« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. november 1948
Hovedstyrelsesmøde afholdtes i Kvindernes Handels- og Kontoristforenings lokaler, Niels Hemmingsensgade l0, K. lørdag, den 27’ november 1948 kl. l0, med følgende
dagsorden.
1. Regnskabet
2. Bladet
3. Udvalgsberetninger
a) fam.pol.udvalg
b) Medborgerhøjskolen
c) Gift kvindes skat.
d) Legatudvalget
e) Ungdomsudvalget.
4. Sommer - Vinterlejr – Medborgerhøjskole
5. Fundats for Jubilæumsfonden
6. " " Medborgerhøjskolen
7. Udstillingen "Kvinde & Hjem"
8. Næste hovedstyrelsesmøde.
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, Karen Frandsen, Andrea Hedegaard, Maria Næss-Schmidt, Ingrid Larsen, Sigrid Gade, Aja Kragh-Jacobsen, Agathe Thierup, Margr. Winther, Inga Dahlsgaard, Margr.Høst-Neerup, Else Bech, B.M.Begtrup, Magda Andersen, Karen Berleme-Nix, Lissie Elsass Fridericia, Anna Ølgaard. Adia Frost, Karen Margr.Vilstrup, Zenia Jørgensen.
A. Badstue, Margr. Petersen, Else Merete Ross og Johanne Fisker kom først tilstede eftermiddag. Kassereren Alma Andersen og Charlotte Grønnebæk var forhindret grundet paa sygdom. -
Landsformanden bød velkommen og takkede for den tillid, man havde vist ved at vælge hende til landsformand.
Til dirigent valgtes:
formiddag: Andrea Hedegaard
eftermiddag: Karen Frandsen.
1. Budgettet 1949.
I kassererens fravær forelagde landsformanden budgettet for aaret 1949.
Budgettet gedkendtes af hovedstyrelsen.
2. Bladet.
Magda Andersen. Sidste aar fik vi ny annonceforpagter.
Imidlertid har annoncetegninger svigtet.
Landsformanden har efter samtale med annonceforpagtercn antaget en ny annonceagent i København - til tegning udelukkende i København. - Bladet skal kunne svare sig, og udvalget er opmærksom på bladets udseende, - papirets kvalitet etc. - og saavidt muligt skal bladet forbedres,- pænere omslag o.s.v., saaledes at det kan give overskud efterhånden.
Ingrid Larsen: Er annoncebureauerne utilfredse med vort oplags størrelse. Udkommer det i for stort oplag.
Inga Dahlsgaard: Den ny annoncemand har udtalt, at vort oplag var udmærket til at tegne for.
Lissie Elsass forespurgte om der kan trykkes et vist antal til fremlæggelse i venteværelser - damefrisør o.s.v. Dette vil man senere komme tilbage til.
Landsformanden udtalte at hovedstyrelsen måtte kunne give Bladudvalget i forbindelse med F.U. bemyndigelse til at ændre bladet.
Først at tegne og så lave bladet pænere, er ikke godt. Kommer den dag, hvor vi kan få bedre papir, må F.U. kunne disponere. Mit indtryk er at Dybbølposten ligger inde med bedre papir, og vi må være strengere og være på vagt overfor dem.
Hovedstyrelsen gav Bladudvalget i forbindelse med Forretningsudvalget fuldmagt til egenhændig at træffe afgørelser.
3. Det Familie Politiske Udvalg
Lis Groes: Vi har fået fællesudvalg med D.K.N. til undersøgelser af enlige mødres kår.
K. Gloerfeldt Tarp er formand. Landsretssagfører Johanne Hansen og Dr. Bræstrup sidder som D.K.N.’s repræsentanter.
Mødrehjælpen repræsenteres af Magna Nørgaard.
Børnehaverådet er repræsenteret af: Børnehavelærerinde Frk. [kan ikke læses] Sekretær: Fuldmægtig fru Veis Benzon. Møder er afholdt bl.a. i Socialministeriet (Alice Bruhn) og forhandling er ført med Orla Jensen Aarhus og med en Statistiker.
Spørgeskemaer ligger i øjeblikket i Københavns kommune. Kr. 12.000 er bevilget til undersøgelsen, der skal gå i gang til foråret 1949.
Københavns kommune vil foretage undersøgelsen gratis. Kr. 12.000 strækker ikke langt. Undersøgelsen skal foretages af socialrådgivere og vil kun omfatte København og Aarhus. Vi har
fremhævet det uheldige heri men der er intet at gøre herved. Aarhus skal vi ikke [kan ikke læses] for.
Fuldmægtig Boeck: men vi kan få oplysninger om enlige kvinder på landet f.eks. fra Frederiksborg amt. Kan vi få kredsene til at give os oplysninger vil det være en stor hjælp. Kontoret kan udfærdige skemaer hertil.
D.K.’s udvalg vil selv arbejde videre med sagen.
Deltidsarbejde.
Borgmester Munk er gået ind for tanken om deltidsarbejde.
Der er meget forskellige meninger om deltidsarbejde hvorfor det er så vigtigt at få spørgsmålet belyst fra alle sider.
Der vil blive afholdt et offentligt møde arrangeret af "Landsforeningen for forebyggende Børneværn".
Udvalget har drøftet om Københavns kredsen kunne tænke sig at være medarrangør. Lis Groes har påtaget sig at skrive en piece om deltidsarbejde. Da det vil være af betydning at vide, hvormange deltidsarbejdere, der er, har udvalget undersøgt, at 3000 er opført i kartoteket for husligt deltidsarbejde. Imidlertid søger kun ca. 250 arbejde. - Der er ikke så stor efterspørgsel som udbud af kvinder.
Abortbetænkningen. Man har i udvalget drøftet hvordan formen for udsendelsen af betænkningen skal være. Lissie Elsass foreslår, at lade Socialt Tidsskrift optage den som artikel udsendt af D.K.’s fam. pol. udvalg - dersom Socialt Tidskrift kunne tænke sig at tage den. -
Man har envidere drøftet: Moderen i forbindelse med fødslen, hvilket spørgsmål man vil arbejde videre med.
Anna Ølgaard. Støtter forslaget om at kredsene får spørgeskemaer ud angående "Enlige mødres kår”.
Angående abortbetænkningen er 6. distrikt enig om, at dette skal ud, så kredsene kan arbejde med spørgsmålet.
Ing. Larsen: Kr. 12.000 er bevilliget af staten. Er det rigtigt at disse udelukkende bliver brugt til undersøgelser i København. -
De omtalte skemaer må være for omstændtlige når en socialrådgiver behøver 1 time til een undersøgelse, hvorfor er Dr. Bræstrup ikke valgt til formand for udvalget "Enlige mødre".
Deltidsarbejde vil sætte kvinderne tilbage med hensyn til avancement.
Tilslutter sig L. Elsass artikel til Socialt Tidsskrift.
Lis Groes: Det er ministeriet, der er gået ind for at det skal være København alene. Udvalget var ikke begejstret herfor. Det er vigtigt i undersøgelserne at få erhvervssituationen undersøgt. Tilflytningsspørgsmålet. Yderligere kan socialrådgivere ved at tale med vedkommende få et større indblik i situationen. Det er vanskeligt at få oplysninger på [kan ikke læses] tid. Deltidsarbejderne omfatter 80 – 90% af f.eks. enker og ufaglærte arbejdere.
Man er klar over avancementforholdet, men behøver ikke at tillægge det større betydning.
D.K.N. så meget gerne Dr. Bræstrup. D.K.N. skulle vælge 3 repræsentanter, og da fru Gloerfeldt Tarp var valgt, og D.K. foreslog at vælge hende som formand, tilsluttede D.K.N. sig dette.
