for Matematik, var ikke Fag, der særlig angik Pigerne, og at borttage Matematik for Pigernes Vedkommende kunde ikke undgaa at stille dem daarligere m.H.t. Studier og Erhverv; det havde man før set Eksempler paa; saalænge Matematik var nødvendig for de mandlige Elever, maatte den ogsaa være det for de kvindelige.
Dagmar Nielsen saa paa dette Spørgsmaal ganske som Thora Pedersen, men ængstedes for, at ikke alle Forældre vilde indse Faren ved en saadan særlig Undervisning for Piger, men netop finde det udmærket, at Pigerne slap for Matematik og i Stedet for fik disse Fag. - Det var et rent principielt Spørgsmaal, der maatte klares: Har man Lov til at stille det Krav til enhver Kvinde, at hun bør være huslig dygtig?
Magda Andersen beklagede meget, at De danske Husmoderforeninger havde udtalt deres Tak for det fremsatte Forslag.
Hulda Pedersen var klar over, at Fællesstyrelsen vilde forfærdes, men hun kunde nu ikke se, at det var saa skrækkeligt, om man indførte en Retning særlig anlagt for Kvinder. De unge Piger kunde jo frit vælge, og dersom de foretrak det, studere videre paa samme Maade som Mændene. - Fag som Biologi og Fysiologi havde Kvinder i høj Grad. Brug for - og i højere Grad end Mændene, fordi det nu engang var Kvindens Natur og Trang at hjælpe andre.
Magda Andersen, Marie Egeberg og Emilie Buchwald gik alle imod Frk. Hulda Pedersens Syn paa Sagen. Selv om det nok var en frivillig Sag, var der dog næppe Tvivl om, at unge Piger, som ikke rigtig vidste, hvad de vilde i Fremtiden, vilde vælge den nye Retning uden at vide eller tænke over, at de afskærer sig selv fra at gaa videre, hvis de senere skulde faa Lyst.
Esther Carstensen hævdede, at det ikke vilde undgaas, at en særlig "Pige-Studentereksamen" vilde blive betragtet som ringere end den almindelige Studentereksamen. - Det vigtigste for hende var imidlertid følgende: Man taler saa tit om den store Overproduktion af Studenter; men der kan slet ikke blive for mange Studenter. For Studenter er blot unge Mennesker, som har faaet Lov til at faa en alsidig Uddannelse i Fred uden at tænke paa Erhverv. Det er af kolossal Betydning, at saa mange Kvinder som muligt faar deres Horisont udvidet paa denne Maade, faar dette Fond af Viden, som slet ikke vedkommer deres Erhverv, men som bliver deres Eje og hvorved de kan tilføre hele Samfundet Værdi.
Det vilde være Synd og Skam at udelukke Kvinderne herfra ved at tvinge dem til allerede i Gymnasietiden at vælge for Fremtiden og tænke paa Brødstudium.
Dagmar Nielsen: Jeg har ikke noget imod en særlig Eksamen for Piger, men saa kald den noget andet - ikke Studentereksamen! Det bliver blot en Forfængelighedssag for de unge Piger at hedde Studenter.
Hedevig Matthiasen sluttede sig ganske til de sidste Talere.
Formanden hævdede, at den paatænkte Ordning var en Slags Undtagelseslov for Kvinder, og man kunde være overbevist om, at den vilde føre mere af den Slags med sig og blive til stor Skade for Kvinderne. Det var maaske nok en Ordning i Overensstemmelse med Kvindens Natur, men
Kvinderne vilde ikke kunne konkurrere med Mændene paa den Maade, og det burde de, der var sat paa Forpost for Kvindesagen, kunne se, selv om andre lod sig friste.
Karen Fogh holdt paa, at man ikke kunde fordre, alle Kvinder skulde være Huslige; Kvinder var lige saa forskellig født og udrustet som Mændene.
Thora Pedersen nævnte Eksempler paa de uheldige Virkninger, den særlige Pigeskoleeksamen - med Fritagelse for Matematik - havde haft. Det vilde blive det samme, der gentog sig her.
Ida Holck støttede dette.
Det vedtoges at foreslaa en Resolution, hvori D.K. fordrede ens Undervisning for Drenge og Piger i Gymnasiet.
