« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 15., 16. og 18. juni 1934
Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse.
Fællesstyrelsen afholdt Møde Fredag den 15. Juni 1934 Kl. 9 ½ paa Hoffmann Hotel i Frederikshavn.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Inger Hempel,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Erna Kjeldskov,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ellen Poulsen (f. Andrea Hedegaard),- Edle Saunte (f.
Estrid Hein),- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende; Dida Dederding,- Andrea Hedegaard,- Estrid Hein,- Lisbet Hindsgaul,- Ingrid Larsen.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Fællesmødet
3) Eventuelt.
ad 1: Formanden bød Velkommen og meddelte, at hun straks vilde gaa over til at gennemgaa Fællesmødets Dagsorden og udelade Meddelelserne, hvoraf der ikke var ret mange.
ad 2. Fællesmødet Lørdag.
Formanden meddelte, at hun havde givet sin Beretning en lidt anden Karakter end ellers; hun vilde ikke fortabe sig i de smaa Enkeltheder, men nærmest give en orienterende Beretning. - Diskussionen om denne vilde hun meget gerne have i Flugt med Beretningen, da det virkede uheldigt, hvis man gemte Diskussionen til næste Dag, som man havde gjort de sidste Aar.
Med Hensyn til Aftenmødet havde Fru Gyrithe Lemche paa Grund af Begivenhederne
indenfor D.K.s Københavns Kreds meldt fra som Taler. Formanden mente, Fru Lemche skulde have været stor nok til ikke at lade sig paavirke af Begivenheder, der ikke vedkom Landsmødet, men undskyldte hende med, at hun jo var Digter. -Formanden havde i Forvjen, da hun saa, at Fru Lemche kaldte Foredraget: "Vore Hjem", været lidt ængstelig for, at hun skulde komme ind paa Ting, der kunde give Anledning til forskellige Meninger, i Stedet for det løftende og samlende Foredrag, man trængte til. - Man havde derefter spurgt forskellige Mennesker (Julie Arenholt, Utke Ramsing, Estrid Hein, Anna Westergaard), der alle havde været forhindret, indtil Fru Koch Schiøler
havde vist sig som Hjælper i Nøden og lovet at tale.
Til Dirigenter valgtes Erna Kjeldskov og Martine Bjørneboe
Ida Holck gjorde opmærksom paa, at naar Diskussionen om Formandens Beretning skulde komme direkte efter Beretningen, vilde man faa den ved det offentlige Møde, hvad man jo ikke plejede.
Man drøftede Muligheden for at udelukke Pressen fra Diskussionen.
Formanden mente imidlertid, at hendes Beretning var af en saadan Karakter, at Diskussionen om den udmærket kunde foregaa ved et offentligt Møde, og da Fællesstyrelsen havde faaet et kort Uddrag af Beretningen, blev man enig om, at man godt kunde tage en offentlig Diskussion, naar blot den holdt sig til det, der var omtalt i Beretningen. - Til Dirigent Lørdag Eftermiddag vilde man foreslaa Thora Pedersen.
Formanden gjorde opmærksom paa, at hun havde faaet Bebrejdelser af Aarhus Kredsen, fordi hun paa sidste Fællesstyrelsesmøde havde udtalt, at hun havde været utilfreds med Aarhus-Mødet. Det var imidlertid udelukkende den overlæssede Dagsorden, det offentlige Møde og det, at man havde afskaaret sig fra en Udflugt, hun havde kritiseret; det havde aldrig været hendes Tanke at lægge mindste Ansvar derfor paa Aarhus Kredsen.
Dagmar Nielsen hævdede, at Edel Saunte ikke kunde møde som Repræsentant for Estrid Hein, da denne slet ikke var valgt af Generalforsamlingen i Københavns Kredsen.
Martine Bjørneboe oplyste, at man udtrykkelig paa Generalforsamlingen havde spurgt Dagmar Nielsen, om det Medlem af Forretningsudvalget, som valgtes af Københavns Kredsen, skulde vælges af Generalforsamlingen eller Styrelsen, og hertil havde Fru Dagmar Nielsen svaret, at det skulde vælges af Styrelsen. - Det viste sig, at Fru Dagmar Nielsen havde misforstaaet Spørgsmaalet.
Fællesstyrelsen mente, at man maatte holde sig til den Meddelelse, man havde faaet fra Københavns Kredsen, at Fru Hein var valgt til Forretningsudvalget med Edel Saunte som Suppleant, og Københavns Kredsen maatte derfor afgøre Spørgsmaalet.
Esther Carstensen svarede, at hun ikke mente, der var Tvivl om, at Fru Edel Saunte var stemmeberettiget.
Dagmar Nielsen foreslog, at man saa foretog en Ændring i Lovene, saaledes at der stod, at Københavns Kredsens Repræsentant valgtes af Kredsstyrelsen ud af dennes Midte.
Søndag. Morgenandagten var sat paa Dagsordenen til Kl. 8 ½ , men Frederikshavns Kredsen ønskede den meget ændret til 8 ¼ . Man enedes om at sætte den til 8 ¼ og meddele dette ved Mødet Lørdag.
Hulda Pedersen saa gerne, at der kom lidt frem i Pressen om Husholdningsfakultetet, og ønskede derfor Beretningen herom flyttet ned til Mødet om Eftermiddagen, hvortil Pressen var indbudt. - Dette vedtoges.
Derimod ønskede Fællesstyrelsen ikke sidste Punkt paa Dagsordenen om Eftermiddagen: "Medlemmer, der offentlig udtaler sig imod eller paa anden Maade modarbejder D.K.s Program, kan ikke staa i D.K." forhandlet ved offentligt Møde, da det var et ganske internt Spørgsmaal. - Der udspandt sig herom følgende Diskussion:
Inger Hempel fandt, det vilde være uheldigt at flytte dette Punkt, da det burde komme i Forbindelse med Nina Andersens Foredrag. Fra Københavns Kredsen vilde komme Forslag om i Resolutionen at medtage, at Medlemmer, der sluttede sig til et Parti, som var i Modstrid med D.K.s Program, ikke kunde staa i D.K.
Charlotte Olsen støttede Forslaget om at flytte dette Punkt enten hen til Formiddagsmødet eller til Mandag. Der vilde Søndag Eftermiddag komme mange Medlemmer rundt om fra 1. Distrikt; de færreste var vant til at tage et saadant Møde, og det var hende magtpaaliggende, at de ikke blev udsat for noget, de ikke forstod, og som kunde give dem et pinligt Indtryk.
Hedevig Matthiesen fandt det udelukket, at D.K. kunde udtale, at man ikke vilde have Nazister ind, naar man vilde holde paa at være upartipolitisk.
Inger Hempel svarede, at hun blot havde gjort opmærksom paa, at en saadan Resolution var vedtaget paa Københavns Kredsens Generalforsamling og altsaa vilde fremkomme og blive drøftet paa Fællesmødet.
Karen Fogh kunde ikke forstaa, hvorfor man ventede en langvarig Diskussion om dette Punkt, hun syntes, det var en saa lige Sag, saa hun ikke kunde forstaa, hvorom Diskussionen skulde dreje sig.
Esther Carstensen foreslog, at man indbød Pressen til Beretningerne om Husholdningsfakultetet og Forskolelærerinderne samt Foredraget om Diktatur og Folkestyre, hvorefter man holdt Kaffepause og fortsatte Mødet som lukket Medlemsmøde.
Formanden syntes, der gennem de Udtalelser, der var faldet, taarnede sig et Bjerg af Vanskeligheder op, som hun slet ikke kunde overse. Fru Matthiesen havde hævdet, at naar man ikke vilde optage Nazister, gjorde man D.K. politisk. Det var en Fejltagelse. Man maatte sætte den Skillelinie: Arbejder D.K. for Partier, der støtter Kvindesagen, eller for Partier, der er imod
Kvindesagen.
Hedevig Matthiesen pegede paa, at Kvinderne i Tyskland (Rogge-Börner), som var Nazister, dog i deres Blad kæmpede for Kvindesagen. Ved at udelukke Nazister kunde man nemt udelukke nogle, der kæmpede for vor Sag.
Inger Hempel hævdede, at naar disse Kvinder i Tyskland var Nazister, var det, fordi de var tvunget til at gaa ind i Partiet; der havde de ingen anden Udvej. Men her i Danmark blev ingen tvunget til at gaa ind i Nazistpartierne, og man havde Lov til at regne med, at de Kvinder, der stod paa D.K.s Program, ikke meldte sig ind i de danske Nazistpartier.
Dagmar Nielsen: Fru Hempel talte før om en Resolution, der opfordrede til at melde sig ind i de demokratiske Partier; det var et uheldigt Udtryk. – Den Resolution, der blev vedtaget paa det sjællandske Distriktsmøde, blev vedtaget med knebent Flertal, og jeg er ikke sikker paa, Fællesmødet vil vedtage den. Jeg synes ogsaa, den er fuldstændig overflødig. – I øvrigt vil jeg sige, at den Form, Regeringen har i Tyskland, blev vedtaget under Folkestyret ved en Folkeafstemning, saa det er lidt farligt at sige dette med Folkestyret og Nazismen. Vi kan paatale de forskellige Overgreb, den nazistiske Regeringsform gør sig skyldig i, overfor Kvinderne, men vi kan ikke angribe selve Regeringsformen, lige saa lidt som vi angriber Socialdemokratiet som saadant paa Grund af de Overgreb, der sker fra forskellige socialdemokratiske Kommuner.
Formanden: Hele Diktaturet er jo en Udelukkelse af Folkestyret.
Dagmar Nielsen: Ja, men fremkommet ved Folkestyret.
Thora Pedersen: Denne Diskussion aabner en Afgrund for vore Fødder. D.K. blev stiftet, efter at det frie Folkestyre var vedtaget, hele vort Arbejde er gjort paa Folkestyrets Grund, det har været Forudsætningen for, at vi kunde arbejde, det viser vort første Programpunkt tydeligt: at arbejde for at udvikle og dygtiggøre Kvinder til den fuldmyndige Borgers Ansvar og .Arbejde. Jeg kan ikke se andet, end vi maa gaa mod et Parti, der ikke tillader denne frie Udvikling og Dygtiggørelse. Jeg forstaar ikke, at Kvinder, der har staaet i D.K.s Arbejde, nu staar og lefler for Nazismen. Den er ødelæggende for os.
Thora Drøhse: Vi maa holde os til den Grundlov, vi har, og sige: Dem, der ikke kan gaa ind for vor Grundlov, kan vi ikke have med. Men vi behøver ikke nævne bestemte Partier, det er for tidligt endnu, det vil vække Røre.