Lissie Elsass: er blevet gjort opmærksom på cirkulære vedrørende tjenestemænds fraværelse grundet på svangerskab og fødsel, hvoraf det fremgår, at ved en langvarig alvorlig sygdom, kan der dispenseres fra 180 dages grænsen, medens en sådan dispensation ikke ydes i tilfælde af fødsel.
Der er ikke kommet forbud mod afskedigelse grundet på graviditet.
Andrea Hedegaard: mente at spørgsmålet måtte tages op i Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden: Med hensyn til Lissie Elsass piece, må denne omarbejdes, idet der nu f. eks. er stillet 200.000 kr. til rådighed for mødrehjælpsinstitutionen til hjælp for at mødre kan klare sig ud over den første vanskelige tid. Beløbet vil sikkert kunne forhøjes, dersom man ser, at beløbet ikke er tilstrækkeligt. Ikke enig i at svangerskabsafbrydelse må ske. Kv. Læger har forsøgsmæssigt nedsat sig hvor folk kan søge oplysning. Er ikke glad for tidspunktet for artiklen i Socialt Tidsskrift.
Henstiller til Lissie Elsass at den omarbejdes.
Lissie Elsass: Artiklen blev lavet for mere end et år siden, og det er en selvfølge at den skal føres a jour.
Der findes mange tilfælde hvor en svangerskabsafbrydelse er det mindste af 2 onder. Det må være så, at det er læger, og ikke kvaksalvere der foretager svangerskabsafbrydelsen. Det er både godt og ondt med det rådighedsbeløb. Det kan være farligt.
Lissie Elsass mener at en kvindeorganisation må tage sig af sagen.
Landsformanden foreslår at slette ordet "Nødhjælp"- så det ikke får den skarpe form.-
Karen Frandsen foreslår at såfremt artiklen skal udsendes må den godkendes af F.U., inden den kommer frem i D.K.’s navn.
Lissie Elsass indforstået hermed.
Andrea Hedegaard ser meget gerne at undersøgelsen Enlige Mødre lægges ud i mindre møder, og foreslår, at udvalget henstiller at man undersøger spørgsmålet ved stikprøver i hver kommune.
Deltidsarbejde. Henstiller at vi rundt omkring i D.K. kredse holder møder, så at vi kan give udvalget oplysninger om hvordan det ligger.
Lis Groes. Med hensyn til arbejdet vedr. undersøgelsen af den enlige moders kaar, ville det være godt, om arbejdet støttes ude omkring. Kommunerne er interesseret.
M. Næss-Schmidt. Der er socialrådgiverne, der skal ud, men kan der ikke gøres noget, saaledes at vi kan faa flere socialrådgivere, idet der i øjeblikket er for få. Mødrehjælpen har for faa midler at arbejde med og har ikke raad til at have flere. I Ringkøbing og Ribe Amt findes kun én.
Lis Groes: Der er stor efterspørgsel efter socialrådgivere. De fleste faar arbejde, inden deres uddannelse er forbi.
Vedr. abortbetænkningen udtalte Ingrid Larsen, [kan ikke læses] ikke være med til at give et skred i moralen.
Zenia Jørgensen udtalte ønske om, at Lis Groes piece om deltidsarbejde snart måtte komme, idet der er stort udbud paa arbejdskraft.
Gift kvindes skat.
Landsformanden: I samarbejde med D.K.N. har udvalget haft en del møder vedrørende skattekommissionens betænkning. Ophævelse af sambeskatning er afvist som værende en uløselig opgave idag. Forbedring er sket, idet der for hjemmeværende børn under 18 aar med en indtægt over kr. 400, gives særskilt skat.
Forslag om at mand og hustru begge skal underskrive selvangivelsen.
I denne omgang kan man ikke nå længere frem. Der er dog sket den forbedring, at ægtepar, der af hensyn til deres erhverv, til stadighed lever hver for sig og har to husholdninger, nu bliver beskattet hver for sig, naar adskillelsen har varet 2 år.
Endvidere kan hustruen, naar hun har selverhverv, begære at faa en selvstændig blanket. - Skatten bliver saa udregnet efter den samlede indtægt og fordeles paa hustru og mand i forfold til deres indtægt - saaledes kan hele skatten ikke blive fratrukket paa den enes arbejdsplads.
Skattekommissionen vil ikke gå ind for den nu gældende regel om hustrufradrag. Her vil man dog omgående fremkomme med en skrivelse herfra tillige med kv. rigsdagsmænd.
Mødre med børn, hvor mødrene har arbejde udenfor hjemmet, vil man give en understøttelse, idet man regner med, at der paahviler disse mødre extra udgifter som følge heraf. -
Ingrid Larsen. Tidligere blev mand og hustru strøget af valglisten, når skatten ikke blev betalt. Nu må efter den nye ordning kun den ene part kunne slettes.
Landsformanden: Man er opmærksom paa dette spørgsmål i udvalget.
Inga Dahlsgaard: Med hensyn til at fradragsreglen helt er udeladt i betænkningen - er dette betænkning nr. 1. Der udkommer en betænkning nr.2- som gaar ind for en helt anden beregning- nemlig beskatning hver for sig indtil en vis grænse, som nærmere fastsat.
Enige om, at man får vedtaget en henvendelse til ministeriet og skattekommissionen, hvori vi protesterer imod ændringen m.h.t. skattekommissionens forslag.
Landsformanden: Man må gå imod nu, gaa imod, at man tager et fradrag, som længe har været – sidstforhøjet til kr. 2.000. Det må gøres skriftligt, inden man i kommissionen går videre med sagen. Inden for de soc. Kvinder er man også imod forslaget.
Agathe Thierup. Beklager at det ikke er lykkedes at ophæve sambeskatningen, men glad for, at man ikke mere er sambeskattet med børn under 18 år. M.h.t. hustrufradrag er dette vel også uretfærdigt, når man i landkommunerne ikke kan fradrage husførelse. Man vil herfra gå imod en sådan bestemmelse.
Adskillige hovedstyrelsesmedlemmer stillede forespørgsler til landsformanden, og glædede sig over, at der ville komme en udtalelse fra formandsmødet.
Medborgerhøjskolen.
Magda Andersen redegjorde for medborgerhøjskolen og beklagede, at meddelelse om kursus var udsendt for sent. Udvalget var enige om at gøre endnu et forsøg, og man var sikker på, at dette ville lykkes. Krogerup Højskole kunne stadig fåes, og kursus tænkes afholdt i august eller først i september maaned.
Andrea Hedegaard beklagede aflysning af medborgerkursus i år, hvilken lå i den sene meddelelse i Kvinden og Samfundet. Prisen var for høj, men A.H. advarede imod at sætte prisen ned til det halve. Der bør kunne søges om friplads, og kredsene må gøres bekendt hermed. Ligeledes må der være mere kontakt med pressen. Skolen bør ligge på et tidspunkt, hvor folk har ferie.
Lissie Elsass Fridericia: Når skolen må være åben for flertallet af befolkningen, hvorfor laver man da en skole for kvinder alene. Kvindesag er samfundssag.
Adia Frost: Der er ikke tale om at lukke døren for unge mænd, men kvinder, der skal sættes ind i noget nyt, vil helst være sig selv.
Tidspunktet var meget uheldigt valgt. Breve fra bl.a. husholdningslærerinder bekræfter dette.
Grunden til at kursus blev dyrt, var fordi udvalget havde tænkt, at man som begyndelse var nødt til at tage kendte navne og fremmede talere.
B.M.Begtrup foreslog at skabe kontakt med andre organisationer f. eks. husholdningsorg.
Else-Merete Ross ønskede at vide, hvilken forskel der var paa medborgerhøjskole og sommerlejr, da man endnu ikke havde fået klaret dette vigtige spørgsmål.
