« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 17. marts 1935
Udskrift af Protokollen for D.K.’s Fællesstyrelsesmøde Søndag den 17. Marts 1935.
Mødet afholdtes paa Kontoret, Absalonsgaard, og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Marie Hjelmer, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Lisbeth Hindsgaul, Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse, Karen Fogh, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Dagmar Nielsen, Andrea Hedegaard, Thora Pedersen, Stella Kornerup, Amalie Aggebo, Edel Saunte, og Redaktøren Anna Koch Schiøler.
For Magda Andersen var mødt: Magdalene Jørgensen, Odense, for Hulda Pedersen: Harriet Daugaard, Kolding og for Ida Holck: Marie Ingerslev. - Inger Hempel kom til Stede hen paa Eftermiddagen.-
Fraværende: Estrid Hein, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Ida Holck, Ingrid Larsen for hvem Suppleanten heller ikke kunde , og Agnes Holm.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Fællesmødet
3) Eventuelt
Thora Pedersen valgtes som Dirigent.
1. Meddelelser. - Man enedes om at drøfte hvert Punkt for sig.
a.) Marie Hjelmer omtalte den Gave paa Kr. 2.000.-, som Fru Tolderlund havde testamenteret D.K.
Man vidste endnu ikke om der var en Klausul paa denne saaledes den skulde anvendes til et bestemt Formaal, men man havde talt om at anvende Pengene til Sangbogen, hvilket flere af de tilstedeværende var enige om, netop vilde være et Formaal efter afdøde Fru Tolderlunds Ønske.
b.) Marie Hjelmer oplæste en Anmodning fra Magda Andersen, Nysted om et Beløb paa indtil Kr.200.- til Hjælp for Arbejdet i Udvalget angaaende Foredrag ude i Landet.-
Thora Ingemann Drøhse fraraadede paa det bestemteste, at man tiltraadte dette. Fru Drøhse syntes endvidere, at det var ganske meningsløst, at Skrivelserne af 19. Februar d. A. til Distriktsformændene med vedlagte Skrivelser til Kredsformændene var blevet udsendt. De deri omhandlede Spørgsmaal om hvilke rent oplysende Foreninger, Højskoler, Efterskoler, Husholdningsskoler, politiske Organisationer o.s.v. vilde være et alt for stort Arbejde for Formændene at besvare og var kun til Ulejlighed. De Kredse, der var noget værd, skulde nok sørge for at faa de rette Forbindelser. - Fraraadede endvidere paa det bestemteste at man blandede sig for meget i Kredsenes Arbejde.
Thora Pedersen syntes ikke man kunde sige ja til at give 200 Kroner før man fik en Redegørelse for hvad Pengene skulde bruges til.
Stella Kornerup beklagede at Magda Andersen ikke havde vedlagt Protokollen, hvoraf Planen for Arbejdet vilde have fremgaaet, men kunde ikke paa nærværende Tidspunkt give nærmere Oplysning.
Thora Drøhse gav Fru Hjelmer en Skrivelse fra Charlotte Grønnebæk, hvori denne tog Afstand fra Foredragsudvalgets Plan.
Andrea Hedegaard fremhævede, at man ikke havde udsendt Skrivelsen for at gribe ind i Kredsenes Arbejde, men Foredragsudvalget var blevet nedsat for maaske at kunne udfinde Veje, hvorigennem man kunde skaffe flere Medlemmer, starte flere Kredse, stifte Forbindelser paa rette Steder, og syntes ikke de stillede Spørgsmaal kunde gøre Kredsene saa megen Ulejlighed. - Man havde anmodet om Beløbet paa indtil 200.- Kr. fordi man havde forudset, at der vilde komme flere Udgifter som Tryksager o. l., som F.U. maaske ikke havde været Klar over.
Erna KjeIdskov gav Fru Drøhse og Charlotte Grønnebæk sin Tilslutning, fremhævede hvor mange forskellige Foreninger, der fandtes alene i 6. D. Erna Kjeldskov havde denne Gang besvaret Spørgsmaalene saa godt, det var muligt, men mente, at Udvalget fremtidig skulde sørge for ikke at give Formændene unødigt Arbejde, dette havde vakt stærk Harme og til Udgifterne vilde det heller ikke være nok med de 200 Kroner, der vilde komme meget andet, Porto o. l.
Marie Ingerslev meddelte, at der var kommet en Opfordring til hende fra K.F.U.K. om at holde et Foredrag, Dette havde været en stor Opmuntring at den var kommet af sig selv udefra da det samtidig viste, at der var Interesse for Kvindesagen. M.I. var sikker paa, at før eller senere vilde alle Foreninger følge efter, Spørgsmaalet blev drøftet overalt og mente derfor ikke man i øjeblikket skulde bevillige de 200 Kroner.
Erna Kjeldskov oplyste ligesaa, at hun efter Opfordring skulde tale i Gymnasiast Foreningen.
Marie Egeberg havde personligt og for egen Regning udsendt Spørgsmaalene og havde faaet flere Svar; de enkelte Kredse kunde bedre give Oplysning om hvilke Foreninger, der fandtes og syntes, at saa kunde Udvalget heller ikke forlange at faa Porto Godtgjort.
Martine Bjørnebo spurgte Frk. Egeberg, om hun mente, at hvis Fællesstyrelsen nægtede at betale de forskellige Udgifter, om Udvalget saa selv skulde bære disse; det var ikke Meningen, at der vilde blive indsendt en Regning paa 200 Kroner, men indtil 200.-
Karen Fogh syntes, man var kommet ind paa en temmelig skarp Kritik af dette Udvalg før det overhovedet selv havde faaet lejlighed til at virke. Hver Kreds- og Distrlktsformand kunde jo selv om hvor meget de vilde opgive.
Thora Pedersen paapegede, at Udvalget var nedsat af Fællesstyrelsen paa sidste Fællesstyrelsesmøde og man kunde ikke allerede nu begynde at kritisere.
Thora Drøhse: Det skulde ikke være nogen Kritik af Udvalget, man mente kun, det var spildt Arbejde og for store Udgifter, da man jo i Forvejen sad økonomisk daarligt i det. Det saa ogsaa ud, som om man i København ikke havde Forstaaelsen af, hvor godt kendt man i Virkeligheden var i Provinsen.
Harriet Daugaard fremhævede, at der var god Bund for det af Udvalget planlagte Arbejde og for D.K. i Øjeblikket.
Andrea Hedegaard spurgte om man vilde stille de 200 Kroner til Disposition eller ikke og mente, at man gennem dette Arbejde, netop havde en chance for at komme i Forbindelse med forskellige andre Foreninger og og kunde ikke indse, at det vilde give særlige Besværligheder og Arbejde.
Th. Pedersen oplæste nu Forespørgslen og stillede Spørgsmaalet om D.K.´s Hovedkasse skulde afholde Udgifterne eller ej.
Herom var der Afstemning v/Haandsoprækning og det vedtoges at Pengene skulde betales efter indsendt Regning idet man maatte anbefale størst mulig Sparsommelighed.
c.) Marie Hjelmer oplæste en Skrivelse fra Gyrithe Lemcke med Tilbud om, uden Honorar til Forfatteren at optrykke Kronikerne fra 1912-1918 kun maatte hun angives som Forfatter og omgaaes som saadan.
Marie Hjelmer havde hertil svaret, at man ikke mente de omtalte Hefter egnede sig til at optrykke som Historie, men at ingen tænkte at berøve Fru Gyrithe Lemcke Forfatterretten.
Fru Lemcke havde hertil svaret, at D.K. heller ikke uden Tilladelse kunde optrykke 40-Aars Historien. Dette tillod Fru Lemcke, men kun paa den Betingelse, at Kronikerne uforandret blev optrykt samtidig.
Anna Koch Schiøler: Den Gang Gyrithe Lemcke havde skrevet Artiklerne til ’Kvinden og Samfundet", havde hun selv udtalt, at det kun var et Middel til at holde Begivenhederne fast, paa ingen Maade en Erstatning for den forventede Fortsættelse af Historien, hvad de 2 Hefter ogsaa gav et tydeligt Udtryk for. Store Begivenheder indenfor D.K. var den Gang under Arbejde, nu fuldførte, og maatte naturligvis behandles helt helt forskelligt derefter. - Hvad Betalingen angaar, er det lidt mærkeligt, at Fru Lemcke nu benytter den som en Slags Forherligelse, da det er den hun selv har krævet.
Fru Hjelmer udtalte, det var meget kedeligt hvis man ikke kunde optrykke den gamle Historie, da der sikkert ogsaa vilde blive stærk Efterspørgsel paa denne.
