« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 6. november 1943
PROTOKOL FOR DANSK KVINDESAMFUNDS FÆLLESSTYRELSESMØDE
Lørdag den 6. November 1943.
Mødet begyndte Kl. 9 i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler, Kvindernes Bygning, her.
Tilstede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Marie Tvedskov (for Andrea Hedegaard), Alma Andersen., Inger Hempel, Margrethe Petersen (fra Kl. 13), Karen Margrethe Knudsen (for Astrid Badstue), Harriet Daugaard (for Hulda Pedersen), Nina Andersen (for Margrethe Petersen om Formiddagen), Lis Groes, Estrid Hein, Redaktøren og Sekretæren,
Fraværende: Andrea Hedegaard grundet paa Sygdom, Chll. Grønnebæk, Astrid Badstue, Valborg Jensen, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Margrethe Petersen, men kun om Formiddagen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
1) Takkeskrivelser
2) Protokollen fra F.U. Mødet den 5. l0.
3) D.K.’s Henvendelse til Dr. Best
4) D.K.N.’s " " "
5) Henvendelsen ang. de 52 Lærerinder
6) " ” kvindeligt Opsyn paa Legepladserne
7) Svar fra Justitsministeriet ang. Ægtefælles Huslejekontrakter.
8) " " Handelsministeriet paa vor Skrivelse 28/7 d.A.
9) Aabent Brev til Thorkild Jensen
10) Henvendelse ang. Fritagelse for Stempelafgift ved Separation
11) Kvinder i Ungdomsskolenævnene
12) Matematik og Regning for Piger
13) Pensionister, der faar mindre i Pension, naar de ikke har egen Husstand.
14) Amtskommunale Fødehjem og gynækologiske Afdelinger.
15) Loven vedr. Amtsungdomsskolenævn
16) Ændringer til Statistisk Aarbog foreslaas Departementet
17) Redaktions-Udvalgets Nedsættelse
18) Ny Piece f.Eks. ang. Sygeplejersker
19) Ændringer til Forretningsordenen
20) Penge og Kartotek
21) Oversigten fra Landsformanden til Fællesstyrelsen
22) D.K.’s Landsformand evt født Medlem af D,K.N.’s Bestyrelse
23) D.K. og Norden. Piecen om Norden, som D.K.N. skal udsende.
24) Henvendelse fra D.K.E. og D.K.N. til Torup Kommune
25) " " " Gentofte Kommune
26) Den aabne Dørs Henvendelse ang. Bogen "Arbejds-Kundskab for Kvinder”
27) D.K.N.’s Spørgeskema
28) Lærerindemanglen
2. D.K.’s Arbejdsmuligheder i den nærmeste Fremtid
3. Budgettet for 1944
4. Formandsmødet
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Til Dirigenter valgtes: Ellen Wolden Ræthinge til Formiddagsmødet
Nina Andersen til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden gennemgik sin Beretning, der skulde aflægges paa Formandsmødet den næste Dag, for at man kunde tage Stilling til, hvad der kunde udsendes til Pressen.
ad. 1.
1. Der var kommet Tak fra Fru Hedegaard for Blomster fra Fællesstyrelsen i Anledning af Hospitalsopholdet. Fru Hedegaard er blevet opereret i sin Fod.
Forstander Damgaard-Nielsen havde sendt Tak for det Eksemplar af Historien, som Sommerlejren havde foræret Forstanderparret under Opholdet paa Ryslinge Højskole. Ligeledes takkede flere andre.
2. Landsformanden meddelte, hvad man havde drøftet paa et extraordinært F.U. Møde den 5. f. Md.
3-4. Forskellige Henvendelser i Anledning af den senere Tids Begivenheder drøftedes. F.U. fik Bemyndigelse til eventuelt at handle i paakrævet Tilfælde.
5. Kvindelige Medhjælpere hos Statskonsulenten (de 52 Lærerinder).
En anbefalende Skrivelse var indsendt til Undervisningsministeriet, for at Ministeriet tager den Henstilling, som 52 Lærerinder havde indsendt fra et Kursus for Ungdomsskolelærerinder ang. Ansættelse af en eller to kvindelige Medhjælpere hos Statskonsulenten for Ungdomsundervisning, under Overvejelse.
6. Kvindeligt Opsyn paa Legepladserne (kvindeligt Politi).
Landsformanden oplæste vor Henvendelse og Svaret fra Borgmester Sundbo, der efter at have indhentet Stadsingeniørens Syn paa Sagen meddelte, at han ikke mente, at det vilde lade sig gøre, at ansætte kvindeligt Opsyn, der havde Politimyndighed, saaledes som D.K.’s Politiudvalg havde foreslaaet, idet Stadsingeniøren henviste til følgene fra reglementet:
"Det paahviler Legepladslærerinden at føre Tilsyn paa Legepladsen og i den nærmest liggende Del af Anlægget, at tilrettelægge og organisere Børnenes Leg under frie Former, samt at sørge for Fred og Fordragelighed mellem Børnene og søge at hindre, at Børnene foretager Ødelæggelser eller foretager sig Handlinger, der kan være til fare for dem selv eller andre.
Legepladslærerinden skal medvirke til, at det for Park eller Anlæg gældende Ordensreglement overholdes, ligesom Overholdelse af de i Politivedtægten gældende Bestemmelser, der tager Sigte paa Parker og Anlæg, søges gennemført.
Legepladslærerinden vil til Gennemsyn faa en Samling Fotografier af Personer, der har Tilhold om ikke at komme i de offentlige Anlæg, Parker og Legepladser. De saaledes meddelte Oplysninger maa ikke meddeles uvedkommende. Hvis en af de paagældende Personer overtræder Tilholdet og godkendes, skal Politiet ufortøvet underrettes.”
Hertil tilføjede Stadsingeniøren yderligere følgende:
"Udover at det maa anses for ønskeligt, efterhaanden som Mulighed derfor foreligger, at gennemføre en Udvidelse af Legepladslærerindevirksomheden og dermed ogsaa en Slags kvindeligt Opsyn, idet det hyppigt forekommer, at Parkopsynsmændene maa gribe ind, dels ved Bortvisning af Folk fra Parkerne, dels for at forhindre Slagsmaal, Opgaver, som et kvindeligt Opsyn næppe vil kunne løse tilfredsstillende.”
Borgmester Sundbo havde hertil føjet, at han mente, at Stadsingeniørens Indstilling var rigtig, og at man derfor havde sat ind paa at faa ansat Legepladslærerinder i saa stort Omfang som muligt. Disse
Bestræbelser var først begyndt i de sidste 3-4 Aar, men det var hans Haab, at man inden længe havde Legepladslærerinder overalt i København, og dermed vilde ogsaa Spørgsmaalet om kvindeligt Opsyn være løst, da Lærerinderne jo ogsaa skulde føre Opsyn. Iøvrigt mente Borgmesteren, at man nemmere fik Penge til Legepladslærerinder end til kvindeligt Politi.
Nina Andersen spurgte om, hvad den egentlige Begrundelse havde været for, at Politiudvalget havde henvendt sig til Kommunen om denne Sag, som egentlig var en Politisag og som saadan hørte under Staten. Syntes ikke, man saaledes kunde give Københavns Kommune en Udgift, som den ellers ikke vilde have, blot fordi Staten ikke vilde ansætte kvindeligt Politi.
Landsformanden fremhævede, at naar man var gaaet den Vej at henvende sig fra Politiudvalget om denne Sag, saa var det, fordi det var saa svært at faa ansat kvindeligt Politi, og man mente, at her var en Plads, hvor kvindeligt Opsyn kunde gøre Fyldest.
Magda Andersen syntes, det vilde være naturligt, at man saa ansatte baade mandligt og kvindeligt Opsyn.
Nina Andersen syntes, dette var rigtigt og foreslog, at man maaske ved fremtidige Henvendelser bad Kommunen støtte Opgaven i Samarbejde med Staten.
Maria Næss-Schmidt mente ogsaa, at Kommunen og Stat i Fællesskab maatte løse Opgaven.
Fællesstyrelsen gav F.U. Bemyndigelse til at arbejde videre med Sagen
7. Ægtefællers Huslejekontrakt. - Vi havde nu faaet Svar fra Justitsministeriet paa vor Henvendelse 13. Marts d.A. (se Bladet 15/l0) - det lød, at man "ikke fandt Anledning til at søge gennemført nogen Lovregel om det paagældende Spørgsmaal."
Fællesstyrelsen fandt dette Svar noget mærkeligt. Baade Landsformanden og Edel Saunte havde endda været i Ministeriet og havde omtalt Eksemplet fra Aalborg.
Nina Andersen meddelte, at hun i sin Tid havde faaet samme Svar i Folketinget.
8. Handelsministeriets Svar paa vor Skrivelse 28/7 d. A. blev blot refereret og taget til Efterretning, da det allerede havde været aftrykt i Bladet.
9. Skoledirektør Thorkild Jensens Udtalelser i Anledning af et Interview om Familiekundskab blev refereret sammen med vort Svar, der var udarbejdet af Lis Groes og Landsformanden. Begge Dele vilde komme i næste Nummer af KVINDEN OG SAMFUNDET.
Desuden havde Signe Tørsleff sendt følgende pr. Brev ang. Spørgsmaalet om Familiekundskab:
”Med Hensyn til "Familiekundskab" vil jeg sige, at jeg tror, det vilde være uklogt at tage en Kampagne for at faa Faget indført i Skolerne. De fleste vil ikke fatte Sagen, før der gennem en Tid er banet Vej. Noget andet er, at man gør et Forsøg for at faa Drengene i Køkkenskole. Der bliver netop nu Landet over lavet nye Undervisningsplaner, saa Tiden er god. Jeg haaber, det her i Byen vil lykkes mig at faa det ordnet saaledes, at Drenge og Piger i 7. Klasse i to Maaneder bytter Fag. Drengene faar Skolekøkken, Pigerne Sløjd. Vi har nemlig ikke Plads til flere Fag, men denne Ordning vilde kunne gennemføres. I enkelte Byer f.Eks. Esbjerg er der indført Husgerning for Drenge i 3. Ml. 2 Timer ugentlig.