Adia Frost, som i år havde været paa sommerlejren, mente at det ville blive de samme mennesker, der vil komme på medborgerhøjskolen og på sommerlejren- men medborgerhøjskolen må give et tilbud til de mange kvinder og forøvrigt også mænd, som står og har brug for viden om vort samfund og politik. Skolen maa være for de menige rundt omkring indenfor alle erhverv - som en slags overbygning på D.K.
Undervisningen må bygges paa det grundlæggende indenfor vort samfund - på historisk grund. Programmet - udtalte A.F. saa måske broget ud, men det var for kort en tid til et kursus, hvorfor man havde tænkt at fortsætte med 2 ’års kursus, hvor tidl. elever kan samles og diskutere videre om aktuelle spørgsmål.
Lis Groes mente, at det ville være vanskeligt på 10 dage at få en grundlæggende undervisning gennemført. Man kan ikke spænde over alt på l0 dage, det var langt vigtigere at få noget færdigt, tage noget mindre. I programmet er handel – industri o.s.v. det fremherskende. ”Kvindens stilling i dag” måtte også tages op på en medborgerhøjskole.
Studiekredse var det meget vigtigt at få med, der måtte være adgang til bibliotek. Lis Groes foreslog 20 min undervisning med efterfølgende diskussion.
Endelig bør der i programmet redegøres for ideen med medborgerskolen.
Else-Merete Ross støttede tanken m.h.t. studiekreds- biblioteksarbejde paa medborgerskolen. På sommerlejren i år havde man haft 4 studiekredse og der havde for deltagernes side været udtrykt ønske om at kunne deltage i 2 studiekredse.
Andrea Hedegaard: Forskellen mellem sommerlejr og medborgerskole må være, at medborgerskolen skal føres videre end sommerlejren og må derfor ikke være for kort. Tanken er at få dem til at forstå, hvad det er at være borger i Danmark. Vi må ikke være bange for på medborgerskolen at give partiernes standpunkt.
Kursus må være afsluttet det år, det er i gang. A.H. er meget betænkelig ved at lade skolen fortsætte. Elevmøder må falde udenfor. Advarer mod at tage for korte kursus, jo kortere kursus, jo mere må man koncentrere sig om enkelte emner. 3 emner er passende.
Adia Frost gav Lis Groes ret i, at programmet var for spredt – og man ville næste gang i programmet gøre rede for ideen. Ang. studiekredse var dette meget godt, men man nåede ikke meget på den måde. Man fik mest ud af kursus ved dygtige foredrag med efterfølgende diskussion. M.h.t. bibliotek findes dette både på Krogerup og på Askov højsk.
Det er rigtigt, at 10 dage er kort tid, men interessen vækkes bedre ved kort kursus, senere kan de gøres længere.
Lis Groes foreslog at kombinere kursus med brevskole.
Landsform: Hvem havde man tænkt sig skulle deltage i et sådant medborgerkursus. Hvilke mennesker - for det kræver en vis uddannelse. Det vil være svært at få deltagere om efteråret – hvor folk har holdt ferie. Kursus må sikkert lægges først på feriesæsonen.
Landsformanden ønskede at få en principiel linie frem.
E.M.Ross: Der må være klarhed over tidspunkterne for de 3 kursus. Sommer-Vinterlejr og medborgerhøjskole. Man kan ikke have sommerlejr først i august og medborgerskole sidst i august.
Magda Andersen holdt på, at medborgerkursus skulle være i ferietiden. I sept. eller august måned kunne man få alle med. Beklagede, at Else Merete Ross var gået ud af udvalget.
Der var ikke alene sendt meddelelse ud om skolen til D.K.’s medlemmer, men også til samtlige kvindeorg. og pressen.
l0-dages kursus havde man lagt for at få begyndt. Senere var det tanken at tage skolen mindst 14 dage.
Programmet var spredt, men det var i første omgang for at vise, hvad tanken var, senere ville man specialisere det.
Fripladser måtte søges, men D.K.’s medlemmer måtte have en fortrinsret. Efter budgettet havde udv. ikke ment at kunne gøre kursus billigere. Budgettet var lagt an på 20 deltagere.
Dir: VI må drøfte realiteten. Tidspunkt - program og pris.
M. Næss-Schmidt udtalte, at kr. l60 ikke var for meget for et 14-dages kursus og mente, at meddelelse om kursus måtte udsendes senest i april md., hvor ferieplaner blev lagt.
Fru Winther forespurgte, om der ikke var chanche for at lægge kursus om vinteren, da landboerne ikke kunne deltage om Sommeren. Mente absolut, at kursus skulle være både for mænd og kvinder – diskussionen ville få mere betydning og blive mere interessant.
Sigrid Gade: På et møde i Næstved henstillede flere formænd, at kursus blev et kort vinterkursus.
Magda Andersen var imod et vinterkursus, da man herved ville slå vinterlejren i stykker, og da man var interesseret i at få andre med, ville det kun være at arrangere for D.K.’s medl. om vinteren. Kursus måtte være i ferietiden, og program måtte ud i marts måned.
Karen Margr. Vilstrup foreslog at gøre kursus gratis første gang og invitere repræsentanter fra forskellige kvindeorg. med.
Magda Andersen syntes Idéen var god. Økonomien kunne godt tage et kursus f. 35 deltagere for at komme igang.
Dir: Tanken er ikke ny. Udvalget må afgøre, hvilke organisationer der skal med.
E.M.Ross mente, at det ville få konsekvenser for sommerlejren denne ene gang.
Zenia Jørgensen foreslog, at give den kreds, der havde solgt flest lodsedler en friplads. Forespurgte, hvor meget det havde kostet at aflyse kursus.
Magda Andersen: Kr. 300.
Landsformanden, Adia Frost og Anna Ølgaard var imod forslaget.
Adia Frost udtalte, at de medl. der denne gang havde meldt sig, måtte med på første kursus.
Lis Groes foreslog [kan ikke læses] hver af de betydende kvindeorg. og 1 fra hvert [kan ikke læses] almindelig betalende deltagere.
Andrea Hedegaard: [kan ikke læses] udvalget udarbejdede et forslag [kan ikke læses].
Magda Andersen mente, [kan ikke læses] med Lis Groes’s forslag.
Dir: overvejer herefter Lis Groes forslag og udsender dette til hovedstyrelsen, som da svarer udvalget.
Sommerlejren.
Else Merete Ross. Sommerlejren havde i år været god.
Der havde deltaget l0 Skandinavere.
Ungdommen var ikke godt repræsenteret. Adskillige deltagere var over 70 år. Det var beklageligt, at så få Jyder var med, da de havde anmodet om at få lejren lagt i Jylland.
Næste sommerlejr ville blive på Frederiksborg højskole ved Hillerød.
Det var beklageligt, at en distriktsformand, som var bedt om at komme og tale, ikke havde efterkommet dette.
E.M.Ross foreslog at stille et beløb til til rådighed i kredsene til fripladser.
Vinterlejren havde man tænkt sig at holde på Mariaforbundet Folkeferie med titlen "Tidens brændende Spørgsmål".
Else Merete Ross redegjorde for programmet. Kursus skulle afholdes første uge i marts md.
Karen Frandsen mente, at Skive lå ret ubekvemt for jyderne, og var som distriktsformand forbavset over at se, at man havde taget en taler, som ikke var medlem af D.K.
E.M.Ross: Margr. Hald var meget interesseret i D.K. Saa interesseret, at hun ikke tog noget honorar.
Ingrid Larsen havde foreslaaet Margr.Hald som skolemenneske.
Andrea Hedegaard: Når Else Merete Ross beklager, at de unge ikke kommer med, er grunden den, at man i øjeblikket drager sommerlejren op i et plan, som ikke har alle unges interesse. Vi må passe på ikke at lægge den op i et for akademisk plan.
Rejsepenge bliver jo dyre med foredragsholdere kun fra København, når lejren ligger i Jylland. Bange for at den lægges for meget an på Skandinavisme for øje. Den skulle planlægges for Danmarks unge. ½ friplads vil måske trække, men programmet må lægges, så de unge kommer med.
