« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 25. april 1948
Hovedstyrelsesmøde afholdtes Søndag d. 25’ April 1948 i Kvindernes Handels- og Kontoristforening’s Lokaler, Niels Hemmingsensgade l0, K., med følgende
DAGSORDEN:
1. Landsmødet v/ Charlotte Grønnebæk.
2. Bladet v/ Magda Andersen.
3. Regnskabet v/ Alma Andersen.
4. Kontoret v/ Alma Andersen.
5. Arbejdet for Kredsene v/ Inga Dahlsgaard.
6 . Forlaget BAUTA v/ Landsformanden.
7. Det familepolitiske Udvalg v/ Lis Groes.
8. D.K.N. og D.K. v/ Landsformanden.
Frokostpause Kl. 12,30 – 14.
9. Det pol. Udvalg v/ Karen Margrethe Vilstrup.
10. Kvindernes Radio-Landsudvalg v/ Magda Andersen.
11. Sommerlejren v/ Else-Merete Ross.
12. Tjenestemandsudvalget v/ Charlotte Grønnebæk.
13. Alliancens Bestyrelsesmøde i Rom v/ Landsformanden.
14. Formandsmødernes Afholdelse, v/ Landsformanden,
15. Lovudvalget v/ Magda Andersen.
16. Barne-og Ungdomsskolen v/ Andrea Hedegaard.
17.Ungdomsudvalget v/ Lissie Elsass Fridericia.
18. Lukkeloven v/ Ingrid Larsen.
19. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden Margr. Petersen, Næstformanden Magda Andersen, Kassereren Alma Andersen, Ingrid Larsen, Nicoline Winther, Adia Frost, Lissie Elsass Fridericia, Andrea Hedegaard, Sigrid Gade, Ellen Wolden-Ræthinge, Karen Frandsen, Karen Berleme-Nix, Maria Næss-Schmidt, Charlotte Grønnebæk, Aja Kragh-Jacobsen, Lis Groes, Inga Dahlsgaard, Margr. Høst-Neerup, Karen Margr. Vilstrup, Astrid Badstue, Johanne Fisker og Karen Schack.
Til Dirigent valgtes:
Formiddag,... Lis Groes.
Eftermiddag.. Karen Frandsen.
ad 1. Landsmødet.
Charlotte Grønnebæk redegjorde for Landsmødet, som skulde finde Sted i Haandværkerforeningen i Aalborg i Dagene 26’ - 27’ Juni 1948.
Hovedstyrelsesmødet og Legatudvalgsmødet skulde afholdes paa "Parkhotellet", hvor Hovedstyrelsen iøvrigt vilde blive indkvarteret.
Der var reserveret 13 Enkeltværelser og 9 Dobbeltværelser. Pris pr. Enkeltværelse Kr. 5,75. Frokost og Middag kunde ligeledes indtages paa "Parkhotellet".
Af Hensyn til Indkvarteringen skulde Aalborgkredsen senest d. l0. Juni have samtlige Delegeredes Navne. Da det var vanskeligt at skaffe Hotelopbold, maatte en Del indkvarteres privat.
Lørdag Aften vilde Byen antagelig være Vært ved et Kaffebord paa "Kilden", og der vilde blive forevist en Film om Aalborg af Byens Turistchef.
Mandag blev der arrangeret Bilture.
Man henstillede, at Indtegningskortene til Landsmødet blev udsendt i god Tid.
Følgende foreløbige Dagsorden blev lagt til Landsmødet:
Lørdag d. 26 Juni 1948.
1. Kl. 9 Bannersangen.
2. Kredsformanden byder Velkommen.
3. Borgmesteren byder Velkommen (evt. )
4. Fællessang.
5. Landsformandens Beretning.
6. Diskussion om Beretningen.
Kl. 12-13,30..... Frokost.
7. Kassereren aflægger Beretning.
8. Udvalgsberetninger.
Kl. 17. Mødet hæves.
Kl. 18. Middag.
Kl. 20. Festligt Kaffebord m. Film.
Søndag d. 27’ Juni 1948.
Kl. 8. Gudstjeneste.
Kl. 9. Distrikterne holder Møde.
Kl. l0. Landsmødet fortsætter.
9. Valg.
10. Indkomne Forslag.
Kl. 12-13,30. Frokost.
11. Behandling af Resolutioner.
12. Eventuelt.
Astrid Badstue mente ikke, at hun kunde blive genvalgt til Hovedstyrelsen, idet hun ved at deltage i Kontorets Revision af Kartoteket maatte betragtes som lønnet Funktionær.
Magda Andersen svarede hertil, at Redaktøren af Bladet ogsaa var lønnet, hvorfor der ikke kunde være Grund til at udtræde. A. Badstue opstilles derfor paany til Valg evt. som Suppl. For København og nærmeste Omegn.
Landsformanden beklagede, at der ved tidligere Landsmøder aldrig havde været Tid til at gennemdrøfte Resolutionerne, idet man hele Tiden var blevet afbrudt af Valgresultater. Man foreslog derfor Resolutionsudvalget at have Resolutionerne klar Søndag Morgen, saaledes at man straks kunde gaa i Gang med Behandling af disse.
Charlotte Grønnebæk stillede Forslag om, at fremtidige Landsmøder blev arrangeret af Hovedstyrelsen i Forbindelse med Kredsformanden i centralt beliggende Byer- saasom Fredericia, Odense eller Aarhus.
Forslaget blev henlagt til Drøftelse i F.U.
Landsformanden meddelte Hovedstyrelsen, at hun paa Grund af sit Arbejde paa Kontoret, ikke kunde modtage Genvalg som Landsformand efter Landsmødet.
Hovedstyrelsen modtog denne Meddelelse med stor Beklagelse og udtalte, at D.K. vilde gøre Kvindesagen en daarlig Tjeneste ved at opfordre Margr. Petersen til vedblivende at være Landsformand, naar hun maatte fratræde paa Baggrund af sit Arbejde, idet man paa den Maade var med til at sprede Arbejdet.
ad 2. Bladet.
Magda Andersen. I Januar Maaned 1948 havde man sluttet Kontrakt med en ny Annonceforpagter- Jørgen Rasmussen- ansat ved Dybbøl-Posten, Sønderborg. Resultatet af dennes Arbejde kunde endnu ikke overses, men det var givet, at al Annoncetegning i Øjeblikket var vanskelig, hvor alle Varer solgte sig selv.
Man var igen blevet anmodet om at søge en ny Papirtildeling. Man vilde i Lighed med Dagbladene vente med at indføre de smaa Bogstaver til Oktober Maaned. Indkomne Artikler skulde dog skrives som af Indsenderen.
Nicoline Winther mente ikke, at KVINDEN og SAMFUNDET burde have optaget Artiklen i sidste Blad om Insemination.
Karen Frandsen rettede ligeledes en Kritik heraf, idet hun udtalte, at Artiklen rettelig hørte hjemme i Ugeskrift for Læger.
Inga Dahlsgaard svarede hertil, at Artiklen kun havde været rent saglig, og da det var et Problem, som havde Interesse, var det KVINDEN & SAMFUNDET’s Pligt at bringe Oplysning frem.
Lissie Elsass Fridericia mente ikke, at der kunde være noget til Hinder for, at en saglig Artikel kunde optages i Bladet, naar Spørgsmaalet havde været fremme i Dagspressen.
ad P. 3. Regnskabet.
Alma Andersen forelagde Regnskabet, som godkendtes af Hovedstyrelsen.
Lissie Elsass Fridericia og Lis Groes udtrykte deres Glæde over det fremkomne Overskud, som nu satte D.K. i Stand til at gøre et virkeligt Arbejde for Kredsene.
Ch. Grønnebæk tvivlede paa, at Kredsene vilde kunne forstaa, at der til dette Arbejde krævedes Penge og udtalte, at mange Kredse endnu ikke efter den sidste Forhøjelse havde turdet sætte Kontingentet op. F.U. maatte have Opmærksomheden henvendt paa Vanskeligheden for Kredsene ved at skaffe de nødvendige Pengemidler.
Alma Andersen: Kredsene kan til enhver Tid ansøge Jubilæumsfonden om Støtte ved Indsendelse af skriftlig Ansøgning bilagt Regnskab.
Andrea Hedegaard udtalte, at Kredsene paa Fyn ikke havde klaget over Forhøjelsen, og at det var rart, at der ikke paa Landsmødet vilde fremkomme Kritik over, at der ikke var Raad til at gøre noget for Kredsene.
ad P. 4. Kontoret.
Alma Andersen redegjorde for Arbejdet paa Kontoret, hvor det havde vist sig, at Fru Aase Lerche ved Uredelighed og Uefterrettelighed havde saboterat hele sidste Vinters Arbejde for Kontorudvalget. F.U. havde set sig nødsaget til at afskedigede Fru Lerche med øjeblikkelig Varsel med Løn og Feriepenge til Ops. Datoen. Imidlertid havde Fru Lerche indsendt Krav om Erstatning svarende til 3 Maaneders Gage ca. Kr. 2.000, hvortil F.U. havde svaret, at D.K. i Tilfælde af Erstatningskrav vilde rejse et Modkrav for det Tab, Foreningen havde lidt.
Kontoret var nu gaaet i Gang med at opkræve foreløbige Kredsbidrag, saaledes at man efter endt Revision, naar det endelige Medlemstal forelaa, vilde opkræve Differencen.
Landsformanden tillagde Kredsene en lille Del af Skylden i, at Kartoteket endnu ikke var helt i Orden, idet Kredsene ikke havde den Orden i Medlemsfortegnelserne, som kunde ønskes.
Landsformanden rettede en Tak til Kontoret.
Fru Badstue, som havde deltaget i Revisionen af Kartoteket tilsluttede sig Landsformandens Udtalelser angaaende Kredsenes Medlemsfortegnelser, ”som mange Gange var et helt Puslespil, som man skulde være Detektiv for at finde ud af.” Fru Badstue foreslog, at Spørgsmaalet blev taget op ved Distriktsmøderne.
Magda Andersen stillede Forslag, om at Distriktsformændene i Løbet af f. Eks. 2 Aar besøgte samtlige Kredse og sammen med Kredsenes Bestyrelse drøftede Tilrettelæggelsen af Arbejdet. -
Andrea Hedegaard mente det bedste vilde være, at Distriktsformændene een Gang aarlig indkaldte samtlige Kredsformænd, Kasserere og Sekretærer til Møde, hvor man drøftede Arbejdet. Da dette vilde blive ret bekosteligt, stillede Andrea Hedegaard Forslag om, at F.U. stillede et Beløb til Raadighed for Distrikterne til Afholdelse af disse Møder. -
Dette tiltraadtes.
ad P. 5. Arbejdet for Kredsene.
Inga Dahlsgaard: Ved sidste Formandsmøde havde Formændene udtalt, at de manglede Inspiration fra Hovedkontoret. F.U. havde derfor tiltraadt Inga Dahlsgaards Forslag om at nedsætte en Inspirator til Arbejdet for Kredsene. Der skulde udarbejdes Materiale til Fredsarbejdet- evt. arrangeres Foredragstourneer, saaledes at det blev billigere for den enkelte Kreds- ved at flere fik den samme Foredragsholder. I denne Forbindelse nævnedes Dr. Fabricius Møller’s Foredrag om Seksualoplysning, som gratis var blevet tilbudt Kredsene.
Karen Frandsen udtalte, at det for mange Kredse var "for dyrt" at tage imod dette sidste Tilbud, idet Dr. Fabricius Møller- som ikke kunde forsømme sin Praksis- for at komme frem og tilbage samme Dag, betingede sig en Vogn, hvilket f. Eks. til Vejle havde kostet Kr. l00.
Lissie Elsass Fridericia oplyste at Dr. Fabricius Møller havde betinget sig, at Overkud ved Foredragene skulde gaa til et Fond, hvoraf hans Rejse og evt. Udgifter skulde betales; Resten skulde gaa til D.K.’s Kredse.
Andrea Hedegaard: Med Hensyn til Arrangement af Foredragsturneer havde dette i det fynske Distrikt vist sig at være en vanskelig Opgave, idet Kredsene Gang paa Gang ikke kunde netop den Dag, man havde anset det for bedst for Foredragsholderen.
Lissie Elsass Fridericia foreslog Aktivisering af Medlemmerne i Kredsene, saaledes at de fik Del i Arbejdet i de forskellige Udvalg. Endvidere burde Kredsene faa Impulser til Udvalgsarbejdet, saaledes at de selv kume indsende Problemer, man kunde arbejde med i Udvalgene.
Landsformanden kunde ikke i Øjeblikket gaa med hertil, idet dette vilde kræve betydeligt mere Kontorpersonale- Skrivemaskiner m.m.-
ad P. 6. Forlaget BAUTA.
Landsformanden redegjorde for en lang Række Klager, der var indsendt af D.K.’s Medlemmer- over Forlaget BAUTA’s Kolportør Fru Thomsen, Aalborg- som i flere Dele af Landet havde tiltvunget sig Købere til Forlagets Bøger- navnlig Bogen KVINDEN. Samme Fru Thomsen udgav sig som Sekretær for Dansk Kvindesamfund, og Landsformanden opfordrede Distriktsformændene til at advisere Kredsene mod evt. Kolportører fra BAUTA. Ovennævnte Fru Thomsen vilde antagelig nu paa Foranledning af Kirsten Halberg blive opsagt.-
ad P. 7. Det familepolitiske Udvalg.