Pkt. 5. Hedevig Matthiesen gjorde opmærksom paa, at det vilde være nødvendigt at faa opstillet en Kvindeliste til Radioraadsvalget og da ”Hjemmenes og Kvindernes Lytterforening" næppe vilde naa til at faa selvstændig Indflydelse, havde hun bedt de Kvindernes Radio-Landsudvalg tilsluttede
Foreninger stille Forslag om kvindelige Kandidater – deriblandt ogsaa D.K. - H.M. ønskede ikke selv at opstilles, men foreslog, at man i D.K. samlede sig om Fru Erna Kjeldskov, som havde vist megen Interesse for Sagen og gjort et stort Arbejde for at samle Medlemmer.
- Fru Matthiesen ønskede ikke, det skulde kunne siges, at hun havde arbejdet for sig selv; desuden stod hun som aktiv Politiker og kunde derfor ikke samle Stemmer indenfor de upolitiske Radioklubber.
Esther Carstensen vilde, man skulde gøre Forsøg paa at faa et af de politiske Partier til at sætte en kvindelig Repræsentant ind.
Fællesstyrelsen beklagede meget, at Fru Hedevig Matthiesen ikke selv vilde opstilles, og enedes om at samles om Fru Kjeldskov, der erklærede sig villig til at lade sig opstille.
Pkt. 6. Gift Kvindes Skat bortfaldt, da det skyldtes en Misforstaaelse, at det var sat paa Dagsordenen, idet man havde troet, Eli Møller selv vilde indlede det.
Pkt. 8 Fælleslove for D.K.U.
Formanden mindede om, at man paa Septembermødet havde været enige om, at det nu var paa Tide at søge at faa Ungdomskredsene lagt ind under en fast Form. - Ved Fru Matthiesens Initiativ var det lykkedes at faa et Møde i Stand, med alle Formændene fra Ungdomskredsene; disse havde faaet Rejsen betalt samt Frokost paa Kontoret, og Pengene hertil var taget fra den Gave, Fru Matthiesen i sin Tid skaffede D.K. fra Poul Andræs Bo til Arbejdet for Vejledning i Valg af Erhverv. - Der havde været Repræsentanter fra 16 Ungdomskredse til Stede, og det var blevet et meget vellykket Møde, hvor man havde taget Forhandlingen op paa Grundlag af et Forslag - udarbejdet ud fra Aarhus D.K.U. og København D.K.U.s Love med lidt nyt tilføjet. - Der havde været god Forstaaelse, og de unge havde vist en udmærket saglig Indstilling.
Man var naaet til Enighed om det Udkast, som nu blev forelagt Formandsmødet (se Kv. og Sf. Nr. 18), og Spørgsmaalet maatte saa afgøres paa Fællesmødet til Sommer.
Fællesstyrelsen gennemgik de enkelte Paragraffer i Udkastet, der gav Anledning til en Del Diskussion.
Dagmar Nielsen mente at Ungdomskredsene kun burde kunne optage Medlemmer under 25 Aar, og disse kunde da blive staaende til 30 Aars Alderen.
Hedevig Matthiesen henstillede indtrængende, at man ikke forandrede for meget i Lovene. Man kunde ikke vente, at unge ml. 25-30 Aar skulde gaa ind i Hovedkredsen og være tilfreds dermed..
Formanden meddelte, at det for Ungdomsformændene forelagte Udkast havde haft en Ændring svarende til Fru Dagmar Nielsens Ønske; men der havde rejst sig et Ramaskrig bl. de unge, der alle som en hævdede, at det vilde umuliggøre Arbejdet, da det netop var de 25-30aarige, man havde Mulighed for at faa fat paa. Man var nødt til at bøje sig paa det Punkt. -
De i Forslagets § 4 foreslaaede Aldersgrænser fastholdtes.
Magda Andersen henstillede, at man satte en Aldersgrænse nedad for Unges optagelse i Hovedkredsen paa de i § 5 angivne Betingelser.
Esther Carstensen fandt det urimeligt at sætte Aldersgrænser nedad naar man aldrig før havde haft en saadan.