Man kunde med det samme agitere for Haandgerningsundervisning for Drenge i Underskolen, blot saa meget, at de lærte at tage paa en Naal og blev frigjort overfor det at sy en Knap i og stoppe deres Strømper.
Med Hensyn til Agitation for Familiekundskab mener jeg, man lettest vinder Øre overfor det Forhold, at Skilsmissernes Antal nu er 22,6 %. Det er dobbelt saa stort som i Sverige, tre Gange saa stort som i Norge og i Finland og otte Gange saa stort som i England. Det kunde jo være, at Familiekundskab kunde virke lidt i den rigtige Retning."
10. Paa vor Henvendelse om Fritagelse for Stempelafgift ved Separationsbevillinger 28/9 d.A. var der nu kommet Svar fra Finansministeriet der meddelte, at man til sin Tid vilde komme tilbage til vor Henvendelse.
11. Ungdomsskolenævnene. Vi havde sendt en Forespørgsel til alle Amtmændene for at faa opgivet Navnene paa de Personer, der var indvalgt i de forskellige Amters Skolenævn for Ungdomsskolen.
Landsformanden havde i denne Anledning ogsaa været hos Fru Thorkild Hansen, Undervisningsministeriet, som var indforstaaet med, at D.K. burde være med i dette Arbejde. Kontorchef Fru Thorkild Hansen foreslog, at vi indsendte en Skrivelse, hvori vi betonede, at vore Kredse stadig gør et Arbejde for Husholdningssagen og Undervisning heri inden for hvert Amt.
I saa Fald var vi lige saa berettigede til at indvælges i Ungdomsskolenævnene som Husholdningsforeningerne, det var ikke afgørende, hvad Foreningen hed. Vi kunde ogsaa betone vort Arbejde for Ungdommens Oplæring i andre Fag. Hun var særdeles forstaaende og var klar over, at der sad langt flere Mænd end Kvinder. Vi vil nu prøve at udforme en saadan Skrivelse, Nogen Lovændring paa det Punkt kunde det i hvert Fald i Øjeblikket ikke hjælpe at komme med. Maaske senere.
Signe Tørsleff havde sendt Kommentarer til denne Sag, og Lis Groes oplæste dem:
"Hvad Skolen for de ufaglærte angaar, viser det sig i Byerne i Sydjylland, at det er meget svært at fastholde de unge. - I Aabenraa er det ikke lykkedes at faa eet eneste Drengehold og kun eet Pigehold. I Kolding er Skolen gaaet tilbage, ogsaa i Esbjerg. Her er det gaaet meget godt: eet Drengehold og tre Pigehold. - At der er saa mange flere Piger er naturligt, da der er mange flere ufaglærte Piger end Drenge. Det er desuden meget sværere at tilrettelægge en Skole, der kan tilfredsstille Drengene end Pigerne synes om, da saa godt som alle Pigerne ønsker Husgerning, og den eneste Maade, man kan fastholde disse unge paa, er at give dem noget i Hænderne Vi maa jo dog være meget glade for, at Loven gav Timer til andet end Husgerning, og det er nu meget betydningsfuldt at faa denne Undervisning godt og praktisk tilrettelagt.
Det er rigtigt, at D.K. bliver repræsenteret i Ungdomsskolenævnene, her i Byen ansaa man det for selvfølgeligt paa Grund af vor Fortid. Men man skal lægge Mærke til Lovens § 6, der giver Nævnene Kompetence og deraf se, at Nævnet kun kan udarbejde Skoleplanen, dertil hører Undervisningsfagene og deres Timetal, men ikke skal udarbejde Undervisningsplanen.
Det vil sige, at Lederen, som sikkert overalt er en Lærer, kan bestemme, hvilke Bøger, der skal bruges og i det hele Tilrettelæggelsen. - Det forekommer mig, at netop fordi denne Skole sikkert vil faa et overvejende Antal Pigeklasser – kunde der være Grund til at anmode Ungdomsskolekonsulent Nourup, om der – overalt hvor en Mand er Leder af Skolen – maatte sikres en kvindelig Indflydelse paa Undervisningsplanen. – Vi Kvinder tænker jo aldrig paa at blande os i Teknisk Skole eller: Arbejdskundskab for Drenge - men Læreren finder det selvfølgeligt at indrette Pigernes Undervisning. - En Lærerinde skriver i sidste Nummer af Folkeskolen som Kritik af Instruktionskursus for Lærere til denne Skole: Vi Lærerinder synes, at Diskussionerne i overvældende Grad gælder Drengenes Undervisning, man taler for lidt om Pigerne. - Det er rigtigt, men skyldes sikkert, at der er flere Lærere end Lærerinder med i Arbejdet.
Som et Kuriosum vil jeg fortælle, at da jeg i første Time i Samfundslære talte lidt om Familien, skrev jeg bagefter en Række Spørgsmaal paa Tavlen. Eet af dem hed: Kunde du tænke dig at have lønnet Arbejde uden for dit Hjem, naar du bliver gift? Alle – der var 55 skrev Nej - et Par føjede: "Nej, jeg vil passe mit Hjem – min Mand maa saa skaffe Pengene."
Et andet Spørgsmaal: "Kunde du tænke dig, at din Mand hjalp dig lidt med Husarbejde, f.Eks. med at vaske op?" Alle svarede Nej! - "Det er Kvindearbejde. Manden har andet at tænke paa". - En svarede: "Nej, for det er saa fedtet.”
Det ses altsaa, at der er lidt at gøre, og at det ikke netop er Muld, man saver i.”
Magda Andersen mente, at Amtmand Ulrich havde Uret, naar han havde udtalt, at D.K. ikke var berettiget til at være med i Nævnene.
Landsformanden sagde, at det var forskelligt for By- og Landkommuner og henviste til Lovens § l0, der viste, at det var rigtigt, hvad Amtmanden havde sagt. Oplæste Paragraffen, der lød:
"Stk. 1. For hver Amtsraadskreds nedsættes et Amts-Ungdomsskolenævn bestaaende af:
a) 2 Medlemmer udpeget af Amtsraadet
b) Amtsskolekonsulenten
c) 2 Lærere udpeget af Amtsraadet efter Indstilling af Lærerkredsene i Amtet
d) 5 Medlemmer valgt af Amtsraadet blandt Medlemmerne af de inden for Amtsraadskredsen virkende Landboforeninger og Husmandsforeninger, af de inden for Amtsraadskredsen i Ungdomsundervisningens Tjeneste virkende Husholdningsorganisationer samt af Dansk Arbejdsmandsforbund, saaledes at der vælges 1 Medlem af Landboforeningerne, 1 Medlem af Husmandsforeningerne, 2 Medlemmer af Husholdningsorganisationerne og 1 Medlem af Dansk Arbejdsmandsforbund.
Amts-Ungdomsskolenævnet har Valgperiode sammen med Skoleraadet, det første Amts-Ungdomsskolenævn vælges for Resten af Valgperioden.
Medlemmerne af Amtsnævnet skal være bosiddende i Amtsraadskredsen.
Stk. 2. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Valgene afgøres af Undervisningsministeren.
Stk. 3. Amtsnævnet vælger selv sin Formand og fastsætter sin Forretningsorden.
Efter dette maatte vi sørge for, at faa det fortolket saaledes, at det af vore Henvendelser fremgik, at der i vore Kredse var Ungdomsskoleundervisning i Husgerning.
Karen Frandsen meddelte, at i Esbjerg havde der meldt sig ca 100-120 Piger og kun ca 40 Drenge det første Aar. Ingen af dem fortsatte det andet Aar.
Landsformanden fortalte, at der i Hillerød var meldt 43 Piger og 18 Drenge, og at Drengeafdelingen havde maattet lukke grundet paa manglende Tilslutning.
Maria Næss-Schmidt mente, at Forklaringen var den, at de bedste kom i Lære og rejste bort.
Karen Frandsen mindede om, at der i Esbjerg var oprettet en Ungdomskostskole. Arbejdsgiverne vilde hellere give de unge fri 2-3 Maaneder paa een Gang end 2-3 Gange hver Uge gennem længere Tid.
12. Regning og Matematik for Piger. Ministeriet havde svaret, at det savnede "Hjemmel til at ændre den bestaaende ved § 5 i Lov af 24. April 1903 om højere Almenskoler m.m. fastlagte Ordning".
Blev taget til Efterretning.
13. Pensionister, der faar mindre i Pension, naar de ikke har egen Husstand.
Dette havde ved forskellige Eksampler vist sig at være Tilfældet, og Landsformanden havde talt med Kontorchef Ulrik Andersen, der havde udtalt, at naar Tjenestemandskommissionen kom i Arbejde igen, kunde D.K. godt komme med en Henvendelse om at de Pensionister, der opgav deres Hjem og evt. flyttede i Pension, fordi de var syge eller lignende, hvilket oftest blev dyrere for dem, maatte beholde den fulde Pension, Dog kunde dette ikke gøres gældende, hvis de flyttede til deres Børn eller andre. I Øjeblikket var det saaledes, at der blev sendt et Skema til Udfyldning hver Gang, der var Tale om Nedsættelse, og at Vedkommende beholdt Tillægget, hvis de da ikke faktisk var flyttet til Familie.