Lis Grees anbefalede Materialet i Enkebetænkningen til en Mødeaften i Kredsene.
Angaaende den enligtstillede Moder havde man i Udvalget drøftet, hvad man fra D.K.’s Side kunde gøre, og man vilde i første Omgang søge Oplysninger om den enligtstillede Moders Forhold følgende Steder:
Statistisk Departement..... Mødrehjælpen
Deltidskartotek evt.
Centralarbejdsanvisningen... D.K.’s Kredse, evt. Kommunerne.
Kv. Arbejderforbund.............. Textilarbejderforbund.
Studentersamfundets Retshjælp -Københavns Boligundersøgelse
Socialkontorer ang. off. Hjælp i... Skattemæssige Oplysninger,
større Byer.
Børnehaver, Fritidshjem.
Meningen var at aktivisere saa mange som muligt med Problemet. Ved Udarbejdelsen af Spørgeskemaer vilde Enkeudvalgets Skema kunne være vejledende, idet Oplysningerne stort set vilde være de samme som oplyst i Enkebetænkningen. Med Hensyn til Samarbejdsformen med D.K.N. var det Meningen, at der skulde nedsættes et Fællesudvalg bestaaende af 3 Medlemmer fra hver Organisation, og F.U. havde foreslaaet Lis Groes, Inga Dahlsgaard og Else Merete Ross. D.K.’s fam. pol. Udvalg vilde foreslaa, at der yderligere blev nedsat et Udvalg paa bredere Basis bestaaende af Landsformanden og Eugenie Engberg. D.K.’s Udvalg skulde iøvrigt fortsætte sit Arbejde som hidtil. Else Merete Ross havde udarbejdet et Manuskript vedrørende den enligtstillede Moder, som skulde trykkes og udsendes til Kredsene.
Ellen Wolden-Ræthinge ankede over Formen i den til Socialministeren indsendte Skrivelse angaaende Ændring af Normalbidragene, hvori man havde brugt Vendinger som „D.K. erfarer med Bestyrtelse" - "Det er uforstaaeligt" o.s.v.
Landsformanden svarede, at det havde været nødvendigt at udsende Skrivelse omgaaende, idet Edel Saunte kort efter vilde opfordre Socialminister Strøm til at sætte Spørgsmaalet paa Dagsordenen, ligesom Fru Gloerfeldt-Tarp vilde gøre det samme efter D.K.N.’s Henvendelse om samme Sag. Skrivelsen kunde derfor ikke naa at blive godkendt af F.U.
Lissie Elsass Fridericia redegjorde for sin Betænkning om Abortspørgsmaalet- og udtalte at Spørgsmaalet Seksualklinikker, var en Sag, som D.K.’s fam. pol. Udvalg maatte følge, idet Spørgsmaalet i Øjeblikket var saa presserende, og Kvinder maatte tage Stilling til det.-
Landsformanden oplæste et Brev fra Formanden i Fredericiakredsen Fru Grose Rasmussen, hvori hun ankede over Lissie Elsass "Ublufærdighed i sine Artikler".
Man diskuterede, hvorvidt Spørgsmaalet Seksualklinikker var en Sag, som D.K. burde støtte. Mange Kredsformænd var interesserede i Sagen.
Ingrid Larsen udtalte, at det var en meget vanskelig Opgave for D.K. at tage op, men at vi saa afgjort trængte til et saadant Arbejde. Kunde man derigennem være med til at hjælpe Moralen op, var det godt, men man maatte forudse, at det kunde betyde et yderligere Skred i Befolkningens Moral.
Lissie Elsass Fridericia gjorde opmæksom paa, at det var en Misforstaaelse, hvis man troede, at det væsentlig var ugifte Kvinder, der søgte Oplysning om Brug af Preventionen. I Sverrig udviste Statistiken at i 191 Tilfælde var 177 gifte Kvinder, der søgte Seksualklinikkerne, ligesom de gifte Kvinder var langt de fleste, der forsøgte at fremkalde Abort.
Karen Frandsen udtalte, at Kvinder, dersom de var henvist til at søge private Læger- uden Tvivl vilde søge en kvindelig Læge.
Lissie Elsass Fridericia fremhævede det nødvendige i, at der paa Seksualklinikkerne var baade en mandlig og en kvindelig Læge. Man maatte ikke være afhængig af den enkelte Læges Indstilling. De Læger, der skal knyttes til Seksualklinikker maatte til Stockholm og se Klinikkerne deroppe.
Hovedstyrelsen var klar over, at der paa Landsmødet vilde fremkomme Kritik over Lissie Elsass’ Artikler, og Landsformanden opfordrede Lissie Elsass til at forberede sig paa at svare.
Betænkningen om Abortspørgsmaalet skulde herefter duplikeres og udsendes til Hovedstyrelsen.
Med Hensyn til Fru Grove Rasmussens Brev, skulde der svares, at Lissie Elsass Fridericias Artikel var af ren oplysende saglig Art om en Sag, der var under Debat i Dagspressen og derfor kunde bruges til Diskussion om Spørgsmaalet.
løvrigt blev det bestemt, at Spørgsmaalet Seksualklinikker skulde tages op paa Efteraarsmødet.-
ad P. 8 D.K.N. og D.K.
Landsformanden udtalte, at Hovedstyrelsen var blevet holdt underrettet om de Forhandlinger, der indtil nu var blevet ført mellem D.K.N. og D.K.
Referatet af Mødet mellem D.K.N. og D.K. havde været nogenlunde samstemmende med Undtagelse af sidste Punkt, hvor Bodil Begtrup ikke kunde vedkende sig det iflg. Inga Dahlsgaard’s Referat udtalte: At D.K.N, saalænge Bodil Begtrup var Formand lovede at drøfte Spørgsmaal, der paatænktes taget op- med D.K., naar Spørgsmaalet falder ind under D.K.’s Formaalsparagraffer.
Bodil Begtrup havde imidlertid overfor Landsformanden udtalt, at hun ikke vilde komme til Stede for at drøfte denne Divergens, men kun for at tale om Arbejdet tidligere og nu.
Landsformanden udtalte endvidere, at der i Tidens Løb havde været nedsat en Række Fællesudvalg D.K.N. og D.K. imellem. Der havde været et Samarbejde med Enkebetænkningen. Uden for Enkebetænkningen havde man med Vilje holdt Spørgsmaalet om Enkepension efter Tjenestemænd, og efter at D.K. havde rettet en Henvendelse til Regeringen om dette Spørgsmaal, havde Landsformanden modtaget en skarp Skrivelse fra Bodil Begtrup, hvori hun foreholdt, at D.K. forinden Henvendelsen burde have henvendt sig til D.K.N.
Landsformanden redegjorde for Forløbet af Forhandlingerne med D.K.N. vedrørende Nedsættelse af et Fællesudvalg til Behandling af Spørgsmaalet "Den enligtstillede Moder"- D.K.N. havde til dette Udvalg valgt Dr. Bræstrup som Formand, hvor D.K. mente, at Formanden burde vælges i Udvalget, saaledes at der ikke hver Gang blev indvalgt Formænd fra D.K.N.
Med Hensyn til Statsborgerretten havde Bodil Begtrup udtalt, at det tidligere Udvalg fra 1933 skulde være bestaaende, hvilket Landsformanden havde nægtet at gaa med til.
Maria Næss Schmidt mente ikke, at der burde være nogen Diskussion om Arbejdsformen, dersom D.K.N.’s Formaalsparagraffer stadig var gældende, idet D.K.N. i sin Tid blev skabt af D.K. for at repræsentere D.K. internationalt og ikke nationalt. Man kunde ikke bygge paa det kammeratlige Forhold Formændene imellem.-
Alma Andersen havde paa et Bestyrelsesmøde i D.K.N. foreslaaet Udveksling af Protokollerne ved Forhandlingsmøder mellem D.K.N. og D.K., hvilket var blevet hilst med Latter. Dr. Bræstrup havde ikke ment, at dette var nødvendigt, naar der blev nedsat Fællesudvalg.
"Ved at gaa ud fra D.K.N." udtalte Alma Andersen "har vi først et virkeligt Grundlag for Samarbejde. Vi maa have Samarbejde paa lige Vilkaar, den nuværende Form er for uværdig for D.K."
Lissie Elsass Fridericia: Hvis D.K.N. ikke vil gaa med til Retningslinier, der ikke kan fortolkes, bør Samarbejdet med D.K.N. ophøre.
Ingrid Larsen: Det er ikke Samarbejde, naar D.K. faar Lov til at faa eet Medlem i hvert Udvalg- dette er en Skævhed. - D.K.N. vil bruge Kvindesagen for sig selv.
Andrea Hedegaard udtalte, at Spørgsmaalet D.K.N. nu havde været paa Dagsordenen i 25 Aar. I 1932 havde man foreslaaet at sammenkalde samtlige Formænd fra Foreninger, der var tilsluttet D.K.N. til Drøftelse af Samarbejdsformen. I 1941 havde Andrea Hedegaard haft en Samtale med Kirsten Gloerfeldt-Tarp, og man var enedes om sammen at underskrive Henvendelser, samt een Gang aarlig at afholde Møde og drøfte de forskellige Sager.-
Det var ikke D.K.N.’s Opgave at rette Henvendelser til Regering og Rigdag, og D.K.N. havde forlængst overskredet sin Kompetence.-
Margr. Høst-Neerup paapegede det meningsløse i, at Kvinderne ikke kunde enes indbyrdes. Et Samarbejde kunde ikke fortsætte paa den Maade, at man hver Gang først skulde spørge om Lov til at gøre et Stykke Arbejde. Dersom Bodil Begtrup ikke vilde vedstaa sin sidste Udtalelse fra Mødet maatte et Samarbejde ophøre, og Margr. Høst-Neerup foreslog at foranledige Repræsentantskabet i D.K.N. sammenkaldt til Drøftelse.-
Magda Andersen støttede dette Forslag, men gjorde opmærksom paa, at dersom Repræsentantskabet bestod af enkelt-Medlemmer, der kun deltog i Diskussionen uden at have Stemmeret, kunde disse præge Mødet, hvilket kunde være farligt. –
Charlotte Grønnebæk: Spørgsmaalet er: Skal D.K. bestaa eller ej? Skal vi have Mundkurv paa, kan vi lige saa godt lægge os ned med det samme? Vi maa stille et Ultimatum eller indkalde til Repræsentanskabsmøde.
Ingrid Larsen. Vi maa gøre os klart, at vi i samme Øjeblik, vi melder os ud, staar i en skarp Konkurrence med D.K.N.
Lis Groes var enig med Ingrid Larsen heri og var i øvrigt rystet over, at D.K. var ved at foretage et saadant Skridt, og havde svært ved at forstaa, at Bodil Begtrup vilde fragaa sin Udtalelse fra Forhandlingerne. Vi maatte kunne fastholde Bodil Begtrup paa sine Ord. Eventuel Brud med Bodil Begtrup, som i Dag var den førende indenfor Kvindeverdenen vilde kun skade os. I Samarbejdet vedrørende den enligtstillede Moder, stod D.K.N. stærkest med den dem antagelig bevilligede Pengestøtte. -
Andrea Hedegaard foreslog at gaa den parlamentariske Vej og indkalde til Møde angaaende D.K.N.’s Stilling overfor Foreningerne. -
Landsformanden støttede dette Forslag. Landsformanden havde haft en Samtale med en af Foreningernes Formænd, som var villig til at støtte os.
Inga Dahlsgaard foreslog, at Lis Groes ringede Bodil Begtrup op og anmodede hende om at komme til Stede ved vort Møde.
Dette indvilligede Bodil Begtrup i og ankom straks efter til Hovedstyrelsesmødet....
Landsformanden forelagde Bodil Begtrup Hovedstyrelsens Ønske om at drøfte, hvorledes man indenfor D.K.N. havde tænkt sig Samarbejdsformen, ligesom man ønskede en Forklaring paa Bodil Begtrup’s sidste Udtalelse ved Forhandlingen. -
Bodil Begtrup takkede, fordi hun var blevet anmodet om at komme til Stede og udtalte, at det ikke var Ordene, som de var faldet, man skulde drøfte, men derimod Realiteten i Samarbejdet.
"D.K.’s Formaalsparagraffer er- udtalte Bodil Begtrup "et Definitionsarbejde. D.K.N.’s Styrelse har mange Hensyn at tage, men vi er klar over, at D.K. har en særlig Stilling. Jeg beundrer D.K., og det vil være forbryderisk, hvis det skal komme til et Brud. Vi maa kunne finde frem til et Samarbejde, da det nu som aldrig før er af Betydning, at Kvinderne staar sammen for den fælles Sag. Iøvrigt er Dansk Kvindesamfund’s Navn jo slaaet saa fast i Befolkningen, som D.K.N. aldrig kan blive.
Jeg glædede mig over, at vi med Hensyn til den enlige Moder kunde faa et Samarbejde igang, og det bedste for denne Sag er, at den sættes ud paa saa bred en Front som mulig, hvortil D.K.N. kan bruge hele Registret af Kvindeforeninger. Jeg har her drøftet Sagen med D.K. og taget alle de Hensyn til D.K. som overhovedet muligt. I det forberedende Udvalg var vi enige om at søge Socialministeriet om en Sum, men ved dette Møde var D.K.’s Landsformand ikke til Stede.