Marie Egeberg og Thora Drøhse udtalte Frygt for, at de unge skulde faa for stor Magt, naar de kunde blive Medlemmer af Hovedkredsen ved kun at betale Differencen mellem de 2 Kontingenter,
Formanden fandt, dette var at vise de unge Mistillid.
Ida Holck hævdede, at man burde være glad for at faa de unge ind, selv om de ogsaa skulde faa lidt Forrettigheder. Jo mere Frihed man gav dem, jo mere Samarbejde fik man!
Inger Hempel sluttede sig hertil og kunde ikke se, hvorfor de unge mellem 20-30 Aar ikke skulde have Lov til at gøre sig gældende i Hovedkredsen, hvis de viste deres Interesse for selve Sagen ved at betale ekstra Kontingent til Hovedkredsen; selv om Differencen ikke var saa stor, var det et økonomisk Offer for de unge, som for de flestes Vedkommende havde meget faa Penge mellem Hænder.
Karen Busk støttede Fru Hempel; hun havde selv været 23 Aar, da hun blev Formand for en D.K. Kreds.
Ang. § 6 fandt Dagmar Nielsen, det var urimeligt, at Ungdomskredsens Formand altid skulde have Adgang til Hovedkredsens Styrelsesmøder, og mente, at Hovedkredsens Formand altid burde have Adgang til Ungdomskredsens. Thora Drøhse støttede dette; der var Ting fra Styrelsesmøderne, man ikke ønskede refereret, og Tilfælde, hvor det ikke var rart at have en ung siddende. - Samarbejde fik man jo gennem Hovedkredsens Repræsentanter i Ungdomskredsens Styrelse.
Formanden mente, det vilde fremme et godt Samarbejde, hvis en Repræsentant fra de unge havde Ret til at følge Arbejdet i Hovedkredsen.
Inger Hempel syntes, Hovedkredsen stod ret stærkt ved denne Ordning. Den havde valgte Repræsentanter med Stemmeret i Ungdomskredsens Styrelse, mens Ungdomskredsen kun havde 1 Repræsentant uden Stemmeret i Hovedkredsens. De unge havde Ret til at vide, hvad der foregik, og til at kunne tage Stilling dertil. - Men der var ingen Grund til at det skulde være Ungdomskredsens Formand; der burde staa: 1 af Ungdomskredsen valgt Medlem har altid Adgang til Hovedkredsens Styrelses møder.
Fællesstyrelsen vedtog Paragraffen med den af Fru Hempel foreslaaede Ændring. Desuden var der Enstemmighed om at slette Forholdstallene mellem unge og ældre Repræsentanter i Ungdomskredsens Styrelse og i Stedet for skrive: mindst 2 Repræsentanter fra Hovedkredsens Styrelse.
Ang. § 7 protesterede Dagmar Nielsen mod den sidste Sætning; en Kredsformand kunde ikke finde sig i, at Ungdomsafdelingen, hver Gang der var en Uoverensstemmelse, løb til Fællesstyrelsen.
Esther Carstensen fandt, det var rart, det stod der.
Erna Kjeldskov mente ogsaa, det var rart at faa knyttet et Baand mellem Fællesstyrelse og Ungdomskredse.
Det vedtoges at lade Sætningen staa. - ændret til: kan henvises. (Det i Fællesstyrelsen vedtagne Lovudkast medfølger)
Pkt. 10. Flyveskrift.
Esther Carstensen forelagde Forslag til et Flyveskrift, som var udarbejdet af Medlemmer af Københavns Kredsens Agitationsudvalg. Man savnede meget et saadant, der i korte Linjer trak op, hvad D.K. er, kan og vil. Man tænkte sig, at man ogsaa ude i Landet havde Brug for et saadant, og man havde derfor anmodet Fællesstyrelsen om at lade det trykke i saa stort Oplag, at det kunde fordeles til alle Kredse.
- E.C. skitserede nærmere, hvorledes man tænkte sig det trykt.
Forslaget blev gennemgaaet og enkelte Ændringer foretaget. Forslag til Forside blev foreslaaet, men man mente , en farvet Forside vilde blive for dyr.