Else Merete Ross: man må lægge et program, som man selv kunne tænke sig at gå til, siger I. Et foredrag, som gjorde mest lykke, var af sognerådsmedl. Margr. Jensen, som ikke var akademiker. Vi havde selvfølgelig først søgt foredragsholdere i Jylland, for ikke at få så store rejseudgifter.
Ang. at afholde en skandinavisk sommerlejr, havde man på forrige sommerlejr stemt herom.
Landsformanden: er stærk tilhænger at at samle de nordiske kvinder ved vore lejre. Håber at vi også har dem med til næste år.
Lissie Elsass foreslog at spørge i kredsene, hvad de unge kune tænke sig at have på programmet. Syntes også at programmet var for akademisk.
Else Bech: I Københavns ungdomskreds er det ikke programmet, men de 14 dages sommerferie, der gør, at de unge ikke kan tage med. De unge kan tage lige så højt et program, som de ældre.
Andrea Hedegaard: Man må ikke misforstå det m.h.t. skandinaver. Vi må blot ikke lægge lejren til rette med skandinavisme for øje. M.h.t. de unge på landet er der mange der, der ikke har nogen uddannelse og ikke kan tage programmerne.
Anna Ølgaard udtalte, at de unge på sommerlejren havdee været glade for lejren.
3 d. Legatuddelingen
Magda Andersen oplæste navnene på legatnyderne til Victor Andræs og Jutta Bojsen Møllers legat. Sidstnævnte legat må først offentliggøres d.17. marts 1949.
3 e. Lissie Elsass. Ungdommens Fællesråd har gjort opm. på, at D.K. ikke kan stå som medl. af org. Medmindre ungdomskredsene har egen landsformand og et selvstændigt landsmøde.
Andrea Hedegaard: M.h.t. at samle D.K.N. til et årligt møde skete dette tidligere [kan ikke læses] gik ungdomskredsene ind, så [kan ikke læses] Vi kan ikke have en landsformand for [kan ikke læses] tidl. været på tale, men da kunne vi ikke.
K. Berleme-Nix. Det ville være kedeligt, hvis vi ikke står tilsluttet Ungdomsorg. Fællesråd. Vi står der fuldt på lige fod med de andre og er med i de unges arbejde.
M. Høst-Neerup. Det må være rimeligt, om ungdomskredsene har ret til at arbejde selvstændigt under ungdomsudvalget. Vor landsfmd. er formand for alle vore kredse, og er det altså for vore ungdomskredse.
Inga Dahlsgaard: Det at ungdomskredsene har egen formand vil sige, er valgt af ungdomsudv. Vi må altså vælge en landsformand f. ungdomskredsene. Det vi skal vide er hvordan hovedstyrelsen stiller sig.
Landsformanden: For at undgå lovændringer, må man i første omgang konstituere ungdomsudv.’s formand som landsformand.
Vi skal repræsenteres i ungdomsudv.
Hovedstyrelsen enig om, at landsformanden giver supstitut for ungdomsudvalget. Såvidt muligt, skal meddelelsen gives mundtligt.
7. Udstillingen.
B.M.Begtrup redegjorde for udstillingen KVINDE & HJEM i FORUM i 1950.
Der er nedsat et Arbejdsudvalg under repræsentantskabet. Arb. udv. har fået bevilget 25000 kr. til arbejdet med udstillingen som skal vare 10-16 dage. Forum er reserveret.
Arkitekt til udstillingen – Preben Hansen – som har lovet at tage hensyn til de kv. arkitekter, der er vel egnet til specialopgaver.
Generalsekr. - Axel Dessau.
Juridisk konsulent - Erna Sørensen.
Desuden skal der vælges en æreskomite, og endelig skal der skaffes penge.
De almennyttige danske boligselskaber vil for egen regning lave en præmiekonkurrence 2 år før. Desuden bliver der en konkurrence i møbelbranchen.
Vi må se at få udenlandsk samarbejde. Tidens vanskeligheder er meget store. Man ved endnu ikke hvilke redskaber kan betale sig at fabrikere herhjemme, og hvilke udlandet skal fabrikere. Preben Hansen har lavet en skitse til udstillingen.
Landsformanden: Det bliver en kæmpeopgave, og som følge heraf må vi også se at få kvinderne med. Henleder opmærksomheden på køkkenarkitekt Ulla Tafdrup. Kan man ikke have en underafdeling, som viser kvindernes indsats i hjemmet gennem tiderne.
Man har faste elementer i køkkener, men man burde komme mere og mere ind på at have faste inventar, såsom hjørneskabe, køjer i børneværelser… Mannequinopvisning med moden gennem tiderne trækker også altid publikum.
Hovedst. takkede B.M.Begtrup for det arbejde, hun havde påtaget sig ved tilrettelæggelse af udstillingen.
5. Landsformanden oplæste udkast til jubilæumsfondens fundats, som godkendtes af hovedstyrelsen.
6. Magda Andersen oplæste udkast til fundats for medborgerhøjskolen, som ligeledes godkendtes.
Andrea Hedegaard udtalte, at jubilæumsfondsudv. havde drøftet, at man burde have en fundats, der støttede det fond, der var af D.K.s medlemmer og takkede landsformanden for udkastet.
Næste hovedstyrelsesmøde den 27 ’ marts l949.
Legatudvalgsmøde afholdes næste gang d. 26. marts 1949.
Landsmøde d. 29. maj 1949.
Eventuelt.
Ingrid Larsen redegjorde for arbejdet i World Friendship. Efter at man havde købt [kan ikke læses] står organisationen med et stort underskud, idet udgifterne til [kan ikke læses] har været meget store.
I øjeblikket er spørgsmålet, om skibet skal sælges. Der er ansøgt om lån fra staten. D.F.D.S. burde have støttet sagen, men har ikke gjort det.
Der er meget store vanskeligheder i W.F.A.
Landsformanden: Skal skibet sælges, skal det være hurtigt, idet efterspørgslen falder fra dag til dag.
Sagen blev taget til efterretning.
Lissie Elsass. F.U. burde ordne alle løbende sager, men henlægge afgørelserne til hovedstyrelsen.
Landsformanden: F.U. må have kompetence til at træffe hurtige beslutninger.
Andrea Hedegaard: Er der tvivl om spørgsmål ifl. f.u. protokollen, må hovedstyrelsen bede om at få sagen på dagsordenen.
Tidligere havde vi alle sager på hovedstyrelsens dagsorden.
Senere blev man enige om, at disse kun skulle op, dersom nogen havde noget at indvende.
Inga Dahlsgaard: Ang. Funktionærloven og kv. tjenestemænd henlægges spørgsmålet til tjenestemandsudvalget.
Man må have opmærksomheden henvendt på valg af ny filmscensor. I sin tid indstillede kvindeorg. Bodil Begtrup.
Aja Kraph-Jacobsen rettede forespørgsel om, hvordan hovedstyrelsen så på medl., der under besættelsen var på den forkerte side.
K. Berleme-Nix. Man har i udrensningsudv. bestemt, at de enkelte kredse selv skulle tage stilling til spørgsmålet.
Anna Ølgård forespurgte, hvordan resultatet var blevet m.h.t. indsamlingen i anl. af D.K.N.’s jubilæum.
Landsformanden. Der er fra D.K.’s side svaret nej, da kun 2 kredse har gået ind for tanken.
Inga Dahlsgaard meddelte, at D.K.N. havde dropped sagen efter D.K.’s svar.
Mødet hævet kl. 17.45.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen.
" underskr.af: Johanne Fisker, Agathe Thirup, Inga Dahlsgaard, Karen Frandsen, Lis Groes, Margr.Petersen. Magda Andersen, A.Kragh.Jacobsen, Ingr. Larsen, Erna Sørensen.
dagsorden.