I Enkeudvalget har der siddet 2 Repræsentanter fra D.K. og D.K.N.’s Styrelse har haft en af sine skarpeste Kritikere i Alma Andersen. I det hele taget har D.K.N. taget alle hensyn til D.K., og vi maa vide, at Smaalighedens Tid er forbi, og at de bedste Resultater kun opnaas ved at staa sammen og arbejde godt sammen. Inga Dahslgaard’s Forslag om to Gange om Aaret at afholde et Fællesmøde, hvor man gensidig drøfter det kommende Arbejde, er en god Ide, men et Samarbejde imellem de to Formænd er nødvendigt, hvor der skal træffes en hurtig Beslutning, ofte pr. Telefon.
Ingrid Larsen: De maa forstaa, at der for D.K.’s vedkommende ikke er Tale om noget Prestigespørgsmaal, men noget absolut livsvigtigt for Foreningen. Et Samarbejde er ikke, at én Forening tager Føringen, og D.K. er i den senere Tid blevet tilsidesat. De maa koordinere Foreningernes Samarbejde: der har altid været Divergenser, men hvis Samarbejdet skal bestaa, maa vi have rene Linier. Det gavner ikke Kvindesagen at én stadig staar som underordnet, og Spørgsmaalet er, om Samarbejdet ikke kan blive bedre, dersom D.K. staar udenfor D.K.N., saaledes at man bedre kan arbejde paa lige Fod. Et Samarbejde bestaar jo af to Parters lige Tilfredsstillelse, og i Øjeblikket er det jo saa givet, at D.K.N. er den overordnede. Det er livsvigtigt for vor Forening at tage en Opgave op paa lige Fod, og derfor glædede vi os over Deres sidste Udtalelse ved Mødet. Hvis der ikke kan samarbejdes paa lige Fod- saaledes at vi har klare, fornuftige Punkter at holde os til, kan D.K. ikke blive ved længere. -
Bodil Begtrup: Vanskeligheden ligger i at D.K.N. har 58 tilsluttede Foreninger at tage Hensyn til. Men i Virkeligheden synes jeg, at D.K.’s Indsats i Historien er saa rodfæstet og saa urørlig- at det derfor er saa irrationelt. Hidtil har det været D.K.N., Myndighederne ikke kendte noget til.
Andrea Hedegaard: Jeg er glad for Bodil Begtrup’s Bemærkning om, at D.K.’s Navn er slaaet fast, men noget har imidlertid altid været misvisende. -
I min Formandstid underskrev jeg altid Henvendelser tillige med Kirsten Gloerfeldt-Tarp. - Det maa imidlertid være saadan, at Formændene for de Organisationer, der berøres af de Opgaver, der tages op, maa sammenkaldes til Møde, og D.K.N. maa ved Henvendelser have vedkommende Organistion bag sig. Dette maa være det første Skridt til Samarbejde, og først ved Samarbejde gavner man Kvindesagen.
Bodil Begtrup: Det er ogsaa Praksis at gøre det paa en saadan Maade, naar nye Sager tages op, som i Forvejen har været drøftet Foreningerne imellem. Nye Spørgsmaal tages op ved Formandsmødet (henviste til de tyske Kvinder paa "Gurrehus"), men da der mange Gange skal træffes en hurtig Beslutning, bør D.K.N. kunde tage Stilling til en Sag. Det er irrationelt med Underskrift af begge.
Ingrid Larsen: Det er rigtigt at det har fungeret saaledes, men man maa tage i Betragtning, at dette var under Besættelsen. Det er ikke sikkert, at det ellers var gaaet godt.
Margr. Høst-Neerup tilsluttede sig Andrea Hedegaards Udtalelse om at have de respektive Organisationer bag sig, naar D.K.N. tog Opgaver op, men een Ting maatte ligge klart: "At det er D.K.N.’s Opgave at skabe et Samarbejde internationalt og ikke nationalt, dette maa være D.K.’s Opgave."
Lis Groes: Vi har i mange Aar indenfor D.K. arbejdet i et fam. pol. Udvalg, og nu da vi har faaet en kvindelig Minister, haaber vi paa, at kunne komme videre i Arbejdet. Vi har ikke noget imod at have et Samarbejde her med D.K.N., men vi vil gerne være nogenlunde ligestillede. F. Eks. kan D.K. godt tænke sig engang imellem at have en Formandspost i et Udvalg. D.K.N. bør tænke herover, det vil styrke Samarbejdsformen. Dr. Bræstrup er sikkert meget god i Udvalget angaaende enligtstillede Mødre, men D.K. kunde sikkert have gjort en Indsats paa denne Formandspost, der var lige saa god. -
Ingrid Larsen: Der staar ikke noget i D.K.N.’s Formaalsparagraffer om, at D.K.N. skal tage selvstændige Opgaver op.
Bodil Begtrup: Der er 58 Foreninger, som gennem D.K.N. gerne vil have deres Ønsker fremført.-
Lissic Elsass Fridericia: Det er ulogisk, at D.K.N.’s Styrelse bestaar af enkelt-Medlemmer. Der bør sidde een Repræsentant fra hver Forening. Enkelt-Medlemmer kan ikke repræsentere 58 Foreninger. Det behøver ikke være Formændene for Foreningerne, men en Repræsentant valgt af de respektive Foreninger.
Maria Næss Schmidt: Min Opfattelse af D.K.N.’s Formaalsparagraffer er, at Organisationerne skal henvende sig til D.K.N. med deres Ønsker, og ikke at D.K.N. selv skal finde Opgaver frem, der vedrører andre Foreninger’s Program. I Mange Tilfælde vil dette maaske netop være D.K.’s Program.
Bodil Begtrup: Saadan gaar det ogsaa til, at Foreningerne henvender sig til D.K.N. om Spørgsmaal. Men naar nogen Forening henvender sig til D.K.N. med ønske om at faa optaget et Spørgsmaal, som kan siges at falde ind under D.K.’s Formaalsparagraffer, henvender D.K.N. sig til D.K. om Samarbejde.
Bodil Begtrup gentog denne Udtalelse, for at den kunde blive ført i Protokol, og udtalte, at Forskellen mellem de to Referater fra sidste og dette Møde - var at det maatte være et Skøn, hvad der faldt ind under D.K.’s Paragraffer.
Andrea Hedegaard ønskede tilføjet: Det samme maa være Tilfældet, hvis Styrelsen indenfor NATIONALRAADET tager Spørgsmaal op af tilsvarende Art.
Magda Andersen: Kan vi risikere, at andre Foreninger henvender sig til D.K.N. for at faa f. Eks. Spørgsmaalet op angaaende gift Kvindes Skat (som i sin Tid har haft et Fællesudvalg), og D.K.N. saa tager Sagen op, uden først at have talt med D.K.
Bodil Begtrup: Det kan ikke tænkes, at man ikke vil forhandle med D.K., men i det Øjeblik en Række Foreninger ønsker en Sag taget op, er det ikke givet, at en af Foreningernes Formænd, skal være Formand for det Udvalg, der nedsættes. Maaske bliver det en mere neutral Person. D.K.N. er jo neutral - en Organisation der staar "mellem" Foreningerne. Kan man enes om en Formand er det godt, men man maa samles om den Person, der har størst Autoritet.
Magda Andersen: Hvis der er 3 Foreninger, skal de alle 3 vælge Formand. Derfor kan D.K.N. godt have en Repræsentant. -
Ingrid Larsen: D.K.N. skal samarbejde Foreningerne, men ikke indvælge Formændene.-
Bodil Begtrup: Foreningerne kan jo hver især ytre Ønske om at være Formand, derfor er det godt, at D.K.N. kan vælge.
Dirigenten: Vi kommer ikke videre med denne Diskussion.
Bodil Begtrup vilde gennemtænke Spørgsmaalet, men kunde ikke tage endelig Stilling til Sagen, før hun havde truffet Aftale med sin Bestyrelse.
Magda Andersen: Hvad med D.K.’s Repræsentant i D.K.N. Jeg mener ikke, at vi kan undvære en saadan.
Bodil Begtrup: Dette er ikke den eneste frugtbare Form.
Alma Andersen: Vi maa have en klar Aftale vedrørende Samarbejdsformen med Tilføjelse af Andrea Hedegaards Forslag, ellers tror jeg ikke paa noget godt Resultat. Det er meget centralt for os at have dette. Jeg mener ikke, at vi kan samarbejde uden at have en Repræsentant i D.K.N.’s Styrelse, da saa mange Spørgsmaal falder sammen med D.K.’s. Naar jeg har været forhindret i at deltage i D.K.N.’s Bestyrelsesmøder, er det fordi Møderne er faldet sammen med D.K.’s Møder, og jeg har derfor valgt D.K.
Bodil Begtrup: D.K. maa gennemtænke, hvem en eventuel Repræsentant skal være, idet det maa være et Menneske, som D.K. har Tillid til, og som vil samarbejde for Samarbejdets Skyld og ikke kun tænke paa sin egen Organisation. Estrid Hein var god, hun gik ind for Samarbejdets Skyld. Jeg trænger til et energisk Menneske, som ogsaa vil arbejde, ellers er det negativt, og hun vil komme til at sidde udenfor Begejstringen for Fællesskabet. -
Magda Andersen henviste til Udtalelsen i D.K.N.’s Referat, hvor Bodil Begtrup havde udtalt, at Samarbejde beroede paa Kammeratskab imellem Formændene, og udtalte, at dette var for løst et Grundlag, hvorfor hun lagde Vægt paa, at D.K. havde en Repræsentant i D.K.N.’s Styrelse.
Bodil Begtrup: Styrelsen vil absolut glæde sig herover. Det bliver dog kun som Suppleant, D.K. bliver repræsenteret, idet Sekretæren iflg. D.K.N.’s Love skal sidde i Styrelsen. Else Oluf Thomsen, vil derfor blive foreslaaet til den ledige Styrelsespost. Imidlertid har dette ikke nogen særlig Betydning, i de 20 Aar, jeg har siddet i D.K.N., er det aldrig kommet til Afstemning.
Dirigenten: Vil de paa Samarbejdets Alter spørge Bestyrelsen om denne kan godkende vor Tilføjelse: Det samme maa være Tilfældet, hvis Styrelsen indenfor D.K.N. tager Spørgsmaal op af tilsvarende Art.
Bodil Begtrup: Vil D.K. samarbejde paa det Grundlag, hvis en anden Forening tager Spørgsmaalet op. -
Andrea Hedegaard: Hvis D.K. efter en saadan Henvendelse ikke ønsker at samarbejde, staar D.K.N. frit.
Bodil Begtrup: Hvis dette sker f. Eks. med Spørgsmaalet den enligtstillede Moder, vil det ikke gøre Sagen lettere. -
Andrea Hedegaard: Det kan ikke tænkes, at vi i et saadant Tilfælde ikke vil være med.-
Margr. Høst-Neerup: Det maa komme an paa Betingelserne, som man i hvert enkelt Tilfælde maa tage op. -
Andrea Hedegaard: Vi har faaet noget ud af at drøfte Spørgsmaalet med Bodil Begtrup, og det var rart, om Kvindeorganisationerne ved godt Samarbejde uden Pindehuggeri kunde gavne Kvindesagen. -
Bodil Begtrup haabede ligeledes paa godt Samarbejde med D.K. og udtalte: Stillingen er jo en Smule uklar, da meget kommer an paa et Skøn. Meget maa løses med good-will; der er ikke Raad til at blotte sig udadtil, vi maa fægte indadtil.
----
Man blev herefter enige om, at forsaavidt Bodil Begtrup’s Styrelse ikke indgik paa vort Forslag, skulde der indkaldes til Repræsentantskabsmøde. F.U. indhentede Hovedstyrelsens Sanktion til iøvrigt at ordne Sagen.
ad P. 9. Det pol. Udvalg.
Karen Margr. Vilstrup udtalte, at Venstremændene havde været meget vanskelige at faa indkaldt til Møde. Man havde paa et Møde i Marts Md. drøftet Grundbøgerne for Kommunalpolitik udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund. Man havde endvidere samme Sted rekvireret Studiekredsmateriale til l0 Kurser i Kommunalpolitik, og Meningen var, at dette skulde sammentrænges noget og udsendes til Kredsene. -
ad P. l0. Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Magda Andersen redegjorde for Arbejdet i Kvindernes Radio-Landsudvalg. Forholdene var ikke ideelle, idet Radioens Udsendelser fortrinsvis blev brugt til Husmoderudsendelser, medens det var ret vanskeligt at faa kvindesagligc Spørgsmaal belyst. Desuden var Udsendelserne blevet flyttet fra Kl. 15 til Kl. 14, hvad der sikkert formindskede Aflytningen. -
Hvad angik Aftenudsendelserne havde Radioen Ret til at udskyde disse, saafremt "vigtigere" respektiv mere aktuelle Emner kom frem, og da Radioledelsen i Forvejen ikke var venligt indstillet overfor Kvindesagen, kunde det let føre til, at gode Foredrag blev droppet.