14. Amtskommunale Fødehjem. Landsformanden omtalte Manglen paa saadanne samt paa gynækologiske Afdelinger. Paatænkte at tale med Amtmanden i Hillerød derom. Havde allerede foreslaaet, ved Centralsygehusets Opføring i Hillerød, en saadan Udvidelse, men havde faaet det Svar, at det var der ikke Raad til, og Amtslægen var iøvrigt af den Mening, at Kvinderne som Regel kunde føde deres Børn hjemme. - Den kirurgiske Afdeling ved Sygehuset i Hillerød var nu saa overbelastet med fødende og gynækologiske Patienter, at det kunde være vanskeligt at faa Plads til de almindelige Operationspatienter.
Landsformanden mente iøvrigt, at naar der kunde ansættes saa mange andre Specialister, saa kunde der ogsaa ansættes Specialister i Gynækologi og Obstetrik.
Estrid Hein havde konfereret med nogle af de forskellige Overlæger, dengang D.K.N. udarbejdede sin Henvendelse og havde derfra det Indtryk, at Overlægerne hellere end gerne saa en Udvidelse, da de bestandig maatte afvise Patienter. Estrid Hein mente iøvrigt, at Kvinderne netop gerne vilde indlægges ved Fødsler i Stedet for at føde hjemme.
Karen Frandsen udtalte, at det var Formanden for Sundhedsstyrelsen dr. med. Frandsens Kongstanke, at faa Central-Amtssygehuse over hele Landet. Mente - i Modsætning til Estrid Hein - at i alt Fald Kvinder paa Landet ikke brød sig om at føde paa Hospital. De kirurgiske Overlæger ved mange Sygehuse var samtidig Specialister i Obstetrik og Gynækologi - eller ogsaa var 1ste Reservelægen det, saa der vilde være flere Tilfælde, hvor det ikke var paakrævet at ansætte særlige Specialister.
Magda Andersen foreslog, at hvor der var flere Amter i et Distrikt, skulde Distriktsformanden og Kredsformanden i den By, hvor Centralsygehuset ligger - eller skal ligge - overbringe Andragendet for Amtmanden.
Lis Groes sagde til Karen Frandsens Udtalelse, at der var meget lange Expetancelister paa Sygehusene. Anbefalede, at vi gik igang med Opgaven – og ogsaa sørgede for, at det kom ind under Sygekasserne, saaledes at det ikke var som nu, hvor kun dem, der stod i Fortsættelseskasserne fik Støtte.
Nina Andersen anbefalede til dette sidste, at vi fik ændret Sygekasseloven. Det var saaledes, at der nu var en Ordning, hvorefter det kun kostede Kr. 5. – pr. Dag paa et kommunalt Fødehjem, og da det Beløb, som ellers blev brugt til Jordemoder, burde det ændres saaledes, at det ogsaa efter Loven kunde bruges hertil af Kommunerne.
Man enedes om, at D.K. skulde sende et Andragende til Sundhedsstyrelsen og en Genpart til hvert af Landets Amtsraad og til Distriktsformændene, og at disse saa skulde indsende et Andragende til det paagældende Amtsraad, naar Tiden er inde. -
15. Er behandlet under Punkt 11.
16. Ændringer til Statistisk Aarbog. Landsformanden oplæste vor Henvendelse, der lød som følgende:
”Dansk Kvindesamfund tillader sig herved at henvende sig til det høje Departement angaaende Muligheden for et Par Ændringer i Aarbogens Tabeller.
I Erhvervsstatistiken jvf. Statistisk Aarbog 1943, Side 144 ff, vilde vi saaledes forespørge, hvorvidt der var Mulighed for at den gifte Kvinde, der uden at betragtes som "Forsørger" dog deltager i Erhvervslivet grupperes under sit eget Erhverv. Vi vilde finde det mere naturligt og praktisk, om man direkte af Tabellerne kunde aflæse i hvilken Grad og paa hvilke Felter, Kvinden deltager i Erhverslivet.
Saafremt Departementet maatte finde en saadan Ændring uhensigtsmæssig af andre Aarsager, tillader vi os at forespørge, hvorvidt man i den ny Erhvervstælling kunde foretage en til Bunds gaaende Undersøgelse af Kvindens Deltagelse i Erhvervslivet paa forskellige Alderstrin. Det vilde være af meget stor Betydning for os og sikker for mange Kvinder, om man havde et saadant Materiale.
I Statistiken vedrørende kommunale Valg opgives der en særskilt Procent for Kvindernes Stemmeafgivning, og man faar endvidere Oplysning om Antallet af valgte kvindelige Kandidater (jf. Aarbogens Tabel 186).
Var det muligt, at Aarbogen kunde bringe en lignende Tabel i Forbindelse med Rigsdagsvalgene?”
17. Kvinden og Samfundets Redaktør. Der var nu nedsat et Udvalg til Støtte for Redaktøren, da hun endnu var saa ny i D.K.’s Arbejde. Udvalget bestod af: Landsformanden, Næstformanden, Kassereren og Lis Groes.
18. Lærerindepiecen havde gjort god Nytte i København, hvor man ifølge Fru Esther Carstensen havde organiseret et Agitationsarbejde blandt Lærerinderne med denne Piece, og det havde givet mange nye Medlemmer. Man vilde nu gerne have Fællesstyrelsens bemyndigelse til at lave en ny Piece – denne Gang om, hvad D.K. havde gjort for Sygeplejerskerne. F.U. bemyndigedes hertil.
19. Forretningsordenen. Der var foretaget mindre Ændringer, nærmest af Hensyn til det overskuelige.
Lis Groes rejste det Spørgsmaal, at der maatte kunne være Flertal af Ikke-Fællesstyrelsesmedlemmer i et Udvalg, og at Ikke-Fællesstyrelsesmedlemmer maatte kunne være Formænd for et Udvalg.
Magda Andersen mente dette maatte henvises til Lovudvalget.
Landsformanden syntes, at en Suppleant fra Fællesstyrelsen godt kunde være Formand for et Udvalg.
Begge Forslag henvistes til Lovudvalget.
Andrea Hedegaard havde pr. Brev gjort følgende Bemærkninger:
”Angaaende Forslag til ”Ændringer til Forretningsorden og Arbejdsplan”, saa er det jo kun saa lidt, der er ændret, at jeg ikke har noget særligt at bemærke uden et Par Ting.
Konstitution af Udvalgene:
Der skriver man "konstitution skal finde Sted ved det konstituerende Møde". Det er saa lige til, men var det ikke bedre, at der stod: Konstitution skal finde Sted ved første Møde i Udvalgene?
De øvrige Udvalg.
Til 3 foreslaas følgende Ændring:
Fællesstyrelsen kan ved Nedsættelse af Udvalg vælge Medlemmer uden for Fællesstyrelsen, dog skal Fællesstyrelsens Medlemmer altid være i Flertal, og Formanden for Udvalget skal være Medlem af Fællesstyrelsen.
Udvalgene kan, hvis de finder det fornødent, med Forretningsudvalgets Sanktion supplere sig yderligere med særlig sagkyndige."
Fællesstyrelsen mente, at det første maatte være som det var. - Resten henvistes ogsaa til Lovudvalget.
Efterkrigstidsarbejdet. I Anledning af, at man paa sidste F.U. Møde havde vedtaget at supplere Udvalget for Efterkrigstidsarbejdet, havde Andrea Hedegaard, som var Formand for dette Udvalg svaret at hun ønskede at udtræde af Udvalget. Hun gjorde iøvrigt opmærksom paa, at det stred mod Lovene, at der saaledes blev flere Medlemmer i Udvalget, der ikke var Medlem af Fællesstyrelsen end Fællesstyrelsens Medlemmer.
Fællesstyrelsen beklagede, at Andrea Hedegaard vilde udtræde af Udvalget. Vi vilde forespørge, om Andrea Hedegaard ikke vilde blive siddende som Medlem, da hun saa ikke var forpligtet til at
komme til hvert Udvalgsmøde.
20. D.K.’s Penge og Kartotek. - Det drøftedes, hvorledes maa bedst kunde disponere for Tiden.
21. Landsformanden spurgte om, hvad Fællesstyrelsen syntes om den Beretning, som af og til udsendtes. – Alle var glade for den.
22. D.K.’s Landsformand født Medlem af D.K.N.’s Bestyrelse.
Landsformanden mente, det vilde være heldigt, om det var saadan og havde talt med Fru Gloerfelt-Tarp derom. Fru Gloerfelt-Tarp havde ikke noget imod at faa Fru Ingrid Larsen ind, men var betænkelig ved Tanken om, at det skulde gælde generelt for D.K. ’s Landsformænd af Hensyn til de andre Foreninger.
Landsformanden forstod godt Fru Gloerfelt-Tarp, men syntes, at D.K’s Arbejde stod lige paa Linie med D.K.N.’s, saa derfor vilde det virke mere naturligt. Fru Tarp vilde gøre hvad hun kunde.
23. D.K. og Norden. Estrid Hein var efter Midten af August blevet opfordret til at skrive en Beretning om, hvad Kvindeforeningerne havde gjort i det nordiske Samarbejde. Det maatte gøres meget hurtigt og meget kort, da den ønskedes hurtigt ud. Mente dog nu ikke, at Piecen vilde blive udsendt foreløbig.
24-25. Henvendelser fra D.K.E. og D.K.N. til Torup og Gentofte Kommuner oplæstes. De var begge Protester mod, at man i Annoncer efter Arbejdskraft - henholdsvis en Elev til Kommunekontoret (denne Henvendelse var stilet til Indenrigsministeriet) og en juridisk Kandidat (denne Skrivelse var stilet til Gentofte Kommunalbestyrelse), havde pointeret, at man søgte en mandlig Arbejdskraft. Man havde i begge Henvendelser gjort opmærksom paa Lov Nr. 106 af 21. Marts 1921.
26. Arbejdskundskab for Kvinder: Fra den aabne Dør havde vi modtaget Kopi af en Henvendelse, som Foreningen havde rettet til Statskonsulenten for Ungdomsskolen, idet man mente, at et Afsnit med Overskriften: ”Kan det for den gifte Kvinde betale sig at have Arbejde ude”, var tendentiøst.