Dagmar Nielsen udtalte sin store Anerkendelse af Gyrithe Lemcke’s Historie, og den Paaskønnelse den nød i Kredsene.
Anna Koch Schiøler ansaa det for unødvendigt at omtale Fru Lemcke’s store Fortjeneste m.H.t. Historien, den var vist alle enige om. Men det viste netop, at det samme ikke gjalt Hefterne, de var i Aarenes Løb blevet udbudt til en meget lille Betaling, paa sidste Fællesmøde saavidt A.K.S. huskede gratis uden at Afsætningen havde svaret hertil.
Thora Drøhse holdt med Gyrithe Lemcke. - Det var fuldt berettiget naar hun havde nedlagt Protest, og fandt det ganske uberettiget, hvis vi ikke modtog Tilbudet om gratis at maatte benytte Historien fra 1912 til 18. Fru Drøhse mente ikke nogen kunde gøre Fru Lemcke dette Arbejde efter.
Thora Pedersen: Jeg har haft den nu under Arbejde værende Fortsættelse af Historien til Gennemlæsning og kan udtale min store Glæde over, hvor godt og fyldestgørende Stoffet er behandlet. Jeg giver Anna Koch Schiøler Ret i, at man ikke naar en Historie skal udarbejdes, kan tage den i Brudstykker, og jeg som holder saa meget af Gyrithe Lemcke, som nogen kan gøre det, er meget forbavset over, at hun kan stille saadanne Krav, tilmed da vi Gang paa Gang, ikke har bedt, men tigget Fru Lemcke om at gøre dette Arbejde og hun har afslaaet det. G. L. maa jo tro, at vi overlader Arbejdet til Mennesker, som ikke har Kompetence hertil.
Anna Koch Schiøler: Er det maaske ikke en Ære for Fru Lemcke naar vi Gang paa Gang henviser til hendes Bog. - Jeg vil iøvrigt i Afledning af Thora Pedersens Udtalelse sige, at den glæder mig meget og er i Overensstemmelse med min Opfattelse, men det er ikke mig, men den unge Historiker Aagot Lading, der har Æren af den, det er hende, der har skrevet det Afsnit, som ikke alene Thora Pedersen, men ogsaa Landsformanden og Hulda Pedersen har udtalt deres store Overraskelse over. Jeg stillede mig til Raadighed som Vejleder, da jeg besluttede mig til at fortsætte som Redaktør og skrive hvad jeg eventuelt kunde overkomme. Jeg ved nu, at Arbejdet er i de bedste Hænder.
Edel Saunte gav, foranlediget af forskellige Spørgsmaal om Forfatterretten en klar Redegørelse herom. Forfatterretten tilkom stadig Forfatteren og ikke D.K., som saaledes ikke har Ret til at optrykke Bogen i [kan ikke læses] Oplag, men der er Forskel paa Historie og Roman og A.K.S. kan med fuld Ret citere hvad der staar i Gyrithe Lemckes Kroniker.
Dagmar Nielsen forstod ikke hvad der kunde være i Vejen for, at man optrykte G.L.´s Historie og derefter lod Fortsættelsen følge, behandlet af A.K.S. – Man kunde [kan ikke læses] omskrive fyldigere fra 12 til 18 og saa kunne [kan ikke læses] 1918.
Charlotte Olsen mindede om, at nu var der Blade og Protokoller, i Gyrithe Lemckes Tid var der intet, hun havde bogstavlig talt maattet gaa fra Dør til Dør for at opsamle Stof og det var en daarlig Tak, naar et Menneske havde gjort saa stort et Arbejde, at man saa ikke vilde modtage et saadant Tilbud, som hun havde stillet D.K.
Anna Koch Schiøler syntes det vilde komme til at se fuldkommen taabeligt ud, hvis man skulde tage Gyrithe Lemckes Historie med, og hvis Fru Lemcke skulde bedes om at udarbejde den værende Historie fyldigere, vilde A.K.S. intet have med Sagen at gøre.
Karen Fogh mente ikke man skulde bede Fru Lemcke herom, da hun allerede havde nægtet det.
Harriet Daugaard mindede om, at det ikke var det personlige, men sagen det drejede sig om.
Thora Ingemann Drøhse: Man skulde ogsaa tænke paa Kredsene, Fru Lemcke havde mange Tilhængere og man vilde støde disse fra sig, hvis man afslog G.L.’s Tilbud.
Herefter fremkom der Forslag om, at Fru Lemckes Historie med Tillæget skulde foreligge som I Del og Anna Koch Schiølers og Aagot Ladings fra 1912 og op til nu, som II Del.
Afstemning ved Haandsoprækning.
Forslaget vedtoges enstemmigt med 10 Stemmer.
Marie Hjelmer fremhævede herpaa, grundet paa forskellige, fremkomne Bemærkninger under Diskussionen, at det ikke var Fællesstyrelsen, men Fru Lemcke der stiftede Ufred.
Gyrithe Lemcke havde ligefrem skrevet uartige Breve, baade til Marie Hjelmer og til Anna Koch Schiøler, men Marie Hjelmer havde ikke villet svare offentligt, for at man ikke ude paa Landet skulde sige, at nu laa man rigtig i Haarene paa hinanden, men saa sig nu nødsaget til at anmode A.K.S. om ikke at tage Artikler fra Gyrithe Lemcke, før M.H. havde set dem og kunde svare i samme Blad, da det ellers vilde skade hele Sagen og Marie Hjelmers Arbejde alt for voldsomt.
Herefter oplæste Formanden Artiklen i Bladet af 15. Marts og maatte protestere mod de i Fru L.’s Artikel fremførte positive Urigtigheder og denne Protest vilde komme i næste Nummer af Bladet.
Thora Ingemann Drøhse syntes, det var berettiget, at Fru Hjelmer ønskede at læse Artiklerne først, men syntes det havde været betimeligt, om man havde skrevet en Forklaring, om de Castbergske Love.
Erna Kjeldskov holdt ligesaa med Fru Hjelmer, og syntes det skete var meget beklageligt, og det maatte ikke ske oftere.
Forsamlingen rejste sig, og tilsagde Formanden ubetinget Støtte.
d.) Formanden henledte Opmærksomheden paa, at hun flere Gange havde paatalt, at der maatte oprettes flere Kredse, og gav herefter en Redegørelse over de forskellige Steder, hvor man mente, der var Muligheder.
I Ribe skulde Fru Daugaard og Frk. Egeberg tale, og man haabede her at kunne faa dannet en Kreds.
I Holbæk var der en Fru Anna Munk, som meget gerne vilde have en Kreds, og en Fru Sagfører Christiansen var blevet anvist, som egnet til at være Formand. Fru Hjelmer havde tilfældig truffet Fru C. i Toget, hun var meget interesseret i Sagen, men udtalte, at man der var meget bange for Partipolitik. Fru Hjelmer havde da foreslaaet, at der skulde sendes Talere fra 2 forskellige Partier derned, men nogen Afgøarelse forelaa endnu ikke.
I Haslev var Fru Hjelmer kommet i Forbindelse med en Fru Travn og vilde nu tage derned for at tale nærmere med hende.
Køge: Dagmar Nielsen mente ikke, der her var noget at gøre foreløbig.
Høng var stærkt paa Tale i Øjeblikket og man vilde forsøge at faa fat i Hr. Tormod Jørgensen, Forstander paa Husmandsskolen og som var stærkt interesseret.
Frederiksberg. - Som det fremgik af sidste F.U. Mødes Protokol, havde det været drøftet, om man her kunde danne en Kreds uden at(volde) volde Vanskeligheder, idet man maatte tage i Betænkning, hvorledes man kunde stille sig, hvis andre Bydele efter dette, ogsaa vilde danne selvstændige Kredse.
Dagmar Nielsen mente ikke det kunde skade Københavns Kredsen, da Frederiksberg var en anden Kommune.
Erna Kjeldskov gav sin tilslutning hertil.
Esther Carstensen vilde hellere end gerne være med til at oprette Kredse, hvor der ingen var, men Frederiksberg hørte nu en Gang under Københavns Kredsen og det vilde absolut være Spild af Kræfter, Tid og Penge. E.C. kunde ikke indse andet, end at dette ikke var Nyoprettelse af en Kreds, men Deling af den i Forvejen bestaaende, og at dette ikke kunne bestemmes før efter Samtale med den bestaaende Kreds’s Formand.
Karen Fogh mente, at der hvor Kredsen havde sit Hjemsted, der fik den flest Medlemmer.
Emilie Buchwald troede ikke paa, at det vilde give flere Medlemmer, men kun være en Splittelse af Københavns Kredsen. - Det, der her var Tale om, var ikke Dannelsen af en ny Kreds, men at dele en bestaaende i 2 Dele.