Ida Holck: Jeg synes, vi skal være forsigtige med at sige, at vi ikke kan have Nazister. Kvinderne ved ikke, hvad de gør, naar de melder sig ind i Nazistpartierne, Nazismen bruges som Slagord af dem, der ønsker en fast Haand. Vi maa belære disse Kvinder om, hvad det virkelig betyder.
Edel Saunte: Jeg staar her med Programmet for et af de danske Nazistpartier, og deri staar udtrykkelig, at Kvinderne ikke maa optræde som Konkurrenter til Mændene paa Arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke se, hvorledes man kan melde sig ind i et saadant Parti og samtidig hævde at staa paa D.K.s Program.
Inger Hempel: Der er ikke i Københavns Kredsens Resolution brugt Ordet de demokratiske Partier. Jeg henviste til det, der blev vedtaget i Roskilde. -Havde de tyske Kvindeforeninger noget tidligere taget Afstand fra Nazismen, er det ikke sikkert, vi i Dag havde haft Nazisme i Tyskland.
Hedevig Matthiesen: Jeg henstiller, at vi ikke nævner Ordet Nazisme; der er jo ikke Tvivl om, hvad vi mener om Nazismen; men vi maa ikke være blinde for, at de fleste Kvinder i Danmark skriver under paa, at Kvinderne skal ud af Erhvervene.
Anna Koch Schiøler: Lad os dog ikke være bange for en Diskussion om dette. Det diskuteres jo overalt, vi kan ikke gaa udenom det i D.K.
Formanden: Jeg synes ogsaa, det er et daarligt Standpunkt at stikke Hovedet i Busken, og jeg begriber ikke, man kan tænke paa at tage Nazister ind i vore Kredse; hvis de kommer ind, vil de ødelægge D.K. indefra.
Thora Pedersen: Det er forfærdeligt, som det vokser her i Landet. Lad os dog benybte Lejligheden til at faa disse Udtalelser frem.
Ellen Poulsen: Jeg slutter mig til Hulda Pedersen, lad os dog tage et klart Standpunkt, lad os ikke blive undergravet og smittet indefra. Nazismen er jo dog ikke repræsenteret paa Rigsdagen; saalænge den ikke er det, behøver vi vel ikke regne den for et politisk Parti.
Anna Koch Schiøler: Vi har endnu ikke Koncentrationslejre her i Landet; men De ved maaske ikke, at Jødebørnene i Skolerne bliver haanet og drillet, saa Forældrene er ganske fortvivlede; saa langt er vi allerede naaet herhjemme. Kvinderne ved ikke, hvad Nazisme er, siger De; nej, det er jo det
Ulykkelige, at D.K. kun er en lille Flok; men D.K. har jo gennem alle Aarene maattet handle paa danske Kvinders Vegne.
Magda Andersen: Jeg vil meget stærkt anbefale, at vi faar det Spørgsmaal drøftet til Bunds. Det er selvfølgelig det letteste at gaa udenom, men hvem siger, vi skal have det let. Vi har taget den Pligt paa os, at vi skal gøre det banebrydende Arbejde, og vi har ikke Lov til at vige tilbage.
Karen Fogh: Diskuterer vi ikke, hvor vi skal sætte Punkt 3?
Fællesstyrelsen enedes om Fru Carstensens Forslag: at indbyde Pressen til 1) Hulda Pedersens Beretning 2) Thora Pedersens Beretning 3) Nina Andersens Foredrag, og efter en Kaffepause fortsætte med Resolutionsforslaget som Punkt 4 i et lukket Møde.
Dagmar Mailand, Frederiksnavn, som kom til Stede efter Middagen, erklærede sig tilfreds med, at Pkt. 4 blev drøftet i et lukket Møde. Hun vilde helst at Eftermiddagsmødet ikke blev [kan ikke læses] som offentligt Møde, men kun Pressen blev indbudt til de 3 første Punkter. - Fællesstyrelsen sluttede sig hertil. Af Hensyn til de D.K. Medlemmer, man ventede ude omkring fra, vilde man ikke lade udenforstaaende fylde Salen.
Fællesstyrelsen drøftede derefter, hvilke Udvalg der vilde aflægge Beretning.
Om Fælleslovene for D.K.U.
Hulda Pedersen mente, at disse Love var drøftet saa grundigt tidligere, at det næppe kunde være nødvendigt at gennemgaa de enkelte Paragraffer.
Marie Egeberg hævdede, at det var at gaa bort fra D.K.s Princip om Ligeret, naar man vilde give de unge den Særstilling at kunne staa som Medlem baade af Ungdomskreds og Hovedkreds. Man maatte tænke paa, hvad der kunde ske.
Hulda Pedersen syntes, at jo flere af de unge, der ønskede at indmelde sig i Hovedkredsen, jo bedre var det, og det var rimeligt, man gav disse ganske særlig interesserede unge Adgang til at staa i Hovedkredsen mod at betale Differencen i Kontingent, især da Hovedkredsen jo ikke havde Udgifter paa dem til Blad
o.lign.
Inger Hempel hævdede, at Ungdomskredsen var et ekstra Arbejde, de interesserede unge paatog sig; af den Grund skulde de nødig være mindre gode Medlemmer i Hovedkredsen.
Ellen Poulsen sluttede sig hertil. Det havde været morsomt at se, hvilken Interesse de unge havde for det hele, en Interesse, som man tit havde savnet i Hovedkredsen, og som D.K. ikke kunde være bekendt at lægge Hindringer i Vejen.
Thora Drøhse vilde ikke sætte sig imod, at de unge kunde blive Medlemmer af Hovedkredsen mod at betale Differencen, men var meget utilfreds med, at de unge skulde have Ret til at have en Repræsentant siddende ved Hovedkredsens Styrelsesmøder.
Ida Holck fastslog, at det var en Særstilling for de unge. Det var en Undtagelsesstilling, man gav dem, men det var sikkert rigtigt at give dem den.
Charlotte Olsen syntes, dette var noget lignende, som da man i sin Tid diskuterede Muligheden for Medlemsskab i flere D.K. Kredse. Da blev man enig om, at man kun kunde staa som Medlem og have Stemmeret i een Kreds. Dette vilde blive imod D.K.s tidligere Bestemmelser.
Karen Fogh fandt ogsaa, det var en Særstilling, og foreslog at overlade det til den enkelte Kreds at ordne det Spørgsmaal.
Esther Carstensen var meget imod, at det skulde være et Pengespørgsmaal, der skulde være afgørende i dette Forhold. Det var jo blot en Slags halve Fripladser, man gav de unge, fordi man gerne vilde have dem med. Efter det forelagte Lovudkast maatte D.K.U.-Kredsene nærmest betragtes som en Slags Diskussionsklubber for de unge Medlemmer, og man kunde ikke tale om,
at de unge kom til at stemme 2 Gange. Indenfor D.K.U. var det jo kun deres egne interne Anliggender, de kunde stemme om, i Hovedkredsene kunde de have Medindflydelse paa D.K.s Spørgsmaal iøvrigt. Hun vilde stille Forslag om at ændre Paragraffen til:
D.K.U.s Medlemmer er tillige Medlemmer af Hovedkredsen.
Edel Saunte og Inger Hempel sluttede sig fuldt ud til Esther Carstensens Forslag og protesterede imod, at de Medlemmer, der var fuldgyldige Medlemmer af Hovedkredsen, før de gik ind i Ungdomsarbejdet, skulde straffes med at miste deres Stemmeret, fordi de gjorde noget mere Arbejde. I saa Fald maatte de unge melde Pas. - Fru Carstensens Forslag krævede en Ændring ogsaa
i § 7 , saaledes at Kontingentet skulde fastsættes ved Overenskomst mellem Ungdoms- og Hovedkreds og altsaa blev et privat Anliggende i de enkelte Kredse.
Hulda Pedersen kunde ikke saa godt gaa med til Esther Carstensens Forslag og syntes, det var skrækkeligt, om man nu begyndte forfra paa disse Love, som havde været behandlet sammen med de unges Repræsentanter, var vedtaget paa Fællesstyrelsesmødet og havde været forelagt paa Formandsmødet. Selv om der kunde findes noget bedre, kunde det at forandre noget nu betyde, at man væltede det hele. - De unge fik ingen Dobbeltindflydelse; ifølge Lovene havde de i Ungdomskredsene ingen Indflydelse paa, hvad der skete udadtil. I Ungdomskredsene havde de kun 1ndflydelse paa deres eget Arbejde, i Hovedkredsen fik de Medindflydelse paa hele D.K.s Arbejde, og det maatte interesserede unge have Adgang til.
Hedevig Matthiesen henstillede, at man ikke lavede for meget om i Lovudkastet.- Man var [kan ikke læses] over i D.K. og stod overfor de unge som Bedsteforældrene over for Børnebørnene, og vilde man knytte de unge til sig, saa maatte man følge med Tiden og forstaa, hvad Ungdommen krævede, og gøre Levevilkaarene saaledes for de unge, at de holdt af at være hos Bedsteforældrene.
Magda Andersen anbefalede varmt, at man holdt fast ved de een Gang vedtagne Love. Det var rigtigt, at der manglede en Generation i D.K., men hvorfor? Fordi den Generation, der manglede, var blevet holdt ude, og de unge i den Generation var for spagfærdige og usikre. Nu kom 3die Generation, som ifølge Tiden var tvunget til at tale højere, end de unge i forrige Generation, og forhaabentlig vilde de raabe højt nok til, at D.K. kunde høre dem.
Ellen Poulsen protesterede mod den megen Tale om Fare fra de unge, som om det var lutter Banditter. - Man skulde blot vide, hvilket intenst Arbejde der skulde til for at faa Ungdommen rned, man skulde vide, hvilket uhyre Arbejde de interesserede unge havde gjort og stadig rnaatte gøre for hver eneste Gang for at holde Interessen vaagen. - De unge havde troet, at i D.K. var alle ens og kunde arbejde Haand i Haand for den fælles Sag. Hvis de unge vedblivende skulde møde denne bestandige Mistro og Talen om Fare, maatte de give op; saa blev det hele formaalsløst.
Emilie Buchwald kunde ikke forstaa, at man ikke kunde vedtage Lovene, som de var. Dette, at der manglede en Generation, skyldtes maaske netop, at de unge i sin Tid ikke havde fundet det saa morsomt med lutter ældre. Den Gang havde man ikke haft Lejlighed til at staa i en Ungdomskreds. Nu havde man det, og den eneste Særstilling, der var Tale om, var, at nogle var under 30 Aar,; den Særstilling mistede man med Tiden af sig selv. - Iøvrigt var ogsaa den Generation, der manglede, begyndt at komme med.
Thora Pedersen: Dette Forslag er et Kompromis. Lad os nu vise, vi kan bøje vore Meninger mod hinanden og lad os alle i Morgen staa enige om det.