Andrea Hedegaard fremkom med et Eksempel paa, at hun i Maj 1947 havde faaet et Foredrag antaget til Udsendelse, men endnu var det ikke blevet udsendt.
Magda Andersens oplyste endvidere, at hun havde hørt, at det skulde være Statsradiofoniens Hensigt at lave Kvindernes halve Time om til en Udsendelse i Lighed med "Damesiden i Dag".
Man var enige om, at dette vilde betyde en Forringelse af Udsendelserne. Alt i Alt var Arbejdet i Kvindernes Radio-Landsudvalg utilfredsstillende, idet Udvalget faktisk arbejdede gratis for Statsradiofonien, medens Udbyttet for Kvindesagen var begrænset.
Sagen blev taget til Efterretning.
ad P. 11. Sommerlejren.
Inga Dahlsgaard forelagde i Else-Merete Ross’s Fravær Sommerlejrens Program, og lagde de jydske Distriktsformænd paa Sinde at agitere for Lejren, saaledes at der kom stor Tilslutning fra Jylland.
ad P. 12. Tjenestemandsudvalget.
Charlotte Grønnebæk udtalte, at man i Tjenestemandsudvalget havde drøftet Hensigtsmæssigheden i at rette en Henvendelse til Regering og Rigsdag eller i Stedet at forelægge Landsmødet en Resolution, hvori man pegede paa Pensionsordningen efter kvindelige Tjenestemand. Man ønskede under Pensionsordningen 3 Mdrs. Efterløn efter alle Tjenestemænd, Pension til den efterlevende Ægtefælle, Pension til kv. Tjenestemands uforsørgede Børn under 18 Aar, Pension til samgifte Tjenestemænd, Forbedring af Reglerne for Pension til fraskilte Enker.
Forsørgerprincippet burde udelades af Tjenestemandsloven, og i Stedet indarbejdes i Skattelovene. -
Spørgsmaalet var nu, hvorvidt Arbejdet i Udvalget skulde fortsætte, eller man skulde afvente D.K.N.’s Svar paa Nedsættelse af et Fællesudvalg.
Ellen Wolden-Ræthinge henledte Opmærksomheden paa, at Forslaget meget hurtigt skulde indsendes til den nedsatte Skattekommission, saaledes at det kunde komme ud som et Skatteforslag.
Man vedtog, at Udvalget skulde udarbejde en Skrivelse til Forelæggelse for Landsmødet. -
ad P. 13. Alliancens Bestyrelsesmøde i Rom.
Landsformanden, som tidligere havde lovet at tage til Rom, men havde maattet sende Afbud, gjorde opmærksom paa, at Bodil Begtrup ved sidste Møde i Interlaken var blevet indvalgt paa D.K.’s Mandat i Hovedstyrelsen. Bodil Begtrup havde nu- efter at hun fra Miss Corbett Ashby havde modtaget Opfordring til at komme til Rom - anmodet D.K. om et Tilskud til Rejsen som D.K.’s Repræsentant. Imidlertid havde F.U. fra Fru Zetterberg Jørgensen, Aarhus modtaget Brev om, at hun paa den Tid, Bestyrelsesmødet skulde afholdes i Rom, befandt sig i Avignon, og at hun mod et Tilskud fra D.K. vilde være i Stand til at deltage som D.K.’s Repræsentant.
Ingrid Larsen udtalte, at det vilde være godt at faa Fru Zetterberg Jørgensen af Sted, men paa den anden Side kunde vi jo ikke komme uden om, at Bodil Begtrup sad som vor Repræsentant i Alliancen.
Man vedtog, at give et Tilskud paa Kr. 300 til dem begge, og Lissie Elsass Fridericia vilde skrive til Fru Zetterberg Jørgensen at hun skulde faa alt nødvendigt Materiale sendt.
Landsformanden vilde skrive til Alliancen, at Fru Zetterberg Jørgensen deltog som D.K.’s Repræsentant. Fru Bodil Begtrup vilde selv skrive desangaaende.
ad P. 14.Formandsmødernes Afholdelse.
Karen Frandsen udtalte, at der i Distrikterne var delte Meninger mod Hensyn til Formandsmødernes Afholdelse i større Byer rundt om i Landet i Stedet for København.
K. Berlème-Nix gjorde opmærksom paa, at 4’ Distrikt ved sidste Formandsmøde kun var mødt med 3 Repræsentanter, idet Formændene syntes det var for bekosteligt at tage til København. D.K. burde ved disse Møder vise sig ude i Landet- ogsaa en Smule for Renomméets Skyld.
Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt og Aja Kragh-Jacobsen støttede dette Forslag.
Ingrid Larsen forespurgte Kassereren, om hun kunde gaa med til at prøve Afholdelse af et Formandsmøde f. Eks. i Aarhus.
Alma Andersen stillede Forslag om at udsætte Spørgsmaalet til næste Aar, da man paa det Tidspunkt havde bedre Oversigt over Regnskabet, idet Revisionen da vilde være overstaaet.
Dette vedtoges.
ad P. 15. Lovudvalget.
Magda Andersen gennemgik de paatænkte Lovændringsforslag, som skulde forelægges Landsmødet.
§ 3. 1. Punktum "for Tiden 9" ændres til "for Tiden 11"
7. Distrikt: Det sydvestsj. Distrikt. (Holbæk,Præstø, Sorø Amt samt Bornholms Amt).
10. Distrikt: Det nordsj. Distrikt (Frederiksborg og Kbh’s Amt)
11. Distrikt: Det københavnske Distrikt (De københavnske Kredse.)
§ 4. Næstsidste Punktum 1. Stk. (Enkelte Medlemmer o.s.v. udgaar)
§ 6. 2. Stk. 2. Linie rettes til Kr. 2.50
Sidste Stk. 1. Punktum, 3. Linie rettes til: senest 30 Juni og 31 December.
§ 9. 1. Punktum. 3. Linie. "3" i st. f. "2". 2’ Stk. sidste Punktum udgaar.
§ 14. 2. Stk. 2. Linie "4 " i st. f. "3 "
2. " 5. " ”25" i St. f. "l0". Efter Ordet "Medlemmer tilføjes: gennem Distriktsformanden til Hovedstyrelsen senest 4 Uger før Landsmødets Afholdelse, saaledes at det kan indrykkes i KVINDEN og SAMFUNDET sammen med de andre Kandidatlister.
§ 33. Efter "70 Aar" tilføjes - herfra undtages dog delegerede til Landsmødet og Distriktsmøder.-
ad P. 16. Barne- og Ungdomsskolen.
Adia Frost redegjorde for Arbejdet i Barne- og Ungdomsskoleudvalget, hvor man vilde have Opmærksomheden henvendt paa de Ting, der kom frem vedrørende Revisionen af Ungdomsskoleloven.
Man var interesseret i at faa Sommerhøjskolen for Piger forlænget fra 3 til 4 Maaneders Kursus. Karleskolen havde altid været paa 5 Maaneder, og Tanken var at lade Karleskolen slutte d. 15 Marts og Pigeskolen begynde d. 1 April i Stedet for som nu med Dato 1 April og 1 Maj. Der skulde saaledes blive Karleskole fra 1. November til 15 Marts og Pigeskole fra 1. April til 1. August.
Sagen toges til Efterretning.
ad P. 17. Ungdomsudvalget.
Lissie Elsass Fridericia.
Ved sidste Møde havde man paatænkt at lade Udvalget gaa ind, idet Ungdomskredsene nu kun talte 4 i hele Landet. Imidlertid havde Inga Dahslgaard stillet Forslag om, at Hovedkredsene evt. kunde lave Studiekredse for interesserede unge, og paa den Maade se om, den kunde vokse op til en Klub eller Kreds. Dette Arbejde skulde Foredrags-og Studiekredsudvalget være behjælpelig med. Ungdomsudvalget var for stort, og maatte beskæres ved det konstituerende Møde efter Landsmødet. Ungdomskredsene havde udmeldt sig af Verdens Ungdomsforbundet, idet der nu kun sad Kommunister tilbage heri.
Landsformanden paapegede, at Ungdomsudvalget ikke kunde gaa ind, idet flere Organisationer henvendte sig til D.K.’s Ungdomskredse.
ad P. 18. Lukkeloven.
Ingrid Larsen havde foranlediget Spørgeskemaer udsendt til Kredsene for at faa belyst, hvordan Stemningen var for eventuel Søndagslukning for Bagerne’s Vedkommende. Det viste sig, at Byboerne gik ind for en Søndagslukning, og Ingrid Larsen udbad sig nu Hovedstyrelsens Syn paa Sagen.
Karen Berleme-Nix, som var stemt for en Søndagslukning, udtalte, at man burde skifte med alle Ugedage - som blev praktiseret i London f. Eks.
Charlotte Grønnebæk protesterede mod evt. Søndagslukning.
M. Næss-Schmidt ønskede hellere en Søndagslukning, i Stedet for en eller andens tilfældig Ugedag, som resulterede i, at man aldrig vidste, hvornaar Forretningerne var aabne.
Eventuelt: Medborgerhøjskolen.
Magda Andersen: Angaaende Medborgerhøjskolen vilde man indstille til Hovedstyrelsen, at første Kursus blev afholdt i Oktober Maaned paa 14 Dage med Adia Frost som Leder. Hovedstyrelsen sanktionere dette.
Maalet med Medborgerhøjskolen var længere Skoleophold, men man turde ikke starte hermed. Det skulde altid være D.K.’er, der stod som Leder af Skolen. Kurser, hvormed der skulde begyndes, skulde præges X) i Demokratiets Tjeneste. Dette skulde opnaas gennem Foredrag og Diskussion om grundlæggende Samfundsideer og aktuelle Problemer. Adia Frost skulde paa Grundlag af et af det pædagogiske Udvalg forelagt Program udarbejde Forslag til en Timeplan og give Forslag til Foredragsholdere.
X) af Ønsket om at gøre Kvinder egnede til at arbejde
Lis Groes spurgte, om man havde tænkt paa Samfundslære eller politisk Ideologi.
Magda Andersen regnede med, at Sommerlejrudvalget tog sig af det mere almene; medens Medborgerhøjskolen tog sig af det mere ideologogiske.
Legater:
Magda Andersen oplæste Navnene paa Legatnyderne til: Ludvig Triers Mindelegat, Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder, og Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat.-
Børglum Sagen.
Landsformanden meddelte, at hun fra Cæcilie Dahlsgaard havde modtaget en Pakke indeholdende Kaffe, The, Chokolade, Cigaretter m.m. Denne havde Landsformanden imidlertid returneret med Brev om, at hun aldrig hverken i Egenskab af Sagfører eller Landsformand tog imod Gunstbevisninger under verserende Sager. Landsformanden havde talt med Lærer Reventskovs Sagfører, som ikke ønskede at have mere med Sagen at gøre.
Landsformanden: Dansk Samraad for forenede Nationer havde indsendt en Konkurrenceindbydelse om en Studierejse til F.N.’s Hovedkvarter. Lissie Elsass Fridericia vilde sørge for, at denne kom ud til Ungdomskredsene.
Hovedstyrelsen anerkendte Landsformanden og Inger Bang fra Københavns Ungdomskreds som Repræsentanter i Dansk Samraad f.f. Nationer.
Landsformanden oplæste Kirkeministeriets Svar af 1948 angaaende kv. Faddere, hvoraf det fremgik, at man efter Ministeriets Formening ud fra de gældende Regler, som man ikke fandt Anledning til at ændre, kunde udlede, at der normalt burde være saavel mandlige som kvindelige Faddere ved Barnedaab, dog at Kravet om Tilstedeværelse ogsaa af kv. Faddere maatte anses fyldestgjort, dersom blot en Kvinde bar Barnet eller "holdt Huen".
Ingrid Larsen: Dette vil sige, at en Kvinde, der f. Eks. har faaet et Barn udenfor Ægteskabet, ikke med sin Mor kan gaa hen i Kirken og faa Barnet døbt.
Sagen henlægges til Drøftelse i F.U.
Horserødlejren.
Lissie Elsass Fridericia paapegede, at man forinden Henvendelsen til Fængselsdirektoratet angaaende de daarlige Forhold i Horserødlejren og det kv. Fængselspersonalet Lønninger, burde have talt med Ida Raahauge- som kv. Fængselsinspektør.
K. M. Vilstrup svarede, at Spørgsmaalet var blevet rejst paa Vinterlejren af Ruth Vermehren.
Lissie Elsass Fridericia: Alligevel burde man have talt med Ida Raahauge.
Aarhus Kollegiet:
Lissie Elsass Fridericia meddelte, at der i Stedet for Kr. 7000 nu var indsamlet Kr. l0.000, hvilket skyldtes Hulda Pedersens Arbejde. Da der som Følge heraf kunde blive eet Værelse mere i D.K.’s Navn- men der ikke var flere ledige, forespurgte Lissie E. Fridericia om man kunde gaa med til at løsgøre et af D.K.’s Værelser- som kunde bære Hulda Pedersens Navn.
De to Værelser D.K. havde, lød paa Dansk Kvindesamfund, og Hulda Pedersen, og man enedes om at Løsgøre det ene og kalde det Hulda Pedersen og neden under "Skænket af alle D.K. Kredse")
Mødet hævet.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen.