Dagmar Nielsen forstod ikke hvorfor Fællesstyrelsen skulde have med dette Spørgsmaal at gøre, man kunde jo være Medlem af hvilken Kreds, man ønskede uden først at skulle spørge Fællesstyrelsen. -D.N. havde talt med 10 Damer, hvoraf de 3 var Medlemmer, og de andre ønskede at blive det, saafremt der blev dannet en Kreds paa Frederiksberg.
Formanden syntes, at der gennem Distriktsformændene burde være en Kontrol med, hvem der dannede Kredse og om det var paa et virkelig kvindesagligt Grundlag, men kunde ikke indse andet end at Frederiksberg skulde have Lov til at danne sin egen Kreds.
Erna Kjeldskov sluttede sig til Formanden.
Ester Carstensen holdt stadig paa, at det kun vilde være en Splittelse.
Edel Saunte syntes netop det var godt, saa kunde jo de gaa, som ikke ønskede at høre under København, men som gerne vilde vedblive at være Medlem af D.K.
Ved Afstemning blev det vedtaget, at Frederiksberg skulde have Lov til at danne sin egen Kreds.
e.) Marie Hjelmer bad om Fællesstyrelsens Tilladelse til at genoptage Spørgsmaalet om Pensionsændring for Statstjenestemænd og mente man paany skulde indsende Andragende til Ministeriet.
Thora Pedersen mindede om, at Anna Westergaard i sin Tid havde anket over, at man havde taget dette Spørgsmaal op, uden først at spørge Tjenestemændene og spurgte om der var nogen særlig Anledning til atter at tage dette op.
Emilie Buchwald svarede hertil, at man fra juridisk Side var klar over, at der maatte gøres noget, og skulle der foretages noget i denne Sag, maatte det være fra D.K.’s Side.
f.) Formanden fremviste et 3-aarigt Aarsskrift, der var udsendt af D.K.N. og som var stillet gratis til Raadighed for D.K. Fru Hjelmer ville forhøre, om man kunde faa et Hefte til hver Kreds.
g.) Formanden meddelte, at som det allerede var bestemt, skulle D.K. sende 3 Delegerede til Kongressen i ISTANBUL, hvoraf de 2 ville blive støttet med hver 500.- Kroner, nemlig L.R. Sagfører Ingeborg Hansen og Lissie Elsass. Fru Marie Illum bekostede selv sin Rejse.
Thora Pedersen mente ikke, at F.U. havde været berettiget til at tage denne Bestemmelse da ingen af de 3 ovennævnte sad i Fællesstyrelsen, desuden havde det heller ikke været meddelt, at der var Midler til Raadighed.
Esther Carstensen oplyste, at Tagea Rovsings Legat var til fri Disposition.
Efter Frokosten, som indtoges i Berlingske Tidendes Klub, valgtes 0.R. Sagfører E.Buchwald til Dirigent.
Man fortsatte Diskussionen om F.U.’s Ret til at disponere og Esther Carstensen mente, at der saa skulle være faste bestemmelser herom.
Thora Pedersen: Det havde altid været Fællesstyrelsen, der tog den Slags Bestemmelser-
Emilie Buchwald: Det var ikke F.U., men det internationale Udvalg, der havde taget denne Bestemmelse.
Stella Kornerup motiverede Begrundelsen for at Lissie Elsass var valgt, nemlig at hun var en sjælden kapacitet paa Sprogenes Omraade og stærkt kvindesagligt interesseret.
Thora Pedersen: Det internationale Udvalg kunde heller ikke tage nogen Bestemmelse i denne Retning, men kun Fællesstyrelsen.
Dirigenten spurgte om nogen ønskede at protestere mod, at de 1000.- Kroner blev bevilliget til Rejsen.
Thora Pedersen ønskede blot at fastslaa, at F.U. Gang paa Gang havde overskredet sin Beføjelse.
Thora Ingemann Drøhse sluttede sig til Th. Pedersen.
Det blev vedtaget, at de allerede bevilligede 1000.- Kroner kunde udbetales for denne Gang. -
3 af de Tilstedeværende protesterede mod Udbetalingen.
h.) Marie Hjelmer meddelte, at D.K.N. havde indsendt Opfordring til D.K. om at forhøje Kontingentet.
Alle var mod en Forhøjelse.
i.) Ang. Indmeldelse i Luftværnet saa havde de udsendte Spørgeskemaer givet til Resultat, at der ingen Stemning var for Indmeldelse.
j.) Erhvervsraadet.- Anna Westergaard havde stillet det Forslag, at Raadet sendte Aftryk til D.K. af alle officielle Skrivelser. D.K. kunde saa bruge dem, men ikke afsende sine før Erhvervsraadet.
Marie Hjelmer var ikke meget for dette Forslag, men vilde foreslaa, at D.K. fik en Henvendelse fra Erhvervsraadet naar dette indsendte Andragender o.l. om at være Medunderskrivere af disse og spurgte Fællesstyrelsen om den var enig med Formanden heri.
Iflg. Afstemning var alle for Formandens Forslag.
k.) Legatet – Formanden oplæste hvilke Ansøgere man havde tildelt Ludvig Triers og Andræs Legater. Listen over disse vil komme i næste Nummer af"Kvinden og Samfundet".
Dirigenten spurgte om Fællesstyrelsen havde noget at indvende til de Bestemmelser, der var taget.
Ved Afstemning blev de af Legatudvalget trufne Valg vedtaget.
l.) Regnskabet.- Esther Carstensen meddelte at Kr. 2.000.- var overført fra Tagea Rovsings Legat til Hovedkassen for at faa lidt Balance. Endvidere fremførte E.C. de foreløbige Planer, man havde for at afhjælpe Bladets Underskud: Bladets Omlægning, Annoncerne, Midler til at faa flere Medlemmer. Legaternes Penge var anbragt i aaben Depot, og derfor blev der nu underskrevet 2 enslydende Fuldmagter af alle de tilstedeværende medlemmer af Fællesstyrelsen, - til Ida Holck og Ingrid Larsen, vil Fuldmagterne blive sendt til Underskrift.
Fuldmagtens Ordlyd som følger:
D.K.´s Fællesstyrelse, der i Henhold til Lovene, bestaar af 18 Medlemmer, bemyndiger herved det til enhver Tid værende Forretningsudvalg til med bindende Virkning og paa hele Fællesstyrelsens Vegne at udføre de Forretninger, som maatte være nødvendige til Bestyrelsen af de af D.K. administrerede Legater, tilhørende Obligationer, som enten maatte være udtrukne eller som skal ombyttes med andre eller sælges, og til at hæve paa de Legaterne tilhørende Bøger. - Forretningsudvalget bestaar for Tiden af 5 medlemmer samt Formanden.
Herefter oplæste Fru Carstensen Regnskabet for Tagea Rovsings Legat.
Det diskuteredes hvor man kunde gøre noget for at nedsætte Udgifterne. Thora Pedersen mente man f. Eks. ikke behøvede at udsende Udskrifter af Protokollen. Mod dette protesterede flere af de tilstedeværende, det var ikke alt, der skulde sættes i Bladet og mange Kredsformænd brugte at oplæse Protokollen for deres Medlemmer og saa tage de forskellige Punkter op til Drøftelse.
Formanden meddelte, at hun netop i Dag var blevet kaldt til Telefonen af Fru Holten, Holte, som kritiserede stærkt, at man havde ladet Kvinden og Samfundet sælge fra Kioskerne med Indholdsfortegnelsen hvorpaa Svangerskabsafbrydelsen var nævnet.
Dette Forsøg havde man netop foretaget for at tiltrække sig Opmærksomheden og for muligvis her at faa en Indtægtskilde.
m.) Udvalget for Vejledning i Valg af Erhverv.
Stella Kornerup gav en Redegørelse for en Samtale hun havde haft med Psykoteknisk Instituts Leder, Poul Bahnsen, hvor dette Arbejde allerede var saa godt indarbejdet og klarlagt, at S.K. meget fraraadede at D.K. tog det op, uden som et Agitationsarbejde og meddelte, at Institutet var villig til, som Hjælp for Arbejdet at overlade B.K. 20 Kartoteker til en Pris af 8-10 Kroner. - S.K. mente, at særlig Kredse med Tilslutning af Ungdomsafdelinger vilde have Interesse heraf og man burde efterlyse de rette til at tage sig af dette Arbejde. - I alle Tilfælde kunde D.K. intet tage for dette Arbejde da Psykoteknisk Inst. gjorde det gratis og dette var Grunden til, at de Skrivelser, det først havde været meningen at udsende var blevet standset.