Esther Carstensen trak sit Forslag om Ændring af § 5 tilbage.
Edel Saunte meddelte, at et Medlem af Københavns Kredsen efter Vedtagelse paa Kredsens Tillidsmandsmøde vilde forelægge et Ændringsforslag Mage til Fru Carstensens, og de, der havde været med til at gaa ind for Ændringen paa Tillidsmandsmødet, kunde ikke forpligte sig til at undlade at støtte det.
Erna Kjeldskov spurgte i den Anledning, hvorledes Ungdomskredsen i København, der i Oktober var med til at gaa ind for Lovudkastet, stillede sig til Ændringsforslaget, og om Provinskredsene kendte det.
Edel Saunte svarede, at D.K.K.U.s Formand mente, Forholdene havde ændret sig saa betydeligt siden Oktober, at der var Grund til at stille Ændringsforslag.
Formanden syntes ikke, man kunde vente, at Lovudkastet skulde blive vedtaget uden Diskussion eller uden at der stilledes Ændringer; der kunde jo komme Ting frem, man kunde slutte sig til, saa man kunde ikke binde sig til at staa skarpt paa dette.
Et Spørgsmaal, der slet ikke var rørt ved her, og som Formanden allerede havde opkastet paa Oktobermødet, var de unges Repræsentation paa Fællesmødet; det maatte der en Ordning paa.
Dagmar Nielsen mente at kunne løse dette og en hel Del af Vanskelighederne ved en Ændring af § 1, som hun foreslog fik følgende Ordlyd:
Ungdomskredsene staar direkte under Fællesstyrelsen paa samme Maade Som Hovedkredsene,
dette vilde give renere og klarere Linier.
Thora Drøhse protesterede bestemt herimod, det vilde være meningsløst og farligt at skille Hoved- og Ungdomskredse ad, de skulde staa sammen og føle sig hørende sammen.
Esther Carstensen fandt, at det vilde være at gaa imod selve Ideen med Ungdomsarbejdet, ganske modsat det, der skulde være Formaalet; hun vilde Protestere paa det skarpeste.
Hulda Pedersen sluttede sig hertil.
Dagmar Nielsen spurgte, hvad man vilde gøre, naar der var en Ungdomskreds, og man ønskede at danne een til paa samme Sted. - Der var i øjeblikket i København c. 200 unge, der kunde ønske at danne Kreds.
Hulda Pedersen: Er der saa stor Interesse for Arbejdet, kan jeg ikke se, at der skulde være noget i Vejen derfor, de skal blot underkaste sig Fælleslovene. Hvis man i forskellige Sogne udenom Randers skulde ønske at danne hver sin Ungdomskreds under Randers Kredsen, hvorfor saa ikke.
Formanden: Formelt skulde der ikke være noget i Vejen. Men dette er et konkret Tilfælde. Jeg ser Faren deri, at unge af en ganske bestemt politisk Farve slutter sig sammen og nægter at staa sammen med de øvrige unge.
Ellen Poulsen: Ungdomskredsene skal staa i saa nært Samarbejde med Hovedkredsene som muligt, det andet dur ikke, det har vi set tilstrækkeligt i de politiske Organisationer, det skal vi ikke have i D.K. - Det kan vist kun være i København, det mærkelige Forhold kan opstaa, at man vil have
flere Ungdomskredse.
Inger Hempel: Een Ting er at danne forskellige Afdelinger efter Distrikter i de større Byer, et andet at lave konkurrerende Ungdomskredse fordi man ikke kan enes.
Edel Saunte: Jeg forstaar slet ikke, man kan tænke sig Muligheden af flere Ungdomskredse, det vil meget let resultere i, at vor Ungdom deler sig efter politiske Linier.
Der foretoges Afstemning om Fru Dagmar Nielsens Ændringsforslag. Kun Fru Dagmar Nielsen stemte derfor. Ændringsforslaget bortfaldt dermed.
Hulia Pedersen foreslog at flytte sidste Linie i § 1 ned til § 3. Det vedtoges.
§§ l-2-3-4 vedtoges enstemmigt. § 5 med 9 Stemmer for, 2 imod. § 6 enstemmigt (dog med Indsigelse fra Fru Drøhse mod sidste Afsnit om, at et af Ungdomskredsen valgt Medlem skulde have Ret til at overvære Kredsens Styrelsesmøder) § 7 enstemmigt.
Formanden meddelte, at 5. Distrikt havde stillet Forslag om en Ændring i Fælleslovene, saa at der kom til at staa, at saavel Hoved- som Ungdomskredse havde Ret til at sende Repræsentation til Fællesmødet.
Hulda Pedersen var bange for, at det skulde give Vanskeligheder; det var en meget stor Historie, hvis Fælleslovene skulde ændres.
Thora Pedersen gjorde opmærksom paa Vanskeligheden, naar Ungdomskredsens Medlemmer stod baade i Ungdoms- og Hovedkreds.
Formanden oplæste et Forslag om, at Ungdomskredsene skulde have Ret til at vælge Tillidsmænd i Forhold til det Antal Medlemmer, der ikke samtidig stod i Hovedkredsen.
Man drøftede dette Forslag, som fik Tilslutning fra forskellig Side.
Formanden frygtede for, at Fællesmødet skulde blive for stort, saa man ikke kunde skaffe Plads.
Erna Kjeldskov protesterede imod, at Fællesmødet skulde kunne blive for stort. Jo flere, man kunde faa med, jo bedre; det manglede blot, man skulde tænke paa, om man kunde faa Plads.
Inger Hempel og Martine Bjørneboe mente heller ikke, det kunde nytte at være bange for at blive for mange.
Ellen foreslog, at Ungdomskredsene valgte Repræsentanter i Forhold til deres Medlemstal, dog saaledes, at de, der var Medlemmer af Hovedkredsene, kun kunde stemme og vælges i denne.
Efter endnu nogen Diskussion vedtoges det at nedsætte et Udvalg, der skulde udarbejde Forslag til Repræsentation og forelægge det for Fællesstyrelsen inden Fællesmødet.
Udvalget kom til at bestaa af: Hulda Pedersen,- Marie Hjelmer,- Edel Saunte;- Ellen Poulsen,- Emilie Buchwald.
Formanden gjorde opmærksom paa, at hun havde faaet en bestemt Forespørgsel ang. Dannelse af flere Ungdomskredse samme Sted og derfor maatte have klaret, hvad man vilde svare.
Esther Carstensen mente, det kom an paa, under hvilke Betingelser. Var der et bestemt Distrikt indenfor en By, der ønskede sin egen Underafdeling, var der vel næppe noget i Vejen; man ellers kunde hun ikke se nogen Grund til at danne en ny, naar det stod alle interesserede aabent at indmelde sig i den bestaaende.
Dagmar Nielsen: Jeg kan ikke se andet, end at man støder en Mængde unge bort ved at nægte dem at danne egen Kreds; de ønsker ikke at gaa ind i den bestaaende. Det er ikke nogen politisk Fraktion, Kredsen skal staa aaben for alle politiske Opfattelser.
Ellen Poulsen: Flere Ungdomskredse kan ikke andet end svække. Saasnart der er 10 utilfredse, kan de altsaa gaa ud og danne deres egen Kreds. Det eneste rigtige er, at de gaar ind i den bestaaende og gør deres 1ndflydelse gældende der. - Alt dette her er københavnske Anliggender.
Adskillige af Fællesstyrelsens Mellemmer sluttede sig til Ellen Poulsen og protesterede imod stadig at blive stillet overfor interne københavnske Forhold. Det vilde de ikke have med at gøre.
Martine Bjørneboe svarede, at det var en Fejltagelse; Københavns Kredsen var ikke indstillet paa at lade sine private Forhold drøfte her. – Det havde været heldigt, om en saadan Forespørgsel ikke var kommet netop nu, men det var der ingen, der kunde gøre for. Forespørgselen var kommet og
krævede Svar.
Esther Carstensen: De siger, De ikke vil afgøre Københavns Kredsens Anliggender; men vedtager De noget om dette, saa er det netop en Bestemmelse for København, De tager, for det er i København, det er aktuelt.
Dagmar Nielsen oplyste paa Forespørgsel, at det var Formanden for Danske Kvinders konservative Landsorganisation, der var fremkommet med Henvendelsen, og hun havde derfor straks spurgt, om det ikke vilde blive en ensidig politisk Partifarve. Men det var ikke Meningen.
Karen Fogh syntes, man maatte være fri for at stemme om det Spørgsmaal principielt.
Hulda Pedersen og Anna Koch Schiøler mente ligeledes, at det maatte afgøres i hver enkelt Kreds; man kunde ikke tage en almindelig Bestemmelse herom.
Ved Afstemning vedtoges det enstemmigt, at hver enkelt Kreds maatte afgøre, om den vilde modtage mere end een Ungdomskreds.
Da der endnu Kl. 18 var en Del Ting at drøfte, besluttedes det at fortsætte Mødet Lørdag Kl. 8 ½ .
Lørdag den 16. Juni Kl. 8 ½ . Dirigent: Emilie Buchwald.
Til Stede var de samme Medlemmer for foregaaende Dag samt Ingrid Larsen.
Ang. Forskolelærerinderne.
Thora Pedersen: De ved allesammen, at D.K. ret kraftigt har taget sig af Forskolelærerindespørgsmaalet, og paa sidste Møde gjorde jeg Rede for vor Henvendelse til Folketingets Udvalg. - Vi sendte vor Henvendelse til "Folkeskolen" og "Københavns Kommuneskole". Magdalene Lauridsen, Sorø, angreb D.K. i "Folkeskolen" paa Grund af vor Stilling i dette Spørgsmaal, hun vil hævde, at D.K. er uberettiget til at gribe ind i den Slags Samfundsspørgsmaal, og jeg har haft en Polemik med hende i Bladet "Folkeskolen". -Mit Indlæg i Morgen vil tage højst 20 Minutter. Der skulde jo gerne komme en Udtalelse, hvoraf man kan se D.K.s Standpunkt i dette Spørgsmaal.
Hulda Pedersen var glad for, at der var taget saa kraftigt fat paa dette, men kunde godt lide, at man trak det rent pædagogiske lidt mere i Forgrunden og slog fast, at man ved at udvide Forskoleinstitutionen mange Steder paa Landet hindrer Pigebørnene (og for den Sags Skyld ogsaa Drengene) i at faa kvindelig Paavirkning i de vanskelige Overgangsaar.
Marie Egeberg støttede Hulda Pedersen heri.
Formanden, Magda Andersen og Karen Fogh ligeledes.