DAGSORDEN:
1. Landsmødet v/ Charlotte Grønnebæk.
2. Bladet v/ Magda Andersen.
3. Regnskabet v/ Alma Andersen.
4. Kontoret v/ Alma Andersen.
5. Arbejdet for Kredsene v/ Inga Dahlsgaard.
6 . Forlaget BAUTA v/ Landsformanden.
7. Det familepolitiske Udvalg v/ Lis Groes.
8. D.K.N. og D.K. v/ Landsformanden.
Frokostpause Kl. 12,30 – 14.
9. Det pol. Udvalg v/ Karen Margrethe Vilstrup.
10. Kvindernes Radio-Landsudvalg v/ Magda Andersen.
11. Sommerlejren v/ Else-Merete Ross.
12. Tjenestemandsudvalget v/ Charlotte Grønnebæk.
13. Alliancens Bestyrelsesmøde i Rom v/ Landsformanden.
14. Formandsmødernes Afholdelse, v/ Landsformanden,
15. Lovudvalget v/ Magda Andersen.
16. Barne-og Ungdomsskolen v/ Andrea Hedegaard.
17.Ungdomsudvalget v/ Lissie Elsass Fridericia.
18. Lukkeloven v/ Ingrid Larsen.
19. Eventuelt.
Til Stede var: Landsformanden Margr. Petersen, Næstformanden Magda Andersen, Kassereren Alma Andersen, Ingrid Larsen, Nicoline Winther, Adia Frost, Lissie Elsass Fridericia, Andrea Hedegaard, Sigrid Gade, Ellen Wolden-Ræthinge, Karen Frandsen, Karen Berleme-Nix, Maria Næss-Schmidt, Charlotte Grønnebæk, Aja Kragh-Jacobsen, Lis Groes, Inga Dahlsgaard, Margr. Høst-Neerup, Karen Margr. Vilstrup, Astrid Badstue, Johanne Fisker og Karen Schack.
Til Dirigent valgtes:
Formiddag,... Lis Groes.
Eftermiddag.. Karen Frandsen.
ad 1. Landsmødet.
Charlotte Grønnebæk redegjorde for Landsmødet, som skulde finde Sted i Haandværkerforeningen i Aalborg i Dagene 26’ - 27’ Juni 1948.
Hovedstyrelsesmødet og Legatudvalgsmødet skulde afholdes paa "Parkhotellet", hvor Hovedstyrelsen iøvrigt vilde blive indkvarteret.
Der var reserveret 13 Enkeltværelser og 9 Dobbeltværelser. Pris pr. Enkeltværelse Kr. 5,75. Frokost og Middag kunde ligeledes indtages paa "Parkhotellet".
Af Hensyn til Indkvarteringen skulde Aalborgkredsen senest d. l0. Juni have samtlige Delegeredes Navne. Da det var vanskeligt at skaffe Hotelopbold, maatte en Del indkvarteres privat.
Lørdag Aften vilde Byen antagelig være Vært ved et Kaffebord paa "Kilden", og der vilde blive forevist en Film om Aalborg af Byens Turistchef.
Mandag blev der arrangeret Bilture.
Man henstillede, at Indtegningskortene til Landsmødet blev udsendt i god Tid.
Følgende foreløbige Dagsorden blev lagt til Landsmødet:
Lørdag d. 26 Juni 1948.
1. Kl. 9 Bannersangen.
2. Kredsformanden byder Velkommen.
3. Borgmesteren byder Velkommen (evt. )
4. Fællessang.
5. Landsformandens Beretning.
6. Diskussion om Beretningen.
Kl. 12-13,30..... Frokost.
7. Kassereren aflægger Beretning.
8. Udvalgsberetninger.
Kl. 17. Mødet hæves.
Kl. 18. Middag.
Kl. 20. Festligt Kaffebord m. Film.
Søndag d. 27’ Juni 1948.
Kl. 8. Gudstjeneste.
Kl. 9. Distrikterne holder Møde.
Kl. l0. Landsmødet fortsætter.
9. Valg.
10. Indkomne Forslag.
Kl. 12-13,30. Frokost.
11. Behandling af Resolutioner.
12. Eventuelt.
Astrid Badstue mente ikke, at hun kunde blive genvalgt til Hovedstyrelsen, idet hun ved at deltage i Kontorets Revision af Kartoteket maatte betragtes som lønnet Funktionær.
Magda Andersen svarede hertil, at Redaktøren af Bladet ogsaa var lønnet, hvorfor der ikke kunde være Grund til at udtræde. A. Badstue opstilles derfor paany til Valg evt. som Suppl. For København og nærmeste Omegn.
Landsformanden beklagede, at der ved tidligere Landsmøder aldrig havde været Tid til at gennemdrøfte Resolutionerne, idet man hele Tiden var blevet afbrudt af Valgresultater. Man foreslog derfor Resolutionsudvalget at have Resolutionerne klar Søndag Morgen, saaledes at man straks kunde gaa i Gang med Behandling af disse.
Charlotte Grønnebæk stillede Forslag om, at fremtidige Landsmøder blev arrangeret af Hovedstyrelsen i Forbindelse med Kredsformanden i centralt beliggende Byer- saasom Fredericia, Odense eller Aarhus.
Forslaget blev henlagt til Drøftelse i F.U.
Landsformanden meddelte Hovedstyrelsen, at hun paa Grund af sit Arbejde paa Kontoret, ikke kunde modtage Genvalg som Landsformand efter Landsmødet.
Hovedstyrelsen modtog denne Meddelelse med stor Beklagelse og udtalte, at D.K. vilde gøre Kvindesagen en daarlig Tjeneste ved at opfordre Margr. Petersen til vedblivende at være Landsformand, naar hun maatte fratræde paa Baggrund af sit Arbejde, idet man paa den Maade var med til at sprede Arbejdet.
ad 2. Bladet.
Magda Andersen. I Januar Maaned 1948 havde man sluttet Kontrakt med en ny Annonceforpagter- Jørgen Rasmussen- ansat ved Dybbøl-Posten, Sønderborg. Resultatet af dennes Arbejde kunde endnu ikke overses, men det var givet, at al Annoncetegning i Øjeblikket var vanskelig, hvor alle Varer solgte sig selv.
Man var igen blevet anmodet om at søge en ny Papirtildeling. Man vilde i Lighed med Dagbladene vente med at indføre de smaa Bogstaver til Oktober Maaned. Indkomne Artikler skulde dog skrives som af Indsenderen.
Nicoline Winther mente ikke, at KVINDEN og SAMFUNDET burde have optaget Artiklen i sidste Blad om Insemination.
Karen Frandsen rettede ligeledes en Kritik heraf, idet hun udtalte, at Artiklen rettelig hørte hjemme i Ugeskrift for Læger.
Inga Dahlsgaard svarede hertil, at Artiklen kun havde været rent saglig, og da det var et Problem, som havde Interesse, var det KVINDEN & SAMFUNDET’s Pligt at bringe Oplysning frem.
Lissie Elsass Fridericia mente ikke, at der kunde være noget til Hinder for, at en saglig Artikel kunde optages i Bladet, naar Spørgsmaalet havde været fremme i Dagspressen.
ad P. 3. Regnskabet.
Alma Andersen forelagde Regnskabet, som godkendtes af Hovedstyrelsen.
Lissie Elsass Fridericia og Lis Groes udtrykte deres Glæde over det fremkomne Overskud, som nu satte D.K. i Stand til at gøre et virkeligt Arbejde for Kredsene.
Ch. Grønnebæk tvivlede paa, at Kredsene vilde kunne forstaa, at der til dette Arbejde krævedes Penge og udtalte, at mange Kredse endnu ikke efter den sidste Forhøjelse havde turdet sætte Kontingentet op. F.U. maatte have Opmærksomheden henvendt paa Vanskeligheden for Kredsene ved at skaffe de nødvendige Pengemidler.
Alma Andersen: Kredsene kan til enhver Tid ansøge Jubilæumsfonden om Støtte ved Indsendelse af skriftlig Ansøgning bilagt Regnskab.
Andrea Hedegaard udtalte, at Kredsene paa Fyn ikke havde klaget over Forhøjelsen, og at det var rart, at der ikke paa Landsmødet vilde fremkomme Kritik over, at der ikke var Raad til at gøre noget for Kredsene.
ad P. 4. Kontoret.
Alma Andersen redegjorde for Arbejdet paa Kontoret, hvor det havde vist sig, at Fru Aase Lerche ved Uredelighed og Uefterrettelighed havde saboterat hele sidste Vinters Arbejde for Kontorudvalget. F.U. havde set sig nødsaget til at afskedigede Fru Lerche med øjeblikkelig Varsel med Løn og Feriepenge til Ops. Datoen. Imidlertid havde Fru Lerche indsendt Krav om Erstatning svarende til 3 Maaneders Gage ca. Kr. 2.000, hvortil F.U. havde svaret, at D.K. i Tilfælde af Erstatningskrav vilde rejse et Modkrav for det Tab, Foreningen havde lidt.
Kontoret var nu gaaet i Gang med at opkræve foreløbige Kredsbidrag, saaledes at man efter endt Revision, naar det endelige Medlemstal forelaa, vilde opkræve Differencen.
Landsformanden tillagde Kredsene en lille Del af Skylden i, at Kartoteket endnu ikke var helt i Orden, idet Kredsene ikke havde den Orden i Medlemsfortegnelserne, som kunde ønskes.
Landsformanden rettede en Tak til Kontoret.
Fru Badstue, som havde deltaget i Revisionen af Kartoteket tilsluttede sig Landsformandens Udtalelser angaaende Kredsenes Medlemsfortegnelser, ”som mange Gange var et helt Puslespil, som man skulde være Detektiv for at finde ud af.” Fru Badstue foreslog, at Spørgsmaalet blev taget op ved Distriktsmøderne.
Magda Andersen stillede Forslag, om at Distriktsformændene i Løbet af f. Eks. 2 Aar besøgte samtlige Kredse og sammen med Kredsenes Bestyrelse drøftede Tilrettelæggelsen af Arbejdet. -
Andrea Hedegaard mente det bedste vilde være, at Distriktsformændene een Gang aarlig indkaldte samtlige Kredsformænd, Kasserere og Sekretærer til Møde, hvor man drøftede Arbejdet. Da dette vilde blive ret bekosteligt, stillede Andrea Hedegaard Forslag om, at F.U. stillede et Beløb til Raadighed for Distrikterne til Afholdelse af disse Møder. -
Dette tiltraadtes.
ad P. 5. Arbejdet for Kredsene.
Inga Dahlsgaard: Ved sidste Formandsmøde havde Formændene udtalt, at de manglede Inspiration fra Hovedkontoret. F.U. havde derfor tiltraadt Inga Dahlsgaards Forslag om at nedsætte en Inspirator til Arbejdet for Kredsene. Der skulde udarbejdes Materiale til Fredsarbejdet- evt. arrangeres Foredragstourneer, saaledes at det blev billigere for den enkelte Kreds- ved at flere fik den samme Foredragsholder. I denne Forbindelse nævnedes Dr. Fabricius Møller’s Foredrag om Seksualoplysning, som gratis var blevet tilbudt Kredsene.
Karen Frandsen udtalte, at det for mange Kredse var "for dyrt" at tage imod dette sidste Tilbud, idet Dr. Fabricius Møller- som ikke kunde forsømme sin Praksis- for at komme frem og tilbage samme Dag, betingede sig en Vogn, hvilket f. Eks. til Vejle havde kostet Kr. l00.
Lissie Elsass Fridericia oplyste at Dr. Fabricius Møller havde betinget sig, at Overkud ved Foredragene skulde gaa til et Fond, hvoraf hans Rejse og evt. Udgifter skulde betales; Resten skulde gaa til D.K.’s Kredse.
Andrea Hedegaard: Med Hensyn til Arrangement af Foredragsturneer havde dette i det fynske Distrikt vist sig at være en vanskelig Opgave, idet Kredsene Gang paa Gang ikke kunde netop den Dag, man havde anset det for bedst for Foredragsholderen.
Lissie Elsass Fridericia foreslog Aktivisering af Medlemmerne i Kredsene, saaledes at de fik Del i Arbejdet i de forskellige Udvalg. Endvidere burde Kredsene faa Impulser til Udvalgsarbejdet, saaledes at de selv kume indsende Problemer, man kunde arbejde med i Udvalgene.
Landsformanden kunde ikke i Øjeblikket gaa med hertil, idet dette vilde kræve betydeligt mere Kontorpersonale- Skrivemaskiner m.m.-
ad P. 6. Forlaget BAUTA.
Landsformanden redegjorde for en lang Række Klager, der var indsendt af D.K.’s Medlemmer- over Forlaget BAUTA’s Kolportør Fru Thomsen, Aalborg- som i flere Dele af Landet havde tiltvunget sig Købere til Forlagets Bøger- navnlig Bogen KVINDEN. Samme Fru Thomsen udgav sig som Sekretær for Dansk Kvindesamfund, og Landsformanden opfordrede Distriktsformændene til at advisere Kredsene mod evt. Kolportører fra BAUTA. Ovennævnte Fru Thomsen vilde antagelig nu paa Foranledning af Kirsten Halberg blive opsagt.-
ad P. 7. Det familepolitiske Udvalg.