Erna Kjeldskov ønskede efter dette at fratræde Udvalget da hun intet havde faaet at vide om Kartoteket, og først gennem den sidst udsendte F.U.-Protokol havde faaet Meddelelse om, at den omtalte Skrivelse var blevet standset.
Stella Kornerup udtalte, at hun selvfølgelig tog Ansvaret for at have standset denne Skrivelse uden nærmere Samtale med Erna Kjeldskov, men ang. Kartoteket, saa havde det været umuligt at faa planlagt et Møde mellem det sidste F.U.-Møde og det nuværende Fællesstyrelsesmøde.
Thora Pedersen beklagede at Erna Kjeldskov fratraadte, og at det altid var F.U., der tog Sagerne til Behandling først. - Bad Fru Kjeldskov blive og om at den Slags først kom til Afgørelse ved Fællesstyrelsen.
Martine Bjørnebo bad ligeså Erna Kjeldskov blive.
Erna Kjeldskov bøjede sig for dette, men stillede den bestemte Fordring, at alt først blev drøftet af det samlede Udvalg før det endelig blev forelagt.
Ved Afstemning vedtoges det at købe de 20 Kartoteker.
2. Fællesmødet .
Marie Hjelmer omtalte den foreløbige Plan for Mødet, ligesom dets Dagsorden. Man diskuterede om Børnespørgsmaalet skulde med paa Sommermødet, da flere var bange for, at man var blevet træt af dette Spørgsmaal ude omkring, tilmed nu hvor Skemaerne havde været udsendt og man saa igen bagefter skulde tage Standpunkt.
Ved Afstemning blev det vedtaget, at Spørgsmaalet skulde med paa Fællesmødets Dagsorden.
En Henvendelse til Regering og Rigsdag, og eventuelle Ændringsforslag, vilde danne en ny Basis for Diskussion.
Endvidere blev det taget til Efterretning, at man ogsaa drøftede Svangerskabsafbrydelse hvis Kommissionen havde aflagt Beretning.
Det var en Kendsgerning, som maatte frem i Lyset.
Fra Fru Estrid Hein var der kommet Forslag om, at der skulde være et Foredrag om Sterilisation.
Harriet Daugaard oplyste, at der var stor Interesse for dette Spørgsmaal ude omkring paa Landet, hvor hun flere Gange var blevet opfordret til at tale om dette.
Man enedes om, at man enten maatte have Spørgsmaalet om Svangerskabsafbrydelse eller om Sterilisation paa Dagsordenen, men ikke begge Dele.
Marie Ingerslev mente, at vigtigere end alt andet, var at finde Udveje, hvorigennem man kunde faa Kvinderne interesserede i det kommunale Liv saa de kunde komme ind her; før vilde vi ingen Magt faa.
Erna Kjeldskov: D.K. kunde intet gøre for at sætte Kvinderne ind her, det maatte ske gennem politiske Foreninger.
Thora Drøhse mente, at Fru Ingerslev tog Fejl. Der var ikke en By og ikke et Parti, hvor der ikke blev holdt Foredrag om Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv. Der blev arbejdet stærkt for at faa Kvinderne ind og det vilde kun vække Bitterhed mod D.K. hvis den blandede sig heri.
Thora Pedersen fremhævede hvor vigtigt Ernæringsspørgsmaalet var og at her var et Spørgsmaal, som burde tages op. - Henviste til at Redaktionen allerede tidligere havde haft det omtalt i vort Blad.
Erna Kjeldskov oplyste, at Kredslæge Lauridsen gratis havde undersøgt 1600 Børn i Sønderborg og foreslog, at man bad ham holde et Foredrag herom paa ca 3/4 Time.
Anna Koch Schiøler støttede dette og henviste endvidere til Myrdals Bog "Krise i Befolkningsspørgsmaalet"
Det blev vedtaget at Ernæringsspørgsmaalet kom paa Fællesmødets Dagsorden.
3. Eventuelt.
a. Drøftelse af forskellige Udvalg.-
Undervisning i Barne og Unsdomsskolen.
Thora Pedersen forespurgte hvorledes det var gaaet med det Andragende, der den 25. Januar d.A. var indsendt til Folketingets Udvalg ang. Forslag til Lov om Folkeskolen.
Dagmar Nielsen meddelte at D.N. og Martine Bjørnebo var blevet modtaget af et Udvalg, bestaaende kun af Mænd, og der var blevet spurgt om man havde en Plan over hvor mange Timer man havde tænkt sig, der skulde gives pr. Uge, hvilket man naturligvis ikke kunde præcisere.
Udvalget ang. Ligestilling.-
Anna Koch Schiøler spurste hvad der kunde gøres ved Spørgsmaalet Overarbejde og Misbrug af kvindelig Arbejdskraft, hun havde flere graverende Eksempler paa dette og mente, at D.K. kunde skride ind her.
Stella Kornerup: Det var et Spørgsmaal om Lærlingelov og Organisation, som det i Øjeblikket var umuligt at gøre noget ved.
Andrea Hedegaard: Udvalget kunde tage dette op, samle Materiale o.l. til Drøftelse paa næste Fællesstyrelsesmøde.
Udvalget for Familieretslovgivning.-
Marie Hjelmer: Ang. Indfødsret for gifte Kvinder har Kvinder i de 3 skandinaviske Lande anmodet deres Regering at faa nedsat en interskandinavisk Kommission. Norge og Sverige vil intet foretage sig, før man kender Mulighederne i Danmark for Indførelsen af Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i denne Henseende. Torsdag d. 21/3 vil en Deputation fra D.K. og Nationalraadet faa Foretræde for Indfødsretsudvalget.
Udvalget for Børnelovgivningen.-
Marie Hjelmer gav Oplysning om Besvarelsen af Spørgeskemaerne m.H.t. D.K.´s Medlemmers Stilling til de vigtigste Punkter i Zahles Børnelovforslag.
Man diskuterede om Resultatet af disse skulde til Ritzau eller kun i Kv. og Sf. Det vedtoges kun at give Meddelelse i Kvinden og Samfundet.
Børneudvalget havde nedsat et Underudvalg bestaaende af Esther Carstensen og Emilie Buchwald fra D.K., og Inger Parkov og Karen Johnsen fra D.K.N. De fik overdraget at udarbejde eventuelle Ændringsforslag samt Forslag til Henvendelse til Regering og Rigsdag.
Udv. Det internationale Arbejde. –
Der skulde gøres Rede for Kongressen.
Thora Pedersen syntes, at der aldrig kom Resolutioner fra dette Udv.
Radioudvalget. –
Dagmar Nielsen henviste til Magda Andersens Skrivelse og fremhævede, at det var umuligt for D.K.’s Repræsentant at faa antaget saa mange forskellige Forslag.
Erna Kjeldskov: Forslagene maatte være for M.A.´s egen Regning, ikke for Udvalgets. Protokollen havde kun været rundt een Gang.
Thora Ingemann Drøhse: Man havde i Provinsen henvendt sig til hende netop fordi man manglede Talere til Radioen, men det var i Øjeblikket ikke til at finde de rigtige.
Charlotte Olsen svarede paa Fru Kjeldskovs Bemærkning, at man ved Fællesmødet havde talt om at opløse dette Udvalg, da man indsaa, det ikke kunde hjælpe at have det, saa det maatte være derfor, Protokollen ikke havde været rundt mere end den ene Gang.
Sangbogsudvalget. –
Fru Daugaard mindede om, at man ikke kunde faa Bogen trykt før der forelaa Bestilling paa Tusind Stk. - D.K. skulde aftage 2.000, men Halvdelen skulde efter Bestemmelsen først bestilles af Kredsene. Man havde endnu knap 800 Bestillinger. - Det var meget kedeligt, at vi ikke snart kunde faa den i Trykken da Fru D. vidste flere Foreninger, som saa gerne vilde have den, bl. a. havde en Husholdningskreds været meget ivrig, kun var det jo af denne Grund kedeligt at der skulde staa Dansk Kvindesamfund paa.
Man foreslog at kalde den ”Danske Kvinders Sangbog”, men nogen Afgørelse foreligger endnu ikke.
Formanden gik herefter videre med Planerne for Fællesmødet og oplæste Frk. Roed Müllers Forslag m.H.t. Hotel o.l.
Fællesstyrelsen var enstemmigt tilfreds hermed. Endvidere forelaa der Indbydelse til at bese Væveskolen i Sønderborg hvilken Indbydelse der var megen Stemning for at modtage.
Mødet hævedes Kl. 18 1/4.
Protokollen ført af Margot Petersen. Gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
Mødet afholdtes paa Kontoret, Absalonsgaard, og begyndte Kl. 10.