Inger Hempel mente, man maatte ofre op imod 1000 Kr. paa det. Man vilde i København forsøge en almindelig Husagitation, ringe paa, aflevere Flyveskriftet og anmode Folk om at gennemlæse det.
Flyveskriftet vandt almindeligt Bifald. Distriktsformændene mente, en Husagitation var vanskelig ude omkring, men vilde være glade for Flyveskriftet, naar det blot ikke blev for dyrt.
Pkt. 11. Agitationsfond.
Inger Hempel fandt, at man maatte tage Spørgsmaalet op om en Indsamling til Agitationsformaal; det kunde ikke gaa, at man stadig blev standset hver Gang man vilde sætte Fart paa, af Svaret: Vi har ikke Raad. Hvis D.K. skulde klare sig i Kampen, maatte det bruge moderne Kampmidler; det var nu, det gjaldt; der maatte gøres noget ved Agitationen, saa maatte man hellere spare paa alle andre Omraader.
Magda Andersen foreslog at man i Løbet af 5 Aar skulde samle ind, saaledes at man fik en vis Sum om Aaret fra hver Kreds.
Inger Hempel mente, at Fru Magda Andersens Forslag kunde være udmærket, men om 5 Aar var det bare for sent; saa var alle gifte Kvinder smidt ud af deres Stillinger. - Havde D.K. Nødskillinger, saa maatte de bruges nu.
Ida Holck mente umuligt, man kunde blive ved at kræve Kredsene.
Man drøftede Muligheden for Hjælp af Jubilæumsfonden, og Thora Drøhse paatalte herunder, at hun var Medlem af Jubilæumsfondsudvalget, men aldrig havde været indkaldt til Møde og ikke anede det mindste om Fonden.
Marie Illum redegjorde for Fondens Oprettelse. Hensigten var at støtte Kredse, der var i Nød, men det var ikke Meningen, det skulde frem, hvem der fik Støtte. Det var altid gaaet ganske hemmeligt, og der havde aldrig været Møde. Saadan havde det været fra Fru Lemches Tid, og det var jo Fru Lemche, der havde faaet Fonden oprettet. - At sende Andragender rundt til 5 Udvalgsmedlemmer vilde være haabløst.
Thora Drøhse og Ida Holck hævdede begge, at naar de stod som Medlemmer af Udvalget, maatte de i det mindste holdes a jour med Sagerne, og der maatte kunde holdes Møder ved de Lejligheder, hvor Fællesstyrelsen alligevel var samlet.
Det oplystes, at Jubilæumsfonden nu var naaet op paa 29000 Kr.
Inger Hempel og Thora Pedersen ønskede undersøgt, om Fundatsen fordrede Opsparingen lagt til Kapitalen, da man ellers maatte kunne bruge af de 13000 Kr. Jubilæumsfonden var vokset, til Hjælp til Agitationen o. lign.
Esther Carstensen støttede dette; kunde ikke forstaa, hvem der bevilgede Tilskud til Kredsene, naar Udvalget ikke vidste Besked.
Formanden beklagede, at hun havde forsømt at indkalde Udvalget og foreslog, at dette holdt Møde næste Dag ved Formandsmødet.
Hulda Pedersen vilde være glad, dersom man kunde undgaa at bede Kredsene om Penge til Agitation, men bevilge det nødvendige dertil; det var saa fortvivlende, naar der skulde bedes om Bidrag til saa meget; det vilde svække Indsamlingen til Husholdningsfakultetet.
Det vedtoges, at Udvalget skulde holde Møde næste Dag og undersøge Muligheden for Bevilling af Midler til Agitation. Kunde det lade sig gøre, vilde man lade Pkt. 11 udgaa af Formandsmødets Dagsorden
4. Eventuelt.
Hedevig Matthiesen stillede Forslag om, at man for at spare indskrænkede Fællesstyrelsesmødernes antal til 3 Aarlig i St.f. som nu 4.
Man enedes om at overveje dette.
Fællesstyrelsen drøftede, om Kassereren med Rette kunde kræve at Fællesstyrelsesmedlemmernes Rejsepenge skulde udbetales efter de gældende Dobbeltbilletpriser.
Mødet sluttet Kl. ca. 18½.
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Emilie Buchwald og Marie Hjelmer.