Lis Grees anbefalede Materialet i Enkebetænkningen til en Mødeaften i Kredsene.
Angaaende den enligtstillede Moder havde man i Udvalget drøftet, hvad man fra D.K.’s Side kunde gøre, og man vilde i første Omgang søge Oplysninger om den enligtstillede Moders Forhold følgende Steder:
Statistisk Departement..... Mødrehjælpen
Deltidskartotek evt.
Centralarbejdsanvisningen... D.K.’s Kredse, evt. Kommunerne.
Kv. Arbejderforbund.............. Textilarbejderforbund.
Studentersamfundets Retshjælp -Københavns Boligundersøgelse
Socialkontorer ang. off. Hjælp i... Skattemæssige Oplysninger,
større Byer.
Børnehaver, Fritidshjem.
Meningen var at aktivisere saa mange som muligt med Problemet. Ved Udarbejdelsen af Spørgeskemaer vilde Enkeudvalgets Skema kunne være vejledende, idet Oplysningerne stort set vilde være de samme som oplyst i Enkebetænkningen. Med Hensyn til Samarbejdsformen med D.K.N. var det Meningen, at der skulde nedsættes et Fællesudvalg bestaaende af 3 Medlemmer fra hver Organisation, og F.U. havde foreslaaet Lis Groes, Inga Dahlsgaard og Else Merete Ross. D.K.’s fam. pol. Udvalg vilde foreslaa, at der yderligere blev nedsat et Udvalg paa bredere Basis bestaaende af Landsformanden og Eugenie Engberg. D.K.’s Udvalg skulde iøvrigt fortsætte sit Arbejde som hidtil. Else Merete Ross havde udarbejdet et Manuskript vedrørende den enligtstillede Moder, som skulde trykkes og udsendes til Kredsene.
Ellen Wolden-Ræthinge ankede over Formen i den til Socialministeren indsendte Skrivelse angaaende Ændring af Normalbidragene, hvori man havde brugt Vendinger som „D.K. erfarer med Bestyrtelse" - "Det er uforstaaeligt" o.s.v.
Landsformanden svarede, at det havde været nødvendigt at udsende Skrivelse omgaaende, idet Edel Saunte kort efter vilde opfordre Socialminister Strøm til at sætte Spørgsmaalet paa Dagsordenen, ligesom Fru Gloerfeldt-Tarp vilde gøre det samme efter D.K.N.’s Henvendelse om samme Sag. Skrivelsen kunde derfor ikke naa at blive godkendt af F.U.
Lissie Elsass Fridericia redegjorde for sin Betænkning om Abortspørgsmaalet- og udtalte at Spørgsmaalet Seksualklinikker, var en Sag, som D.K.’s fam. pol. Udvalg maatte følge, idet Spørgsmaalet i Øjeblikket var saa presserende, og Kvinder maatte tage Stilling til det.-
Landsformanden oplæste et Brev fra Formanden i Fredericiakredsen Fru Grose Rasmussen, hvori hun ankede over Lissie Elsass "Ublufærdighed i sine Artikler".
Man diskuterede, hvorvidt Spørgsmaalet Seksualklinikker var en Sag, som D.K. burde støtte. Mange Kredsformænd var interesserede i Sagen.
Ingrid Larsen udtalte, at det var en meget vanskelig Opgave for D.K. at tage op, men at vi saa afgjort trængte til et saadant Arbejde. Kunde man derigennem være med til at hjælpe Moralen op, var det godt, men man maatte forudse, at det kunde betyde et yderligere Skred i Befolkningens Moral.
Lissie Elsass Fridericia gjorde opmæksom paa, at det var en Misforstaaelse, hvis man troede, at det væsentlig var ugifte Kvinder, der søgte Oplysning om Brug af Preventionen. I Sverrig udviste Statistiken at i 191 Tilfælde var 177 gifte Kvinder, der søgte Seksualklinikkerne, ligesom de gifte Kvinder var langt de fleste, der forsøgte at fremkalde Abort.
Karen Frandsen udtalte, at Kvinder, dersom de var henvist til at søge private Læger- uden Tvivl vilde søge en kvindelig Læge.
Lissie Elsass Fridericia fremhævede det nødvendige i, at der paa Seksualklinikkerne var baade en mandlig og en kvindelig Læge. Man maatte ikke være afhængig af den enkelte Læges Indstilling. De Læger, der skal knyttes til Seksualklinikker maatte til Stockholm og se Klinikkerne deroppe.
Hovedstyrelsen var klar over, at der paa Landsmødet vilde fremkomme Kritik over Lissie Elsass’ Artikler, og Landsformanden opfordrede Lissie Elsass til at forberede sig paa at svare.
Betænkningen om Abortspørgsmaalet skulde herefter duplikeres og udsendes til Hovedstyrelsen.
Med Hensyn til Fru Grove Rasmussens Brev, skulde der svares, at Lissie Elsass Fridericias Artikel var af ren oplysende saglig Art om en Sag, der var under Debat i Dagspressen og derfor kunde bruges til Diskussion om Spørgsmaalet.
løvrigt blev det bestemt, at Spørgsmaalet Seksualklinikker skulde tages op paa Efteraarsmødet.-
ad P. 8 D.K.N. og D.K.
Landsformanden udtalte, at Hovedstyrelsen var blevet holdt underrettet om de Forhandlinger, der indtil nu var blevet ført mellem D.K.N. og D.K.
Referatet af Mødet mellem D.K.N. og D.K. havde været nogenlunde samstemmende med Undtagelse af sidste Punkt, hvor Bodil Begtrup ikke kunde vedkende sig det iflg. Inga Dahlsgaard’s Referat udtalte: At D.K.N, saalænge Bodil Begtrup var Formand lovede at drøfte Spørgsmaal, der paatænktes taget op- med D.K., naar Spørgsmaalet falder ind under D.K.’s Formaalsparagraffer.
Bodil Begtrup havde imidlertid overfor Landsformanden udtalt, at hun ikke vilde komme til Stede for at drøfte denne Divergens, men kun for at tale om Arbejdet tidligere og nu.
Landsformanden udtalte endvidere, at der i Tidens Løb havde været nedsat en Række Fællesudvalg D.K.N. og D.K. imellem. Der havde været et Samarbejde med Enkebetænkningen. Uden for Enkebetænkningen havde man med Vilje holdt Spørgsmaalet om Enkepension efter Tjenestemænd, og efter at D.K. havde rettet en Henvendelse til Regeringen om dette Spørgsmaal, havde Landsformanden modtaget en skarp Skrivelse fra Bodil Begtrup, hvori hun foreholdt, at D.K. forinden Henvendelsen burde have henvendt sig til D.K.N.
Landsformanden redegjorde for Forløbet af Forhandlingerne med D.K.N. vedrørende Nedsættelse af et Fællesudvalg til Behandling af Spørgsmaalet "Den enligtstillede Moder"- D.K.N. havde til dette Udvalg valgt Dr. Bræstrup som Formand, hvor D.K. mente, at Formanden burde vælges i Udvalget, saaledes at der ikke hver Gang blev indvalgt Formænd fra D.K.N.
Med Hensyn til Statsborgerretten havde Bodil Begtrup udtalt, at det tidligere Udvalg fra 1933 skulde være bestaaende, hvilket Landsformanden havde nægtet at gaa med til.
Maria Næss Schmidt mente ikke, at der burde være nogen Diskussion om Arbejdsformen, dersom D.K.N.’s Formaalsparagraffer stadig var gældende, idet D.K.N. i sin Tid blev skabt af D.K. for at repræsentere D.K. internationalt og ikke nationalt. Man kunde ikke bygge paa det kammeratlige Forhold Formændene imellem.-
Alma Andersen havde paa et Bestyrelsesmøde i D.K.N. foreslaaet Udveksling af Protokollerne ved Forhandlingsmøder mellem D.K.N. og D.K., hvilket var blevet hilst med Latter. Dr. Bræstrup havde ikke ment, at dette var nødvendigt, naar der blev nedsat Fællesudvalg.
"Ved at gaa ud fra D.K.N." udtalte Alma Andersen "har vi først et virkeligt Grundlag for Samarbejde. Vi maa have Samarbejde paa lige Vilkaar, den nuværende Form er for uværdig for D.K."
Lissie Elsass Fridericia: Hvis D.K.N. ikke vil gaa med til Retningslinier, der ikke kan fortolkes, bør Samarbejdet med D.K.N. ophøre.
Ingrid Larsen: Det er ikke Samarbejde, naar D.K. faar Lov til at faa eet Medlem i hvert Udvalg- dette er en Skævhed. - D.K.N. vil bruge Kvindesagen for sig selv.
Andrea Hedegaard udtalte, at Spørgsmaalet D.K.N. nu havde været paa Dagsordenen i 25 Aar. I 1932 havde man foreslaaet at sammenkalde samtlige Formænd fra Foreninger, der var tilsluttet D.K.N. til Drøftelse af Samarbejdsformen. I 1941 havde Andrea Hedegaard haft en Samtale med Kirsten Gloerfeldt-Tarp, og man var enedes om sammen at underskrive Henvendelser, samt een Gang aarlig at afholde Møde og drøfte de forskellige Sager.-
Det var ikke D.K.N.’s Opgave at rette Henvendelser til Regering og Rigdag, og D.K.N. havde forlængst overskredet sin Kompetence.-
Margr. Høst-Neerup paapegede det meningsløse i, at Kvinderne ikke kunde enes indbyrdes. Et Samarbejde kunde ikke fortsætte paa den Maade, at man hver Gang først skulde spørge om Lov til at gøre et Stykke Arbejde. Dersom Bodil Begtrup ikke vilde vedstaa sin sidste Udtalelse fra Mødet maatte et Samarbejde ophøre, og Margr. Høst-Neerup foreslog at foranledige Repræsentantskabet i D.K.N. sammenkaldt til Drøftelse.-
Magda Andersen støttede dette Forslag, men gjorde opmærksom paa, at dersom Repræsentantskabet bestod af enkelt-Medlemmer, der kun deltog i Diskussionen uden at have Stemmeret, kunde disse præge Mødet, hvilket kunde være farligt. –
Charlotte Grønnebæk: Spørgsmaalet er: Skal D.K. bestaa eller ej? Skal vi have Mundkurv paa, kan vi lige saa godt lægge os ned med det samme? Vi maa stille et Ultimatum eller indkalde til Repræsentanskabsmøde.
Ingrid Larsen. Vi maa gøre os klart, at vi i samme Øjeblik, vi melder os ud, staar i en skarp Konkurrence med D.K.N.
Lis Groes var enig med Ingrid Larsen heri og var i øvrigt rystet over, at D.K. var ved at foretage et saadant Skridt, og havde svært ved at forstaa, at Bodil Begtrup vilde fragaa sin Udtalelse fra Forhandlingerne. Vi maatte kunne fastholde Bodil Begtrup paa sine Ord. Eventuel Brud med Bodil Begtrup, som i Dag var den førende indenfor Kvindeverdenen vilde kun skade os. I Samarbejdet vedrørende den enligtstillede Moder, stod D.K.N. stærkest med den dem antagelig bevilligede Pengestøtte. -
Andrea Hedegaard foreslog at gaa den parlamentariske Vej og indkalde til Møde angaaende D.K.N.’s Stilling overfor Foreningerne. -
Landsformanden støttede dette Forslag. Landsformanden havde haft en Samtale med en af Foreningernes Formænd, som var villig til at støtte os.
Inga Dahlsgaard foreslog, at Lis Groes ringede Bodil Begtrup op og anmodede hende om at komme til Stede ved vort Møde.
Dette indvilligede Bodil Begtrup i og ankom straks efter til Hovedstyrelsesmødet....
Landsformanden forelagde Bodil Begtrup Hovedstyrelsens Ønske om at drøfte, hvorledes man indenfor D.K.N. havde tænkt sig Samarbejdsformen, ligesom man ønskede en Forklaring paa Bodil Begtrup’s sidste Udtalelse ved Forhandlingen. -
Bodil Begtrup takkede, fordi hun var blevet anmodet om at komme til Stede og udtalte, at det ikke var Ordene, som de var faldet, man skulde drøfte, men derimod Realiteten i Samarbejdet.
"D.K.’s Formaalsparagraffer er- udtalte Bodil Begtrup "et Definitionsarbejde. D.K.N.’s Styrelse har mange Hensyn at tage, men vi er klar over, at D.K. har en særlig Stilling. Jeg beundrer D.K., og det vil være forbryderisk, hvis det skal komme til et Brud. Vi maa kunne finde frem til et Samarbejde, da det nu som aldrig før er af Betydning, at Kvinderne staar sammen for den fælles Sag. Iøvrigt er Dansk Kvindesamfund’s Navn jo slaaet saa fast i Befolkningen, som D.K.N. aldrig kan blive.
Jeg glædede mig over, at vi med Hensyn til den enlige Moder kunde faa et Samarbejde igang, og det bedste for denne Sag er, at den sættes ud paa saa bred en Front som mulig, hvortil D.K.N. kan bruge hele Registret af Kvindeforeninger. Jeg har her drøftet Sagen med D.K. og taget alle de Hensyn til D.K. som overhovedet muligt. I det forberedende Udvalg var vi enige om at søge Socialministeriet om en Sum, men ved dette Møde var D.K.’s Landsformand ikke til Stede.