Thora Pedersen mente, det vilde være vanskeligt nu at forandre i Indlægget men vilde prøve derpaa. - Det hævdedes, at man paa Landet holdt paa Forskolelærerinderne, men Tallene for ansatte eksaminerede Lærerinder paa Landet (i 1921: 4 % af Forskolelærerindeembederne, i 1925 6 % og i 1931 11.6 %) viste, at det ikke var Forskolelærerinderne, man foretrak, men billig Arbejdskraft, og kunde man faa de eks. Lærerinder billigt, tog man dem forud for Forskolelærerinderne.
Hulda Pedersen mindede om, at D.K. ikke blev populær ude paa Landet ved at modarbejde Forskoleinstitutionen; derfor var det vigtigt, at man søgte at faa Folk til at forstaa, at det lige saa meget - og maaske mere – var den pædagogiske Side som den erhvervsmæssige, man var interesseret i.
Der nedsattes et Resolutionsudvalg til at forme de forskellige Resolutioner.
Hertil valgtes:
Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Karen Fogh,- Dagmar Nielsen,- E. Buchwald.
Man gik derpaa over til at forhandle videre om Ungdomsdomslovene. Det nedsatte Udvalg forelagde Forslag til 2 nye Paragraffer:
§ 8. Ungdomskredsene har Ret til at vælge Tillidsmænd til Fælles- og Distriktsmøder efter samme Forholdstal som Hovedkredsene. Dog kan de, der er Medlemmer baade i Hoved- og Ungdomskreds, ikke vælges eller stemme begge Steder, men maa senest 8 Dage inden Valgene meddele, i
hvilken Kreds de ønsker at afgive deres Stemme eller lade sig opstille.
Martine Bjørneboe syntes, det var upraktisk med de 8 Dages Frist; det var at stille Ungdomskredsene ringere end Hovedkredsene.
Det vedtoges at lade Tidsfristen udgaa.
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa, at Kredsene altid, selv om de ikke havde 25 Medlemmer, havde kunnet sende 1 Tillidsmand til Møderne; det maatte man af Hensyn til de smaa Kredse holde fast ved.
Erna Kjeldskov støttede dette. Der stod ganske vist intet derom i Lovene, men det havde været Regel i mange Aar, at Kredse paa 25 Medlemmer og derunder havde Ret til 1 Tillidsmand. Dette rnaatte man regne for fast Praksis, som man stadig maatte følge.
For at dette ogsaa kunde komme til at gælde Ungdomskredsene, vedtoges det at ændre Ordene "efter samme Forholdstal" til "efter samme Regler".
Edel Saunte spurgte, om det saa var Meningen, saafremt der var flere Ungdomskredse et Sted, at hver af disse skulde sende Repræsentanter, selv om de kun bestod af 10 Medlemmer.
Agnes Holm pegede paa flere Vanskeligheder, der vilde opstaa, hvis der kom to eller flere Ungdomskredse, og syntes, der rnaatte være et Minimumstal paa 25 Medlemmer for at danne Kreds.
Hulda Pedersen protesterede imod, at man begyndte at diskutere dette i Forbindelse med Lovene. Det maatte dog være overflødigt at tænke sig saadanne mærkelige Muligheder. Fordi der havde været Vanskeligheder eet Sted, maatte det hele ikke spoleres.
Esther Carstensen advarede ogsaa mod at blande det ind i Lovene. Man rnaatte kunne se bort fra det i Øjeblikket. Skulde det senere vise sig nødvendigt, kunde det altid tages op.
Ellen Poulsen: Vi vil ikke finde os i at faa hele vort Arbejde ødelagt paa Grund af det, der sker inde i København. - Om der skal laves flere Ungdomskredse, maa hver enkelt Hovedkreds afgøre, og er der Tvivl, maa den gaa til Fællesstyrelsen.
Ingrid Larsen: Jeg var ikke til Stede i Gaar og er meget forundret over, at der kan være Tale om at danne flere Ungdomskredse samme Sted. – Det har dog hidtil været saadan, at de, der sluttede sig sammen om D.K.s Arbejde og vilde være med til at fremme D.K.s Tanker, kunde arbejde indenfor
samme Kreds, og det venter vi ogsaa af de unge, naar de slutter op om D.K.s Program. - Skal der nu dannes flere Kredse, synes jeg, det er ligesom lidt andre Interesser, der skal fremmes. En saadan Paragraf vilde være at give Adgang til Splittelse, og jeg vilde gerne gøre mit til, at vi ikke faar den Tanke frem i Lovene. Vi arbejder for det samme i alle Kredsene, og skal andet spille ind, er vi færdige.
Ellen Poulsen: Naar vi i Lovene har sat, at de, der staar baade i Ungdoms- og Hovedkreds, skal kunne vælge, hvor de vil stemme, er det, fordi det blev fremhævet, at Ungdomskredsen maaske kunde ønske at opstille og vælge nogle, der samtidig staar i Hovedkredsen, for at være sikker paa at
faa dem med.
Dagmar Nielsen: Hvis vi ikke fastholder det, vi vedtog i Gaar, at der kan dannes flere Ungdomskredse under samme Hovedkreds, saafremt Hovedkredsen giver sin Tilladelse, maa disse unge, som ikke faar Lov til at danne særlig Kreds, gaa den Vej at indmelde sig som umiddelbare Medlemmer.
Magda Andersen: Jeg stiller 2 Forslag: 1) at vi ikke taler mere om dette Spørgsmaal, 2) at vi enes om at nedsætte et Udvalg, der gennemgaar vore Fælleslove og kommer med Forslag til Revision, for det viser sig den ene Gang efter den anden, at der er Ting, der trænger til Revision.
Ved Afstemning vedtoges § 8 enstemmigt.
§ 9: Disse Love er vedtaget af D.K.s Fællesmøde d. 17. Juni 1934 og kan kun ændres af et nyt Fællesmøde med simpel Stemmeflerhed - vedtoges ligeledes enstemmigt.
Formanden meddelte, at der fra Frk. Høst var sendt et Forslag til Resolution om, at de, der offentligt erklærede sig for Tilhængere af et Samfundssystem, som placerede Kvinderne paa en Maade, der var i direkte Modstrid med D.K.s Program, ikke kunde staa som Medlemmer af D.K. - Forslaget
var kommet for sent til at sættes paa Dagsordenen, men vilde blive fremsat næste Dag.
Edel Saunte oplæste en Sammenarbejdelse af dette og det sjællandske Ditrikts Forslag. - Dette tiltraadtes.
Thora Drøhse ønskede ikke Tilføjelsen.
Man enedes om ikke yderligere at drøfte hele dette Spørgsmaal.
Fællesstyrelsen gik derpaa over til at drøfte Valgene.
Formanden udtalte, at det var med stor Beklagelse, man havde bøjet sig for Fru Matthiesens ønske om at trække sig tilbage, - man ville altid savne hendes gode Humør og varme Iver, - og takkede med Tilslutning fra hele Fællesstyrelsen Fru Matthiesen mange Gange for hendes Arbejde.
Fællesstyrelsen var enig om, at man meget gerne saa Fru Hindsgaul, der stod som første Suppleant, glide ind i Fru Matthiesens Sted.
Dr.med. Dida Dederding havde ikke hele sidste Aar ladet høre fra sig, saa man gik ud fra, hun ikke ønskede Genvalg.
Til Suppleantpladserne ville bl. a. blive opstillet Anna Johnsen og Stella Kornerup.
Dagmar Nielsen foreslog Eva Anker Nørregaard.
Marie Egeberg meddelte, at Fru Glavind ikke selv kunde holde sit Foredrag om Kvinder i Amtsraadene, men at hun ville oplæse Manuskriptet.
Det var rent oplysende og skulle være en Appel til Kredsene om at interessere sig for Amtsraadsvalgene.
Fællesstyrelsen drøftede, hvornaar man skulle lægge næste Fællesstyrelsesmøde og Formandsmødet. Det var jo Meningen at holde konstituerende Møde straks efter Fællesmødet og derved spare Septembermødet.
Ellen Poulsen meddelte, at det fynske Distrikt meget gerne vilde have Fællesmødet flyttet f.Eks. til Maj.
Thora Pedersen ville sætte Pris paa, at man fik Formandsmødet sidst i Oktober, saa vidste man, hvad der kom frem af Spørgsmaal i Rigsdagen og kunde drøfte dem.
Dagmar Nielsen foreslog Fællesmødet 1.-2. Juli.
Magda Andersen anbefalede varmt at faa Formandsmødet i Oktoberferien.
M.H.t. Legatuddelingen, som ogsaa spillede ind ved Fastlæggelsen, maatte Ansøgningerne kunne indkaldes før Ferien.
Man enedes om at foreslaa Fællesmødet at lægge Formandsmødet midt i November.
Til Valgstyrelse valgte Fællesstyrelsen. Magdalene Jørgensen og Gudrun Vang Lauridsen. - Da det viste sig, at Gudrun Vang Lauridsen ikke kom til Mødet, valgtes i Stedet for Karen Lorentzen, København.
Til at give Pressen Meddelelser fra Mødet valgtes:
Dagmar Nielsen,- Hedevig Matthiesen,- Erna Kjeldskov.
Ellen Poulsen henstillede, at man navnlig under de vanskelige økonomiske Tider, man havde i Øjeblikket, ikke lagde Fællesmødet et saa afsides Sted som Frederikshavn. De fleste maatte jo rejse for egen Regning, og for mange var det uoverkommeligt.
Formanden mente, at naar der havde meldt sig 262 Tillidsmænd, tydede det ikke paa, at Rejseudgifterne var en Hindring, og det havde sin store Betydning, at Møderne holdtes de Steder, hvor man særlig ønskede det.
Karen Fogh ønskede, at man, dersom Lovene skulde revideres, ogsaa vilde røre ved Ordningen med Husstandsmedlemmerne.
Mandag den 18. Juni 1934 holdt Fællesstyrelsen konstituerende Møde.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,- Amalie Aggebo,- Magda Andersen, - Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg, - Karen Fogh, - Inger Hempel,- Ida Holck,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Stella Kornerup,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ellen Poulsen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Martine Bjørneboe,- Andrea Hedegaard,- Estrid Hein,- Lisbet Hindsgaul,- Edel Saunte.
Fællesstyrelsen konstituerede sig med
Marie Hjelmer som Formand
Emilie Buchwald som Næstformand
(valgt med 10 Stemmer. Dagmar Nielsen 6 Stemmer)
Esther Carstensen som Kasserer
Emilie Buchwald som Protokolfører
Udvalgene nedsattes (se medfølgende Udvalgsliste)
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald
Fællesstyrelsen afholdt Møde Fredag den 15. Juni 1934 Kl. 9 ½ paa Hoffmann Hotel i Frederikshavn.
Til Stede var: Formanden Marie Hjelmer,- Magda Andersen,- Martine Bjørneboe,- Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg,- Karen Fogh,- Inger Hempel,- Ida Holck,- Agnes Holm,- Erna Kjeldskov,- Hedevig Matthiesen,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ellen Poulsen (f. Andrea Hedegaard),- Edle Saunte (f.