1. Regnskabet
2. Bladet
3. Udvalgsberetninger
a) fam.pol.udvalg
b) Medborgerhøjskolen
c) Gift kvindes skat.
d) Legatudvalget
e) Ungdomsudvalget.
4. Sommer - Vinterlejr – Medborgerhøjskole
5. Fundats for Jubilæumsfonden
6. " " Medborgerhøjskolen
7. Udstillingen "Kvinde & Hjem"
8. Næste hovedstyrelsesmøde.
9. Eventuelt.
Tilstede var: Landsformanden Erna Sørensen, næstformanden Lis Groes, Karen Frandsen, Andrea Hedegaard, Maria Næss-Schmidt, Ingrid Larsen, Sigrid Gade, Aja Kragh-Jacobsen, Agathe Thierup, Margr. Winther, Inga Dahlsgaard, Margr.Høst-Neerup, Else Bech, B.M.Begtrup, Magda Andersen, Karen Berleme-Nix, Lissie Elsass Fridericia, Anna Ølgaard. Adia Frost, Karen Margr.Vilstrup, Zenia Jørgensen.
A. Badstue, Margr. Petersen, Else Merete Ross og Johanne Fisker kom først tilstede eftermiddag. Kassereren Alma Andersen og Charlotte Grønnebæk var forhindret grundet paa sygdom. -
Landsformanden bød velkommen og takkede for den tillid, man havde vist ved at vælge hende til landsformand.
Til dirigent valgtes:
formiddag: Andrea Hedegaard
eftermiddag: Karen Frandsen.
1. Budgettet 1949.
I kassererens fravær forelagde landsformanden budgettet for aaret 1949.
Budgettet gedkendtes af hovedstyrelsen.
2. Bladet.
Magda Andersen. Sidste aar fik vi ny annonceforpagter.
Imidlertid har annoncetegninger svigtet.
Landsformanden har efter samtale med annonceforpagtercn antaget en ny annonceagent i København - til tegning udelukkende i København. - Bladet skal kunne svare sig, og udvalget er opmærksom på bladets udseende, - papirets kvalitet etc. - og saavidt muligt skal bladet forbedres,- pænere omslag o.s.v., saaledes at det kan give overskud efterhånden.
Ingrid Larsen: Er annoncebureauerne utilfredse med vort oplags størrelse. Udkommer det i for stort oplag.
Inga Dahlsgaard: Den ny annoncemand har udtalt, at vort oplag var udmærket til at tegne for.
Lissie Elsass forespurgte om der kan trykkes et vist antal til fremlæggelse i venteværelser - damefrisør o.s.v. Dette vil man senere komme tilbage til.
Landsformanden udtalte at hovedstyrelsen måtte kunne give Bladudvalget i forbindelse med F.U. bemyndigelse til at ændre bladet.
Først at tegne og så lave bladet pænere, er ikke godt. Kommer den dag, hvor vi kan få bedre papir, må F.U. kunne disponere. Mit indtryk er at Dybbølposten ligger inde med bedre papir, og vi må være strengere og være på vagt overfor dem.
Hovedstyrelsen gav Bladudvalget i forbindelse med Forretningsudvalget fuldmagt til egenhændig at træffe afgørelser.
3. Det Familie Politiske Udvalg
Lis Groes: Vi har fået fællesudvalg med D.K.N. til undersøgelser af enlige mødres kår.
K. Gloerfeldt Tarp er formand. Landsretssagfører Johanne Hansen og Dr. Bræstrup sidder som D.K.N.’s repræsentanter.
Mødrehjælpen repræsenteres af Magna Nørgaard.
Børnehaverådet er repræsenteret af: Børnehavelærerinde Frk. [kan ikke læses] Sekretær: Fuldmægtig fru Veis Benzon. Møder er afholdt bl.a. i Socialministeriet (Alice Bruhn) og forhandling er ført med Orla Jensen Aarhus og med en Statistiker.
Spørgeskemaer ligger i øjeblikket i Københavns kommune. Kr. 12.000 er bevilget til undersøgelsen, der skal gå i gang til foråret 1949.
Københavns kommune vil foretage undersøgelsen gratis. Kr. 12.000 strækker ikke langt. Undersøgelsen skal foretages af socialrådgivere og vil kun omfatte København og Aarhus. Vi har
fremhævet det uheldige heri men der er intet at gøre herved. Aarhus skal vi ikke [kan ikke læses] for.
Fuldmægtig Boeck: men vi kan få oplysninger om enlige kvinder på landet f.eks. fra Frederiksborg amt. Kan vi få kredsene til at give os oplysninger vil det være en stor hjælp. Kontoret kan udfærdige skemaer hertil.
D.K.’s udvalg vil selv arbejde videre med sagen.
Deltidsarbejde.
Borgmester Munk er gået ind for tanken om deltidsarbejde.
Der er meget forskellige meninger om deltidsarbejde hvorfor det er så vigtigt at få spørgsmålet belyst fra alle sider.
Der vil blive afholdt et offentligt møde arrangeret af "Landsforeningen for forebyggende Børneværn".
Udvalget har drøftet om Københavns kredsen kunne tænke sig at være medarrangør. Lis Groes har påtaget sig at skrive en piece om deltidsarbejde. Da det vil være af betydning at vide, hvormange deltidsarbejdere, der er, har udvalget undersøgt, at 3000 er opført i kartoteket for husligt deltidsarbejde. Imidlertid søger kun ca. 250 arbejde. - Der er ikke så stor efterspørgsel som udbud af kvinder.
Abortbetænkningen. Man har i udvalget drøftet hvordan formen for udsendelsen af betænkningen skal være. Lissie Elsass foreslår, at lade Socialt Tidsskrift optage den som artikel udsendt af D.K.’s fam. pol. udvalg - dersom Socialt Tidskrift kunne tænke sig at tage den. -
Man har envidere drøftet: Moderen i forbindelse med fødslen, hvilket spørgsmål man vil arbejde videre med.
Anna Ølgaard. Støtter forslaget om at kredsene får spørgeskemaer ud angående "Enlige mødres kår”.
Angående abortbetænkningen er 6. distrikt enig om, at dette skal ud, så kredsene kan arbejde med spørgsmålet.
Ing. Larsen: Kr. 12.000 er bevilliget af staten. Er det rigtigt at disse udelukkende bliver brugt til undersøgelser i København. -
De omtalte skemaer må være for omstændtlige når en socialrådgiver behøver 1 time til een undersøgelse, hvorfor er Dr. Bræstrup ikke valgt til formand for udvalget "Enlige mødre".
Deltidsarbejde vil sætte kvinderne tilbage med hensyn til avancement.
Tilslutter sig L. Elsass artikel til Socialt Tidsskrift.
Lis Groes: Det er ministeriet, der er gået ind for at det skal være København alene. Udvalget var ikke begejstret herfor. Det er vigtigt i undersøgelserne at få erhvervssituationen undersøgt. Tilflytningsspørgsmålet. Yderligere kan socialrådgivere ved at tale med vedkommende få et større indblik i situationen. Det er vanskeligt at få oplysninger på [kan ikke læses] tid. Deltidsarbejderne omfatter 80 – 90% af f.eks. enker og ufaglærte arbejdere.
Man er klar over avancementforholdet, men behøver ikke at tillægge det større betydning.
D.K.N. så meget gerne Dr. Bræstrup. D.K.N. skulle vælge 3 repræsentanter, og da fru Gloerfeldt Tarp var valgt, og D.K. foreslog at vælge hende som formand, tilsluttede D.K.N. sig dette.
Lissie Elsass: er blevet gjort opmærksom på cirkulære vedrørende tjenestemænds fraværelse grundet på svangerskab og fødsel, hvoraf det fremgår, at ved en langvarig alvorlig sygdom, kan der dispenseres fra 180 dages grænsen, medens en sådan dispensation ikke ydes i tilfælde af fødsel.