Til Stede var: Landsformanden Marie Hjelmer, Emilie Buchwald, Esther Carstensen, Lisbeth Hindsgaul, Charlotte Olsen, Thora Ingemann Drøhse, Karen Fogh, Marie Egeberg, Erna Kjeldskov, Dagmar Nielsen, Andrea Hedegaard, Thora Pedersen, Stella Kornerup, Amalie Aggebo, Edel Saunte, og Redaktøren Anna Koch Schiøler.
For Magda Andersen var mødt: Magdalene Jørgensen, Odense, for Hulda Pedersen: Harriet Daugaard, Kolding og for Ida Holck: Marie Ingerslev. - Inger Hempel kom til Stede hen paa Eftermiddagen.-
Fraværende: Estrid Hein, Magda Andersen, Hulda Pedersen, Ida Holck, Ingrid Larsen for hvem Suppleanten heller ikke kunde , og Agnes Holm.
Dagsorden:
1) Meddelelser
2) Fællesmødet
3) Eventuelt
Thora Pedersen valgtes som Dirigent.
1. Meddelelser. - Man enedes om at drøfte hvert Punkt for sig.
a.) Marie Hjelmer omtalte den Gave paa Kr. 2.000.-, som Fru Tolderlund havde testamenteret D.K.
Man vidste endnu ikke om der var en Klausul paa denne saaledes den skulde anvendes til et bestemt Formaal, men man havde talt om at anvende Pengene til Sangbogen, hvilket flere af de tilstedeværende var enige om, netop vilde være et Formaal efter afdøde Fru Tolderlunds Ønske.
b.) Marie Hjelmer oplæste en Anmodning fra Magda Andersen, Nysted om et Beløb paa indtil Kr.200.- til Hjælp for Arbejdet i Udvalget angaaende Foredrag ude i Landet.-
Thora Ingemann Drøhse fraraadede paa det bestemteste, at man tiltraadte dette. Fru Drøhse syntes endvidere, at det var ganske meningsløst, at Skrivelserne af 19. Februar d. A. til Distriktsformændene med vedlagte Skrivelser til Kredsformændene var blevet udsendt. De deri omhandlede Spørgsmaal om hvilke rent oplysende Foreninger, Højskoler, Efterskoler, Husholdningsskoler, politiske Organisationer o.s.v. vilde være et alt for stort Arbejde for Formændene at besvare og var kun til Ulejlighed. De Kredse, der var noget værd, skulde nok sørge for at faa de rette Forbindelser. - Fraraadede endvidere paa det bestemteste at man blandede sig for meget i Kredsenes Arbejde.
Thora Pedersen syntes ikke man kunde sige ja til at give 200 Kroner før man fik en Redegørelse for hvad Pengene skulde bruges til.
Stella Kornerup beklagede at Magda Andersen ikke havde vedlagt Protokollen, hvoraf Planen for Arbejdet vilde have fremgaaet, men kunde ikke paa nærværende Tidspunkt give nærmere Oplysning.
Thora Drøhse gav Fru Hjelmer en Skrivelse fra Charlotte Grønnebæk, hvori denne tog Afstand fra Foredragsudvalgets Plan.
Andrea Hedegaard fremhævede, at man ikke havde udsendt Skrivelsen for at gribe ind i Kredsenes Arbejde, men Foredragsudvalget var blevet nedsat for maaske at kunne udfinde Veje, hvorigennem man kunde skaffe flere Medlemmer, starte flere Kredse, stifte Forbindelser paa rette Steder, og syntes ikke de stillede Spørgsmaal kunde gøre Kredsene saa megen Ulejlighed. - Man havde anmodet om Beløbet paa indtil 200.- Kr. fordi man havde forudset, at der vilde komme flere Udgifter som Tryksager o. l., som F.U. maaske ikke havde været Klar over.
Erna KjeIdskov gav Fru Drøhse og Charlotte Grønnebæk sin Tilslutning, fremhævede hvor mange forskellige Foreninger, der fandtes alene i 6. D. Erna Kjeldskov havde denne Gang besvaret Spørgsmaalene saa godt, det var muligt, men mente, at Udvalget fremtidig skulde sørge for ikke at give Formændene unødigt Arbejde, dette havde vakt stærk Harme og til Udgifterne vilde det heller ikke være nok med de 200 Kroner, der vilde komme meget andet, Porto o. l.
Marie Ingerslev meddelte, at der var kommet en Opfordring til hende fra K.F.U.K. om at holde et Foredrag, Dette havde været en stor Opmuntring at den var kommet af sig selv udefra da det samtidig viste, at der var Interesse for Kvindesagen. M.I. var sikker paa, at før eller senere vilde alle Foreninger følge efter, Spørgsmaalet blev drøftet overalt og mente derfor ikke man i øjeblikket skulde bevillige de 200 Kroner.
Erna Kjeldskov oplyste ligesaa, at hun efter Opfordring skulde tale i Gymnasiast Foreningen.
Marie Egeberg havde personligt og for egen Regning udsendt Spørgsmaalene og havde faaet flere Svar; de enkelte Kredse kunde bedre give Oplysning om hvilke Foreninger, der fandtes og syntes, at saa kunde Udvalget heller ikke forlange at faa Porto Godtgjort.
Martine Bjørnebo spurgte Frk. Egeberg, om hun mente, at hvis Fællesstyrelsen nægtede at betale de forskellige Udgifter, om Udvalget saa selv skulde bære disse; det var ikke Meningen, at der vilde blive indsendt en Regning paa 200 Kroner, men indtil 200.-
Karen Fogh syntes, man var kommet ind paa en temmelig skarp Kritik af dette Udvalg før det overhovedet selv havde faaet lejlighed til at virke. Hver Kreds- og Distrlktsformand kunde jo selv om hvor meget de vilde opgive.
Thora Pedersen paapegede, at Udvalget var nedsat af Fællesstyrelsen paa sidste Fællesstyrelsesmøde og man kunde ikke allerede nu begynde at kritisere.
Thora Drøhse: Det skulde ikke være nogen Kritik af Udvalget, man mente kun, det var spildt Arbejde og for store Udgifter, da man jo i Forvejen sad økonomisk daarligt i det. Det saa ogsaa ud, som om man i København ikke havde Forstaaelsen af, hvor godt kendt man i Virkeligheden var i Provinsen.
Harriet Daugaard fremhævede, at der var god Bund for det af Udvalget planlagte Arbejde og for D.K. i Øjeblikket.
Andrea Hedegaard spurgte om man vilde stille de 200 Kroner til Disposition eller ikke og mente, at man gennem dette Arbejde, netop havde en chance for at komme i Forbindelse med forskellige andre Foreninger og og kunde ikke indse, at det vilde give særlige Besværligheder og Arbejde.
Th. Pedersen oplæste nu Forespørgslen og stillede Spørgsmaalet om D.K.´s Hovedkasse skulde afholde Udgifterne eller ej.
Herom var der Afstemning v/Haandsoprækning og det vedtoges at Pengene skulde betales efter indsendt Regning idet man maatte anbefale størst mulig Sparsommelighed.
c.) Marie Hjelmer oplæste en Skrivelse fra Gyrithe Lemcke med Tilbud om, uden Honorar til Forfatteren at optrykke Kronikerne fra 1912-1918 kun maatte hun angives som Forfatter og omgaaes som saadan.
Marie Hjelmer havde hertil svaret, at man ikke mente de omtalte Hefter egnede sig til at optrykke som Historie, men at ingen tænkte at berøve Fru Gyrithe Lemcke Forfatterretten.
Fru Lemcke havde hertil svaret, at D.K. heller ikke uden Tilladelse kunde optrykke 40-Aars Historien. Dette tillod Fru Lemcke, men kun paa den Betingelse, at Kronikerne uforandret blev optrykt samtidig.
Anna Koch Schiøler: Den Gang Gyrithe Lemcke havde skrevet Artiklerne til ’Kvinden og Samfundet", havde hun selv udtalt, at det kun var et Middel til at holde Begivenhederne fast, paa ingen Maade en Erstatning for den forventede Fortsættelse af Historien, hvad de 2 Hefter ogsaa gav et tydeligt Udtryk for. Store Begivenheder indenfor D.K. var den Gang under Arbejde, nu fuldførte, og maatte naturligvis behandles helt helt forskelligt derefter. - Hvad Betalingen angaar, er det lidt mærkeligt, at Fru Lemcke nu benytter den som en Slags Forherligelse, da det er den hun selv har krævet.
Fru Hjelmer udtalte, det var meget kedeligt hvis man ikke kunde optrykke den gamle Historie, da der sikkert ogsaa vilde blive stærk Efterspørgsel paa denne.