I Enkeudvalget har der siddet 2 Repræsentanter fra D.K. og D.K.N.’s Styrelse har haft en af sine skarpeste Kritikere i Alma Andersen. I det hele taget har D.K.N. taget alle hensyn til D.K., og vi maa vide, at Smaalighedens Tid er forbi, og at de bedste Resultater kun opnaas ved at staa sammen og arbejde godt sammen. Inga Dahslgaard’s Forslag om to Gange om Aaret at afholde et Fællesmøde, hvor man gensidig drøfter det kommende Arbejde, er en god Ide, men et Samarbejde imellem de to Formænd er nødvendigt, hvor der skal træffes en hurtig Beslutning, ofte pr. Telefon.
Ingrid Larsen: De maa forstaa, at der for D.K.’s vedkommende ikke er Tale om noget Prestigespørgsmaal, men noget absolut livsvigtigt for Foreningen. Et Samarbejde er ikke, at én Forening tager Føringen, og D.K. er i den senere Tid blevet tilsidesat. De maa koordinere Foreningernes Samarbejde: der har altid været Divergenser, men hvis Samarbejdet skal bestaa, maa vi have rene Linier. Det gavner ikke Kvindesagen at én stadig staar som underordnet, og Spørgsmaalet er, om Samarbejdet ikke kan blive bedre, dersom D.K. staar udenfor D.K.N., saaledes at man bedre kan arbejde paa lige Fod. Et Samarbejde bestaar jo af to Parters lige Tilfredsstillelse, og i Øjeblikket er det jo saa givet, at D.K.N. er den overordnede. Det er livsvigtigt for vor Forening at tage en Opgave op paa lige Fod, og derfor glædede vi os over Deres sidste Udtalelse ved Mødet. Hvis der ikke kan samarbejdes paa lige Fod- saaledes at vi har klare, fornuftige Punkter at holde os til, kan D.K. ikke blive ved længere. -
Bodil Begtrup: Vanskeligheden ligger i at D.K.N. har 58 tilsluttede Foreninger at tage Hensyn til. Men i Virkeligheden synes jeg, at D.K.’s Indsats i Historien er saa rodfæstet og saa urørlig- at det derfor er saa irrationelt. Hidtil har det været D.K.N., Myndighederne ikke kendte noget til.
Andrea Hedegaard: Jeg er glad for Bodil Begtrup’s Bemærkning om, at D.K.’s Navn er slaaet fast, men noget har imidlertid altid været misvisende. -
I min Formandstid underskrev jeg altid Henvendelser tillige med Kirsten Gloerfeldt-Tarp. - Det maa imidlertid være saadan, at Formændene for de Organisationer, der berøres af de Opgaver, der tages op, maa sammenkaldes til Møde, og D.K.N. maa ved Henvendelser have vedkommende Organistion bag sig. Dette maa være det første Skridt til Samarbejde, og først ved Samarbejde gavner man Kvindesagen.
Bodil Begtrup: Det er ogsaa Praksis at gøre det paa en saadan Maade, naar nye Sager tages op, som i Forvejen har været drøftet Foreningerne imellem. Nye Spørgsmaal tages op ved Formandsmødet (henviste til de tyske Kvinder paa "Gurrehus"), men da der mange Gange skal træffes en hurtig Beslutning, bør D.K.N. kunde tage Stilling til en Sag. Det er irrationelt med Underskrift af begge.
Ingrid Larsen: Det er rigtigt at det har fungeret saaledes, men man maa tage i Betragtning, at dette var under Besættelsen. Det er ikke sikkert, at det ellers var gaaet godt.
Margr. Høst-Neerup tilsluttede sig Andrea Hedegaards Udtalelse om at have de respektive Organisationer bag sig, naar D.K.N. tog Opgaver op, men een Ting maatte ligge klart: "At det er D.K.N.’s Opgave at skabe et Samarbejde internationalt og ikke nationalt, dette maa være D.K.’s Opgave."
Lis Groes: Vi har i mange Aar indenfor D.K. arbejdet i et fam. pol. Udvalg, og nu da vi har faaet en kvindelig Minister, haaber vi paa, at kunne komme videre i Arbejdet. Vi har ikke noget imod at have et Samarbejde her med D.K.N., men vi vil gerne være nogenlunde ligestillede. F. Eks. kan D.K. godt tænke sig engang imellem at have en Formandspost i et Udvalg. D.K.N. bør tænke herover, det vil styrke Samarbejdsformen. Dr. Bræstrup er sikkert meget god i Udvalget angaaende enligtstillede Mødre, men D.K. kunde sikkert have gjort en Indsats paa denne Formandspost, der var lige saa god. -
Ingrid Larsen: Der staar ikke noget i D.K.N.’s Formaalsparagraffer om, at D.K.N. skal tage selvstændige Opgaver op.
Bodil Begtrup: Der er 58 Foreninger, som gennem D.K.N. gerne vil have deres Ønsker fremført.-
Lissic Elsass Fridericia: Det er ulogisk, at D.K.N.’s Styrelse bestaar af enkelt-Medlemmer. Der bør sidde een Repræsentant fra hver Forening. Enkelt-Medlemmer kan ikke repræsentere 58 Foreninger. Det behøver ikke være Formændene for Foreningerne, men en Repræsentant valgt af de respektive Foreninger.
Maria Næss Schmidt: Min Opfattelse af D.K.N.’s Formaalsparagraffer er, at Organisationerne skal henvende sig til D.K.N. med deres Ønsker, og ikke at D.K.N. selv skal finde Opgaver frem, der vedrører andre Foreninger’s Program. I Mange Tilfælde vil dette maaske netop være D.K.’s Program.
Bodil Begtrup: Saadan gaar det ogsaa til, at Foreningerne henvender sig til D.K.N. om Spørgsmaal. Men naar nogen Forening henvender sig til D.K.N. med ønske om at faa optaget et Spørgsmaal, som kan siges at falde ind under D.K.’s Formaalsparagraffer, henvender D.K.N. sig til D.K. om Samarbejde.
Bodil Begtrup gentog denne Udtalelse, for at den kunde blive ført i Protokol, og udtalte, at Forskellen mellem de to Referater fra sidste og dette Møde - var at det maatte være et Skøn, hvad der faldt ind under D.K.’s Paragraffer.
Andrea Hedegaard ønskede tilføjet: Det samme maa være Tilfældet, hvis Styrelsen indenfor NATIONALRAADET tager Spørgsmaal op af tilsvarende Art.
Magda Andersen: Kan vi risikere, at andre Foreninger henvender sig til D.K.N. for at faa f. Eks. Spørgsmaalet op angaaende gift Kvindes Skat (som i sin Tid har haft et Fællesudvalg), og D.K.N. saa tager Sagen op, uden først at have talt med D.K.
Bodil Begtrup: Det kan ikke tænkes, at man ikke vil forhandle med D.K., men i det Øjeblik en Række Foreninger ønsker en Sag taget op, er det ikke givet, at en af Foreningernes Formænd, skal være Formand for det Udvalg, der nedsættes. Maaske bliver det en mere neutral Person. D.K.N. er jo neutral - en Organisation der staar "mellem" Foreningerne. Kan man enes om en Formand er det godt, men man maa samles om den Person, der har størst Autoritet.
Magda Andersen: Hvis der er 3 Foreninger, skal de alle 3 vælge Formand. Derfor kan D.K.N. godt have en Repræsentant. -
Ingrid Larsen: D.K.N. skal samarbejde Foreningerne, men ikke indvælge Formændene.-
Bodil Begtrup: Foreningerne kan jo hver især ytre Ønske om at være Formand, derfor er det godt, at D.K.N. kan vælge.
Dirigenten: Vi kommer ikke videre med denne Diskussion.
Bodil Begtrup vilde gennemtænke Spørgsmaalet, men kunde ikke tage endelig Stilling til Sagen, før hun havde truffet Aftale med sin Bestyrelse.
Magda Andersen: Hvad med D.K.’s Repræsentant i D.K.N. Jeg mener ikke, at vi kan undvære en saadan.
Bodil Begtrup: Dette er ikke den eneste frugtbare Form.
Alma Andersen: Vi maa have en klar Aftale vedrørende Samarbejdsformen med Tilføjelse af Andrea Hedegaards Forslag, ellers tror jeg ikke paa noget godt Resultat. Det er meget centralt for os at have dette. Jeg mener ikke, at vi kan samarbejde uden at have en Repræsentant i D.K.N.’s Styrelse, da saa mange Spørgsmaal falder sammen med D.K.’s. Naar jeg har været forhindret i at deltage i D.K.N.’s Bestyrelsesmøder, er det fordi Møderne er faldet sammen med D.K.’s Møder, og jeg har derfor valgt D.K.
Bodil Begtrup: D.K. maa gennemtænke, hvem en eventuel Repræsentant skal være, idet det maa være et Menneske, som D.K. har Tillid til, og som vil samarbejde for Samarbejdets Skyld og ikke kun tænke paa sin egen Organisation. Estrid Hein var god, hun gik ind for Samarbejdets Skyld. Jeg trænger til et energisk Menneske, som ogsaa vil arbejde, ellers er det negativt, og hun vil komme til at sidde udenfor Begejstringen for Fællesskabet. -
Magda Andersen henviste til Udtalelsen i D.K.N.’s Referat, hvor Bodil Begtrup havde udtalt, at Samarbejde beroede paa Kammeratskab imellem Formændene, og udtalte, at dette var for løst et Grundlag, hvorfor hun lagde Vægt paa, at D.K. havde en Repræsentant i D.K.N.’s Styrelse.
Bodil Begtrup: Styrelsen vil absolut glæde sig herover. Det bliver dog kun som Suppleant, D.K. bliver repræsenteret, idet Sekretæren iflg. D.K.N.’s Love skal sidde i Styrelsen. Else Oluf Thomsen, vil derfor blive foreslaaet til den ledige Styrelsespost. Imidlertid har dette ikke nogen særlig Betydning, i de 20 Aar, jeg har siddet i D.K.N., er det aldrig kommet til Afstemning.
Dirigenten: Vil de paa Samarbejdets Alter spørge Bestyrelsen om denne kan godkende vor Tilføjelse: Det samme maa være Tilfældet, hvis Styrelsen indenfor D.K.N. tager Spørgsmaal op af tilsvarende Art.
Bodil Begtrup: Vil D.K. samarbejde paa det Grundlag, hvis en anden Forening tager Spørgsmaalet op. -
Andrea Hedegaard: Hvis D.K. efter en saadan Henvendelse ikke ønsker at samarbejde, staar D.K.N. frit.
Bodil Begtrup: Hvis dette sker f. Eks. med Spørgsmaalet den enligtstillede Moder, vil det ikke gøre Sagen lettere. -
Andrea Hedegaard: Det kan ikke tænkes, at vi i et saadant Tilfælde ikke vil være med.-
Margr. Høst-Neerup: Det maa komme an paa Betingelserne, som man i hvert enkelt Tilfælde maa tage op. -
Andrea Hedegaard: Vi har faaet noget ud af at drøfte Spørgsmaalet med Bodil Begtrup, og det var rart, om Kvindeorganisationerne ved godt Samarbejde uden Pindehuggeri kunde gavne Kvindesagen. -
Bodil Begtrup haabede ligeledes paa godt Samarbejde med D.K. og udtalte: Stillingen er jo en Smule uklar, da meget kommer an paa et Skøn. Meget maa løses med good-will; der er ikke Raad til at blotte sig udadtil, vi maa fægte indadtil.
----
Man blev herefter enige om, at forsaavidt Bodil Begtrup’s Styrelse ikke indgik paa vort Forslag, skulde der indkaldes til Repræsentantskabsmøde. F.U. indhentede Hovedstyrelsens Sanktion til iøvrigt at ordne Sagen.
ad P. 9. Det pol. Udvalg.
Karen Margr. Vilstrup udtalte, at Venstremændene havde været meget vanskelige at faa indkaldt til Møde. Man havde paa et Møde i Marts Md. drøftet Grundbøgerne for Kommunalpolitik udgivet af Arbejdernes Oplysningsforbund. Man havde endvidere samme Sted rekvireret Studiekredsmateriale til l0 Kurser i Kommunalpolitik, og Meningen var, at dette skulde sammentrænges noget og udsendes til Kredsene. -
ad P. l0. Kvindernes Radio-Landsudvalg.
Magda Andersen redegjorde for Arbejdet i Kvindernes Radio-Landsudvalg. Forholdene var ikke ideelle, idet Radioens Udsendelser fortrinsvis blev brugt til Husmoderudsendelser, medens det var ret vanskeligt at faa kvindesagligc Spørgsmaal belyst. Desuden var Udsendelserne blevet flyttet fra Kl. 15 til Kl. 14, hvad der sikkert formindskede Aflytningen. -
Hvad angik Aftenudsendelserne havde Radioen Ret til at udskyde disse, saafremt "vigtigere" respektiv mere aktuelle Emner kom frem, og da Radioledelsen i Forvejen ikke var venligt indstillet overfor Kvindesagen, kunde det let føre til, at gode Foredrag blev droppet.
Andrea Hedegaard fremkom med et Eksempel paa, at hun i Maj 1947 havde faaet et Foredrag antaget til Udsendelse, men endnu var det ikke blevet udsendt.