Karen Frandsen oplæste dette Afsnit.
Man var enige om, at i Sammenhæng var det ikke saa slemt, men ogsaa om, at det var godt, at der var gjort noget, da det kunde misforstaas. Det var kedeligt, da Bogen ellers var udmærket.
Signe Tørsleff havde pr. Brev sendt følgende:
”Hvad Bogen ”Arbejdskundskab for Kvinder” angaar, vil jeg gerne sige, at man skal passe paa, hvis man angriber et enkelt Afsnit i den, ikke at anerkende, at den i mange Maader er en fortræffelig Bog, som vi kan være taknemlige over, netop da det er en Lærer, der siger: ”derfra og dertil” i den. Den vil sikkert blive meget anvendt (den er meget bedre end tilsvarende for Drenge). Den har Familiekundskab med Ernæringslære, Hjemmets Økonomi, Budgetlægning og Regnskab, Boligindretning.
Den har ”Kvindens Stilling i Erhvervslivet” – udmærket, og ”Kvindens Stilling i Samfundet”, hvor den nævner D.K. som den Forening, der gik til Kamp for Rettighederne.
Men derfor kan der godt være Grund til at gøre Bemærkninger til Kapitlet: ”Kan det for den gifte Kvinde betale sig at have Arbejde ude.”
Det overlodes til F.U. at finde en ny Formulering, som kunde sendes til Forfatterne med Anmodning om at tage det i Betragtning ved evt. Nyoptrykning. Man vedtog, at vi skulde henvende os direkte til Helweg Petersen og de øvrige Forfattere.
27. D.K.N.’s Spørgeskemaer. – man vilde minde Kredsene om at foranledige Svarene indsendt.
28. Lærerindemanglen. – Landsformanden omtalte Kaalund-Jørgensens Kronik i Berlingske Aftenavis den 25/10. d.A., hvoraf det fremgik, Kaalund-Jørgensen var meget venligt stemt overfor Lærerinde-Spørgsmaalet. Han fremhævede bl.a. det uheldige i, at man protesterede mod, at Lærerinder giftede sig ved ikke at give dem fast Ansættelse, - at Kvinder sjældent fik Første-Lærerembeder o.s.v.
Nina Andersen foreslog, at man lavede en Kampagne paa dette Spørgsmaal.
ad. 2. Fremtidsmuligheder.
Landsformanden foreslog, at man tog et Arbejde op i Lighed med det, Dansk Ungdomssamvirke havde givet Idé til om de Unges Opdragelse til Medborgere, og som i Virkeligheden var vor første Formaalsparagraf, men som D.U. nu iværksatte til at gælde for baade Mænd og Kvinder. Landsformanden mente i øvrigt, at vi selv kunde lave saadanne Studiekredse.
Karen Margrethe Knudsen foreslog, at D.K. Kredse, der kunde, selv tog Initiativet, men at Arbejdet blev gjort sammen med D.U. Afdelingerne og saadan, at begge Køn var med i Arbejdet. D.U. laa sikkert med en Masse Materiale, som Karen Margrethe Knudsen lovede at skaffe.
Lis Groes mente, vi selv maatte forbedre dette Materiale, da D.U.’s ikke var særligt godt. Vi kunde ikke udsende det i den foreliggende Form. F. Eks. maatte vi kunde faa noget om Familiekundskab med og meget andet – men, som Karen Margrethe Knudsen havde sagt, maatte det absolut gøres sammen med D.U.’s Afdelinger, saa det fik et offentligt Stempel og saaledes, at det blev morsomt og tillokkende for de Unge.
Karen Margrethe Knudsen mente, at D.U. kun vilde være glade for, om D.K. selv tog Initiativet af og til til saadant. – Ungdomsudvalget vilde hurtigt lave et Udkast.
Sagen blev overgivet til Ungdomsudvalget, der først skulde lave et Udkast, som derefter skulde forelægges Studiekredsudvalget, hvorefter det skulde behandles paa næste F.U. Møde.
Sagen vilde ogsaa blive omtalt paa næste Dags Formandsmøde.
Dirigenten spurgte om andre havde noget til dette Punkt ang. D.K.’s Fremtidsarbejde.
Det blev foreslaaet, at anbefale Kredsene at benytte sig af det udsendte Tilbud om Filmen "Folkets Fremtid" og D.K.N.’s "Sunde Børn”.
Lis Groes foreslog, at man gjorde noget ved Spørgsmaalet om Tilskud til børnerige Familier. - Gjorde endvidere opmærksom paa, at Folk, der havde faaet Kommunehjælp, ikke kunde faa dette Tilskud, og det var ca de 70% af dem, som var børnerige. Spørgsmaalet havde været drøftet i Radioen mellem Borgmester Munk og Vera Skalts og sidstnævnte var meget interesseret i, at der blev gjort noget. - Især enligtstillede Kvinder ramtes særligt haardt.
Paa Opfordring af Landsformanden lovede Lis Groes at udarbejde et skriftligt Forslag.
Inger Hempel mente, man maatte komme ind paa, at alle Familier med Børn maatte have en vis Ret til Huslejenedsættelse. Vi maatte gøre alt for at dette, saavel som Spørgsmaalet om Vuggestuer og
Børnehaver ved Arbejdsstederne ikke blev lagt over paa Fabrikherrerne, da det saa kun kom til at gaa ud over Kvindernes Lønninger.
Vedtaget at gaa nærmere ind paa dette og Lis Groes’ Forslag.
Alma Andersen vilde foreslaa, at man fik lavet en Film om "en Husassistents Dag". - Spørgsmaalet blev henvist til det huslige Udvalg.
ad. 3. Budgettet for 1944 blev gennemgaaet. Da det derunder oplystes, at vi havde ca 4.000. - Kroner til Gode hos Kredsene for Kredsbidrag (II Halvaar skulde iflg. Lovene være betalt i Oktober Kvartal) foreslog Magda Andersen, at man altid tog Beløbene pr. Postopkrævning. Det var sikkert kun ved Forglemmelser, at Kredsene ikke straks indsendte Beløbene.
Dette vilde kræve en Lovændring, idet man ifølge Lovene først kunde tage Beløbene, der ikke var indgaaet i Januar og Oktober Kvartal pr. Postopkrævning før 1. April og 1. Oktober, og dette havde man endda ikke gjort Brug af.
Man stemte om, man fortsat vilde gøre, som der stod i Lovene.
8 stemte for - 1 stemte imod - Resten stemte ikke, men man vilde maaske gaa over til at gøre Brug af den Ret, der var i Henhold til Lovene, at tage Beløb, der ikke var rettidigt indbetalt ved Postopkrævning.
Blev taget til Efterretning.
Landsformanden foreslog, at Bestemmelsen om Dagpengene ændredes saaledes, at man fik Kr. 15.- daglig i Stedet for Kr. 10.-, da dette Beløb nu kun dækkede Natophold eg Morgenmad.
Overdroges Forretningsudvalget.
ad. 4. Landsformanden gennemgik Dagsordenen for Formandsmødet, som tiltraadtes.
ad. 5. Det henstilledes til Udvalget for Efterkrigstidsarbejdet at arbejde, selvom Udvalgsformanden p.T. var syg, da det var alt for vigtigt til, at man kunde lade det ligge. -
Man foreslog, at Fru Ellen Wolden-Ræthinge kom ind i dette Udvalg.
Vedtoges.
ad. 6. Landsformanden rejste Spørgsmaalet om Statskostskoler for Piger i Lighed med Drengenes, og mente at D.K. skulde gøre noget herved.
Nikoline Winther meddelte, at der var Kræfter igang herfor, og at Eva Madsen, Stege, laa med en Del Materiale. Sikkert godt, om vi ogsaa gjorde noget.
Det vedtoges at henvende os til Eva Madsen.
Mødet sluttede Kl. 16,30.
Protokollen ført af Margot Petersen.
Gennemset af Landsformanden.
P/S: Jægerspris. Under Mødet indløb der fra Fru Gloerfelt-Tarp Meddelelse om, at iflg. Eftermiddagsbladene vilde H.R. Sgf. Knudtzon pr. 1/1-44 udtræde af Bestyrelsen og hans Suppleant H.R.Sgf. Kemp indtræde. Fru Tarp mente, at vi sammen med D.K.N. nu maatte rette en Henvendelse om, at en Kvinde kom ind som Suppleant i Stedet for H.R.Sgf. Kemp.
Dette er nu sket, Nationalraadet og D.K. er indgaaet med følgende Henvendelse:
"Gennem Dagspressen har vi bragt i Erfaring, at et af Medlemmerne af Bestyrelsen for Kong Frederik d. 7. Stiftelse er afgaaet, og at en mandlig Suppleant derefter er indtraadt i Bestyrelsen.
Idet vi henviser til vore Organisationers tidligere og hyppige Henvendelser om denne Sag, skal vi henstille, at der til den herved ledigblivende Suppleantpost vælges en kvindelig Jurist. Vi skal fremhæve, at der til Udnævnelse i denne Stilling raades over udmærket kvalificerede kvindelige Jurister.
Samtidig skal vi udtale, at vi forventer, at den ærede Bestyrelse forud for næste Afgang fra Bestyrelsen vil tilrettelægge Forholdene saaledes, at der ogsaa ved denne Lejlighed vælges en Kvinde.
Som det tidligere fra vor Side er fremhævet, mener vi, at det er ganske uholdbart, at den øverste Ledelse af Jægerspris Pigehjem udelukkende bestaar af Mænd, og at der ikke i denne Ledelse
Findes et passende Antal Kvinder.”
Lørdag den 6. November 1943.
Mødet begyndte Kl. 9 i Kvindernes Handels og Kontoristforenings Lokaler, Kvindernes Bygning, her.