Dagmar Nielsen udtalte sin store Anerkendelse af Gyrithe Lemcke’s Historie, og den Paaskønnelse den nød i Kredsene.
Anna Koch Schiøler ansaa det for unødvendigt at omtale Fru Lemcke’s store Fortjeneste m.H.t. Historien, den var vist alle enige om. Men det viste netop, at det samme ikke gjalt Hefterne, de var i Aarenes Løb blevet udbudt til en meget lille Betaling, paa sidste Fællesmøde saavidt A.K.S. huskede gratis uden at Afsætningen havde svaret hertil.
Thora Drøhse holdt med Gyrithe Lemcke. - Det var fuldt berettiget naar hun havde nedlagt Protest, og fandt det ganske uberettiget, hvis vi ikke modtog Tilbudet om gratis at maatte benytte Historien fra 1912 til 18. Fru Drøhse mente ikke nogen kunde gøre Fru Lemcke dette Arbejde efter.
Thora Pedersen: Jeg har haft den nu under Arbejde værende Fortsættelse af Historien til Gennemlæsning og kan udtale min store Glæde over, hvor godt og fyldestgørende Stoffet er behandlet. Jeg giver Anna Koch Schiøler Ret i, at man ikke naar en Historie skal udarbejdes, kan tage den i Brudstykker, og jeg som holder saa meget af Gyrithe Lemcke, som nogen kan gøre det, er meget forbavset over, at hun kan stille saadanne Krav, tilmed da vi Gang paa Gang, ikke har bedt, men tigget Fru Lemcke om at gøre dette Arbejde og hun har afslaaet det. G. L. maa jo tro, at vi overlader Arbejdet til Mennesker, som ikke har Kompetence hertil.
Anna Koch Schiøler: Er det maaske ikke en Ære for Fru Lemcke naar vi Gang paa Gang henviser til hendes Bog. - Jeg vil iøvrigt i Afledning af Thora Pedersens Udtalelse sige, at den glæder mig meget og er i Overensstemmelse med min Opfattelse, men det er ikke mig, men den unge Historiker Aagot Lading, der har Æren af den, det er hende, der har skrevet det Afsnit, som ikke alene Thora Pedersen, men ogsaa Landsformanden og Hulda Pedersen har udtalt deres store Overraskelse over. Jeg stillede mig til Raadighed som Vejleder, da jeg besluttede mig til at fortsætte som Redaktør og skrive hvad jeg eventuelt kunde overkomme. Jeg ved nu, at Arbejdet er i de bedste Hænder.
Edel Saunte gav, foranlediget af forskellige Spørgsmaal om Forfatterretten en klar Redegørelse herom. Forfatterretten tilkom stadig Forfatteren og ikke D.K., som saaledes ikke har Ret til at optrykke Bogen i [kan ikke læses] Oplag, men der er Forskel paa Historie og Roman og A.K.S. kan med fuld Ret citere hvad der staar i Gyrithe Lemckes Kroniker.
Dagmar Nielsen forstod ikke hvad der kunde være i Vejen for, at man optrykte G.L.´s Historie og derefter lod Fortsættelsen følge, behandlet af A.K.S. – Man kunde [kan ikke læses] omskrive fyldigere fra 12 til 18 og saa kunne [kan ikke læses] 1918.
Charlotte Olsen mindede om, at nu var der Blade og Protokoller, i Gyrithe Lemckes Tid var der intet, hun havde bogstavlig talt maattet gaa fra Dør til Dør for at opsamle Stof og det var en daarlig Tak, naar et Menneske havde gjort saa stort et Arbejde, at man saa ikke vilde modtage et saadant Tilbud, som hun havde stillet D.K.
Anna Koch Schiøler syntes det vilde komme til at se fuldkommen taabeligt ud, hvis man skulde tage Gyrithe Lemckes Historie med, og hvis Fru Lemcke skulde bedes om at udarbejde den værende Historie fyldigere, vilde A.K.S. intet have med Sagen at gøre.
Karen Fogh mente ikke man skulde bede Fru Lemcke herom, da hun allerede havde nægtet det.
Harriet Daugaard mindede om, at det ikke var det personlige, men sagen det drejede sig om.
Thora Ingemann Drøhse: Man skulde ogsaa tænke paa Kredsene, Fru Lemcke havde mange Tilhængere og man vilde støde disse fra sig, hvis man afslog G.L.’s Tilbud.
Herefter fremkom der Forslag om, at Fru Lemckes Historie med Tillæget skulde foreligge som I Del og Anna Koch Schiølers og Aagot Ladings fra 1912 og op til nu, som II Del.
Afstemning ved Haandsoprækning.
Forslaget vedtoges enstemmigt med 10 Stemmer.
Marie Hjelmer fremhævede herpaa, grundet paa forskellige, fremkomne Bemærkninger under Diskussionen, at det ikke var Fællesstyrelsen, men Fru Lemcke der stiftede Ufred.
Gyrithe Lemcke havde ligefrem skrevet uartige Breve, baade til Marie Hjelmer og til Anna Koch Schiøler, men Marie Hjelmer havde ikke villet svare offentligt, for at man ikke ude paa Landet skulde sige, at nu laa man rigtig i Haarene paa hinanden, men saa sig nu nødsaget til at anmode A.K.S. om ikke at tage Artikler fra Gyrithe Lemcke, før M.H. havde set dem og kunde svare i samme Blad, da det ellers vilde skade hele Sagen og Marie Hjelmers Arbejde alt for voldsomt.
Herefter oplæste Formanden Artiklen i Bladet af 15. Marts og maatte protestere mod de i Fru L.’s Artikel fremførte positive Urigtigheder og denne Protest vilde komme i næste Nummer af Bladet.
Thora Ingemann Drøhse syntes, det var berettiget, at Fru Hjelmer ønskede at læse Artiklerne først, men syntes det havde været betimeligt, om man havde skrevet en Forklaring, om de Castbergske Love.
Erna Kjeldskov holdt ligesaa med Fru Hjelmer, og syntes det skete var meget beklageligt, og det maatte ikke ske oftere.
Forsamlingen rejste sig, og tilsagde Formanden ubetinget Støtte.
d.) Formanden henledte Opmærksomheden paa, at hun flere Gange havde paatalt, at der maatte oprettes flere Kredse, og gav herefter en Redegørelse over de forskellige Steder, hvor man mente, der var Muligheder.
I Ribe skulde Fru Daugaard og Frk. Egeberg tale, og man haabede her at kunne faa dannet en Kreds.
I Holbæk var der en Fru Anna Munk, som meget gerne vilde have en Kreds, og en Fru Sagfører Christiansen var blevet anvist, som egnet til at være Formand. Fru Hjelmer havde tilfældig truffet Fru C. i Toget, hun var meget interesseret i Sagen, men udtalte, at man der var meget bange for Partipolitik. Fru Hjelmer havde da foreslaaet, at der skulde sendes Talere fra 2 forskellige Partier derned, men nogen Afgøarelse forelaa endnu ikke.
I Haslev var Fru Hjelmer kommet i Forbindelse med en Fru Travn og vilde nu tage derned for at tale nærmere med hende.
Køge: Dagmar Nielsen mente ikke, der her var noget at gøre foreløbig.
Høng var stærkt paa Tale i Øjeblikket og man vilde forsøge at faa fat i Hr. Tormod Jørgensen, Forstander paa Husmandsskolen og som var stærkt interesseret.
Frederiksberg. - Som det fremgik af sidste F.U. Mødes Protokol, havde det været drøftet, om man her kunde danne en Kreds uden at(volde) volde Vanskeligheder, idet man maatte tage i Betænkning, hvorledes man kunde stille sig, hvis andre Bydele efter dette, ogsaa vilde danne selvstændige Kredse.
Dagmar Nielsen mente ikke det kunde skade Københavns Kredsen, da Frederiksberg var en anden Kommune.
Erna Kjeldskov gav sin tilslutning hertil.
Esther Carstensen vilde hellere end gerne være med til at oprette Kredse, hvor der ingen var, men Frederiksberg hørte nu en Gang under Københavns Kredsen og det vilde absolut være Spild af Kræfter, Tid og Penge. E.C. kunde ikke indse andet, end at dette ikke var Nyoprettelse af en Kreds, men Deling af den i Forvejen bestaaende, og at dette ikke kunne bestemmes før efter Samtale med den bestaaende Kreds’s Formand.
Karen Fogh mente, at der hvor Kredsen havde sit Hjemsted, der fik den flest Medlemmer.
Emilie Buchwald troede ikke paa, at det vilde give flere Medlemmer, men kun være en Splittelse af Københavns Kredsen. - Det, der her var Tale om, var ikke Dannelsen af en ny Kreds, men at dele en bestaaende i 2 Dele.