Estrid Hein),- Redaktøren Anna Koch Schiøler.
Fraværende; Dida Dederding,- Andrea Hedegaard,- Estrid Hein,- Lisbet Hindsgaul,- Ingrid Larsen.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Fællesmødet
3) Eventuelt.
ad 1: Formanden bød Velkommen og meddelte, at hun straks vilde gaa over til at gennemgaa Fællesmødets Dagsorden og udelade Meddelelserne, hvoraf der ikke var ret mange.
ad 2. Fællesmødet Lørdag.
Formanden meddelte, at hun havde givet sin Beretning en lidt anden Karakter end ellers; hun vilde ikke fortabe sig i de smaa Enkeltheder, men nærmest give en orienterende Beretning. - Diskussionen om denne vilde hun meget gerne have i Flugt med Beretningen, da det virkede uheldigt, hvis man gemte Diskussionen til næste Dag, som man havde gjort de sidste Aar.
Med Hensyn til Aftenmødet havde Fru Gyrithe Lemche paa Grund af Begivenhederne
indenfor D.K.s Københavns Kreds meldt fra som Taler. Formanden mente, Fru Lemche skulde have været stor nok til ikke at lade sig paavirke af Begivenheder, der ikke vedkom Landsmødet, men undskyldte hende med, at hun jo var Digter. -Formanden havde i Forvjen, da hun saa, at Fru Lemche kaldte Foredraget: "Vore Hjem", været lidt ængstelig for, at hun skulde komme ind paa Ting, der kunde give Anledning til forskellige Meninger, i Stedet for det løftende og samlende Foredrag, man trængte til. - Man havde derefter spurgt forskellige Mennesker (Julie Arenholt, Utke Ramsing, Estrid Hein, Anna Westergaard), der alle havde været forhindret, indtil Fru Koch Schiøler
havde vist sig som Hjælper i Nøden og lovet at tale.
Til Dirigenter valgtes Erna Kjeldskov og Martine Bjørneboe
Ida Holck gjorde opmærksom paa, at naar Diskussionen om Formandens Beretning skulde komme direkte efter Beretningen, vilde man faa den ved det offentlige Møde, hvad man jo ikke plejede.
Man drøftede Muligheden for at udelukke Pressen fra Diskussionen.
Formanden mente imidlertid, at hendes Beretning var af en saadan Karakter, at Diskussionen om den udmærket kunde foregaa ved et offentligt Møde, og da Fællesstyrelsen havde faaet et kort Uddrag af Beretningen, blev man enig om, at man godt kunde tage en offentlig Diskussion, naar blot den holdt sig til det, der var omtalt i Beretningen. - Til Dirigent Lørdag Eftermiddag vilde man foreslaa Thora Pedersen.
Formanden gjorde opmærksom paa, at hun havde faaet Bebrejdelser af Aarhus Kredsen, fordi hun paa sidste Fællesstyrelsesmøde havde udtalt, at hun havde været utilfreds med Aarhus-Mødet. Det var imidlertid udelukkende den overlæssede Dagsorden, det offentlige Møde og det, at man havde afskaaret sig fra en Udflugt, hun havde kritiseret; det havde aldrig været hendes Tanke at lægge mindste Ansvar derfor paa Aarhus Kredsen.
Dagmar Nielsen hævdede, at Edel Saunte ikke kunde møde som Repræsentant for Estrid Hein, da denne slet ikke var valgt af Generalforsamlingen i Københavns Kredsen.
Martine Bjørneboe oplyste, at man udtrykkelig paa Generalforsamlingen havde spurgt Dagmar Nielsen, om det Medlem af Forretningsudvalget, som valgtes af Københavns Kredsen, skulde vælges af Generalforsamlingen eller Styrelsen, og hertil havde Fru Dagmar Nielsen svaret, at det skulde vælges af Styrelsen. - Det viste sig, at Fru Dagmar Nielsen havde misforstaaet Spørgsmaalet.
Fællesstyrelsen mente, at man maatte holde sig til den Meddelelse, man havde faaet fra Københavns Kredsen, at Fru Hein var valgt til Forretningsudvalget med Edel Saunte som Suppleant, og Københavns Kredsen maatte derfor afgøre Spørgsmaalet.
Esther Carstensen svarede, at hun ikke mente, der var Tvivl om, at Fru Edel Saunte var stemmeberettiget.
Dagmar Nielsen foreslog, at man saa foretog en Ændring i Lovene, saaledes at der stod, at Københavns Kredsens Repræsentant valgtes af Kredsstyrelsen ud af dennes Midte.
Søndag. Morgenandagten var sat paa Dagsordenen til Kl. 8 ½ , men Frederikshavns Kredsen ønskede den meget ændret til 8 ¼ . Man enedes om at sætte den til 8 ¼ og meddele dette ved Mødet Lørdag.
Hulda Pedersen saa gerne, at der kom lidt frem i Pressen om Husholdningsfakultetet, og ønskede derfor Beretningen herom flyttet ned til Mødet om Eftermiddagen, hvortil Pressen var indbudt. - Dette vedtoges.
Derimod ønskede Fællesstyrelsen ikke sidste Punkt paa Dagsordenen om Eftermiddagen: "Medlemmer, der offentlig udtaler sig imod eller paa anden Maade modarbejder D.K.s Program, kan ikke staa i D.K." forhandlet ved offentligt Møde, da det var et ganske internt Spørgsmaal. - Der udspandt sig herom følgende Diskussion:
Inger Hempel fandt, det vilde være uheldigt at flytte dette Punkt, da det burde komme i Forbindelse med Nina Andersens Foredrag. Fra Københavns Kredsen vilde komme Forslag om i Resolutionen at medtage, at Medlemmer, der sluttede sig til et Parti, som var i Modstrid med D.K.s Program, ikke kunde staa i D.K.
Charlotte Olsen støttede Forslaget om at flytte dette Punkt enten hen til Formiddagsmødet eller til Mandag. Der vilde Søndag Eftermiddag komme mange Medlemmer rundt om fra 1. Distrikt; de færreste var vant til at tage et saadant Møde, og det var hende magtpaaliggende, at de ikke blev udsat for noget, de ikke forstod, og som kunde give dem et pinligt Indtryk.
Hedevig Matthiesen fandt det udelukket, at D.K. kunde udtale, at man ikke vilde have Nazister ind, naar man vilde holde paa at være upartipolitisk.
Inger Hempel svarede, at hun blot havde gjort opmærksom paa, at en saadan Resolution var vedtaget paa Københavns Kredsens Generalforsamling og altsaa vilde fremkomme og blive drøftet paa Fællesmødet.
Karen Fogh kunde ikke forstaa, hvorfor man ventede en langvarig Diskussion om dette Punkt, hun syntes, det var en saa lige Sag, saa hun ikke kunde forstaa, hvorom Diskussionen skulde dreje sig.
Esther Carstensen foreslog, at man indbød Pressen til Beretningerne om Husholdningsfakultetet og Forskolelærerinderne samt Foredraget om Diktatur og Folkestyre, hvorefter man holdt Kaffepause og fortsatte Mødet som lukket Medlemsmøde.
Formanden syntes, der gennem de Udtalelser, der var faldet, taarnede sig et Bjerg af Vanskeligheder op, som hun slet ikke kunde overse. Fru Matthiesen havde hævdet, at naar man ikke vilde optage Nazister, gjorde man D.K. politisk. Det var en Fejltagelse. Man maatte sætte den Skillelinie: Arbejder D.K. for Partier, der støtter Kvindesagen, eller for Partier, der er imod
Kvindesagen.
Hedevig Matthiesen pegede paa, at Kvinderne i Tyskland (Rogge-Börner), som var Nazister, dog i deres Blad kæmpede for Kvindesagen. Ved at udelukke Nazister kunde man nemt udelukke nogle, der kæmpede for vor Sag.
Inger Hempel hævdede, at naar disse Kvinder i Tyskland var Nazister, var det, fordi de var tvunget til at gaa ind i Partiet; der havde de ingen anden Udvej. Men her i Danmark blev ingen tvunget til at gaa ind i Nazistpartierne, og man havde Lov til at regne med, at de Kvinder, der stod paa D.K.s Program, ikke meldte sig ind i de danske Nazistpartier.
Dagmar Nielsen: Fru Hempel talte før om en Resolution, der opfordrede til at melde sig ind i de demokratiske Partier; det var et uheldigt Udtryk. – Den Resolution, der blev vedtaget paa det sjællandske Distriktsmøde, blev vedtaget med knebent Flertal, og jeg er ikke sikker paa, Fællesmødet vil vedtage den. Jeg synes ogsaa, den er fuldstændig overflødig. – I øvrigt vil jeg sige, at den Form, Regeringen har i Tyskland, blev vedtaget under Folkestyret ved en Folkeafstemning, saa det er lidt farligt at sige dette med Folkestyret og Nazismen. Vi kan paatale de forskellige Overgreb, den nazistiske Regeringsform gør sig skyldig i, overfor Kvinderne, men vi kan ikke angribe selve Regeringsformen, lige saa lidt som vi angriber Socialdemokratiet som saadant paa Grund af de Overgreb, der sker fra forskellige socialdemokratiske Kommuner.
Formanden: Hele Diktaturet er jo en Udelukkelse af Folkestyret.
Dagmar Nielsen: Ja, men fremkommet ved Folkestyret.
Thora Pedersen: Denne Diskussion aabner en Afgrund for vore Fødder. D.K. blev stiftet, efter at det frie Folkestyre var vedtaget, hele vort Arbejde er gjort paa Folkestyrets Grund, det har været Forudsætningen for, at vi kunde arbejde, det viser vort første Programpunkt tydeligt: at arbejde for at udvikle og dygtiggøre Kvinder til den fuldmyndige Borgers Ansvar og .Arbejde. Jeg kan ikke se andet, end vi maa gaa mod et Parti, der ikke tillader denne frie Udvikling og Dygtiggørelse. Jeg forstaar ikke, at Kvinder, der har staaet i D.K.s Arbejde, nu staar og lefler for Nazismen. Den er ødelæggende for os.
Thora Drøhse: Vi maa holde os til den Grundlov, vi har, og sige: Dem, der ikke kan gaa ind for vor Grundlov, kan vi ikke have med. Men vi behøver ikke nævne bestemte Partier, det er for tidligt endnu, det vil vække Røre.
Ida Holck: Jeg synes, vi skal være forsigtige med at sige, at vi ikke kan have Nazister. Kvinderne ved ikke, hvad de gør, naar de melder sig ind i Nazistpartierne, Nazismen bruges som Slagord af dem, der ønsker en fast Haand. Vi maa belære disse Kvinder om, hvad det virkelig betyder.