Tilstede var: Landsformanden Ingrid Larsen, Dagmar Mailand, Maria Næss-Schmidt, Karen Frandsen, Ellen Wolden Ræthinge, Astrid Holten, Magda Andersen, Marie Tvedskov (for Andrea Hedegaard), Alma Andersen., Inger Hempel, Margrethe Petersen (fra Kl. 13), Karen Margrethe Knudsen (for Astrid Badstue), Harriet Daugaard (for Hulda Pedersen), Nina Andersen (for Margrethe Petersen om Formiddagen), Lis Groes, Estrid Hein, Redaktøren og Sekretæren,
Fraværende: Andrea Hedegaard grundet paa Sygdom, Chll. Grønnebæk, Astrid Badstue, Valborg Jensen, Hulda Pedersen, Signe Tørsleff, Sigrid Ammitzbøll, Margrethe Petersen, men kun om Formiddagen.
Dagsorden:
1. Meddelelser
1) Takkeskrivelser
2) Protokollen fra F.U. Mødet den 5. l0.
3) D.K.’s Henvendelse til Dr. Best
4) D.K.N.’s " " "
5) Henvendelsen ang. de 52 Lærerinder
6) " ” kvindeligt Opsyn paa Legepladserne
7) Svar fra Justitsministeriet ang. Ægtefælles Huslejekontrakter.
8) " " Handelsministeriet paa vor Skrivelse 28/7 d.A.
9) Aabent Brev til Thorkild Jensen
10) Henvendelse ang. Fritagelse for Stempelafgift ved Separation
11) Kvinder i Ungdomsskolenævnene
12) Matematik og Regning for Piger
13) Pensionister, der faar mindre i Pension, naar de ikke har egen Husstand.
14) Amtskommunale Fødehjem og gynækologiske Afdelinger.
15) Loven vedr. Amtsungdomsskolenævn
16) Ændringer til Statistisk Aarbog foreslaas Departementet
17) Redaktions-Udvalgets Nedsættelse
18) Ny Piece f.Eks. ang. Sygeplejersker
19) Ændringer til Forretningsordenen
20) Penge og Kartotek
21) Oversigten fra Landsformanden til Fællesstyrelsen
22) D.K.’s Landsformand evt født Medlem af D,K.N.’s Bestyrelse
23) D.K. og Norden. Piecen om Norden, som D.K.N. skal udsende.
24) Henvendelse fra D.K.E. og D.K.N. til Torup Kommune
25) " " " Gentofte Kommune
26) Den aabne Dørs Henvendelse ang. Bogen "Arbejds-Kundskab for Kvinder”
27) D.K.N.’s Spørgeskema
28) Lærerindemanglen
2. D.K.’s Arbejdsmuligheder i den nærmeste Fremtid
3. Budgettet for 1944
4. Formandsmødet
5. Udvalgsberetninger
6. Eventuelt.
Til Dirigenter valgtes: Ellen Wolden Ræthinge til Formiddagsmødet
Nina Andersen til Eftermiddagsmødet.
Landsformanden gennemgik sin Beretning, der skulde aflægges paa Formandsmødet den næste Dag, for at man kunde tage Stilling til, hvad der kunde udsendes til Pressen.
ad. 1.
1. Der var kommet Tak fra Fru Hedegaard for Blomster fra Fællesstyrelsen i Anledning af Hospitalsopholdet. Fru Hedegaard er blevet opereret i sin Fod.
Forstander Damgaard-Nielsen havde sendt Tak for det Eksemplar af Historien, som Sommerlejren havde foræret Forstanderparret under Opholdet paa Ryslinge Højskole. Ligeledes takkede flere andre.
2. Landsformanden meddelte, hvad man havde drøftet paa et extraordinært F.U. Møde den 5. f. Md.
3-4. Forskellige Henvendelser i Anledning af den senere Tids Begivenheder drøftedes. F.U. fik Bemyndigelse til eventuelt at handle i paakrævet Tilfælde.
5. Kvindelige Medhjælpere hos Statskonsulenten (de 52 Lærerinder).
En anbefalende Skrivelse var indsendt til Undervisningsministeriet, for at Ministeriet tager den Henstilling, som 52 Lærerinder havde indsendt fra et Kursus for Ungdomsskolelærerinder ang. Ansættelse af en eller to kvindelige Medhjælpere hos Statskonsulenten for Ungdomsundervisning, under Overvejelse.
6. Kvindeligt Opsyn paa Legepladserne (kvindeligt Politi).
Landsformanden oplæste vor Henvendelse og Svaret fra Borgmester Sundbo, der efter at have indhentet Stadsingeniørens Syn paa Sagen meddelte, at han ikke mente, at det vilde lade sig gøre, at ansætte kvindeligt Opsyn, der havde Politimyndighed, saaledes som D.K.’s Politiudvalg havde foreslaaet, idet Stadsingeniøren henviste til følgene fra reglementet:
"Det paahviler Legepladslærerinden at føre Tilsyn paa Legepladsen og i den nærmest liggende Del af Anlægget, at tilrettelægge og organisere Børnenes Leg under frie Former, samt at sørge for Fred og Fordragelighed mellem Børnene og søge at hindre, at Børnene foretager Ødelæggelser eller foretager sig Handlinger, der kan være til fare for dem selv eller andre.
Legepladslærerinden skal medvirke til, at det for Park eller Anlæg gældende Ordensreglement overholdes, ligesom Overholdelse af de i Politivedtægten gældende Bestemmelser, der tager Sigte paa Parker og Anlæg, søges gennemført.
Legepladslærerinden vil til Gennemsyn faa en Samling Fotografier af Personer, der har Tilhold om ikke at komme i de offentlige Anlæg, Parker og Legepladser. De saaledes meddelte Oplysninger maa ikke meddeles uvedkommende. Hvis en af de paagældende Personer overtræder Tilholdet og godkendes, skal Politiet ufortøvet underrettes.”
Hertil tilføjede Stadsingeniøren yderligere følgende:
"Udover at det maa anses for ønskeligt, efterhaanden som Mulighed derfor foreligger, at gennemføre en Udvidelse af Legepladslærerindevirksomheden og dermed ogsaa en Slags kvindeligt Opsyn, idet det hyppigt forekommer, at Parkopsynsmændene maa gribe ind, dels ved Bortvisning af Folk fra Parkerne, dels for at forhindre Slagsmaal, Opgaver, som et kvindeligt Opsyn næppe vil kunne løse tilfredsstillende.”
Borgmester Sundbo havde hertil føjet, at han mente, at Stadsingeniørens Indstilling var rigtig, og at man derfor havde sat ind paa at faa ansat Legepladslærerinder i saa stort Omfang som muligt. Disse
Bestræbelser var først begyndt i de sidste 3-4 Aar, men det var hans Haab, at man inden længe havde Legepladslærerinder overalt i København, og dermed vilde ogsaa Spørgsmaalet om kvindeligt Opsyn være løst, da Lærerinderne jo ogsaa skulde føre Opsyn. Iøvrigt mente Borgmesteren, at man nemmere fik Penge til Legepladslærerinder end til kvindeligt Politi.
Nina Andersen spurgte om, hvad den egentlige Begrundelse havde været for, at Politiudvalget havde henvendt sig til Kommunen om denne Sag, som egentlig var en Politisag og som saadan hørte under Staten. Syntes ikke, man saaledes kunde give Københavns Kommune en Udgift, som den ellers ikke vilde have, blot fordi Staten ikke vilde ansætte kvindeligt Politi.
Landsformanden fremhævede, at naar man var gaaet den Vej at henvende sig fra Politiudvalget om denne Sag, saa var det, fordi det var saa svært at faa ansat kvindeligt Politi, og man mente, at her var en Plads, hvor kvindeligt Opsyn kunde gøre Fyldest.
Magda Andersen syntes, det vilde være naturligt, at man saa ansatte baade mandligt og kvindeligt Opsyn.
Nina Andersen syntes, dette var rigtigt og foreslog, at man maaske ved fremtidige Henvendelser bad Kommunen støtte Opgaven i Samarbejde med Staten.
Maria Næss-Schmidt mente ogsaa, at Kommunen og Stat i Fællesskab maatte løse Opgaven.
Fællesstyrelsen gav F.U. Bemyndigelse til at arbejde videre med Sagen
7. Ægtefællers Huslejekontrakt. - Vi havde nu faaet Svar fra Justitsministeriet paa vor Henvendelse 13. Marts d.A. (se Bladet 15/l0) - det lød, at man "ikke fandt Anledning til at søge gennemført nogen Lovregel om det paagældende Spørgsmaal."
Fællesstyrelsen fandt dette Svar noget mærkeligt. Baade Landsformanden og Edel Saunte havde endda været i Ministeriet og havde omtalt Eksemplet fra Aalborg.
Nina Andersen meddelte, at hun i sin Tid havde faaet samme Svar i Folketinget.
8. Handelsministeriets Svar paa vor Skrivelse 28/7 d. A. blev blot refereret og taget til Efterretning, da det allerede havde været aftrykt i Bladet.
9. Skoledirektør Thorkild Jensens Udtalelser i Anledning af et Interview om Familiekundskab blev refereret sammen med vort Svar, der var udarbejdet af Lis Groes og Landsformanden. Begge Dele vilde komme i næste Nummer af KVINDEN OG SAMFUNDET.
Desuden havde Signe Tørsleff sendt følgende pr. Brev ang. Spørgsmaalet om Familiekundskab:
”Med Hensyn til "Familiekundskab" vil jeg sige, at jeg tror, det vilde være uklogt at tage en Kampagne for at faa Faget indført i Skolerne. De fleste vil ikke fatte Sagen, før der gennem en Tid er banet Vej. Noget andet er, at man gør et Forsøg for at faa Drengene i Køkkenskole. Der bliver netop nu Landet over lavet nye Undervisningsplaner, saa Tiden er god. Jeg haaber, det her i Byen vil lykkes mig at faa det ordnet saaledes, at Drenge og Piger i 7. Klasse i to Maaneder bytter Fag. Drengene faar Skolekøkken, Pigerne Sløjd. Vi har nemlig ikke Plads til flere Fag, men denne Ordning vilde kunne gennemføres. I enkelte Byer f.Eks. Esbjerg er der indført Husgerning for Drenge i 3. Ml. 2 Timer ugentlig.