Dagmar Nielsen forstod ikke hvorfor Fællesstyrelsen skulde have med dette Spørgsmaal at gøre, man kunde jo være Medlem af hvilken Kreds, man ønskede uden først at skulle spørge Fællesstyrelsen. -D.N. havde talt med 10 Damer, hvoraf de 3 var Medlemmer, og de andre ønskede at blive det, saafremt der blev dannet en Kreds paa Frederiksberg.
Formanden syntes, at der gennem Distriktsformændene burde være en Kontrol med, hvem der dannede Kredse og om det var paa et virkelig kvindesagligt Grundlag, men kunde ikke indse andet end at Frederiksberg skulde have Lov til at danne sin egen Kreds.
Erna Kjeldskov sluttede sig til Formanden.
Ester Carstensen holdt stadig paa, at det kun vilde være en Splittelse.
Edel Saunte syntes netop det var godt, saa kunde jo de gaa, som ikke ønskede at høre under København, men som gerne vilde vedblive at være Medlem af D.K.
Ved Afstemning blev det vedtaget, at Frederiksberg skulde have Lov til at danne sin egen Kreds.
e.) Marie Hjelmer bad om Fællesstyrelsens Tilladelse til at genoptage Spørgsmaalet om Pensionsændring for Statstjenestemænd og mente man paany skulde indsende Andragende til Ministeriet.
Thora Pedersen mindede om, at Anna Westergaard i sin Tid havde anket over, at man havde taget dette Spørgsmaal op, uden først at spørge Tjenestemændene og spurgte om der var nogen særlig Anledning til atter at tage dette op.
Emilie Buchwald svarede hertil, at man fra juridisk Side var klar over, at der maatte gøres noget, og skulle der foretages noget i denne Sag, maatte det være fra D.K.’s Side.
f.) Formanden fremviste et 3-aarigt Aarsskrift, der var udsendt af D.K.N. og som var stillet gratis til Raadighed for D.K. Fru Hjelmer ville forhøre, om man kunde faa et Hefte til hver Kreds.
g.) Formanden meddelte, at som det allerede var bestemt, skulle D.K. sende 3 Delegerede til Kongressen i ISTANBUL, hvoraf de 2 ville blive støttet med hver 500.- Kroner, nemlig L.R. Sagfører Ingeborg Hansen og Lissie Elsass. Fru Marie Illum bekostede selv sin Rejse.
Thora Pedersen mente ikke, at F.U. havde været berettiget til at tage denne Bestemmelse da ingen af de 3 ovennævnte sad i Fællesstyrelsen, desuden havde det heller ikke været meddelt, at der var Midler til Raadighed.
Esther Carstensen oplyste, at Tagea Rovsings Legat var til fri Disposition.
Efter Frokosten, som indtoges i Berlingske Tidendes Klub, valgtes 0.R. Sagfører E.Buchwald til Dirigent.
Man fortsatte Diskussionen om F.U.’s Ret til at disponere og Esther Carstensen mente, at der saa skulle være faste bestemmelser herom.
Thora Pedersen: Det havde altid været Fællesstyrelsen, der tog den Slags Bestemmelser-
Emilie Buchwald: Det var ikke F.U., men det internationale Udvalg, der havde taget denne Bestemmelse.
Stella Kornerup motiverede Begrundelsen for at Lissie Elsass var valgt, nemlig at hun var en sjælden kapacitet paa Sprogenes Omraade og stærkt kvindesagligt interesseret.
Thora Pedersen: Det internationale Udvalg kunde heller ikke tage nogen Bestemmelse i denne Retning, men kun Fællesstyrelsen.
Dirigenten spurgte om nogen ønskede at protestere mod, at de 1000.- Kroner blev bevilliget til Rejsen.
Thora Pedersen ønskede blot at fastslaa, at F.U. Gang paa Gang havde overskredet sin Beføjelse.
Thora Ingemann Drøhse sluttede sig til Th. Pedersen.
Det blev vedtaget, at de allerede bevilligede 1000.- Kroner kunde udbetales for denne Gang. -
3 af de Tilstedeværende protesterede mod Udbetalingen.
h.) Marie Hjelmer meddelte, at D.K.N. havde indsendt Opfordring til D.K. om at forhøje Kontingentet.
Alle var mod en Forhøjelse.
i.) Ang. Indmeldelse i Luftværnet saa havde de udsendte Spørgeskemaer givet til Resultat, at der ingen Stemning var for Indmeldelse.
j.) Erhvervsraadet.- Anna Westergaard havde stillet det Forslag, at Raadet sendte Aftryk til D.K. af alle officielle Skrivelser. D.K. kunde saa bruge dem, men ikke afsende sine før Erhvervsraadet.
Marie Hjelmer var ikke meget for dette Forslag, men vilde foreslaa, at D.K. fik en Henvendelse fra Erhvervsraadet naar dette indsendte Andragender o.l. om at være Medunderskrivere af disse og spurgte Fællesstyrelsen om den var enig med Formanden heri.
Iflg. Afstemning var alle for Formandens Forslag.
k.) Legatet – Formanden oplæste hvilke Ansøgere man havde tildelt Ludvig Triers og Andræs Legater. Listen over disse vil komme i næste Nummer af"Kvinden og Samfundet".
Dirigenten spurgte om Fællesstyrelsen havde noget at indvende til de Bestemmelser, der var taget.
Ved Afstemning blev de af Legatudvalget trufne Valg vedtaget.
l.) Regnskabet.- Esther Carstensen meddelte at Kr. 2.000.- var overført fra Tagea Rovsings Legat til Hovedkassen for at faa lidt Balance. Endvidere fremførte E.C. de foreløbige Planer, man havde for at afhjælpe Bladets Underskud: Bladets Omlægning, Annoncerne, Midler til at faa flere Medlemmer. Legaternes Penge var anbragt i aaben Depot, og derfor blev der nu underskrevet 2 enslydende Fuldmagter af alle de tilstedeværende medlemmer af Fællesstyrelsen, - til Ida Holck og Ingrid Larsen, vil Fuldmagterne blive sendt til Underskrift.
Fuldmagtens Ordlyd som følger:
D.K.´s Fællesstyrelse, der i Henhold til Lovene, bestaar af 18 Medlemmer, bemyndiger herved det til enhver Tid værende Forretningsudvalg til med bindende Virkning og paa hele Fællesstyrelsens Vegne at udføre de Forretninger, som maatte være nødvendige til Bestyrelsen af de af D.K. administrerede Legater, tilhørende Obligationer, som enten maatte være udtrukne eller som skal ombyttes med andre eller sælges, og til at hæve paa de Legaterne tilhørende Bøger. - Forretningsudvalget bestaar for Tiden af 5 medlemmer samt Formanden.
Herefter oplæste Fru Carstensen Regnskabet for Tagea Rovsings Legat.
Det diskuteredes hvor man kunde gøre noget for at nedsætte Udgifterne. Thora Pedersen mente man f. Eks. ikke behøvede at udsende Udskrifter af Protokollen. Mod dette protesterede flere af de tilstedeværende, det var ikke alt, der skulde sættes i Bladet og mange Kredsformænd brugte at oplæse Protokollen for deres Medlemmer og saa tage de forskellige Punkter op til Drøftelse.
Formanden meddelte, at hun netop i Dag var blevet kaldt til Telefonen af Fru Holten, Holte, som kritiserede stærkt, at man havde ladet Kvinden og Samfundet sælge fra Kioskerne med Indholdsfortegnelsen hvorpaa Svangerskabsafbrydelsen var nævnet.
Dette Forsøg havde man netop foretaget for at tiltrække sig Opmærksomheden og for muligvis her at faa en Indtægtskilde.
m.) Udvalget for Vejledning i Valg af Erhverv.
Stella Kornerup gav en Redegørelse for en Samtale hun havde haft med Psykoteknisk Instituts Leder, Poul Bahnsen, hvor dette Arbejde allerede var saa godt indarbejdet og klarlagt, at S.K. meget fraraadede at D.K. tog det op, uden som et Agitationsarbejde og meddelte, at Institutet var villig til, som Hjælp for Arbejdet at overlade B.K. 20 Kartoteker til en Pris af 8-10 Kroner. - S.K. mente, at særlig Kredse med Tilslutning af Ungdomsafdelinger vilde have Interesse heraf og man burde efterlyse de rette til at tage sig af dette Arbejde. - I alle Tilfælde kunde D.K. intet tage for dette Arbejde da Psykoteknisk Inst. gjorde det gratis og dette var Grunden til, at de Skrivelser, det først havde været meningen at udsende var blevet standset.