Der er ikke kommet forbud mod afskedigelse grundet på graviditet.
Andrea Hedegaard: mente at spørgsmålet måtte tages op i Tjenestemandsudvalget.
Landsformanden: Med hensyn til Lissie Elsass piece, må denne omarbejdes, idet der nu f. eks. er stillet 200.000 kr. til rådighed for mødrehjælpsinstitutionen til hjælp for at mødre kan klare sig ud over den første vanskelige tid. Beløbet vil sikkert kunne forhøjes, dersom man ser, at beløbet ikke er tilstrækkeligt. Ikke enig i at svangerskabsafbrydelse må ske. Kv. Læger har forsøgsmæssigt nedsat sig hvor folk kan søge oplysning. Er ikke glad for tidspunktet for artiklen i Socialt Tidsskrift.
Henstiller til Lissie Elsass at den omarbejdes.
Lissie Elsass: Artiklen blev lavet for mere end et år siden, og det er en selvfølge at den skal føres a jour.
Der findes mange tilfælde hvor en svangerskabsafbrydelse er det mindste af 2 onder. Det må være så, at det er læger, og ikke kvaksalvere der foretager svangerskabsafbrydelsen. Det er både godt og ondt med det rådighedsbeløb. Det kan være farligt.
Lissie Elsass mener at en kvindeorganisation må tage sig af sagen.
Landsformanden foreslår at slette ordet "Nødhjælp"- så det ikke får den skarpe form.-
Karen Frandsen foreslår at såfremt artiklen skal udsendes må den godkendes af F.U., inden den kommer frem i D.K.’s navn.
Lissie Elsass indforstået hermed.
Andrea Hedegaard ser meget gerne at undersøgelsen Enlige Mødre lægges ud i mindre møder, og foreslår, at udvalget henstiller at man undersøger spørgsmålet ved stikprøver i hver kommune.
Deltidsarbejde. Henstiller at vi rundt omkring i D.K. kredse holder møder, så at vi kan give udvalget oplysninger om hvordan det ligger.
Lis Groes. Med hensyn til arbejdet vedr. undersøgelsen af den enlige moders kaar, ville det være godt, om arbejdet støttes ude omkring. Kommunerne er interesseret.
M. Næss-Schmidt. Der er socialrådgiverne, der skal ud, men kan der ikke gøres noget, saaledes at vi kan faa flere socialrådgivere, idet der i øjeblikket er for få. Mødrehjælpen har for faa midler at arbejde med og har ikke raad til at have flere. I Ringkøbing og Ribe Amt findes kun én.
Lis Groes: Der er stor efterspørgsel efter socialrådgivere. De fleste faar arbejde, inden deres uddannelse er forbi.
Vedr. abortbetænkningen udtalte Ingrid Larsen, [kan ikke læses] ikke være med til at give et skred i moralen.
Zenia Jørgensen udtalte ønske om, at Lis Groes piece om deltidsarbejde snart måtte komme, idet der er stort udbud paa arbejdskraft.
Gift kvindes skat.
Landsformanden: I samarbejde med D.K.N. har udvalget haft en del møder vedrørende skattekommissionens betænkning. Ophævelse af sambeskatning er afvist som værende en uløselig opgave idag. Forbedring er sket, idet der for hjemmeværende børn under 18 aar med en indtægt over kr. 400, gives særskilt skat.
Forslag om at mand og hustru begge skal underskrive selvangivelsen.
I denne omgang kan man ikke nå længere frem. Der er dog sket den forbedring, at ægtepar, der af hensyn til deres erhverv, til stadighed lever hver for sig og har to husholdninger, nu bliver beskattet hver for sig, naar adskillelsen har varet 2 år.
Endvidere kan hustruen, naar hun har selverhverv, begære at faa en selvstændig blanket. - Skatten bliver saa udregnet efter den samlede indtægt og fordeles paa hustru og mand i forfold til deres indtægt - saaledes kan hele skatten ikke blive fratrukket paa den enes arbejdsplads.
Skattekommissionen vil ikke gå ind for den nu gældende regel om hustrufradrag. Her vil man dog omgående fremkomme med en skrivelse herfra tillige med kv. rigsdagsmænd.
Mødre med børn, hvor mødrene har arbejde udenfor hjemmet, vil man give en understøttelse, idet man regner med, at der paahviler disse mødre extra udgifter som følge heraf. -
Ingrid Larsen. Tidligere blev mand og hustru strøget af valglisten, når skatten ikke blev betalt. Nu må efter den nye ordning kun den ene part kunne slettes.
Landsformanden: Man er opmærksom paa dette spørgsmål i udvalget.
Inga Dahlsgaard: Med hensyn til at fradragsreglen helt er udeladt i betænkningen - er dette betænkning nr. 1. Der udkommer en betænkning nr.2- som gaar ind for en helt anden beregning- nemlig beskatning hver for sig indtil en vis grænse, som nærmere fastsat.
Enige om, at man får vedtaget en henvendelse til ministeriet og skattekommissionen, hvori vi protesterer imod ændringen m.h.t. skattekommissionens forslag.
Landsformanden: Man må gå imod nu, gaa imod, at man tager et fradrag, som længe har været – sidstforhøjet til kr. 2.000. Det må gøres skriftligt, inden man i kommissionen går videre med sagen. Inden for de soc. Kvinder er man også imod forslaget.
Agathe Thierup. Beklager at det ikke er lykkedes at ophæve sambeskatningen, men glad for, at man ikke mere er sambeskattet med børn under 18 år. M.h.t. hustrufradrag er dette vel også uretfærdigt, når man i landkommunerne ikke kan fradrage husførelse. Man vil herfra gå imod en sådan bestemmelse.
Adskillige hovedstyrelsesmedlemmer stillede forespørgsler til landsformanden, og glædede sig over, at der ville komme en udtalelse fra formandsmødet.
Medborgerhøjskolen.
Magda Andersen redegjorde for medborgerhøjskolen og beklagede, at meddelelse om kursus var udsendt for sent. Udvalget var enige om at gøre endnu et forsøg, og man var sikker på, at dette ville lykkes. Krogerup Højskole kunne stadig fåes, og kursus tænkes afholdt i august eller først i september maaned.
Andrea Hedegaard beklagede aflysning af medborgerkursus i år, hvilken lå i den sene meddelelse i Kvinden og Samfundet. Prisen var for høj, men A.H. advarede imod at sætte prisen ned til det halve. Der bør kunne søges om friplads, og kredsene må gøres bekendt hermed. Ligeledes må der være mere kontakt med pressen. Skolen bør ligge på et tidspunkt, hvor folk har ferie.
Lissie Elsass Fridericia: Når skolen må være åben for flertallet af befolkningen, hvorfor laver man da en skole for kvinder alene. Kvindesag er samfundssag.
Adia Frost: Der er ikke tale om at lukke døren for unge mænd, men kvinder, der skal sættes ind i noget nyt, vil helst være sig selv.
Tidspunktet var meget uheldigt valgt. Breve fra bl.a. husholdningslærerinder bekræfter dette.
Grunden til at kursus blev dyrt, var fordi udvalget havde tænkt, at man som begyndelse var nødt til at tage kendte navne og fremmede talere.
B.M.Begtrup foreslog at skabe kontakt med andre organisationer f. eks. husholdningsorg.
Else-Merete Ross ønskede at vide, hvilken forskel der var paa medborgerhøjskole og sommerlejr, da man endnu ikke havde fået klaret dette vigtige spørgsmål.
Adia Frost, som i år havde været paa sommerlejren, mente at det ville blive de samme mennesker, der vil komme på medborgerhøjskolen og på sommerlejren- men medborgerhøjskolen må give et tilbud til de mange kvinder og forøvrigt også mænd, som står og har brug for viden om vort samfund og politik. Skolen maa være for de menige rundt omkring indenfor alle erhverv - som en slags overbygning på D.K.