Man kunde med det samme agitere for Haandgerningsundervisning for Drenge i Underskolen, blot saa meget, at de lærte at tage paa en Naal og blev frigjort overfor det at sy en Knap i og stoppe deres Strømper.
Med Hensyn til Agitation for Familiekundskab mener jeg, man lettest vinder Øre overfor det Forhold, at Skilsmissernes Antal nu er 22,6 %. Det er dobbelt saa stort som i Sverige, tre Gange saa stort som i Norge og i Finland og otte Gange saa stort som i England. Det kunde jo være, at Familiekundskab kunde virke lidt i den rigtige Retning."
10. Paa vor Henvendelse om Fritagelse for Stempelafgift ved Separationsbevillinger 28/9 d.A. var der nu kommet Svar fra Finansministeriet der meddelte, at man til sin Tid vilde komme tilbage til vor Henvendelse.
11. Ungdomsskolenævnene. Vi havde sendt en Forespørgsel til alle Amtmændene for at faa opgivet Navnene paa de Personer, der var indvalgt i de forskellige Amters Skolenævn for Ungdomsskolen.
Landsformanden havde i denne Anledning ogsaa været hos Fru Thorkild Hansen, Undervisningsministeriet, som var indforstaaet med, at D.K. burde være med i dette Arbejde. Kontorchef Fru Thorkild Hansen foreslog, at vi indsendte en Skrivelse, hvori vi betonede, at vore Kredse stadig gør et Arbejde for Husholdningssagen og Undervisning heri inden for hvert Amt.
I saa Fald var vi lige saa berettigede til at indvælges i Ungdomsskolenævnene som Husholdningsforeningerne, det var ikke afgørende, hvad Foreningen hed. Vi kunde ogsaa betone vort Arbejde for Ungdommens Oplæring i andre Fag. Hun var særdeles forstaaende og var klar over, at der sad langt flere Mænd end Kvinder. Vi vil nu prøve at udforme en saadan Skrivelse, Nogen Lovændring paa det Punkt kunde det i hvert Fald i Øjeblikket ikke hjælpe at komme med. Maaske senere.
Signe Tørsleff havde sendt Kommentarer til denne Sag, og Lis Groes oplæste dem:
"Hvad Skolen for de ufaglærte angaar, viser det sig i Byerne i Sydjylland, at det er meget svært at fastholde de unge. - I Aabenraa er det ikke lykkedes at faa eet eneste Drengehold og kun eet Pigehold. I Kolding er Skolen gaaet tilbage, ogsaa i Esbjerg. Her er det gaaet meget godt: eet Drengehold og tre Pigehold. - At der er saa mange flere Piger er naturligt, da der er mange flere ufaglærte Piger end Drenge. Det er desuden meget sværere at tilrettelægge en Skole, der kan tilfredsstille Drengene end Pigerne synes om, da saa godt som alle Pigerne ønsker Husgerning, og den eneste Maade, man kan fastholde disse unge paa, er at give dem noget i Hænderne Vi maa jo dog være meget glade for, at Loven gav Timer til andet end Husgerning, og det er nu meget betydningsfuldt at faa denne Undervisning godt og praktisk tilrettelagt.
Det er rigtigt, at D.K. bliver repræsenteret i Ungdomsskolenævnene, her i Byen ansaa man det for selvfølgeligt paa Grund af vor Fortid. Men man skal lægge Mærke til Lovens § 6, der giver Nævnene Kompetence og deraf se, at Nævnet kun kan udarbejde Skoleplanen, dertil hører Undervisningsfagene og deres Timetal, men ikke skal udarbejde Undervisningsplanen.
Det vil sige, at Lederen, som sikkert overalt er en Lærer, kan bestemme, hvilke Bøger, der skal bruges og i det hele Tilrettelæggelsen. - Det forekommer mig, at netop fordi denne Skole sikkert vil faa et overvejende Antal Pigeklasser – kunde der være Grund til at anmode Ungdomsskolekonsulent Nourup, om der – overalt hvor en Mand er Leder af Skolen – maatte sikres en kvindelig Indflydelse paa Undervisningsplanen. – Vi Kvinder tænker jo aldrig paa at blande os i Teknisk Skole eller: Arbejdskundskab for Drenge - men Læreren finder det selvfølgeligt at indrette Pigernes Undervisning. - En Lærerinde skriver i sidste Nummer af Folkeskolen som Kritik af Instruktionskursus for Lærere til denne Skole: Vi Lærerinder synes, at Diskussionerne i overvældende Grad gælder Drengenes Undervisning, man taler for lidt om Pigerne. - Det er rigtigt, men skyldes sikkert, at der er flere Lærere end Lærerinder med i Arbejdet.
Som et Kuriosum vil jeg fortælle, at da jeg i første Time i Samfundslære talte lidt om Familien, skrev jeg bagefter en Række Spørgsmaal paa Tavlen. Eet af dem hed: Kunde du tænke dig at have lønnet Arbejde uden for dit Hjem, naar du bliver gift? Alle – der var 55 skrev Nej - et Par føjede: "Nej, jeg vil passe mit Hjem – min Mand maa saa skaffe Pengene."
Et andet Spørgsmaal: "Kunde du tænke dig, at din Mand hjalp dig lidt med Husarbejde, f.Eks. med at vaske op?" Alle svarede Nej! - "Det er Kvindearbejde. Manden har andet at tænke paa". - En svarede: "Nej, for det er saa fedtet.”
Det ses altsaa, at der er lidt at gøre, og at det ikke netop er Muld, man saver i.”
Magda Andersen mente, at Amtmand Ulrich havde Uret, naar han havde udtalt, at D.K. ikke var berettiget til at være med i Nævnene.
Landsformanden sagde, at det var forskelligt for By- og Landkommuner og henviste til Lovens § l0, der viste, at det var rigtigt, hvad Amtmanden havde sagt. Oplæste Paragraffen, der lød:
"Stk. 1. For hver Amtsraadskreds nedsættes et Amts-Ungdomsskolenævn bestaaende af:
a) 2 Medlemmer udpeget af Amtsraadet
b) Amtsskolekonsulenten
c) 2 Lærere udpeget af Amtsraadet efter Indstilling af Lærerkredsene i Amtet
d) 5 Medlemmer valgt af Amtsraadet blandt Medlemmerne af de inden for Amtsraadskredsen virkende Landboforeninger og Husmandsforeninger, af de inden for Amtsraadskredsen i Ungdomsundervisningens Tjeneste virkende Husholdningsorganisationer samt af Dansk Arbejdsmandsforbund, saaledes at der vælges 1 Medlem af Landboforeningerne, 1 Medlem af Husmandsforeningerne, 2 Medlemmer af Husholdningsorganisationerne og 1 Medlem af Dansk Arbejdsmandsforbund.
Amts-Ungdomsskolenævnet har Valgperiode sammen med Skoleraadet, det første Amts-Ungdomsskolenævn vælges for Resten af Valgperioden.
Medlemmerne af Amtsnævnet skal være bosiddende i Amtsraadskredsen.
Stk. 2. Tvivlsspørgsmaal vedrørende Valgene afgøres af Undervisningsministeren.
Stk. 3. Amtsnævnet vælger selv sin Formand og fastsætter sin Forretningsorden.
Efter dette maatte vi sørge for, at faa det fortolket saaledes, at det af vore Henvendelser fremgik, at der i vore Kredse var Ungdomsskoleundervisning i Husgerning.
Karen Frandsen meddelte, at i Esbjerg havde der meldt sig ca 100-120 Piger og kun ca 40 Drenge det første Aar. Ingen af dem fortsatte det andet Aar.
Landsformanden fortalte, at der i Hillerød var meldt 43 Piger og 18 Drenge, og at Drengeafdelingen havde maattet lukke grundet paa manglende Tilslutning.
Maria Næss-Schmidt mente, at Forklaringen var den, at de bedste kom i Lære og rejste bort.
Karen Frandsen mindede om, at der i Esbjerg var oprettet en Ungdomskostskole. Arbejdsgiverne vilde hellere give de unge fri 2-3 Maaneder paa een Gang end 2-3 Gange hver Uge gennem længere Tid.
12. Regning og Matematik for Piger. Ministeriet havde svaret, at det savnede "Hjemmel til at ændre den bestaaende ved § 5 i Lov af 24. April 1903 om højere Almenskoler m.m. fastlagte Ordning".
Blev taget til Efterretning.
13. Pensionister, der faar mindre i Pension, naar de ikke har egen Husstand.
Dette havde ved forskellige Eksampler vist sig at være Tilfældet, og Landsformanden havde talt med Kontorchef Ulrik Andersen, der havde udtalt, at naar Tjenestemandskommissionen kom i Arbejde igen, kunde D.K. godt komme med en Henvendelse om at de Pensionister, der opgav deres Hjem og evt. flyttede i Pension, fordi de var syge eller lignende, hvilket oftest blev dyrere for dem, maatte beholde den fulde Pension, Dog kunde dette ikke gøres gældende, hvis de flyttede til deres Børn eller andre. I Øjeblikket var det saaledes, at der blev sendt et Skema til Udfyldning hver Gang, der var Tale om Nedsættelse, og at Vedkommende beholdt Tillægget, hvis de da ikke faktisk var flyttet til Familie.