Erna Kjeldskov ønskede efter dette at fratræde Udvalget da hun intet havde faaet at vide om Kartoteket, og først gennem den sidst udsendte F.U.-Protokol havde faaet Meddelelse om, at den omtalte Skrivelse var blevet standset.
Stella Kornerup udtalte, at hun selvfølgelig tog Ansvaret for at have standset denne Skrivelse uden nærmere Samtale med Erna Kjeldskov, men ang. Kartoteket, saa havde det været umuligt at faa planlagt et Møde mellem det sidste F.U.-Møde og det nuværende Fællesstyrelsesmøde.
Thora Pedersen beklagede at Erna Kjeldskov fratraadte, og at det altid var F.U., der tog Sagerne til Behandling først. - Bad Fru Kjeldskov blive og om at den Slags først kom til Afgørelse ved Fællesstyrelsen.
Martine Bjørnebo bad ligeså Erna Kjeldskov blive.
Erna Kjeldskov bøjede sig for dette, men stillede den bestemte Fordring, at alt først blev drøftet af det samlede Udvalg før det endelig blev forelagt.
Ved Afstemning vedtoges det at købe de 20 Kartoteker.
2. Fællesmødet .
Marie Hjelmer omtalte den foreløbige Plan for Mødet, ligesom dets Dagsorden. Man diskuterede om Børnespørgsmaalet skulde med paa Sommermødet, da flere var bange for, at man var blevet træt af dette Spørgsmaal ude omkring, tilmed nu hvor Skemaerne havde været udsendt og man saa igen bagefter skulde tage Standpunkt.
Ved Afstemning blev det vedtaget, at Spørgsmaalet skulde med paa Fællesmødets Dagsorden.
En Henvendelse til Regering og Rigsdag, og eventuelle Ændringsforslag, vilde danne en ny Basis for Diskussion.
Endvidere blev det taget til Efterretning, at man ogsaa drøftede Svangerskabsafbrydelse hvis Kommissionen havde aflagt Beretning.
Det var en Kendsgerning, som maatte frem i Lyset.
Fra Fru Estrid Hein var der kommet Forslag om, at der skulde være et Foredrag om Sterilisation.
Harriet Daugaard oplyste, at der var stor Interesse for dette Spørgsmaal ude omkring paa Landet, hvor hun flere Gange var blevet opfordret til at tale om dette.
Man enedes om, at man enten maatte have Spørgsmaalet om Svangerskabsafbrydelse eller om Sterilisation paa Dagsordenen, men ikke begge Dele.
Marie Ingerslev mente, at vigtigere end alt andet, var at finde Udveje, hvorigennem man kunde faa Kvinderne interesserede i det kommunale Liv saa de kunde komme ind her; før vilde vi ingen Magt faa.
Erna Kjeldskov: D.K. kunde intet gøre for at sætte Kvinderne ind her, det maatte ske gennem politiske Foreninger.
Thora Drøhse mente, at Fru Ingerslev tog Fejl. Der var ikke en By og ikke et Parti, hvor der ikke blev holdt Foredrag om Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv. Der blev arbejdet stærkt for at faa Kvinderne ind og det vilde kun vække Bitterhed mod D.K. hvis den blandede sig heri.
Thora Pedersen fremhævede hvor vigtigt Ernæringsspørgsmaalet var og at her var et Spørgsmaal, som burde tages op. - Henviste til at Redaktionen allerede tidligere havde haft det omtalt i vort Blad.
Erna Kjeldskov oplyste, at Kredslæge Lauridsen gratis havde undersøgt 1600 Børn i Sønderborg og foreslog, at man bad ham holde et Foredrag herom paa ca 3/4 Time.
Anna Koch Schiøler støttede dette og henviste endvidere til Myrdals Bog "Krise i Befolkningsspørgsmaalet"
Det blev vedtaget at Ernæringsspørgsmaalet kom paa Fællesmødets Dagsorden.
3. Eventuelt.
a. Drøftelse af forskellige Udvalg.-
Undervisning i Barne og Unsdomsskolen.
Thora Pedersen forespurgte hvorledes det var gaaet med det Andragende, der den 25. Januar d.A. var indsendt til Folketingets Udvalg ang. Forslag til Lov om Folkeskolen.
Dagmar Nielsen meddelte at D.N. og Martine Bjørnebo var blevet modtaget af et Udvalg, bestaaende kun af Mænd, og der var blevet spurgt om man havde en Plan over hvor mange Timer man havde tænkt sig, der skulde gives pr. Uge, hvilket man naturligvis ikke kunde præcisere.
Udvalget ang. Ligestilling.-
Anna Koch Schiøler spurste hvad der kunde gøres ved Spørgsmaalet Overarbejde og Misbrug af kvindelig Arbejdskraft, hun havde flere graverende Eksempler paa dette og mente, at D.K. kunde skride ind her.
Stella Kornerup: Det var et Spørgsmaal om Lærlingelov og Organisation, som det i Øjeblikket var umuligt at gøre noget ved.
Andrea Hedegaard: Udvalget kunde tage dette op, samle Materiale o.l. til Drøftelse paa næste Fællesstyrelsesmøde.
Udvalget for Familieretslovgivning.-
Marie Hjelmer: Ang. Indfødsret for gifte Kvinder har Kvinder i de 3 skandinaviske Lande anmodet deres Regering at faa nedsat en interskandinavisk Kommission. Norge og Sverige vil intet foretage sig, før man kender Mulighederne i Danmark for Indførelsen af Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i denne Henseende. Torsdag d. 21/3 vil en Deputation fra D.K. og Nationalraadet faa Foretræde for Indfødsretsudvalget.
Udvalget for Børnelovgivningen.-
Marie Hjelmer gav Oplysning om Besvarelsen af Spørgeskemaerne m.H.t. D.K.´s Medlemmers Stilling til de vigtigste Punkter i Zahles Børnelovforslag.
Man diskuterede om Resultatet af disse skulde til Ritzau eller kun i Kv. og Sf. Det vedtoges kun at give Meddelelse i Kvinden og Samfundet.
Børneudvalget havde nedsat et Underudvalg bestaaende af Esther Carstensen og Emilie Buchwald fra D.K., og Inger Parkov og Karen Johnsen fra D.K.N. De fik overdraget at udarbejde eventuelle Ændringsforslag samt Forslag til Henvendelse til Regering og Rigsdag.
Udv. Det internationale Arbejde. –
Der skulde gøres Rede for Kongressen.
Thora Pedersen syntes, at der aldrig kom Resolutioner fra dette Udv.
Radioudvalget. –
Dagmar Nielsen henviste til Magda Andersens Skrivelse og fremhævede, at det var umuligt for D.K.’s Repræsentant at faa antaget saa mange forskellige Forslag.
Erna Kjeldskov: Forslagene maatte være for M.A.´s egen Regning, ikke for Udvalgets. Protokollen havde kun været rundt een Gang.
Thora Ingemann Drøhse: Man havde i Provinsen henvendt sig til hende netop fordi man manglede Talere til Radioen, men det var i Øjeblikket ikke til at finde de rigtige.
Charlotte Olsen svarede paa Fru Kjeldskovs Bemærkning, at man ved Fællesmødet havde talt om at opløse dette Udvalg, da man indsaa, det ikke kunde hjælpe at have det, saa det maatte være derfor, Protokollen ikke havde været rundt mere end den ene Gang.
Sangbogsudvalget. –
Fru Daugaard mindede om, at man ikke kunde faa Bogen trykt før der forelaa Bestilling paa Tusind Stk. - D.K. skulde aftage 2.000, men Halvdelen skulde efter Bestemmelsen først bestilles af Kredsene. Man havde endnu knap 800 Bestillinger. - Det var meget kedeligt, at vi ikke snart kunde faa den i Trykken da Fru D. vidste flere Foreninger, som saa gerne vilde have den, bl. a. havde en Husholdningskreds været meget ivrig, kun var det jo af denne Grund kedeligt at der skulde staa Dansk Kvindesamfund paa.
Man foreslog at kalde den ”Danske Kvinders Sangbog”, men nogen Afgørelse foreligger endnu ikke.
Formanden gik herefter videre med Planerne for Fællesmødet og oplæste Frk. Roed Müllers Forslag m.H.t. Hotel o.l.
Fællesstyrelsen var enstemmigt tilfreds hermed. Endvidere forelaa der Indbydelse til at bese Væveskolen i Sønderborg hvilken Indbydelse der var megen Stemning for at modtage.
Mødet hævedes Kl. 18 1/4.
Protokollen ført af Margot Petersen. Gennemset af Marie Hjelmer og Emilie Buchwald.