Undervisningen må bygges paa det grundlæggende indenfor vort samfund - på historisk grund. Programmet - udtalte A.F. saa måske broget ud, men det var for kort en tid til et kursus, hvorfor man havde tænkt at fortsætte med 2 ’års kursus, hvor tidl. elever kan samles og diskutere videre om aktuelle spørgsmål.
Lis Groes mente, at det ville være vanskeligt på 10 dage at få en grundlæggende undervisning gennemført. Man kan ikke spænde over alt på l0 dage, det var langt vigtigere at få noget færdigt, tage noget mindre. I programmet er handel – industri o.s.v. det fremherskende. ”Kvindens stilling i dag” måtte også tages op på en medborgerhøjskole.
Studiekredse var det meget vigtigt at få med, der måtte være adgang til bibliotek. Lis Groes foreslog 20 min undervisning med efterfølgende diskussion.
Endelig bør der i programmet redegøres for ideen med medborgerskolen.
Else-Merete Ross støttede tanken m.h.t. studiekreds- biblioteksarbejde paa medborgerskolen. På sommerlejren i år havde man haft 4 studiekredse og der havde for deltagernes side været udtrykt ønske om at kunne deltage i 2 studiekredse.
Andrea Hedegaard: Forskellen mellem sommerlejr og medborgerskole må være, at medborgerskolen skal føres videre end sommerlejren og må derfor ikke være for kort. Tanken er at få dem til at forstå, hvad det er at være borger i Danmark. Vi må ikke være bange for på medborgerskolen at give partiernes standpunkt.
Kursus må være afsluttet det år, det er i gang. A.H. er meget betænkelig ved at lade skolen fortsætte. Elevmøder må falde udenfor. Advarer mod at tage for korte kursus, jo kortere kursus, jo mere må man koncentrere sig om enkelte emner. 3 emner er passende.
Adia Frost gav Lis Groes ret i, at programmet var for spredt – og man ville næste gang i programmet gøre rede for ideen. Ang. studiekredse var dette meget godt, men man nåede ikke meget på den måde. Man fik mest ud af kursus ved dygtige foredrag med efterfølgende diskussion. M.h.t. bibliotek findes dette både på Krogerup og på Askov højsk.
Det er rigtigt, at 10 dage er kort tid, men interessen vækkes bedre ved kort kursus, senere kan de gøres længere.
Lis Groes foreslog at kombinere kursus med brevskole.
Landsform: Hvem havde man tænkt sig skulle deltage i et sådant medborgerkursus. Hvilke mennesker - for det kræver en vis uddannelse. Det vil være svært at få deltagere om efteråret – hvor folk har holdt ferie. Kursus må sikkert lægges først på feriesæsonen.
Landsformanden ønskede at få en principiel linie frem.
E.M.Ross: Der må være klarhed over tidspunkterne for de 3 kursus. Sommer-Vinterlejr og medborgerhøjskole. Man kan ikke have sommerlejr først i august og medborgerskole sidst i august.
Magda Andersen holdt på, at medborgerkursus skulle være i ferietiden. I sept. eller august måned kunne man få alle med. Beklagede, at Else Merete Ross var gået ud af udvalget.
Der var ikke alene sendt meddelelse ud om skolen til D.K.’s medlemmer, men også til samtlige kvindeorg. og pressen.
l0-dages kursus havde man lagt for at få begyndt. Senere var det tanken at tage skolen mindst 14 dage.
Programmet var spredt, men det var i første omgang for at vise, hvad tanken var, senere ville man specialisere det.
Fripladser måtte søges, men D.K.’s medlemmer måtte have en fortrinsret. Efter budgettet havde udv. ikke ment at kunne gøre kursus billigere. Budgettet var lagt an på 20 deltagere.
Dir: VI må drøfte realiteten. Tidspunkt - program og pris.
M. Næss-Schmidt udtalte, at kr. l60 ikke var for meget for et 14-dages kursus og mente, at meddelelse om kursus måtte udsendes senest i april md., hvor ferieplaner blev lagt.
Fru Winther forespurgte, om der ikke var chanche for at lægge kursus om vinteren, da landboerne ikke kunne deltage om Sommeren. Mente absolut, at kursus skulle være både for mænd og kvinder – diskussionen ville få mere betydning og blive mere interessant.
Sigrid Gade: På et møde i Næstved henstillede flere formænd, at kursus blev et kort vinterkursus.
Magda Andersen var imod et vinterkursus, da man herved ville slå vinterlejren i stykker, og da man var interesseret i at få andre med, ville det kun være at arrangere for D.K.’s medl. om vinteren. Kursus måtte være i ferietiden, og program måtte ud i marts måned.
Karen Margr. Vilstrup foreslog at gøre kursus gratis første gang og invitere repræsentanter fra forskellige kvindeorg. med.
Magda Andersen syntes Idéen var god. Økonomien kunne godt tage et kursus f. 35 deltagere for at komme igang.
Dir: Tanken er ikke ny. Udvalget må afgøre, hvilke organisationer der skal med.
E.M.Ross mente, at det ville få konsekvenser for sommerlejren denne ene gang.
Zenia Jørgensen foreslog, at give den kreds, der havde solgt flest lodsedler en friplads. Forespurgte, hvor meget det havde kostet at aflyse kursus.
Magda Andersen: Kr. 300.
Landsformanden, Adia Frost og Anna Ølgaard var imod forslaget.
Adia Frost udtalte, at de medl. der denne gang havde meldt sig, måtte med på første kursus.
Lis Groes foreslog [kan ikke læses] hver af de betydende kvindeorg. og 1 fra hvert [kan ikke læses] almindelig betalende deltagere.
Andrea Hedegaard: [kan ikke læses] udvalget udarbejdede et forslag [kan ikke læses].
Magda Andersen mente, [kan ikke læses] med Lis Groes’s forslag.
Dir: overvejer herefter Lis Groes forslag og udsender dette til hovedstyrelsen, som da svarer udvalget.
Sommerlejren.
Else Merete Ross. Sommerlejren havde i år været god.
Der havde deltaget l0 Skandinavere.
Ungdommen var ikke godt repræsenteret. Adskillige deltagere var over 70 år. Det var beklageligt, at så få Jyder var med, da de havde anmodet om at få lejren lagt i Jylland.
Næste sommerlejr ville blive på Frederiksborg højskole ved Hillerød.
Det var beklageligt, at en distriktsformand, som var bedt om at komme og tale, ikke havde efterkommet dette.
E.M.Ross foreslog at stille et beløb til til rådighed i kredsene til fripladser.
Vinterlejren havde man tænkt sig at holde på Mariaforbundet Folkeferie med titlen "Tidens brændende Spørgsmål".
Else Merete Ross redegjorde for programmet. Kursus skulle afholdes første uge i marts md.
Karen Frandsen mente, at Skive lå ret ubekvemt for jyderne, og var som distriktsformand forbavset over at se, at man havde taget en taler, som ikke var medlem af D.K.
E.M.Ross: Margr. Hald var meget interesseret i D.K. Saa interesseret, at hun ikke tog noget honorar.
Ingrid Larsen havde foreslaaet Margr.Hald som skolemenneske.
Andrea Hedegaard: Når Else Merete Ross beklager, at de unge ikke kommer med, er grunden den, at man i øjeblikket drager sommerlejren op i et plan, som ikke har alle unges interesse. Vi må passe på ikke at lægge den op i et for akademisk plan.
Rejsepenge bliver jo dyre med foredragsholdere kun fra København, når lejren ligger i Jylland. Bange for at den lægges for meget an på Skandinavisme for øje. Den skulle planlægges for Danmarks unge. ½ friplads vil måske trække, men programmet må lægges, så de unge kommer med.