14. Amtskommunale Fødehjem. Landsformanden omtalte Manglen paa saadanne samt paa gynækologiske Afdelinger. Paatænkte at tale med Amtmanden i Hillerød derom. Havde allerede foreslaaet, ved Centralsygehusets Opføring i Hillerød, en saadan Udvidelse, men havde faaet det Svar, at det var der ikke Raad til, og Amtslægen var iøvrigt af den Mening, at Kvinderne som Regel kunde føde deres Børn hjemme. - Den kirurgiske Afdeling ved Sygehuset i Hillerød var nu saa overbelastet med fødende og gynækologiske Patienter, at det kunde være vanskeligt at faa Plads til de almindelige Operationspatienter.
Landsformanden mente iøvrigt, at naar der kunde ansættes saa mange andre Specialister, saa kunde der ogsaa ansættes Specialister i Gynækologi og Obstetrik.
Estrid Hein havde konfereret med nogle af de forskellige Overlæger, dengang D.K.N. udarbejdede sin Henvendelse og havde derfra det Indtryk, at Overlægerne hellere end gerne saa en Udvidelse, da de bestandig maatte afvise Patienter. Estrid Hein mente iøvrigt, at Kvinderne netop gerne vilde indlægges ved Fødsler i Stedet for at føde hjemme.
Karen Frandsen udtalte, at det var Formanden for Sundhedsstyrelsen dr. med. Frandsens Kongstanke, at faa Central-Amtssygehuse over hele Landet. Mente - i Modsætning til Estrid Hein - at i alt Fald Kvinder paa Landet ikke brød sig om at føde paa Hospital. De kirurgiske Overlæger ved mange Sygehuse var samtidig Specialister i Obstetrik og Gynækologi - eller ogsaa var 1ste Reservelægen det, saa der vilde være flere Tilfælde, hvor det ikke var paakrævet at ansætte særlige Specialister.
Magda Andersen foreslog, at hvor der var flere Amter i et Distrikt, skulde Distriktsformanden og Kredsformanden i den By, hvor Centralsygehuset ligger - eller skal ligge - overbringe Andragendet for Amtmanden.
Lis Groes sagde til Karen Frandsens Udtalelse, at der var meget lange Expetancelister paa Sygehusene. Anbefalede, at vi gik igang med Opgaven – og ogsaa sørgede for, at det kom ind under Sygekasserne, saaledes at det ikke var som nu, hvor kun dem, der stod i Fortsættelseskasserne fik Støtte.
Nina Andersen anbefalede til dette sidste, at vi fik ændret Sygekasseloven. Det var saaledes, at der nu var en Ordning, hvorefter det kun kostede Kr. 5. – pr. Dag paa et kommunalt Fødehjem, og da det Beløb, som ellers blev brugt til Jordemoder, burde det ændres saaledes, at det ogsaa efter Loven kunde bruges hertil af Kommunerne.
Man enedes om, at D.K. skulde sende et Andragende til Sundhedsstyrelsen og en Genpart til hvert af Landets Amtsraad og til Distriktsformændene, og at disse saa skulde indsende et Andragende til det paagældende Amtsraad, naar Tiden er inde. -
15. Er behandlet under Punkt 11.
16. Ændringer til Statistisk Aarbog. Landsformanden oplæste vor Henvendelse, der lød som følgende:
”Dansk Kvindesamfund tillader sig herved at henvende sig til det høje Departement angaaende Muligheden for et Par Ændringer i Aarbogens Tabeller.
I Erhvervsstatistiken jvf. Statistisk Aarbog 1943, Side 144 ff, vilde vi saaledes forespørge, hvorvidt der var Mulighed for at den gifte Kvinde, der uden at betragtes som "Forsørger" dog deltager i Erhvervslivet grupperes under sit eget Erhverv. Vi vilde finde det mere naturligt og praktisk, om man direkte af Tabellerne kunde aflæse i hvilken Grad og paa hvilke Felter, Kvinden deltager i Erhverslivet.
Saafremt Departementet maatte finde en saadan Ændring uhensigtsmæssig af andre Aarsager, tillader vi os at forespørge, hvorvidt man i den ny Erhvervstælling kunde foretage en til Bunds gaaende Undersøgelse af Kvindens Deltagelse i Erhvervslivet paa forskellige Alderstrin. Det vilde være af meget stor Betydning for os og sikker for mange Kvinder, om man havde et saadant Materiale.
I Statistiken vedrørende kommunale Valg opgives der en særskilt Procent for Kvindernes Stemmeafgivning, og man faar endvidere Oplysning om Antallet af valgte kvindelige Kandidater (jf. Aarbogens Tabel 186).
Var det muligt, at Aarbogen kunde bringe en lignende Tabel i Forbindelse med Rigsdagsvalgene?”
17. Kvinden og Samfundets Redaktør. Der var nu nedsat et Udvalg til Støtte for Redaktøren, da hun endnu var saa ny i D.K.’s Arbejde. Udvalget bestod af: Landsformanden, Næstformanden, Kassereren og Lis Groes.
18. Lærerindepiecen havde gjort god Nytte i København, hvor man ifølge Fru Esther Carstensen havde organiseret et Agitationsarbejde blandt Lærerinderne med denne Piece, og det havde givet mange nye Medlemmer. Man vilde nu gerne have Fællesstyrelsens bemyndigelse til at lave en ny Piece – denne Gang om, hvad D.K. havde gjort for Sygeplejerskerne. F.U. bemyndigedes hertil.
19. Forretningsordenen. Der var foretaget mindre Ændringer, nærmest af Hensyn til det overskuelige.
Lis Groes rejste det Spørgsmaal, at der maatte kunne være Flertal af Ikke-Fællesstyrelsesmedlemmer i et Udvalg, og at Ikke-Fællesstyrelsesmedlemmer maatte kunne være Formænd for et Udvalg.
Magda Andersen mente dette maatte henvises til Lovudvalget.
Landsformanden syntes, at en Suppleant fra Fællesstyrelsen godt kunde være Formand for et Udvalg.
Begge Forslag henvistes til Lovudvalget.
Andrea Hedegaard havde pr. Brev gjort følgende Bemærkninger:
”Angaaende Forslag til ”Ændringer til Forretningsorden og Arbejdsplan”, saa er det jo kun saa lidt, der er ændret, at jeg ikke har noget særligt at bemærke uden et Par Ting.
Konstitution af Udvalgene:
Der skriver man "konstitution skal finde Sted ved det konstituerende Møde". Det er saa lige til, men var det ikke bedre, at der stod: Konstitution skal finde Sted ved første Møde i Udvalgene?
De øvrige Udvalg.
Til 3 foreslaas følgende Ændring:
Fællesstyrelsen kan ved Nedsættelse af Udvalg vælge Medlemmer uden for Fællesstyrelsen, dog skal Fællesstyrelsens Medlemmer altid være i Flertal, og Formanden for Udvalget skal være Medlem af Fællesstyrelsen.
Udvalgene kan, hvis de finder det fornødent, med Forretningsudvalgets Sanktion supplere sig yderligere med særlig sagkyndige."
Fællesstyrelsen mente, at det første maatte være som det var. - Resten henvistes ogsaa til Lovudvalget.
Efterkrigstidsarbejdet. I Anledning af, at man paa sidste F.U. Møde havde vedtaget at supplere Udvalget for Efterkrigstidsarbejdet, havde Andrea Hedegaard, som var Formand for dette Udvalg svaret at hun ønskede at udtræde af Udvalget. Hun gjorde iøvrigt opmærksom paa, at det stred mod Lovene, at der saaledes blev flere Medlemmer i Udvalget, der ikke var Medlem af Fællesstyrelsen end Fællesstyrelsens Medlemmer.
Fællesstyrelsen beklagede, at Andrea Hedegaard vilde udtræde af Udvalget. Vi vilde forespørge, om Andrea Hedegaard ikke vilde blive siddende som Medlem, da hun saa ikke var forpligtet til at
komme til hvert Udvalgsmøde.
20. D.K.’s Penge og Kartotek. - Det drøftedes, hvorledes maa bedst kunde disponere for Tiden.
21. Landsformanden spurgte om, hvad Fællesstyrelsen syntes om den Beretning, som af og til udsendtes. – Alle var glade for den.
22. D.K.’s Landsformand født Medlem af D.K.N.’s Bestyrelse.
Landsformanden mente, det vilde være heldigt, om det var saadan og havde talt med Fru Gloerfelt-Tarp derom. Fru Gloerfelt-Tarp havde ikke noget imod at faa Fru Ingrid Larsen ind, men var betænkelig ved Tanken om, at det skulde gælde generelt for D.K. ’s Landsformænd af Hensyn til de andre Foreninger.
Landsformanden forstod godt Fru Gloerfelt-Tarp, men syntes, at D.K’s Arbejde stod lige paa Linie med D.K.N.’s, saa derfor vilde det virke mere naturligt. Fru Tarp vilde gøre hvad hun kunde.
23. D.K. og Norden. Estrid Hein var efter Midten af August blevet opfordret til at skrive en Beretning om, hvad Kvindeforeningerne havde gjort i det nordiske Samarbejde. Det maatte gøres meget hurtigt og meget kort, da den ønskedes hurtigt ud. Mente dog nu ikke, at Piecen vilde blive udsendt foreløbig.
24-25. Henvendelser fra D.K.E. og D.K.N. til Torup og Gentofte Kommuner oplæstes. De var begge Protester mod, at man i Annoncer efter Arbejdskraft - henholdsvis en Elev til Kommunekontoret (denne Henvendelse var stilet til Indenrigsministeriet) og en juridisk Kandidat (denne Skrivelse var stilet til Gentofte Kommunalbestyrelse), havde pointeret, at man søgte en mandlig Arbejdskraft. Man havde i begge Henvendelser gjort opmærksom paa Lov Nr. 106 af 21. Marts 1921.