Magda Andersens oplyste endvidere, at hun havde hørt, at det skulde være Statsradiofoniens Hensigt at lave Kvindernes halve Time om til en Udsendelse i Lighed med "Damesiden i Dag".
Man var enige om, at dette vilde betyde en Forringelse af Udsendelserne. Alt i Alt var Arbejdet i Kvindernes Radio-Landsudvalg utilfredsstillende, idet Udvalget faktisk arbejdede gratis for Statsradiofonien, medens Udbyttet for Kvindesagen var begrænset.
Sagen blev taget til Efterretning.
ad P. 11. Sommerlejren.
Inga Dahlsgaard forelagde i Else-Merete Ross’s Fravær Sommerlejrens Program, og lagde de jydske Distriktsformænd paa Sinde at agitere for Lejren, saaledes at der kom stor Tilslutning fra Jylland.
ad P. 12. Tjenestemandsudvalget.
Charlotte Grønnebæk udtalte, at man i Tjenestemandsudvalget havde drøftet Hensigtsmæssigheden i at rette en Henvendelse til Regering og Rigsdag eller i Stedet at forelægge Landsmødet en Resolution, hvori man pegede paa Pensionsordningen efter kvindelige Tjenestemand. Man ønskede under Pensionsordningen 3 Mdrs. Efterløn efter alle Tjenestemænd, Pension til den efterlevende Ægtefælle, Pension til kv. Tjenestemands uforsørgede Børn under 18 Aar, Pension til samgifte Tjenestemænd, Forbedring af Reglerne for Pension til fraskilte Enker.
Forsørgerprincippet burde udelades af Tjenestemandsloven, og i Stedet indarbejdes i Skattelovene. -
Spørgsmaalet var nu, hvorvidt Arbejdet i Udvalget skulde fortsætte, eller man skulde afvente D.K.N.’s Svar paa Nedsættelse af et Fællesudvalg.
Ellen Wolden-Ræthinge henledte Opmærksomheden paa, at Forslaget meget hurtigt skulde indsendes til den nedsatte Skattekommission, saaledes at det kunde komme ud som et Skatteforslag.
Man vedtog, at Udvalget skulde udarbejde en Skrivelse til Forelæggelse for Landsmødet. -
ad P. 13. Alliancens Bestyrelsesmøde i Rom.
Landsformanden, som tidligere havde lovet at tage til Rom, men havde maattet sende Afbud, gjorde opmærksom paa, at Bodil Begtrup ved sidste Møde i Interlaken var blevet indvalgt paa D.K.’s Mandat i Hovedstyrelsen. Bodil Begtrup havde nu- efter at hun fra Miss Corbett Ashby havde modtaget Opfordring til at komme til Rom - anmodet D.K. om et Tilskud til Rejsen som D.K.’s Repræsentant. Imidlertid havde F.U. fra Fru Zetterberg Jørgensen, Aarhus modtaget Brev om, at hun paa den Tid, Bestyrelsesmødet skulde afholdes i Rom, befandt sig i Avignon, og at hun mod et Tilskud fra D.K. vilde være i Stand til at deltage som D.K.’s Repræsentant.
Ingrid Larsen udtalte, at det vilde være godt at faa Fru Zetterberg Jørgensen af Sted, men paa den anden Side kunde vi jo ikke komme uden om, at Bodil Begtrup sad som vor Repræsentant i Alliancen.
Man vedtog, at give et Tilskud paa Kr. 300 til dem begge, og Lissie Elsass Fridericia vilde skrive til Fru Zetterberg Jørgensen at hun skulde faa alt nødvendigt Materiale sendt.
Landsformanden vilde skrive til Alliancen, at Fru Zetterberg Jørgensen deltog som D.K.’s Repræsentant. Fru Bodil Begtrup vilde selv skrive desangaaende.
ad P. 14.Formandsmødernes Afholdelse.
Karen Frandsen udtalte, at der i Distrikterne var delte Meninger mod Hensyn til Formandsmødernes Afholdelse i større Byer rundt om i Landet i Stedet for København.
K. Berlème-Nix gjorde opmærksom paa, at 4’ Distrikt ved sidste Formandsmøde kun var mødt med 3 Repræsentanter, idet Formændene syntes det var for bekosteligt at tage til København. D.K. burde ved disse Møder vise sig ude i Landet- ogsaa en Smule for Renomméets Skyld.
Charlotte Grønnebæk, Maria Næss-Schmidt og Aja Kragh-Jacobsen støttede dette Forslag.
Ingrid Larsen forespurgte Kassereren, om hun kunde gaa med til at prøve Afholdelse af et Formandsmøde f. Eks. i Aarhus.
Alma Andersen stillede Forslag om at udsætte Spørgsmaalet til næste Aar, da man paa det Tidspunkt havde bedre Oversigt over Regnskabet, idet Revisionen da vilde være overstaaet.
Dette vedtoges.
ad P. 15. Lovudvalget.
Magda Andersen gennemgik de paatænkte Lovændringsforslag, som skulde forelægges Landsmødet.
§ 3. 1. Punktum "for Tiden 9" ændres til "for Tiden 11"
7. Distrikt: Det sydvestsj. Distrikt. (Holbæk,Præstø, Sorø Amt samt Bornholms Amt).
10. Distrikt: Det nordsj. Distrikt (Frederiksborg og Kbh’s Amt)
11. Distrikt: Det københavnske Distrikt (De københavnske Kredse.)
§ 4. Næstsidste Punktum 1. Stk. (Enkelte Medlemmer o.s.v. udgaar)
§ 6. 2. Stk. 2. Linie rettes til Kr. 2.50
Sidste Stk. 1. Punktum, 3. Linie rettes til: senest 30 Juni og 31 December.
§ 9. 1. Punktum. 3. Linie. "3" i st. f. "2". 2’ Stk. sidste Punktum udgaar.
§ 14. 2. Stk. 2. Linie "4 " i st. f. "3 "
2. " 5. " ”25" i St. f. "l0". Efter Ordet "Medlemmer tilføjes: gennem Distriktsformanden til Hovedstyrelsen senest 4 Uger før Landsmødets Afholdelse, saaledes at det kan indrykkes i KVINDEN og SAMFUNDET sammen med de andre Kandidatlister.
§ 33. Efter "70 Aar" tilføjes - herfra undtages dog delegerede til Landsmødet og Distriktsmøder.-
ad P. 16. Barne- og Ungdomsskolen.
Adia Frost redegjorde for Arbejdet i Barne- og Ungdomsskoleudvalget, hvor man vilde have Opmærksomheden henvendt paa de Ting, der kom frem vedrørende Revisionen af Ungdomsskoleloven.
Man var interesseret i at faa Sommerhøjskolen for Piger forlænget fra 3 til 4 Maaneders Kursus. Karleskolen havde altid været paa 5 Maaneder, og Tanken var at lade Karleskolen slutte d. 15 Marts og Pigeskolen begynde d. 1 April i Stedet for som nu med Dato 1 April og 1 Maj. Der skulde saaledes blive Karleskole fra 1. November til 15 Marts og Pigeskole fra 1. April til 1. August.
Sagen toges til Efterretning.
ad P. 17. Ungdomsudvalget.
Lissie Elsass Fridericia.
Ved sidste Møde havde man paatænkt at lade Udvalget gaa ind, idet Ungdomskredsene nu kun talte 4 i hele Landet. Imidlertid havde Inga Dahslgaard stillet Forslag om, at Hovedkredsene evt. kunde lave Studiekredse for interesserede unge, og paa den Maade se om, den kunde vokse op til en Klub eller Kreds. Dette Arbejde skulde Foredrags-og Studiekredsudvalget være behjælpelig med. Ungdomsudvalget var for stort, og maatte beskæres ved det konstituerende Møde efter Landsmødet. Ungdomskredsene havde udmeldt sig af Verdens Ungdomsforbundet, idet der nu kun sad Kommunister tilbage heri.
Landsformanden paapegede, at Ungdomsudvalget ikke kunde gaa ind, idet flere Organisationer henvendte sig til D.K.’s Ungdomskredse.
ad P. 18. Lukkeloven.
Ingrid Larsen havde foranlediget Spørgeskemaer udsendt til Kredsene for at faa belyst, hvordan Stemningen var for eventuel Søndagslukning for Bagerne’s Vedkommende. Det viste sig, at Byboerne gik ind for en Søndagslukning, og Ingrid Larsen udbad sig nu Hovedstyrelsens Syn paa Sagen.
Karen Berleme-Nix, som var stemt for en Søndagslukning, udtalte, at man burde skifte med alle Ugedage - som blev praktiseret i London f. Eks.
Charlotte Grønnebæk protesterede mod evt. Søndagslukning.
M. Næss-Schmidt ønskede hellere en Søndagslukning, i Stedet for en eller andens tilfældig Ugedag, som resulterede i, at man aldrig vidste, hvornaar Forretningerne var aabne.
Eventuelt: Medborgerhøjskolen.
Magda Andersen: Angaaende Medborgerhøjskolen vilde man indstille til Hovedstyrelsen, at første Kursus blev afholdt i Oktober Maaned paa 14 Dage med Adia Frost som Leder. Hovedstyrelsen sanktionere dette.
Maalet med Medborgerhøjskolen var længere Skoleophold, men man turde ikke starte hermed. Det skulde altid være D.K.’er, der stod som Leder af Skolen. Kurser, hvormed der skulde begyndes, skulde præges X) i Demokratiets Tjeneste. Dette skulde opnaas gennem Foredrag og Diskussion om grundlæggende Samfundsideer og aktuelle Problemer. Adia Frost skulde paa Grundlag af et af det pædagogiske Udvalg forelagt Program udarbejde Forslag til en Timeplan og give Forslag til Foredragsholdere.
X) af Ønsket om at gøre Kvinder egnede til at arbejde
Lis Groes spurgte, om man havde tænkt paa Samfundslære eller politisk Ideologi.
Magda Andersen regnede med, at Sommerlejrudvalget tog sig af det mere almene; medens Medborgerhøjskolen tog sig af det mere ideologogiske.
Legater:
Magda Andersen oplæste Navnene paa Legatnyderne til: Ludvig Triers Mindelegat, Ludvig Triers Legat for studerende Kvinder, og Geheimekonferensraadinde Andræ’s Mindelegat.-
Børglum Sagen.
Landsformanden meddelte, at hun fra Cæcilie Dahlsgaard havde modtaget en Pakke indeholdende Kaffe, The, Chokolade, Cigaretter m.m. Denne havde Landsformanden imidlertid returneret med Brev om, at hun aldrig hverken i Egenskab af Sagfører eller Landsformand tog imod Gunstbevisninger under verserende Sager. Landsformanden havde talt med Lærer Reventskovs Sagfører, som ikke ønskede at have mere med Sagen at gøre.
Landsformanden: Dansk Samraad for forenede Nationer havde indsendt en Konkurrenceindbydelse om en Studierejse til F.N.’s Hovedkvarter. Lissie Elsass Fridericia vilde sørge for, at denne kom ud til Ungdomskredsene.
Hovedstyrelsen anerkendte Landsformanden og Inger Bang fra Københavns Ungdomskreds som Repræsentanter i Dansk Samraad f.f. Nationer.
Landsformanden oplæste Kirkeministeriets Svar af 1948 angaaende kv. Faddere, hvoraf det fremgik, at man efter Ministeriets Formening ud fra de gældende Regler, som man ikke fandt Anledning til at ændre, kunde udlede, at der normalt burde være saavel mandlige som kvindelige Faddere ved Barnedaab, dog at Kravet om Tilstedeværelse ogsaa af kv. Faddere maatte anses fyldestgjort, dersom blot en Kvinde bar Barnet eller "holdt Huen".
Ingrid Larsen: Dette vil sige, at en Kvinde, der f. Eks. har faaet et Barn udenfor Ægteskabet, ikke med sin Mor kan gaa hen i Kirken og faa Barnet døbt.
Sagen henlægges til Drøftelse i F.U.
Horserødlejren.
Lissie Elsass Fridericia paapegede, at man forinden Henvendelsen til Fængselsdirektoratet angaaende de daarlige Forhold i Horserødlejren og det kv. Fængselspersonalet Lønninger, burde have talt med Ida Raahauge- som kv. Fængselsinspektør.
K. M. Vilstrup svarede, at Spørgsmaalet var blevet rejst paa Vinterlejren af Ruth Vermehren.
Lissie Elsass Fridericia: Alligevel burde man have talt med Ida Raahauge.
Aarhus Kollegiet:
Lissie Elsass Fridericia meddelte, at der i Stedet for Kr. 7000 nu var indsamlet Kr. l0.000, hvilket skyldtes Hulda Pedersens Arbejde. Da der som Følge heraf kunde blive eet Værelse mere i D.K.’s Navn- men der ikke var flere ledige, forespurgte Lissie E. Fridericia om man kunde gaa med til at løsgøre et af D.K.’s Værelser- som kunde bære Hulda Pedersens Navn.
De to Værelser D.K. havde, lød paa Dansk Kvindesamfund, og Hulda Pedersen, og man enedes om at Løsgøre det ene og kalde det Hulda Pedersen og neden under "Skænket af alle D.K. Kredse")
Mødet hævet.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen.