Edel Saunte: Jeg staar her med Programmet for et af de danske Nazistpartier, og deri staar udtrykkelig, at Kvinderne ikke maa optræde som Konkurrenter til Mændene paa Arbejdsmarkedet. Jeg kan ikke se, hvorledes man kan melde sig ind i et saadant Parti og samtidig hævde at staa paa D.K.s Program.
Inger Hempel: Der er ikke i Københavns Kredsens Resolution brugt Ordet de demokratiske Partier. Jeg henviste til det, der blev vedtaget i Roskilde. -Havde de tyske Kvindeforeninger noget tidligere taget Afstand fra Nazismen, er det ikke sikkert, vi i Dag havde haft Nazisme i Tyskland.
Hedevig Matthiesen: Jeg henstiller, at vi ikke nævner Ordet Nazisme; der er jo ikke Tvivl om, hvad vi mener om Nazismen; men vi maa ikke være blinde for, at de fleste Kvinder i Danmark skriver under paa, at Kvinderne skal ud af Erhvervene.
Anna Koch Schiøler: Lad os dog ikke være bange for en Diskussion om dette. Det diskuteres jo overalt, vi kan ikke gaa udenom det i D.K.
Formanden: Jeg synes ogsaa, det er et daarligt Standpunkt at stikke Hovedet i Busken, og jeg begriber ikke, man kan tænke paa at tage Nazister ind i vore Kredse; hvis de kommer ind, vil de ødelægge D.K. indefra.
Thora Pedersen: Det er forfærdeligt, som det vokser her i Landet. Lad os dog benybte Lejligheden til at faa disse Udtalelser frem.
Ellen Poulsen: Jeg slutter mig til Hulda Pedersen, lad os dog tage et klart Standpunkt, lad os ikke blive undergravet og smittet indefra. Nazismen er jo dog ikke repræsenteret paa Rigsdagen; saalænge den ikke er det, behøver vi vel ikke regne den for et politisk Parti.
Anna Koch Schiøler: Vi har endnu ikke Koncentrationslejre her i Landet; men De ved maaske ikke, at Jødebørnene i Skolerne bliver haanet og drillet, saa Forældrene er ganske fortvivlede; saa langt er vi allerede naaet herhjemme. Kvinderne ved ikke, hvad Nazisme er, siger De; nej, det er jo det
Ulykkelige, at D.K. kun er en lille Flok; men D.K. har jo gennem alle Aarene maattet handle paa danske Kvinders Vegne.
Magda Andersen: Jeg vil meget stærkt anbefale, at vi faar det Spørgsmaal drøftet til Bunds. Det er selvfølgelig det letteste at gaa udenom, men hvem siger, vi skal have det let. Vi har taget den Pligt paa os, at vi skal gøre det banebrydende Arbejde, og vi har ikke Lov til at vige tilbage.
Karen Fogh: Diskuterer vi ikke, hvor vi skal sætte Punkt 3?
Fællesstyrelsen enedes om Fru Carstensens Forslag: at indbyde Pressen til 1) Hulda Pedersens Beretning 2) Thora Pedersens Beretning 3) Nina Andersens Foredrag, og efter en Kaffepause fortsætte med Resolutionsforslaget som Punkt 4 i et lukket Møde.
Dagmar Mailand, Frederiksnavn, som kom til Stede efter Middagen, erklærede sig tilfreds med, at Pkt. 4 blev drøftet i et lukket Møde. Hun vilde helst at Eftermiddagsmødet ikke blev [kan ikke læses] som offentligt Møde, men kun Pressen blev indbudt til de 3 første Punkter. - Fællesstyrelsen sluttede sig hertil. Af Hensyn til de D.K. Medlemmer, man ventede ude omkring fra, vilde man ikke lade udenforstaaende fylde Salen.
Fællesstyrelsen drøftede derefter, hvilke Udvalg der vilde aflægge Beretning.
Om Fælleslovene for D.K.U.
Hulda Pedersen mente, at disse Love var drøftet saa grundigt tidligere, at det næppe kunde være nødvendigt at gennemgaa de enkelte Paragraffer.
Marie Egeberg hævdede, at det var at gaa bort fra D.K.s Princip om Ligeret, naar man vilde give de unge den Særstilling at kunne staa som Medlem baade af Ungdomskreds og Hovedkreds. Man maatte tænke paa, hvad der kunde ske.
Hulda Pedersen syntes, at jo flere af de unge, der ønskede at indmelde sig i Hovedkredsen, jo bedre var det, og det var rimeligt, man gav disse ganske særlig interesserede unge Adgang til at staa i Hovedkredsen mod at betale Differencen i Kontingent, især da Hovedkredsen jo ikke havde Udgifter paa dem til Blad
o.lign.
Inger Hempel hævdede, at Ungdomskredsen var et ekstra Arbejde, de interesserede unge paatog sig; af den Grund skulde de nødig være mindre gode Medlemmer i Hovedkredsen.
Ellen Poulsen sluttede sig hertil. Det havde været morsomt at se, hvilken Interesse de unge havde for det hele, en Interesse, som man tit havde savnet i Hovedkredsen, og som D.K. ikke kunde være bekendt at lægge Hindringer i Vejen.
Thora Drøhse vilde ikke sætte sig imod, at de unge kunde blive Medlemmer af Hovedkredsen mod at betale Differencen, men var meget utilfreds med, at de unge skulde have Ret til at have en Repræsentant siddende ved Hovedkredsens Styrelsesmøder.
Ida Holck fastslog, at det var en Særstilling for de unge. Det var en Undtagelsesstilling, man gav dem, men det var sikkert rigtigt at give dem den.
Charlotte Olsen syntes, dette var noget lignende, som da man i sin Tid diskuterede Muligheden for Medlemsskab i flere D.K. Kredse. Da blev man enig om, at man kun kunde staa som Medlem og have Stemmeret i een Kreds. Dette vilde blive imod D.K.s tidligere Bestemmelser.
Karen Fogh fandt ogsaa, det var en Særstilling, og foreslog at overlade det til den enkelte Kreds at ordne det Spørgsmaal.
Esther Carstensen var meget imod, at det skulde være et Pengespørgsmaal, der skulde være afgørende i dette Forhold. Det var jo blot en Slags halve Fripladser, man gav de unge, fordi man gerne vilde have dem med. Efter det forelagte Lovudkast maatte D.K.U.-Kredsene nærmest betragtes som en Slags Diskussionsklubber for de unge Medlemmer, og man kunde ikke tale om,
at de unge kom til at stemme 2 Gange. Indenfor D.K.U. var det jo kun deres egne interne Anliggender, de kunde stemme om, i Hovedkredsene kunde de have Medindflydelse paa D.K.s Spørgsmaal iøvrigt. Hun vilde stille Forslag om at ændre Paragraffen til:
D.K.U.s Medlemmer er tillige Medlemmer af Hovedkredsen.
Edel Saunte og Inger Hempel sluttede sig fuldt ud til Esther Carstensens Forslag og protesterede imod, at de Medlemmer, der var fuldgyldige Medlemmer af Hovedkredsen, før de gik ind i Ungdomsarbejdet, skulde straffes med at miste deres Stemmeret, fordi de gjorde noget mere Arbejde. I saa Fald maatte de unge melde Pas. - Fru Carstensens Forslag krævede en Ændring ogsaa
i § 7 , saaledes at Kontingentet skulde fastsættes ved Overenskomst mellem Ungdoms- og Hovedkreds og altsaa blev et privat Anliggende i de enkelte Kredse.
Hulda Pedersen kunde ikke saa godt gaa med til Esther Carstensens Forslag og syntes, det var skrækkeligt, om man nu begyndte forfra paa disse Love, som havde været behandlet sammen med de unges Repræsentanter, var vedtaget paa Fællesstyrelsesmødet og havde været forelagt paa Formandsmødet. Selv om der kunde findes noget bedre, kunde det at forandre noget nu betyde, at man væltede det hele. - De unge fik ingen Dobbeltindflydelse; ifølge Lovene havde de i Ungdomskredsene ingen Indflydelse paa, hvad der skete udadtil. I Ungdomskredsene havde de kun 1ndflydelse paa deres eget Arbejde, i Hovedkredsen fik de Medindflydelse paa hele D.K.s Arbejde, og det maatte interesserede unge have Adgang til.
Hedevig Matthiesen henstillede, at man ikke lavede for meget om i Lovudkastet.- Man var [kan ikke læses] over i D.K. og stod overfor de unge som Bedsteforældrene over for Børnebørnene, og vilde man knytte de unge til sig, saa maatte man følge med Tiden og forstaa, hvad Ungdommen krævede, og gøre Levevilkaarene saaledes for de unge, at de holdt af at være hos Bedsteforældrene.
Magda Andersen anbefalede varmt, at man holdt fast ved de een Gang vedtagne Love. Det var rigtigt, at der manglede en Generation i D.K., men hvorfor? Fordi den Generation, der manglede, var blevet holdt ude, og de unge i den Generation var for spagfærdige og usikre. Nu kom 3die Generation, som ifølge Tiden var tvunget til at tale højere, end de unge i forrige Generation, og forhaabentlig vilde de raabe højt nok til, at D.K. kunde høre dem.
Ellen Poulsen protesterede mod den megen Tale om Fare fra de unge, som om det var lutter Banditter. - Man skulde blot vide, hvilket intenst Arbejde der skulde til for at faa Ungdommen rned, man skulde vide, hvilket uhyre Arbejde de interesserede unge havde gjort og stadig rnaatte gøre for hver eneste Gang for at holde Interessen vaagen. - De unge havde troet, at i D.K. var alle ens og kunde arbejde Haand i Haand for den fælles Sag. Hvis de unge vedblivende skulde møde denne bestandige Mistro og Talen om Fare, maatte de give op; saa blev det hele formaalsløst.
Emilie Buchwald kunde ikke forstaa, at man ikke kunde vedtage Lovene, som de var. Dette, at der manglede en Generation, skyldtes maaske netop, at de unge i sin Tid ikke havde fundet det saa morsomt med lutter ældre. Den Gang havde man ikke haft Lejlighed til at staa i en Ungdomskreds. Nu havde man det, og den eneste Særstilling, der var Tale om, var, at nogle var under 30 Aar,; den Særstilling mistede man med Tiden af sig selv. - Iøvrigt var ogsaa den Generation, der manglede, begyndt at komme med.
Thora Pedersen: Dette Forslag er et Kompromis. Lad os nu vise, vi kan bøje vore Meninger mod hinanden og lad os alle i Morgen staa enige om det.
Esther Carstensen trak sit Forslag om Ændring af § 5 tilbage.