Else Merete Ross: man må lægge et program, som man selv kunne tænke sig at gå til, siger I. Et foredrag, som gjorde mest lykke, var af sognerådsmedl. Margr. Jensen, som ikke var akademiker. Vi havde selvfølgelig først søgt foredragsholdere i Jylland, for ikke at få så store rejseudgifter.
Ang. at afholde en skandinavisk sommerlejr, havde man på forrige sommerlejr stemt herom.
Landsformanden: er stærk tilhænger at at samle de nordiske kvinder ved vore lejre. Håber at vi også har dem med til næste år.
Lissie Elsass foreslog at spørge i kredsene, hvad de unge kune tænke sig at have på programmet. Syntes også at programmet var for akademisk.
Else Bech: I Københavns ungdomskreds er det ikke programmet, men de 14 dages sommerferie, der gør, at de unge ikke kan tage med. De unge kan tage lige så højt et program, som de ældre.
Andrea Hedegaard: Man må ikke misforstå det m.h.t. skandinaver. Vi må blot ikke lægge lejren til rette med skandinavisme for øje. M.h.t. de unge på landet er der mange der, der ikke har nogen uddannelse og ikke kan tage programmerne.
Anna Ølgaard udtalte, at de unge på sommerlejren havdee været glade for lejren.
3 d. Legatuddelingen
Magda Andersen oplæste navnene på legatnyderne til Victor Andræs og Jutta Bojsen Møllers legat. Sidstnævnte legat må først offentliggøres d.17. marts 1949.
3 e. Lissie Elsass. Ungdommens Fællesråd har gjort opm. på, at D.K. ikke kan stå som medl. af org. Medmindre ungdomskredsene har egen landsformand og et selvstændigt landsmøde.
Andrea Hedegaard: M.h.t. at samle D.K.N. til et årligt møde skete dette tidligere [kan ikke læses] gik ungdomskredsene ind, så [kan ikke læses] Vi kan ikke have en landsformand for [kan ikke læses] tidl. været på tale, men da kunne vi ikke.
K. Berleme-Nix. Det ville være kedeligt, hvis vi ikke står tilsluttet Ungdomsorg. Fællesråd. Vi står der fuldt på lige fod med de andre og er med i de unges arbejde.
M. Høst-Neerup. Det må være rimeligt, om ungdomskredsene har ret til at arbejde selvstændigt under ungdomsudvalget. Vor landsfmd. er formand for alle vore kredse, og er det altså for vore ungdomskredse.
Inga Dahlsgaard: Det at ungdomskredsene har egen formand vil sige, er valgt af ungdomsudv. Vi må altså vælge en landsformand f. ungdomskredsene. Det vi skal vide er hvordan hovedstyrelsen stiller sig.
Landsformanden: For at undgå lovændringer, må man i første omgang konstituere ungdomsudv.’s formand som landsformand.
Vi skal repræsenteres i ungdomsudv.
Hovedstyrelsen enig om, at landsformanden giver supstitut for ungdomsudvalget. Såvidt muligt, skal meddelelsen gives mundtligt.
7. Udstillingen.
B.M.Begtrup redegjorde for udstillingen KVINDE & HJEM i FORUM i 1950.
Der er nedsat et Arbejdsudvalg under repræsentantskabet. Arb. udv. har fået bevilget 25000 kr. til arbejdet med udstillingen som skal vare 10-16 dage. Forum er reserveret.
Arkitekt til udstillingen – Preben Hansen – som har lovet at tage hensyn til de kv. arkitekter, der er vel egnet til specialopgaver.
Generalsekr. - Axel Dessau.
Juridisk konsulent - Erna Sørensen.
Desuden skal der vælges en æreskomite, og endelig skal der skaffes penge.
De almennyttige danske boligselskaber vil for egen regning lave en præmiekonkurrence 2 år før. Desuden bliver der en konkurrence i møbelbranchen.
Vi må se at få udenlandsk samarbejde. Tidens vanskeligheder er meget store. Man ved endnu ikke hvilke redskaber kan betale sig at fabrikere herhjemme, og hvilke udlandet skal fabrikere. Preben Hansen har lavet en skitse til udstillingen.
Landsformanden: Det bliver en kæmpeopgave, og som følge heraf må vi også se at få kvinderne med. Henleder opmærksomheden på køkkenarkitekt Ulla Tafdrup. Kan man ikke have en underafdeling, som viser kvindernes indsats i hjemmet gennem tiderne.
Man har faste elementer i køkkener, men man burde komme mere og mere ind på at have faste inventar, såsom hjørneskabe, køjer i børneværelser… Mannequinopvisning med moden gennem tiderne trækker også altid publikum.
Hovedst. takkede B.M.Begtrup for det arbejde, hun havde påtaget sig ved tilrettelæggelse af udstillingen.
5. Landsformanden oplæste udkast til jubilæumsfondens fundats, som godkendtes af hovedstyrelsen.
6. Magda Andersen oplæste udkast til fundats for medborgerhøjskolen, som ligeledes godkendtes.
Andrea Hedegaard udtalte, at jubilæumsfondsudv. havde drøftet, at man burde have en fundats, der støttede det fond, der var af D.K.s medlemmer og takkede landsformanden for udkastet.
Næste hovedstyrelsesmøde den 27 ’ marts l949.
Legatudvalgsmøde afholdes næste gang d. 26. marts 1949.
Landsmøde d. 29. maj 1949.
Eventuelt.
Ingrid Larsen redegjorde for arbejdet i World Friendship. Efter at man havde købt [kan ikke læses] står organisationen med et stort underskud, idet udgifterne til [kan ikke læses] har været meget store.
I øjeblikket er spørgsmålet, om skibet skal sælges. Der er ansøgt om lån fra staten. D.F.D.S. burde have støttet sagen, men har ikke gjort det.
Der er meget store vanskeligheder i W.F.A.
Landsformanden: Skal skibet sælges, skal det være hurtigt, idet efterspørgslen falder fra dag til dag.
Sagen blev taget til efterretning.
Lissie Elsass. F.U. burde ordne alle løbende sager, men henlægge afgørelserne til hovedstyrelsen.
Landsformanden: F.U. må have kompetence til at træffe hurtige beslutninger.
Andrea Hedegaard: Er der tvivl om spørgsmål ifl. f.u. protokollen, må hovedstyrelsen bede om at få sagen på dagsordenen.
Tidligere havde vi alle sager på hovedstyrelsens dagsorden.
Senere blev man enige om, at disse kun skulle op, dersom nogen havde noget at indvende.
Inga Dahlsgaard: Ang. Funktionærloven og kv. tjenestemænd henlægges spørgsmålet til tjenestemandsudvalget.
Man må have opmærksomheden henvendt på valg af ny filmscensor. I sin tid indstillede kvindeorg. Bodil Begtrup.
Aja Kraph-Jacobsen rettede forespørgsel om, hvordan hovedstyrelsen så på medl., der under besættelsen var på den forkerte side.
K. Berleme-Nix. Man har i udrensningsudv. bestemt, at de enkelte kredse selv skulle tage stilling til spørgsmålet.
Anna Ølgård forespurgte, hvordan resultatet var blevet m.h.t. indsamlingen i anl. af D.K.N.’s jubilæum.
Landsformanden. Der er fra D.K.’s side svaret nej, da kun 2 kredse har gået ind for tanken.
Inga Dahlsgaard meddelte, at D.K.N. havde dropped sagen efter D.K.’s svar.
Mødet hævet kl. 17.45.
Protokollen ført af Harriet Jørgensen.
" underskr.af: Johanne Fisker, Agathe Thirup, Inga Dahlsgaard, Karen Frandsen, Lis Groes, Margr.Petersen. Magda Andersen, A.Kragh.Jacobsen, Ingr. Larsen, Erna Sørensen.