26. Arbejdskundskab for Kvinder: Fra den aabne Dør havde vi modtaget Kopi af en Henvendelse, som Foreningen havde rettet til Statskonsulenten for Ungdomsskolen, idet man mente, at et Afsnit med Overskriften: ”Kan det for den gifte Kvinde betale sig at have Arbejde ude”, var tendentiøst.
Karen Frandsen oplæste dette Afsnit.
Man var enige om, at i Sammenhæng var det ikke saa slemt, men ogsaa om, at det var godt, at der var gjort noget, da det kunde misforstaas. Det var kedeligt, da Bogen ellers var udmærket.
Signe Tørsleff havde pr. Brev sendt følgende:
”Hvad Bogen ”Arbejdskundskab for Kvinder” angaar, vil jeg gerne sige, at man skal passe paa, hvis man angriber et enkelt Afsnit i den, ikke at anerkende, at den i mange Maader er en fortræffelig Bog, som vi kan være taknemlige over, netop da det er en Lærer, der siger: ”derfra og dertil” i den. Den vil sikkert blive meget anvendt (den er meget bedre end tilsvarende for Drenge). Den har Familiekundskab med Ernæringslære, Hjemmets Økonomi, Budgetlægning og Regnskab, Boligindretning.
Den har ”Kvindens Stilling i Erhvervslivet” – udmærket, og ”Kvindens Stilling i Samfundet”, hvor den nævner D.K. som den Forening, der gik til Kamp for Rettighederne.
Men derfor kan der godt være Grund til at gøre Bemærkninger til Kapitlet: ”Kan det for den gifte Kvinde betale sig at have Arbejde ude.”
Det overlodes til F.U. at finde en ny Formulering, som kunde sendes til Forfatterne med Anmodning om at tage det i Betragtning ved evt. Nyoptrykning. Man vedtog, at vi skulde henvende os direkte til Helweg Petersen og de øvrige Forfattere.
27. D.K.N.’s Spørgeskemaer. – man vilde minde Kredsene om at foranledige Svarene indsendt.
28. Lærerindemanglen. – Landsformanden omtalte Kaalund-Jørgensens Kronik i Berlingske Aftenavis den 25/10. d.A., hvoraf det fremgik, Kaalund-Jørgensen var meget venligt stemt overfor Lærerinde-Spørgsmaalet. Han fremhævede bl.a. det uheldige i, at man protesterede mod, at Lærerinder giftede sig ved ikke at give dem fast Ansættelse, - at Kvinder sjældent fik Første-Lærerembeder o.s.v.
Nina Andersen foreslog, at man lavede en Kampagne paa dette Spørgsmaal.
ad. 2. Fremtidsmuligheder.
Landsformanden foreslog, at man tog et Arbejde op i Lighed med det, Dansk Ungdomssamvirke havde givet Idé til om de Unges Opdragelse til Medborgere, og som i Virkeligheden var vor første Formaalsparagraf, men som D.U. nu iværksatte til at gælde for baade Mænd og Kvinder. Landsformanden mente i øvrigt, at vi selv kunde lave saadanne Studiekredse.
Karen Margrethe Knudsen foreslog, at D.K. Kredse, der kunde, selv tog Initiativet, men at Arbejdet blev gjort sammen med D.U. Afdelingerne og saadan, at begge Køn var med i Arbejdet. D.U. laa sikkert med en Masse Materiale, som Karen Margrethe Knudsen lovede at skaffe.
Lis Groes mente, vi selv maatte forbedre dette Materiale, da D.U.’s ikke var særligt godt. Vi kunde ikke udsende det i den foreliggende Form. F. Eks. maatte vi kunde faa noget om Familiekundskab med og meget andet – men, som Karen Margrethe Knudsen havde sagt, maatte det absolut gøres sammen med D.U.’s Afdelinger, saa det fik et offentligt Stempel og saaledes, at det blev morsomt og tillokkende for de Unge.
Karen Margrethe Knudsen mente, at D.U. kun vilde være glade for, om D.K. selv tog Initiativet af og til til saadant. – Ungdomsudvalget vilde hurtigt lave et Udkast.
Sagen blev overgivet til Ungdomsudvalget, der først skulde lave et Udkast, som derefter skulde forelægges Studiekredsudvalget, hvorefter det skulde behandles paa næste F.U. Møde.
Sagen vilde ogsaa blive omtalt paa næste Dags Formandsmøde.
Dirigenten spurgte om andre havde noget til dette Punkt ang. D.K.’s Fremtidsarbejde.
Det blev foreslaaet, at anbefale Kredsene at benytte sig af det udsendte Tilbud om Filmen "Folkets Fremtid" og D.K.N.’s "Sunde Børn”.
Lis Groes foreslog, at man gjorde noget ved Spørgsmaalet om Tilskud til børnerige Familier. - Gjorde endvidere opmærksom paa, at Folk, der havde faaet Kommunehjælp, ikke kunde faa dette Tilskud, og det var ca de 70% af dem, som var børnerige. Spørgsmaalet havde været drøftet i Radioen mellem Borgmester Munk og Vera Skalts og sidstnævnte var meget interesseret i, at der blev gjort noget. - Især enligtstillede Kvinder ramtes særligt haardt.
Paa Opfordring af Landsformanden lovede Lis Groes at udarbejde et skriftligt Forslag.
Inger Hempel mente, man maatte komme ind paa, at alle Familier med Børn maatte have en vis Ret til Huslejenedsættelse. Vi maatte gøre alt for at dette, saavel som Spørgsmaalet om Vuggestuer og
Børnehaver ved Arbejdsstederne ikke blev lagt over paa Fabrikherrerne, da det saa kun kom til at gaa ud over Kvindernes Lønninger.
Vedtaget at gaa nærmere ind paa dette og Lis Groes’ Forslag.
Alma Andersen vilde foreslaa, at man fik lavet en Film om "en Husassistents Dag". - Spørgsmaalet blev henvist til det huslige Udvalg.
ad. 3. Budgettet for 1944 blev gennemgaaet. Da det derunder oplystes, at vi havde ca 4.000. - Kroner til Gode hos Kredsene for Kredsbidrag (II Halvaar skulde iflg. Lovene være betalt i Oktober Kvartal) foreslog Magda Andersen, at man altid tog Beløbene pr. Postopkrævning. Det var sikkert kun ved Forglemmelser, at Kredsene ikke straks indsendte Beløbene.
Dette vilde kræve en Lovændring, idet man ifølge Lovene først kunde tage Beløbene, der ikke var indgaaet i Januar og Oktober Kvartal pr. Postopkrævning før 1. April og 1. Oktober, og dette havde man endda ikke gjort Brug af.
Man stemte om, man fortsat vilde gøre, som der stod i Lovene.
8 stemte for - 1 stemte imod - Resten stemte ikke, men man vilde maaske gaa over til at gøre Brug af den Ret, der var i Henhold til Lovene, at tage Beløb, der ikke var rettidigt indbetalt ved Postopkrævning.
Blev taget til Efterretning.
Landsformanden foreslog, at Bestemmelsen om Dagpengene ændredes saaledes, at man fik Kr. 15.- daglig i Stedet for Kr. 10.-, da dette Beløb nu kun dækkede Natophold eg Morgenmad.
Overdroges Forretningsudvalget.
ad. 4. Landsformanden gennemgik Dagsordenen for Formandsmødet, som tiltraadtes.
ad. 5. Det henstilledes til Udvalget for Efterkrigstidsarbejdet at arbejde, selvom Udvalgsformanden p.T. var syg, da det var alt for vigtigt til, at man kunde lade det ligge. -
Man foreslog, at Fru Ellen Wolden-Ræthinge kom ind i dette Udvalg.
Vedtoges.
ad. 6. Landsformanden rejste Spørgsmaalet om Statskostskoler for Piger i Lighed med Drengenes, og mente at D.K. skulde gøre noget herved.
Nikoline Winther meddelte, at der var Kræfter igang herfor, og at Eva Madsen, Stege, laa med en Del Materiale. Sikkert godt, om vi ogsaa gjorde noget.
Det vedtoges at henvende os til Eva Madsen.
Mødet sluttede Kl. 16,30.
Protokollen ført af Margot Petersen.
Gennemset af Landsformanden.
P/S: Jægerspris. Under Mødet indløb der fra Fru Gloerfelt-Tarp Meddelelse om, at iflg. Eftermiddagsbladene vilde H.R. Sgf. Knudtzon pr. 1/1-44 udtræde af Bestyrelsen og hans Suppleant H.R.Sgf. Kemp indtræde. Fru Tarp mente, at vi sammen med D.K.N. nu maatte rette en Henvendelse om, at en Kvinde kom ind som Suppleant i Stedet for H.R.Sgf. Kemp.
Dette er nu sket, Nationalraadet og D.K. er indgaaet med følgende Henvendelse:
"Gennem Dagspressen har vi bragt i Erfaring, at et af Medlemmerne af Bestyrelsen for Kong Frederik d. 7. Stiftelse er afgaaet, og at en mandlig Suppleant derefter er indtraadt i Bestyrelsen.
Idet vi henviser til vore Organisationers tidligere og hyppige Henvendelser om denne Sag, skal vi henstille, at der til den herved ledigblivende Suppleantpost vælges en kvindelig Jurist. Vi skal fremhæve, at der til Udnævnelse i denne Stilling raades over udmærket kvalificerede kvindelige Jurister.
Samtidig skal vi udtale, at vi forventer, at den ærede Bestyrelse forud for næste Afgang fra Bestyrelsen vil tilrettelægge Forholdene saaledes, at der ogsaa ved denne Lejlighed vælges en Kvinde.
Som det tidligere fra vor Side er fremhævet, mener vi, at det er ganske uholdbart, at den øverste Ledelse af Jægerspris Pigehjem udelukkende bestaar af Mænd, og at der ikke i denne Ledelse
Findes et passende Antal Kvinder.”