Edel Saunte meddelte, at et Medlem af Københavns Kredsen efter Vedtagelse paa Kredsens Tillidsmandsmøde vilde forelægge et Ændringsforslag Mage til Fru Carstensens, og de, der havde været med til at gaa ind for Ændringen paa Tillidsmandsmødet, kunde ikke forpligte sig til at undlade at støtte det.
Erna Kjeldskov spurgte i den Anledning, hvorledes Ungdomskredsen i København, der i Oktober var med til at gaa ind for Lovudkastet, stillede sig til Ændringsforslaget, og om Provinskredsene kendte det.
Edel Saunte svarede, at D.K.K.U.s Formand mente, Forholdene havde ændret sig saa betydeligt siden Oktober, at der var Grund til at stille Ændringsforslag.
Formanden syntes ikke, man kunde vente, at Lovudkastet skulde blive vedtaget uden Diskussion eller uden at der stilledes Ændringer; der kunde jo komme Ting frem, man kunde slutte sig til, saa man kunde ikke binde sig til at staa skarpt paa dette.
Et Spørgsmaal, der slet ikke var rørt ved her, og som Formanden allerede havde opkastet paa Oktobermødet, var de unges Repræsentation paa Fællesmødet; det maatte der en Ordning paa.
Dagmar Nielsen mente at kunne løse dette og en hel Del af Vanskelighederne ved en Ændring af § 1, som hun foreslog fik følgende Ordlyd:
Ungdomskredsene staar direkte under Fællesstyrelsen paa samme Maade Som Hovedkredsene,
dette vilde give renere og klarere Linier.
Thora Drøhse protesterede bestemt herimod, det vilde være meningsløst og farligt at skille Hoved- og Ungdomskredse ad, de skulde staa sammen og føle sig hørende sammen.
Esther Carstensen fandt, at det vilde være at gaa imod selve Ideen med Ungdomsarbejdet, ganske modsat det, der skulde være Formaalet; hun vilde Protestere paa det skarpeste.
Hulda Pedersen sluttede sig hertil.
Dagmar Nielsen spurgte, hvad man vilde gøre, naar der var en Ungdomskreds, og man ønskede at danne een til paa samme Sted. - Der var i øjeblikket i København c. 200 unge, der kunde ønske at danne Kreds.
Hulda Pedersen: Er der saa stor Interesse for Arbejdet, kan jeg ikke se, at der skulde være noget i Vejen derfor, de skal blot underkaste sig Fælleslovene. Hvis man i forskellige Sogne udenom Randers skulde ønske at danne hver sin Ungdomskreds under Randers Kredsen, hvorfor saa ikke.
Formanden: Formelt skulde der ikke være noget i Vejen. Men dette er et konkret Tilfælde. Jeg ser Faren deri, at unge af en ganske bestemt politisk Farve slutter sig sammen og nægter at staa sammen med de øvrige unge.
Ellen Poulsen: Ungdomskredsene skal staa i saa nært Samarbejde med Hovedkredsene som muligt, det andet dur ikke, det har vi set tilstrækkeligt i de politiske Organisationer, det skal vi ikke have i D.K. - Det kan vist kun være i København, det mærkelige Forhold kan opstaa, at man vil have
flere Ungdomskredse.
Inger Hempel: Een Ting er at danne forskellige Afdelinger efter Distrikter i de større Byer, et andet at lave konkurrerende Ungdomskredse fordi man ikke kan enes.
Edel Saunte: Jeg forstaar slet ikke, man kan tænke sig Muligheden af flere Ungdomskredse, det vil meget let resultere i, at vor Ungdom deler sig efter politiske Linier.
Der foretoges Afstemning om Fru Dagmar Nielsens Ændringsforslag. Kun Fru Dagmar Nielsen stemte derfor. Ændringsforslaget bortfaldt dermed.
Hulia Pedersen foreslog at flytte sidste Linie i § 1 ned til § 3. Det vedtoges.
§§ l-2-3-4 vedtoges enstemmigt. § 5 med 9 Stemmer for, 2 imod. § 6 enstemmigt (dog med Indsigelse fra Fru Drøhse mod sidste Afsnit om, at et af Ungdomskredsen valgt Medlem skulde have Ret til at overvære Kredsens Styrelsesmøder) § 7 enstemmigt.
Formanden meddelte, at 5. Distrikt havde stillet Forslag om en Ændring i Fælleslovene, saa at der kom til at staa, at saavel Hoved- som Ungdomskredse havde Ret til at sende Repræsentation til Fællesmødet.
Hulda Pedersen var bange for, at det skulde give Vanskeligheder; det var en meget stor Historie, hvis Fælleslovene skulde ændres.
Thora Pedersen gjorde opmærksom paa Vanskeligheden, naar Ungdomskredsens Medlemmer stod baade i Ungdoms- og Hovedkreds.
Formanden oplæste et Forslag om, at Ungdomskredsene skulde have Ret til at vælge Tillidsmænd i Forhold til det Antal Medlemmer, der ikke samtidig stod i Hovedkredsen.
Man drøftede dette Forslag, som fik Tilslutning fra forskellig Side.
Formanden frygtede for, at Fællesmødet skulde blive for stort, saa man ikke kunde skaffe Plads.
Erna Kjeldskov protesterede imod, at Fællesmødet skulde kunne blive for stort. Jo flere, man kunde faa med, jo bedre; det manglede blot, man skulde tænke paa, om man kunde faa Plads.
Inger Hempel og Martine Bjørneboe mente heller ikke, det kunde nytte at være bange for at blive for mange.
Ellen foreslog, at Ungdomskredsene valgte Repræsentanter i Forhold til deres Medlemstal, dog saaledes, at de, der var Medlemmer af Hovedkredsene, kun kunde stemme og vælges i denne.
Efter endnu nogen Diskussion vedtoges det at nedsætte et Udvalg, der skulde udarbejde Forslag til Repræsentation og forelægge det for Fællesstyrelsen inden Fællesmødet.
Udvalget kom til at bestaa af: Hulda Pedersen,- Marie Hjelmer,- Edel Saunte;- Ellen Poulsen,- Emilie Buchwald.
Formanden gjorde opmærksom paa, at hun havde faaet en bestemt Forespørgsel ang. Dannelse af flere Ungdomskredse samme Sted og derfor maatte have klaret, hvad man vilde svare.
Esther Carstensen mente, det kom an paa, under hvilke Betingelser. Var der et bestemt Distrikt indenfor en By, der ønskede sin egen Underafdeling, var der vel næppe noget i Vejen; man ellers kunde hun ikke se nogen Grund til at danne en ny, naar det stod alle interesserede aabent at indmelde sig i den bestaaende.
Dagmar Nielsen: Jeg kan ikke se andet, end at man støder en Mængde unge bort ved at nægte dem at danne egen Kreds; de ønsker ikke at gaa ind i den bestaaende. Det er ikke nogen politisk Fraktion, Kredsen skal staa aaben for alle politiske Opfattelser.
Ellen Poulsen: Flere Ungdomskredse kan ikke andet end svække. Saasnart der er 10 utilfredse, kan de altsaa gaa ud og danne deres egen Kreds. Det eneste rigtige er, at de gaar ind i den bestaaende og gør deres 1ndflydelse gældende der. - Alt dette her er københavnske Anliggender.
Adskillige af Fællesstyrelsens Mellemmer sluttede sig til Ellen Poulsen og protesterede imod stadig at blive stillet overfor interne københavnske Forhold. Det vilde de ikke have med at gøre.
Martine Bjørneboe svarede, at det var en Fejltagelse; Københavns Kredsen var ikke indstillet paa at lade sine private Forhold drøfte her. – Det havde været heldigt, om en saadan Forespørgsel ikke var kommet netop nu, men det var der ingen, der kunde gøre for. Forespørgselen var kommet og
krævede Svar.
Esther Carstensen: De siger, De ikke vil afgøre Københavns Kredsens Anliggender; men vedtager De noget om dette, saa er det netop en Bestemmelse for København, De tager, for det er i København, det er aktuelt.
Dagmar Nielsen oplyste paa Forespørgsel, at det var Formanden for Danske Kvinders konservative Landsorganisation, der var fremkommet med Henvendelsen, og hun havde derfor straks spurgt, om det ikke vilde blive en ensidig politisk Partifarve. Men det var ikke Meningen.
Karen Fogh syntes, man maatte være fri for at stemme om det Spørgsmaal principielt.
Hulda Pedersen og Anna Koch Schiøler mente ligeledes, at det maatte afgøres i hver enkelt Kreds; man kunde ikke tage en almindelig Bestemmelse herom.
Ved Afstemning vedtoges det enstemmigt, at hver enkelt Kreds maatte afgøre, om den vilde modtage mere end een Ungdomskreds.
Da der endnu Kl. 18 var en Del Ting at drøfte, besluttedes det at fortsætte Mødet Lørdag Kl. 8 ½ .
Lørdag den 16. Juni Kl. 8 ½ . Dirigent: Emilie Buchwald.
Til Stede var de samme Medlemmer for foregaaende Dag samt Ingrid Larsen.
Ang. Forskolelærerinderne.
Thora Pedersen: De ved allesammen, at D.K. ret kraftigt har taget sig af Forskolelærerindespørgsmaalet, og paa sidste Møde gjorde jeg Rede for vor Henvendelse til Folketingets Udvalg. - Vi sendte vor Henvendelse til "Folkeskolen" og "Københavns Kommuneskole". Magdalene Lauridsen, Sorø, angreb D.K. i "Folkeskolen" paa Grund af vor Stilling i dette Spørgsmaal, hun vil hævde, at D.K. er uberettiget til at gribe ind i den Slags Samfundsspørgsmaal, og jeg har haft en Polemik med hende i Bladet "Folkeskolen". -Mit Indlæg i Morgen vil tage højst 20 Minutter. Der skulde jo gerne komme en Udtalelse, hvoraf man kan se D.K.s Standpunkt i dette Spørgsmaal.
Hulda Pedersen var glad for, at der var taget saa kraftigt fat paa dette, men kunde godt lide, at man trak det rent pædagogiske lidt mere i Forgrunden og slog fast, at man ved at udvide Forskoleinstitutionen mange Steder paa Landet hindrer Pigebørnene (og for den Sags Skyld ogsaa Drengene) i at faa kvindelig Paavirkning i de vanskelige Overgangsaar.
Marie Egeberg støttede Hulda Pedersen heri.
Formanden, Magda Andersen og Karen Fogh ligeledes.
Thora Pedersen mente, det vilde være vanskeligt nu at forandre i Indlægget men vilde prøve derpaa. - Det hævdedes, at man paa Landet holdt paa Forskolelærerinderne, men Tallene for ansatte eksaminerede Lærerinder paa Landet (i 1921: 4 % af Forskolelærerindeembederne, i 1925 6 % og i 1931 11.6 %) viste, at det ikke var Forskolelærerinderne, man foretrak, men billig Arbejdskraft, og kunde man faa de eks. Lærerinder billigt, tog man dem forud for Forskolelærerinderne.
Hulda Pedersen mindede om, at D.K. ikke blev populær ude paa Landet ved at modarbejde Forskoleinstitutionen; derfor var det vigtigt, at man søgte at faa Folk til at forstaa, at det lige saa meget - og maaske mere – var den pædagogiske Side som den erhvervsmæssige, man var interesseret i.
Der nedsattes et Resolutionsudvalg til at forme de forskellige Resolutioner.
Hertil valgtes:
Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Karen Fogh,- Dagmar Nielsen,- E. Buchwald.
Man gik derpaa over til at forhandle videre om Ungdomsdomslovene. Det nedsatte Udvalg forelagde Forslag til 2 nye Paragraffer:
§ 8. Ungdomskredsene har Ret til at vælge Tillidsmænd til Fælles- og Distriktsmøder efter samme Forholdstal som Hovedkredsene. Dog kan de, der er Medlemmer baade i Hoved- og Ungdomskreds, ikke vælges eller stemme begge Steder, men maa senest 8 Dage inden Valgene meddele, i
hvilken Kreds de ønsker at afgive deres Stemme eller lade sig opstille.
Martine Bjørneboe syntes, det var upraktisk med de 8 Dages Frist; det var at stille Ungdomskredsene ringere end Hovedkredsene.
Det vedtoges at lade Tidsfristen udgaa.
Marie Egeberg gjorde opmærksom paa, at Kredsene altid, selv om de ikke havde 25 Medlemmer, havde kunnet sende 1 Tillidsmand til Møderne; det maatte man af Hensyn til de smaa Kredse holde fast ved.
Erna Kjeldskov støttede dette. Der stod ganske vist intet derom i Lovene, men det havde været Regel i mange Aar, at Kredse paa 25 Medlemmer og derunder havde Ret til 1 Tillidsmand. Dette rnaatte man regne for fast Praksis, som man stadig maatte følge.
For at dette ogsaa kunde komme til at gælde Ungdomskredsene, vedtoges det at ændre Ordene "efter samme Forholdstal" til "efter samme Regler".
Edel Saunte spurgte, om det saa var Meningen, saafremt der var flere Ungdomskredse et Sted, at hver af disse skulde sende Repræsentanter, selv om de kun bestod af 10 Medlemmer.
Agnes Holm pegede paa flere Vanskeligheder, der vilde opstaa, hvis der kom to eller flere Ungdomskredse, og syntes, der rnaatte være et Minimumstal paa 25 Medlemmer for at danne Kreds.
Hulda Pedersen protesterede imod, at man begyndte at diskutere dette i Forbindelse med Lovene. Det maatte dog være overflødigt at tænke sig saadanne mærkelige Muligheder. Fordi der havde været Vanskeligheder eet Sted, maatte det hele ikke spoleres.
Esther Carstensen advarede ogsaa mod at blande det ind i Lovene. Man rnaatte kunne se bort fra det i Øjeblikket. Skulde det senere vise sig nødvendigt, kunde det altid tages op.
Ellen Poulsen: Vi vil ikke finde os i at faa hele vort Arbejde ødelagt paa Grund af det, der sker inde i København. - Om der skal laves flere Ungdomskredse, maa hver enkelt Hovedkreds afgøre, og er der Tvivl, maa den gaa til Fællesstyrelsen.
Ingrid Larsen: Jeg var ikke til Stede i Gaar og er meget forundret over, at der kan være Tale om at danne flere Ungdomskredse samme Sted. – Det har dog hidtil været saadan, at de, der sluttede sig sammen om D.K.s Arbejde og vilde være med til at fremme D.K.s Tanker, kunde arbejde indenfor
samme Kreds, og det venter vi ogsaa af de unge, naar de slutter op om D.K.s Program. - Skal der nu dannes flere Kredse, synes jeg, det er ligesom lidt andre Interesser, der skal fremmes. En saadan Paragraf vilde være at give Adgang til Splittelse, og jeg vilde gerne gøre mit til, at vi ikke faar den Tanke frem i Lovene. Vi arbejder for det samme i alle Kredsene, og skal andet spille ind, er vi færdige.
Ellen Poulsen: Naar vi i Lovene har sat, at de, der staar baade i Ungdoms- og Hovedkreds, skal kunne vælge, hvor de vil stemme, er det, fordi det blev fremhævet, at Ungdomskredsen maaske kunde ønske at opstille og vælge nogle, der samtidig staar i Hovedkredsen, for at være sikker paa at
faa dem med.
Dagmar Nielsen: Hvis vi ikke fastholder det, vi vedtog i Gaar, at der kan dannes flere Ungdomskredse under samme Hovedkreds, saafremt Hovedkredsen giver sin Tilladelse, maa disse unge, som ikke faar Lov til at danne særlig Kreds, gaa den Vej at indmelde sig som umiddelbare Medlemmer.
Magda Andersen: Jeg stiller 2 Forslag: 1) at vi ikke taler mere om dette Spørgsmaal, 2) at vi enes om at nedsætte et Udvalg, der gennemgaar vore Fælleslove og kommer med Forslag til Revision, for det viser sig den ene Gang efter den anden, at der er Ting, der trænger til Revision.
Ved Afstemning vedtoges § 8 enstemmigt.
§ 9: Disse Love er vedtaget af D.K.s Fællesmøde d. 17. Juni 1934 og kan kun ændres af et nyt Fællesmøde med simpel Stemmeflerhed - vedtoges ligeledes enstemmigt.
Formanden meddelte, at der fra Frk. Høst var sendt et Forslag til Resolution om, at de, der offentligt erklærede sig for Tilhængere af et Samfundssystem, som placerede Kvinderne paa en Maade, der var i direkte Modstrid med D.K.s Program, ikke kunde staa som Medlemmer af D.K. - Forslaget
var kommet for sent til at sættes paa Dagsordenen, men vilde blive fremsat næste Dag.
Edel Saunte oplæste en Sammenarbejdelse af dette og det sjællandske Ditrikts Forslag. - Dette tiltraadtes.
Thora Drøhse ønskede ikke Tilføjelsen.
Man enedes om ikke yderligere at drøfte hele dette Spørgsmaal.
Fællesstyrelsen gik derpaa over til at drøfte Valgene.
Formanden udtalte, at det var med stor Beklagelse, man havde bøjet sig for Fru Matthiesens ønske om at trække sig tilbage, - man ville altid savne hendes gode Humør og varme Iver, - og takkede med Tilslutning fra hele Fællesstyrelsen Fru Matthiesen mange Gange for hendes Arbejde.
Fællesstyrelsen var enig om, at man meget gerne saa Fru Hindsgaul, der stod som første Suppleant, glide ind i Fru Matthiesens Sted.
Dr.med. Dida Dederding havde ikke hele sidste Aar ladet høre fra sig, saa man gik ud fra, hun ikke ønskede Genvalg.
Til Suppleantpladserne ville bl. a. blive opstillet Anna Johnsen og Stella Kornerup.
Dagmar Nielsen foreslog Eva Anker Nørregaard.
Marie Egeberg meddelte, at Fru Glavind ikke selv kunde holde sit Foredrag om Kvinder i Amtsraadene, men at hun ville oplæse Manuskriptet.
Det var rent oplysende og skulle være en Appel til Kredsene om at interessere sig for Amtsraadsvalgene.
Fællesstyrelsen drøftede, hvornaar man skulle lægge næste Fællesstyrelsesmøde og Formandsmødet. Det var jo Meningen at holde konstituerende Møde straks efter Fællesmødet og derved spare Septembermødet.
Ellen Poulsen meddelte, at det fynske Distrikt meget gerne vilde have Fællesmødet flyttet f.Eks. til Maj.
Thora Pedersen ville sætte Pris paa, at man fik Formandsmødet sidst i Oktober, saa vidste man, hvad der kom frem af Spørgsmaal i Rigsdagen og kunde drøfte dem.
Dagmar Nielsen foreslog Fællesmødet 1.-2. Juli.
Magda Andersen anbefalede varmt at faa Formandsmødet i Oktoberferien.
M.H.t. Legatuddelingen, som ogsaa spillede ind ved Fastlæggelsen, maatte Ansøgningerne kunne indkaldes før Ferien.
Man enedes om at foreslaa Fællesmødet at lægge Formandsmødet midt i November.
Til Valgstyrelse valgte Fællesstyrelsen. Magdalene Jørgensen og Gudrun Vang Lauridsen. - Da det viste sig, at Gudrun Vang Lauridsen ikke kom til Mødet, valgtes i Stedet for Karen Lorentzen, København.
Til at give Pressen Meddelelser fra Mødet valgtes:
Dagmar Nielsen,- Hedevig Matthiesen,- Erna Kjeldskov.
Ellen Poulsen henstillede, at man navnlig under de vanskelige økonomiske Tider, man havde i Øjeblikket, ikke lagde Fællesmødet et saa afsides Sted som Frederikshavn. De fleste maatte jo rejse for egen Regning, og for mange var det uoverkommeligt.
Formanden mente, at naar der havde meldt sig 262 Tillidsmænd, tydede det ikke paa, at Rejseudgifterne var en Hindring, og det havde sin store Betydning, at Møderne holdtes de Steder, hvor man særlig ønskede det.
Karen Fogh ønskede, at man, dersom Lovene skulde revideres, ogsaa vilde røre ved Ordningen med Husstandsmedlemmerne.
Mandag den 18. Juni 1934 holdt Fællesstyrelsen konstituerende Møde.
Til Stede var: Formanden, Marie Hjelmer,- Amalie Aggebo,- Magda Andersen, - Emilie Buchwald,- Esther Carstensen,- Thora Drøhse,- Marie Egeberg, - Karen Fogh, - Inger Hempel,- Ida Holck,- Erna Kjeldskov,- Ingrid Larsen,- Stella Kornerup,- Dagmar Nielsen,- Charlotte Olsen,- Hulda Pedersen,- Thora Pedersen,- Ellen Poulsen,- Redaktør Anna Koch Schiøler.
Fraværende: Martine Bjørneboe,- Andrea Hedegaard,- Estrid Hein,- Lisbet Hindsgaul,- Edel Saunte.
Fællesstyrelsen konstituerede sig med
Marie Hjelmer som Formand
Emilie Buchwald som Næstformand
(valgt med 10 Stemmer. Dagmar Nielsen 6 Stemmer)
Esther Carstensen som Kasserer
Emilie Buchwald som Protokolfører
Udvalgene nedsattes (se medfølgende Udvalgsliste)
Protokollen ført af Margit Riis-Olsen
og gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald
