« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 1. december 1951
HOVEDSTYRELSESMØDE afholdtes lørdag den 1. december 1951, kl. 9, i Malerisalen, Kvindernes Bygning, Niels Hemmingsensgade 10, København, med følgende
Dagsorden:
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden.
2. Budgettet 1952 v/ kassereren.
3. Bladet.
4. Udvalgsberetninger.
5. Køb af medborgerskole.
6. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Aja Kragh Jacobsen, Rigmor Vinge, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Agathe Thirup, Grete Mølbak Frederiksen, Lis Groes, Sigrid Hansen, Sigrid Gade, Irma Mortensen, Camma Larsen-Ledet, Agnes Kragh, Lizzi Moesgaard, Birgit Setterberg Jørgensen.
Fraværende var: Lissie Elsass Fridericia.
Dirigenter: Johanne Kristoffersen - formiddag.
Lizzi Moesgaard - eftermiddag.
Dirigenten foretog navneopråb.
ad 1. Formandsmødets dagsorden.
Landsformanden gennemgik dagsordenen.
Karen Frandsen spurgte, om man plejede at have udvalgsberetninger på formandsmødet.
Landsformanden svarede, at 5 - 6 udvalg gerne ville afgive korte beretninger.
Dirigenten meddelte, at kassereren først kunne komme efter frokost og gennemgå budgettet. Man ville derfor først tage
ad 3. Bladet.
Landsformanden meddelte, at man bl.a. på distriktsformandsmødet i Fredericia d. 2. september d.å. havde drøftet, om man måske måtte lade december-nummeret af "Kvinden og Samfundet" udgå, men efter det budget som kassereren havde lagt, vil man lade december-nummeret udkomme.
Det nordiske kontaktblad.
Hovedkontoret har modtaget nogle få numre af prøve-nummeret. Tanken om dette blad kom frem i København, da Københavns kredsen havde nordisk venskabsbesøg, hvor kvindesagskvinder fra hovedstæderne har besøgt hinanden. I de andre lande er man gået videre ud, medens Københavns
Kredsen stadig har holdt det som et københavnsk anliggende. Det nordiske blad skal kost ca. 2 svenske kroner årlig og udkomme hver tredie måned. Man skal opfordre kredsene til at abonnere på
det. Sproget i bladet er svensk, norsk og dansk. Udvalget for bladet her i Danmark består af Inga Dahlsgaard, Bodil Musse Begtrup og Grete Barkhuus. Redaktøren fru Helmstein, Lerum, får Kvinden og Samfundet tilsendt.
Lis Groes syntes ikke, det nordiske blad var overskueligt, og mente det ville være praktisk, om man gav hvert land sin side og henstillede til udvalget at tage sig heraf.
Landsformanden spurgte, om det ville blive væsentlig dyrere, om bladet blev på 8 sider i et mindre format. - Dette ville fordyre bladet, da der ville komme udgifter til heftning. - Man vedtog, at
kredsformændene skulle melde sig inden l/l. 1952 til hovedkontoret, som derefter skulle sende adresserne til Sverige, hvorfra bladet ville blive distribueret.
Inga Dahlsgaard oplæste et brev hvori stod, at der matte tegnes i alt mindst 2000 abonnenter, for at bladet kunne komme i gang, d.v.s. 500 for Danmark, og de, der vil være med, må tegne sig inden 1952. Pengene skal indbetales i svenske kroner til sekretariatet.
Grete Mølbak Frederiksen foreslog, at man skulle sikre sig hos kredsformændene i mødet dagen efter, at disse tegnede hver 5 abonnementer, da det måske ville blive vanskeligt at tegne de 500, hvis vi skal sende opfordring ud til kredsformændene.
Inga Dahlsgaard fremhævede, at kredsene er så forskellige, så man burde spørge kredsene, hvormange de hver kan tegne.
Anna Ølgaard havde forespurgt i Aabenraa, og der mente man, at man mindst kunne tegne 10, hvis man henvendte sig til de særligt interesserede. - Man vedtog at lægge en liste frem på formandsmødet.
ad 4. Udvalgsberetninger.
Landsformanden meddelte, at der var et par udvalg, hvis sammensætning ikke skulle ændres, men formændene ville gerne træde tilbage.
UNDERVISNING I BARNE- OG UNGDOMSSKOLEN.
Ester Kirkegaard havde meddelt, at hendes tid ikke tillod hende at påtage sig hvervet på grund af den sammensætning, udvalget havne fået, d.v.s. at medlemmerne bor så langt fra hinanden.
Karen Frandsen mente, at det kunne være svært, hvis Ester Kirkegaard betragter det som et specielt københavnsk anliggende.
Grete Mølbak Frederiksen ville vide, om det var et korresponderende udvalg, eller et der skulle mødes.
Landsformanden mente, at man første gang skulle mødes og ellers korrespondere.
Rigmor Vinge ville være ked af at stå som formand, da hun var ganske ny.
Landsformanden ville foreslå, at man bad Ester Kirkegaard indkalde til et møde i København, og der kunne man så blive enig om, hvem der skulle være formand.
Inga Dahlsgaard syntes, at nogle af vore udvalg arbejder lidt svømmende, og hun havde derfor foreslået, at udvalgene en måned eller to før landsmødet skulle indgive beretning til landsformanden. De udvalg, der arbejder, er dem, der har konkrete opgaver, f.eks. sommerlejrudvalget, medborgerskolens udvalg, udvalget vedr. vinterkursus "kvinder, aktier, Økonomi". Det fam.-pol. udvalg arbejder også, selv om det også flyder lidt. De må gøres noget ved dette, hvis vi skal hævde os som den førende danske kvindeorganisation. Det er en stor svaghed i D.K.s arbejde, at man aldrig rigtig ved, hvad der foreligger i udvalgene.
Landsformanden mente, man skulle komme tilbage hertil senere. Det er overordentlig vigtigt at få en sammensætning af udvalgene, så der sker noget.
Inga Dahlsgaard meddelte at Seminariekommissionens betænkning ville komme i næste uge, og det ville være brandforkert, hvis vi ikke har et udvalg, der arbejder her. Tidligere har man arbejdet meget på dette område. Det kan ikke nytte, at man laver et udvalg, der er spredt over hele landet.
Rigmor Vinge ville foreslå, at Signe Stenbæk Nielsen indtrådte i hendes sted.
Karen Frandsen ville gerne have, at Rigmor Vinge skulle blive siddende, evt. som korresponderende medlem.
Zenia Jørgensen ville foreslå, at udvalget samledes f.eks. i Fredericia og konstituerede sig der.
Karen Frandsen mindede om, at det brænder på i næste uge.
Lis Groes ville gerne, om man kunne finde nogle medlemmer her i København. Mente, at man nok kunne overtale Signe Tørsleff til at gå ind i udvalget.
Grete Mølbak Frederiksen ville foreslå, at et par lærerinder skulle læse seminariekommissionens betænkning igennem, da sagen vil gå meget hurtigt. Foreslog, at Signe Tørsleff og Signe
Stenbæk Nielsen skulle læse forslaget igennem og mødes.
Johanne Kristoffersen ville gerne have, at betænkningen også skulle ud til de andre medlemmer.
Rigmor Vinge ville gerne læse betænkningen igennem og udtale sig om den.
Signe Stenbæk Nielsen var villig til at gå ind i udvalget og var også interesseret, men var betænkelig ved at udtale sig om emnet og ville gerne høre D.K.s stilling om forskolelærerinders adgang til andre stillinger.
Lis Groes foreslog, at man skulle lade Signe Stenbæk Nielsen, Rigmor Vinge og Signe Tørsleff læse betænkningen og komme med en udtalelse og i det snævre udvalg udarbejde visse punkter, som man mener at kunne tilslutte sig og sende det til kontoret.
Karen Frandsen oplyste, at der i 1934 var et meget dramatisk møde i Frederikshavn om forskolelærerinders betydning på landet. D.K. så sådan på det, at forskolelærerinder var noget, man ikke burde have. Det er en mangelfuld uddannelse de får, og de bør have en regulær uddannelse.
Lis Groes syntes, det er en slags "kontorist klasse", hvor man sætter kvinder i bås. Derfor var man principielt modstander deraf.
Maria Næss-Schmidt. Det er ikke alene dette, at D.K. var bange for at få en klasse af lærerinder, der var underbetalte, men disse forskolelærerinder kommer mange steder ind i folkeskolen og får
stillinger, som de andre har taget en lang uddannelse for at opnå. Inden længe får vi en stor strøm af lærerinder, og så er der ingen mening i, at forskolelærerinderne skal kunne få stillingerne.
Grete Mølbak Frederiksen var enig i det principielle syn og er tilhænger af, at man ikke skal have noget forskoleseminarium, men som stillingen er i øjeblikket, er det bedre, at man åbner adgang
for forskolelærerinderne til de små klasser.
Grethe Holmen fortalte om en af sine venner, der havde fået tilbudt en stilling, inden vedkommende havde taget studentereksamen.
Agathe Thirup sagde, at det er meget vanskeligt at få forskolelærerinder ansat, når de ikke har uddannelse, og hun troede ikke, der var fare for nogen konkurrence.
Karen Frandsen meddelte, at man i Esbjerg kommune går ind for at ansætte børnehavelærerinder til børnehaveklasserne, og kommunen har sørget for pensionsordning for børnehavelærerinderne.
Signe Stenbæk Nielsen ville være betænkelig ved i dag kategorisk at tage stilling mod forskolelærerinder.
Lis Groes mente, man skulle bede udvalget i sin indstilling nøje præcisere D.K.s ønske om en reel uddannelse, men at man midlertidig tager hensyn til den øjeblikkelige store mangel. Det er værd at
lægge mærke til, hvornår vi kan vente det store kontingent af børn.
Grete Mølbak Frederiksen mente, at hvis D.K. vil sætte noget ind på at få nedlagt forskoleuddannelsen, så skal de gøre det snart, for såsnart der bliver penge og materialer nok til at bygge centralskolen, vil der komme mængder, og derfor må man i tide begrænse uddannelsen.
Inga Dahlsgaard troede ikke, man behøvede at være bange for, at der bliver for mange lærerinder. Her i Danmark har vi endnu det laveste antal år, hvor børnene går i skole.
Karen Frandsen mente, man i udtalelsen kunne præcisere D.K.s principielle standpunkt og så fire af hensyn til den aktuelle situation, men vi må modsætte os, at forskolelærerinderne glider ind i folkeskolen.
FAM. - POL. UDVALG.
Landsformanden meddelte, at Lis Groes, der har gjort et stort arbejde gennem årene, gerne ville have en anden til at sidde som formand.
Anna Ølgaard ville gerne foreslå Lizzi Moesgaard.
Inga Dahlsgaard protesterede, da det er udvalgene selv, der skal tage stilling til dette. - Man vedtog, at Lis Groes skulle indkalde til et møde i udvalget, hvor man så skulle konstituere sig på ny.
HYBELKURSUS.
Anna Ølgaard berettede, at i 17 kredse er der kursus. Hjørring er nr. 1 med 100 deltagere, drenge og piger. Kun i Nyborg er drenge og piger adskilte. I Aarhus havde man spurgt, om vi kunne tage elever også fra teknisk skole o.lign., og det har man jo ikke noget imod. Nogle steder er kursus ikke kommet igang, fordi er ikke har været adgang til skolekøkken, og man må bede formændene om at tænke på dette i tide. Det ville være af betydning, om vi fik udtalelser fra rektorerne, om de synes, det har virket spredende på eleverne, eller om de ellers har noget at sige.
Anna Ølgaard takkede udstillingen "Kvinde og Hjem" for det beløb, den havde stillet til rådighed for Hybelkursus.
Lizzi Moesgaard meddelte, at Københavns ungdomskreds havde været skuffet over, at man ikke fik hybelkursus i København.
Karen Frandsen oplyste, at man i Esbjerg havde skåret kursus ned til til 15 lektioner. Der er både eftermiddags- og aftenhold, og rektor er meget begejstret.
Bodil Musse Begtrup ville gerne vide, hvordan planen arbejder i praksis.
LEGATUDVALGET.
Karen Frandsen meddelte, at Ingrid Andrea Schmidts legat var blevet uddelt med halvdelen til Jylland og halvdelen til det øvrige land.
Derefter oplæstes navnene på de ansøgere, der havde fået tildelt Victor Andræ’s legat. - Jutta Bojsen Møllers legat er også uddelt, men navnene må ikke offentliggøres før 17. marts 1952.
TJENESTEMANDSUDVALGET.
Landsformanden meddelte, at formanden for tjenestemandsudvalget Ellen Nielsen ville aflægge beretning på formandsmødet. Landsformanden meddelte iøvrigt, at man havde beskæftiget sig med overassistenterne i skattedirektoratet. D.K. har rettet en henvendelse til Overborgmesteren i København og bedt om en omvurdering af overassistenternes arbejde, og hvis denne viser, at de udfører mere arbejde, end man normalt mener, skulle det medføre, at der bliver oprettet nogle flere fuldmægtigstillinger. - Endvidere har man sendt henvendelse til Finansministeren om toldeleverne.
Medborgerhøjskolens udvalg.
Magda Andersen havde sendt en skriftlig beretning om medborgerskolens kursus på Ollerup. Denne oplæstes af Johanne Kristoffersen.
UDVALGET FOR KREDSARBEJDE.
Anna Ølgaard havde sammen med Camma Larsen-Ledet udarbejdet en foredragsliste, og de havde ment, det var ligeså vigtigt at have institutionsbesøg. Udvalget havde gjort opmærksom på Folkeuniversitetet. Anna Ølgaard havde forslået F.U., at udvalget blev suppleret med Agnes Kragh, Hjørring og Ollis Klem, Helsingør, og måske også Agathe Thirup som repræsentant for en landkreds. Anna Ølgaard havde tænkt sig, at foredragslisten stedlig skulle suppleres med nye forslag til emner og foredragsholdere. Det skulle være bindeled mellem udvalgene, således at udvalget kunne få materiale fra kredsene og omvendt. Anna Ølgaard kunne tænke sig, at man til næste vinter kunne gå i gang med en ting som varekundskab og køberkursus, når de samtidig lægges an med butiksbesøg og i samarbejde med Forbrugerrådets nye sekretariat. Der er også spørgsmålet om de rigtige arbejdsstillinger ved husligt arbejde, og det skulle være udvalgets arbejde at finde læger rundt i landet. Det vil betyde meget, at en læge har udtalt sig. Anna Ølgaard ville foreslå amatørforestillinger i stedet for "gåsespil". Udvalgets arbejde skulle nærmest være
korresponderende, og materialet skulle udsendes til kredsformændene inden distriktsformandsmødet i september.
Aja Kragh takkede for de tilsendte lister. Troede at det med foredrag har overlevet sig selv noget, men en anvisning af praktiske ting ville være aldeles udmærket.
Aja Kragh Jacobsen syntes, mødreklubber var udmærket og udtalte, at det er godt, at kredsene har selvstyre, således at de kan ordne og arrangere således som det passer bedst. I Frederikshavn har de
været holdt i hjemmene. Der har været 30 - 40 deltagere, og man har fået flere medlemmer på det.
Bodil Musse Begtrup mente, at hvis man tog det op som varekundskab og arbejdsstillinger, kom man meget nær op på husmoderforeningernes arbejde, men skulle man ikke forsøge at etablere et samarbejde med husmoderforeningerne.
Anna Ølgaard syntes også, vi skulle samarbejde med disse foreninger, men initiativet skulle komme fra D.K.
Karen Frandsen mindede om, at vi ikke må glemme vore programpunkter og ikke udelukkende hellige os det praktiske.
Lis Groes, syntes, det er godt, hvis vi kan samarbejde med husholdningsforeningerne og evt. andre foreninger.
Johanne Kristoffersen ville gerne høre lidt om studiekredse og foredrag.
Karen Frandsen omtalte, at i Esbjerg havde de politiske foreninger foredrag – liberalt oplysningsforbund.
Grethe Holmen havde hørt om et møde i Akademisk Arkitektforening, hvor ikke en kvinde var med.
Lis Groes nævnte, at det skrabede byggeri havde været omtalt i Forbrugerrådet, og håbede at man på landsmødet ville fremkomme med udtalelser.
Landsformanden fandt det rimeligt, om udvalget tog denne sag op.
Karen Frandsen oplyste, at i 1945 - 46 havde D.K. protesteret mod det skrabede byggeri.
Husmoderafløsning.
Grethe Mølbæk Frederiksen nævnte, at der ikke havde været afholdt noget møde, men man havde samlet materiale.
Inga Dahlsgaard mente, at loven udløb 1. oktober d.å.
Grethe Mølbak Frederiksen svarede, at denne lov ikke var med i fortegnelsen over love til fornyelse.
Maria Næss-Schmidt havde på kommunekontoret fået at vide, at det er en fuldstændig falliterklæring, at kvinder, der har beskæftiget sig med husligt arbejde i så mange år, skulle have brug for et kursus. Man prøver rundt omkring i landet at forhindre husmødrene i at få denne uddannelse for at få dem billigere. Man burde have en pensionsordning for dem senere.
Grete Mølbak Frederiksen mente, at det ligger meget forskelligt med hensyn til uddannelse, men hvis vi skal skabe respekt for den almindelige kvinde, må vi fastholde, at det er et erhverv, og vi bør ikke finde os i, at loven saboteres i forskellige kommuner.
KVINDER - AKTIER - ØKONOMI.
Landsformanden meddelte, at man havde tænkt sig, at tidspunktet for dette kursus skulle være 8. 9. og 10. marts, fordi vi gerne ville have det henlagt til rigsdagen. Følgende emner skulle behandles: den alm. økonomiske situation, penge og pengeinstitutter, hvad forstår man ved pristallet, børs og børspapirer, hvordan skal jeg anbringe mine penge. - Frokost i "Snapstinget”.
Birgit Setterberg Jørgensen syntes, det var et udmærket program og ville ønske, at det blev slået fast, at kvinder trænger til at få alle de oplysninger, de kan få med hensyn til økonomi og
prøve på også at få det ud omkring i landet.
Landsformanden mente, at vi først skal se, om det får succes.
Karen Berleme-Nix udtalte sin glæde over, at man havde begyndt på dette og håbede, at det kunne komme ud i landet.
Margrethe Høst Neerup regnede med, at kursus var for hele landet, og deltagerne skulle komme hertil. Det ville sikkert blive svært at få et lignende kursus flere steder i landet.
Lis Groes meddelte, at man i udvalget havde drøftet, hvor mange af aktierne, der ejes af kvinder. Man vil forsøge at få det oplyst - i Amerika er det vist 86%. Lis Groes håbede, det ville lykkes at komme i forbindelse med nye kredse ved også at tage dette emne op.
FORRETNINGSORDENEN:
Inga Dahlsgaard oplyste, at den forretningsorden, vi har, stammer fra 1947, og hun ville foreslå, at punkt 4 kommer til at lyde således: "Hovedstyrelsen har ret til på hovedstyrelsesmøderne at afkræve samtlige udvalg beretning om deres arbejde. Landsformanden har til enhver tid ret til at afkræve udvalget oplysning om dets arbejde. Een måned inden hvert års landsmøde afleverer formanden en skriftlig rapport til landsformanden."
Anna Ølgaard ville gerne støtte forslaget.
Landsformanden var enig i forslaget.
Lis Groes mente, at man blot kunne samle de maskinskrevne referater, der bliver udsendt efter hvert udvalgsmøde.
Inga Dahlsgaard mente, at de "lapper", der udsendes efter udvalgsmøderne er gode nok for medlemmerne af udvalget, men for udenfor stående er de ikke meget oplysende.
Margrethe Høst Neerup fastslog, at det, landsformanden skal have, er resultaterne af de problemer, der har været behandlet i udvalgene.
Margrethe Høst Neerup ville foreslå en ændring på side 2 i forretningsordenen efter: "Når en distriktsformand er forhindret i at komme til et hovedstyrelsesmøde, underretter hun selv sin suppleant og giver hovedkontoret meddelelse herom. Hovedkontoret bekræfter overfor suppleanten hendes indkaldelse" tilføjes: "det samme gælder repræsentanten for ungdomskredsen". - Endvidere
bør tilføjes nederst på forretningsordenen den bestemmelse, der er vedtaget på F.U. mødet den 6. februar 1951, side 79 i protokollen, der lyder: "Repræsentanter, der er valgt i København og nærmeste omegn skal have spisning og rejsen betalt. Når de kommer ude fra og ikke kan komme hjem samme dag, godtgøres rejsen og l ½ dags diæt. Med hensyn til rejsen er grundtaksten hurtigtog og retur. Lyntog godtgøres normalt kun på lange strækninger. Hvis et udvalgsmøde kræver, at medlemmerne spiser herinde, dækkes omkostningerne ved måltidet for Københavnerne."
Landsformanden mente, man skulle drøfte spørgsmålet om, hvorvidt der var nogen anledning for D.K. til at indstille nogen kvinde til ridderkorset. I F.U. var man blevet enig om, at D.K. ikke
skulle være de første, der indstillede. Karen Frandsen nævnte, at Ingrid Larsen bliver 70 år næste år. Lissie Elsass havde netop også nævnt Ingrid Larsen. Maria Næss-Schmidt glædede sig også over, at I.L. var nævnt, da hun som den første havde taget spørgsmålet om ordener op. Margrethe Høst Neerup syntes, det var uheldigt, at man begyndte med at indstille den, der begyndte med
spørgsmålet. Zenia Jørgensen ville gå ind for at indstille I.L. på grund af det arbejde, hun gjorde under besættelsestiden. Man kunne evt. indstille hende til æresmedlem af D.K. Lis Groes
rejste spørgsmålet, om det er en kvalifikation at sidde som formand for D.K. til at blive belønnet med en orden. Mente Ja, hvis man har siddet en årrække. - Man havde hørt indvending mod, at
det kun var kvindelige embedsmænd, der var blevet dekoreret, og indstillet, ville det være som almindelig kvinde. Sigrid Gade havde hørt de samme udtalelser og ville meget henstille, at man indstillede I.L. Lis Groes mente, det ville se bedre ud, om man indstillede et par andre samtidig. Agathe Thirup ville også gå ind for I.L., så det ikke blot blev akademikere. –
Landsformanden omtalte, at der var indkommet et forslag om vi skal søge at få Dronning Ingrid til protektrice for D.K. Landsformanden mente, at D.K.s særlige opgaver og indsats gennem tiderne
talte for sig selv, og at D.K. skulle stå frit uden nogen protektion. I F.U. var der forskellige meninger om spørgsmålet. Maria Næss-Schmidt vidste, at der ude i landet ville blive glæde over det. Lis Groos fandt, at det ville være at bringe noget usagligt ind i D.K. og mente, at vi kan invitere Dronningen, når der er anledning til at være protektrice ved udstillinger o.l.
Forskellige tilsluttede sig dette, og man lod spørgsmålet falde.
Frokost pause.
Mødet genoptages.
Eftermiddagens dirigent: Lizzi Moesgaard.
ad 2. BUDGETTET 1952.
Kassereren, Johanne Petersen, forelagde regnskabet og udtalte, at bøgerne er meget antikverede, og man havde på F.U. mødet talt om at omlægge bogholderiet og anmode hovedstyrelsen om at bevilge penge til en ny hovedbog. Vedtaget.
Anna Ølgaard spurgte, om der ikke skulle budgetteres noget til hybelkursus næste år.
Kassereren svarede, at budgettet var sat noget stramt, men vi håber at få nogle penge næste år fra blomsterdagen og har også tænkt på at søge penge fra tipstjenesten.
Margrethe Jensen støttede anmodningen om omlægning af bogholderiet og ville samtidig anmode om, at man fik statsautoriseret revisor Louise Lyngbye til at gennemgå årets forskellige konteringer, da der havde været skiftet bogholder et par gange i årets løb.
Kassereren havde talt ned frk. Lyngbye, der har revideret regnskaberne i mange år, og hun var villig til for et rimeligt beløb at gennemgå hele året og sørge for, at konteringerne bliver rigtige.
Landsformanden anbefalede, at hovedstyrelsen bevilgede beløbet til en gennemgang af bøgerne ved revisor. Vedtaget.
Sigrid Hansen ville gerne have en diskussion om underskudet på sommerlejren. Det vil være noget vanskeligt at få sommerlejren til at svare sig, når man har 2 sommerkursus i gang. Nordiske
foredragsholdere på sommerlejren tynger meget på budgettet og ligeledes beløbene "kontor og kontorudgifter".
Kassereren oplyste, at disse sidste udgifter er opført for at regnskabet kan vise et passende underskud, som berettiger ansøgningen om tilskud fra undervisningsministeriet.
Sigrid Hansen ville gerne have hovedstyrelsens sanktion til, at vi stadig får de nordiske foredragsholdere.
Margrethe Petersen ville gerne vide, i hvor høj grad disse foredragsholdere præger sommerlejren, og om det er en attraktion, at vi har dem.
Lis Groes mente, at det er af betydning for deltagerne at træffe de nordiske gæster.
Landsformanden mente, at de nordiske gæster såvidt muligt skal bibeholdes.
Grethe Holmen mente, at en del af deltagerne ikke fik noget som helst ud af de nordiske foredrag, og mange ude fra landkredsene var nærmest irriterede over, at de ikke forstod sprogene.
Karen Frandsen ville foreslå, at man skiftede mellem de nordiske lande, så vi ikke behøvede at have alle 4 lande repræsenteret hvert år.
Grete Mølbak Frederiksen ville have flere udenlandske deltagere af hensyn til samværet med dem.
Sigrid Hansen synes, det er et plus for sommerlejren, og selve samværet med de nordiske er af betydning. Man kunne jo prøve at finde herboende, nordiske foredragsholdere. - Bliver der agiteret
nok for at få nordiske deltagere?
Margrethe Petersen ville foreslå "rundbords samtaler" på sommerlejren.
Birgit Setterberg Jørgensen foreslog, at man skulle lade en nordisk foredragsholder holde en time sprogundervisning hver dag for at gennemgå emnet.
Sigrid Hansen ville erindre sig Birgit Setterberg Jørgensens forslag om sprogundervisning ved næste sommerlejr.
Lis Groes gik stærkt ind for studiekredse på sommerlejren.
Sommerlejrens og medborgerhøjskolens regnskaber godkendtes.
ad 5. KØB AF MEDBORGERHØJSKOLE.
Landsformanden berettede om det forslag, der var kommet fra Grete Mølbak Frederiksen om at købe Skibelund Efterskole til medborgerhøjskole. Efter at have fået en del oplysninger om skolen rejste Sigrid Hansen, Grete Mølbak Frederiksen, Hanne Budtz, Johanne Kristoffersen og Anna Ølgaard over for at se skolen tilligemed en bygningskyndig ingeniør. Den 6/11 gennemgik ingeniørens medhjælper, der også havde beset skolen og foretaget opmålinger, de forskellige
tegninger over ombygninger og reparationer til et beløb af kr. 75.000. - Det hele ville koste kr. 225.000.- Fra undervisningsministeriet kunne man regne med at få kr. 75.000.-, men ikke straks. Landsformanden og Margrethe Petersen havde været hos vekselerer og i banker for at forsøge at låne disse penge, indtil de blev udbetalt. Men uden resultat. Banken for Vejen og Omegn havde sympati for sagen, men kunne ikke give os noget løfte. Man har også indsendt en ansøgning om tipspenge. Hvis vi ikke kan få noget lån, kan vi ikke gennemføre sagen. Der er også spørgsmålet,
hvordan vi kan klare driften af en sådan skole.
Anna Ølgaard var ikke umiddelbart begejstret; det havde visse mangler, men efter at have set det forslag, ingeniøren havde udarbejdet, syntes det at være brugeligt, og A.Ø. mente ikke, man
kunne få noget bedre end Skibelund og ville gerne se købet virkeliggjort.
Grete Mølbak Fredeeriksen syntes, Skibelund havde meget store muligheder, skolen er meget billig, selvom der er meget at ændre. Skolen kunne gøres til en selvejende institution l/l /52, og så skulle man kunne begynde at trække på statens 75.000 kr. - G.M.F. ville gå ind for købet, hvis man synes, det er forsvarligt.
Sigrid Hansen syntes lige straks, at det var en god tanke, om medborgerskolens penge kunne blive anvendt til en skole, men var meget betænkelig ved dette køb og ville råde til at overveje sagen nøje, før man springer til køb.
Johanne Kristoffersen fandt beliggenheden god og ligeledes landbruget, men er bange for, at reparationerne vil være som en brønd, hvor man kan blive ved med at øse penge i. J.K. takkede
det udvalg, som har arbejdet så energisk og sat så meget ind på at få konkrete oplysninger frem, så man nu har et sammenligningsgrundlag at arbejde videre på. Synes vi skal se tiden an med hensyn til at købe skole.
Jytte Christensen mente ikke, Skibelund var stor nok til en sommerlejr.
Johanne Petersen var nu ligesom flere af de øvrige medlemmer blevet noget forskrækket med hensyn til budgettet, og man må se hen til, at man måske om nogle år skulle have yderligere ombygninger og tør derfor ikke i øjeblikket gå ind for Skibelund.
Karen Berleme-Nix henstillede, at udvalget skulle arbejde videre på spørgsmålet om en skole.
Margrethe Petersen, der sammen med landsformanden havde lavet finansieringsplanen, ville, hvis en fornuftig plan kunne skaffes tilveje, gå ind for købet. Måske kan man en gang købe en ejendom, der har været brugt til samme eller lignende formål. M.P. ville ikke gå ind for køb af Skibelund på det foreliggende finansieringsgrundlag, da man har et ansvar overfor kredsene og medlemmerne og de midler, der skal forvaltes.
Landsformanden udtalte, at der ikke er tvivl om, at købesummen er billig og beliggenheden ideel. Bygningerne kan der siges både godt og ondt om. Det vanskelige er finansieringen. Der er lagt
meget arbejde i dette, og Grete Mølbak Frederiksen har gjort det med særlig hjertevarme, og vi skal arbejde videre med sagen, men som landsformand kunne hun ikke anbefale at kaste D.K. ud i noget, der ikke er mere tilslutning til, end der er i hovedstyrelsen.
Dirigenten konstaterede, at alle ville have hilst et køb med glæde, hvis det havde kunnet realiseres.
Landsformanden foreslog, at man i øjeblikket skulle afskrive tanken om køb af Skibelund.
Man vedtog, at landsformanden skulle give en beretning om sagen på formandsmødet, men uden diskussion.
ad 6. EVENTUELT.
Karen Berleme-Nix kom med den bedrøvelige meddelelse, at ungdomskredsen i Aarhus er gået ind, da en del af medlemmerne var over 30 år, og der kom aldrig nogen til møderne. Der havde været indkaldt to generalforsamlinger, og de få, der var tilstede, lovede at melde sig ind i hovedkredsen.
Landsformanden spurgte, om man tidligere havde rejst spørgsmålet om, hvordan det er med ungdomskredsenes berettigelse.
Irma Mortensen svarede, at dette havde været diskuteret i København og det var vist fru Høst Neerups skub i den anden retning som gjorde, at man kom i gang igen.
Sigrid Hansen mente, man burde give ungdomskredsene al den moralske og økonomiske støtte, man kan.
Camma Larsen-Ledet ville bede kredsene om at gøre noget for at få ungdommen med sig. Hun ville foreslå, at kredsene gjorde noget for at fange ungdommen ind i stedet for at oprette ungdomskredse.
Jytte Christensen ville gerne vide, hvad Irma Mortensen havde gjort i lighed med ungdomsudvalgsarbejdet.
Irma Mortensen svarede, at hver gang en sæson begynder, sendes kontaktblade ud, men der kommer næsten aldrig svar. På landsmøderne har man også søgt at komme i kontakt med ungdomskredsene.
Agnes Kragh mente, at hybelkursus og mødreklubber er en af de veje man kan gå for at få de unge interesseret i D.K.
Margrethe Høst Neerup erindrede, at da ungdomskredsen blev oprettet, var det, fordi de unge altid sagde, at de havde så meget, de selv ville tale om, men nu kommer de og siger, at hovedkredsen gør alt det, som de ville have gjort. Man bør støtte ungdommen, og det må slås fast, at kredsformændene skal gøre noget for at få fat i de unge. Det er ganske givet, at vi har fået flere unge med, end vi havde før.
Lizzi Moesgaard foreslog Margrethe Høst Neerup at tale ungdommens sag.
Camma Larsen-Ledet ville foreslå, at det blev Irma Mortensen, men støttet af Margrethe Høst Neerup.
Grete Mølbak Frederiksen meddelte, at der tænkes på at skabe en Nordisk Rigsdag og hvis der ikke gøres noget fra D.K., vil den sikkert ikke få en eneste kvindelig repræsentant. Måske man kunne
henvende sig til de politiske partier og de kvindelige rigsdagsmedlemmer.
Det vedtoges at rette henvendelse til partierne og til de kvindelige medlemmer i alle partierne.
Zenia Jørgensen ville gerne have vedtaget på hovedstyrelsesmødet, at Nykøbing Sj. fremtidig skal høre til 7’ distrikt. - Vedtaget.
Inga Dahlsgaard og Jytte Christensen havde udarbejdet en henvendelse til "Folketingsudvalget vedr. forslag til lov om visse bestemmelser vedr. påligning af indkomst- og formueskat til staten. (ligningsloven)".
Maria Næss-Schmidt syntes, vi skulle fremhæve, at vi stadig går ind for ophævelse af sambeskatningen.
Landsformanden mente, at man skulle tilføje, at D.K. undlader ikke at bemærke, at vi stadig er tilhænger af ophævelse af sambeskatningen.
Inga Dahlsgaard: jo mere jeg beskæftiger mig med sambeskatning, jo mere usikker er jeg, om jeg er tilhænger af den.
Margrethe Petersen spurgte, om det var rigtigt at tage det med her, hvor der kun var tale om et enkelt punkt, som ikke kom ind i skattekommissionens store arbejde. - M.P. kom ind på spørgsmålet om betydningen af hustruers underskrift på selvangivelsen. Den kan dække hendes egne indtægter og hendes særformue, og den dækker mandens indtægter og formue, der i 90% tilfælde er hende ukendt. Vi må ikke drive kvinderne ud i et strafferetligt ansvar.
Grete Mølbak Frederiksen syntes principielt ikke, det er rigtigt at tage den ene ting ud af lovforslaget efter den anden.
Lizzi Moesgaard støttede Margrethe Petersen.
En henvendelse til udvalget blev vedtaget til forelæggelse på for formandsmødet.
Johanne Kristoffersen kom ind på nogle sygekasseproblemer: Således som loven er i øjeblikket, kan fraskilte og separerede kvinder ikke få dagpenge, såfremt de ikke har selvstændigt erhverv, hvis de er over 40 år. Efter loven kan enkerne opnå dagpenge, selv om de er over 40 år. - Man vedtog at henlægge spørgsmålet til det fam.-pol. udvalg til nærmere undersøgelse.
Sigrid Hansen havde, sålænge spørgsmålet om Skibelund stod på, standset undersøgelsen om leje af højskole til sommerlejren.
Landsformanden spurgte, om der var nogen, der ville komme med bemærkninger til Schroll sagen.
Thyra Mortensen oplæste et indlæg fra Thyra Mortensen, hvori nævntes, at i 1946-47 havde alle skolekommissionens medlemmer vedtaget, at når embedet skulle opslås ledigt, skulle det besættes med en mand. - Hvis frk. Schroll ikke var egnet til at lede skolen, var det uforsvarligt af skolekommissionen at lade hende lede skolen i 14 år.
Landsformanden troede ikke, der var mere at gøre for D.K. i sagen og ville beklage, dersom der kommer et negativt resultat ud af, hvad der er gjort i sagen.
Camma Larsen-Ledet spurgte, om der i Rødby skolekommissionen sad kvinder.
Thyra Mortensen svarede, at der sidder 1 kvinde.
Signe Stenbæk Nielsen meddelte, at man havde tænkt på at prøve på at genoprette Præstø kredsen, og man håbede, at den måtte være kontingentfri det første halvår. - Vedtaget.
Landsformanden havde hørt noget om, at man på Samsø havde mulighed for at oprette en D.K. kreds. Henstillede at modtage nærmere oplysninger fra medlemmer, der kender til forholdene.
Mødet sluttede kl. 17.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af Hanne Budtz.
Dagsorden:
1. Formandsmødets dagsorden v/ landsformanden.
2. Budgettet 1952 v/ kassereren.
3. Bladet.
4. Udvalgsberetninger.
5. Køb af medborgerskole.
6. Eventuelt.
Tilstede var: landsformanden Hanne Budtz, næstformanden Margrethe Petersen, kassereren Johanne Petersen, Aja Kragh Jacobsen, Rigmor Vinge, Maria Næss-Schmidt, Karen Berleme-Nix, Karen Frandsen, Anna Ølgaard, Signe Stenbæk Nielsen, Thyra Mortensen, Johanne Kristoffersen, Zenia Jørgensen, Margrethe Høst Neerup, Agathe Thirup, Grete Mølbak Frederiksen, Lis Groes, Sigrid Hansen, Sigrid Gade, Irma Mortensen, Camma Larsen-Ledet, Agnes Kragh, Lizzi Moesgaard, Birgit Setterberg Jørgensen.
Fraværende var: Lissie Elsass Fridericia.
Dirigenter: Johanne Kristoffersen - formiddag.
Lizzi Moesgaard - eftermiddag.
Dirigenten foretog navneopråb.
ad 1. Formandsmødets dagsorden.
Landsformanden gennemgik dagsordenen.
Karen Frandsen spurgte, om man plejede at have udvalgsberetninger på formandsmødet.
Landsformanden svarede, at 5 - 6 udvalg gerne ville afgive korte beretninger.
Dirigenten meddelte, at kassereren først kunne komme efter frokost og gennemgå budgettet. Man ville derfor først tage
ad 3. Bladet.
Landsformanden meddelte, at man bl.a. på distriktsformandsmødet i Fredericia d. 2. september d.å. havde drøftet, om man måske måtte lade december-nummeret af "Kvinden og Samfundet" udgå, men efter det budget som kassereren havde lagt, vil man lade december-nummeret udkomme.
Det nordiske kontaktblad.
Hovedkontoret har modtaget nogle få numre af prøve-nummeret. Tanken om dette blad kom frem i København, da Københavns kredsen havde nordisk venskabsbesøg, hvor kvindesagskvinder fra hovedstæderne har besøgt hinanden. I de andre lande er man gået videre ud, medens Københavns
Kredsen stadig har holdt det som et københavnsk anliggende. Det nordiske blad skal kost ca. 2 svenske kroner årlig og udkomme hver tredie måned. Man skal opfordre kredsene til at abonnere på
det. Sproget i bladet er svensk, norsk og dansk. Udvalget for bladet her i Danmark består af Inga Dahlsgaard, Bodil Musse Begtrup og Grete Barkhuus. Redaktøren fru Helmstein, Lerum, får Kvinden og Samfundet tilsendt.
Lis Groes syntes ikke, det nordiske blad var overskueligt, og mente det ville være praktisk, om man gav hvert land sin side og henstillede til udvalget at tage sig heraf.
Landsformanden spurgte, om det ville blive væsentlig dyrere, om bladet blev på 8 sider i et mindre format. - Dette ville fordyre bladet, da der ville komme udgifter til heftning. - Man vedtog, at
kredsformændene skulle melde sig inden l/l. 1952 til hovedkontoret, som derefter skulle sende adresserne til Sverige, hvorfra bladet ville blive distribueret.
Inga Dahlsgaard oplæste et brev hvori stod, at der matte tegnes i alt mindst 2000 abonnenter, for at bladet kunne komme i gang, d.v.s. 500 for Danmark, og de, der vil være med, må tegne sig inden 1952. Pengene skal indbetales i svenske kroner til sekretariatet.
Grete Mølbak Frederiksen foreslog, at man skulle sikre sig hos kredsformændene i mødet dagen efter, at disse tegnede hver 5 abonnementer, da det måske ville blive vanskeligt at tegne de 500, hvis vi skal sende opfordring ud til kredsformændene.
Inga Dahlsgaard fremhævede, at kredsene er så forskellige, så man burde spørge kredsene, hvormange de hver kan tegne.
Anna Ølgaard havde forespurgt i Aabenraa, og der mente man, at man mindst kunne tegne 10, hvis man henvendte sig til de særligt interesserede. - Man vedtog at lægge en liste frem på formandsmødet.
ad 4. Udvalgsberetninger.
Landsformanden meddelte, at der var et par udvalg, hvis sammensætning ikke skulle ændres, men formændene ville gerne træde tilbage.
UNDERVISNING I BARNE- OG UNGDOMSSKOLEN.
Ester Kirkegaard havde meddelt, at hendes tid ikke tillod hende at påtage sig hvervet på grund af den sammensætning, udvalget havne fået, d.v.s. at medlemmerne bor så langt fra hinanden.
Karen Frandsen mente, at det kunne være svært, hvis Ester Kirkegaard betragter det som et specielt københavnsk anliggende.
Grete Mølbak Frederiksen ville vide, om det var et korresponderende udvalg, eller et der skulle mødes.
Landsformanden mente, at man første gang skulle mødes og ellers korrespondere.
Rigmor Vinge ville være ked af at stå som formand, da hun var ganske ny.
Landsformanden ville foreslå, at man bad Ester Kirkegaard indkalde til et møde i København, og der kunne man så blive enig om, hvem der skulle være formand.
Inga Dahlsgaard syntes, at nogle af vore udvalg arbejder lidt svømmende, og hun havde derfor foreslået, at udvalgene en måned eller to før landsmødet skulle indgive beretning til landsformanden. De udvalg, der arbejder, er dem, der har konkrete opgaver, f.eks. sommerlejrudvalget, medborgerskolens udvalg, udvalget vedr. vinterkursus "kvinder, aktier, Økonomi". Det fam.-pol. udvalg arbejder også, selv om det også flyder lidt. De må gøres noget ved dette, hvis vi skal hævde os som den førende danske kvindeorganisation. Det er en stor svaghed i D.K.s arbejde, at man aldrig rigtig ved, hvad der foreligger i udvalgene.
Landsformanden mente, man skulle komme tilbage hertil senere. Det er overordentlig vigtigt at få en sammensætning af udvalgene, så der sker noget.
Inga Dahlsgaard meddelte at Seminariekommissionens betænkning ville komme i næste uge, og det ville være brandforkert, hvis vi ikke har et udvalg, der arbejder her. Tidligere har man arbejdet meget på dette område. Det kan ikke nytte, at man laver et udvalg, der er spredt over hele landet.
Rigmor Vinge ville foreslå, at Signe Stenbæk Nielsen indtrådte i hendes sted.
Karen Frandsen ville gerne have, at Rigmor Vinge skulle blive siddende, evt. som korresponderende medlem.
Zenia Jørgensen ville foreslå, at udvalget samledes f.eks. i Fredericia og konstituerede sig der.
Karen Frandsen mindede om, at det brænder på i næste uge.
Lis Groes ville gerne, om man kunne finde nogle medlemmer her i København. Mente, at man nok kunne overtale Signe Tørsleff til at gå ind i udvalget.
Grete Mølbak Frederiksen ville foreslå, at et par lærerinder skulle læse seminariekommissionens betænkning igennem, da sagen vil gå meget hurtigt. Foreslog, at Signe Tørsleff og Signe
Stenbæk Nielsen skulle læse forslaget igennem og mødes.
Johanne Kristoffersen ville gerne have, at betænkningen også skulle ud til de andre medlemmer.
Rigmor Vinge ville gerne læse betænkningen igennem og udtale sig om den.
Signe Stenbæk Nielsen var villig til at gå ind i udvalget og var også interesseret, men var betænkelig ved at udtale sig om emnet og ville gerne høre D.K.s stilling om forskolelærerinders adgang til andre stillinger.
Lis Groes foreslog, at man skulle lade Signe Stenbæk Nielsen, Rigmor Vinge og Signe Tørsleff læse betænkningen og komme med en udtalelse og i det snævre udvalg udarbejde visse punkter, som man mener at kunne tilslutte sig og sende det til kontoret.
Karen Frandsen oplyste, at der i 1934 var et meget dramatisk møde i Frederikshavn om forskolelærerinders betydning på landet. D.K. så sådan på det, at forskolelærerinder var noget, man ikke burde have. Det er en mangelfuld uddannelse de får, og de bør have en regulær uddannelse.
Lis Groes syntes, det er en slags "kontorist klasse", hvor man sætter kvinder i bås. Derfor var man principielt modstander deraf.
Maria Næss-Schmidt. Det er ikke alene dette, at D.K. var bange for at få en klasse af lærerinder, der var underbetalte, men disse forskolelærerinder kommer mange steder ind i folkeskolen og får
stillinger, som de andre har taget en lang uddannelse for at opnå. Inden længe får vi en stor strøm af lærerinder, og så er der ingen mening i, at forskolelærerinderne skal kunne få stillingerne.
Grete Mølbak Frederiksen var enig i det principielle syn og er tilhænger af, at man ikke skal have noget forskoleseminarium, men som stillingen er i øjeblikket, er det bedre, at man åbner adgang
for forskolelærerinderne til de små klasser.
Grethe Holmen fortalte om en af sine venner, der havde fået tilbudt en stilling, inden vedkommende havde taget studentereksamen.
Agathe Thirup sagde, at det er meget vanskeligt at få forskolelærerinder ansat, når de ikke har uddannelse, og hun troede ikke, der var fare for nogen konkurrence.
Karen Frandsen meddelte, at man i Esbjerg kommune går ind for at ansætte børnehavelærerinder til børnehaveklasserne, og kommunen har sørget for pensionsordning for børnehavelærerinderne.
Signe Stenbæk Nielsen ville være betænkelig ved i dag kategorisk at tage stilling mod forskolelærerinder.
Lis Groes mente, man skulle bede udvalget i sin indstilling nøje præcisere D.K.s ønske om en reel uddannelse, men at man midlertidig tager hensyn til den øjeblikkelige store mangel. Det er værd at
lægge mærke til, hvornår vi kan vente det store kontingent af børn.
Grete Mølbak Frederiksen mente, at hvis D.K. vil sætte noget ind på at få nedlagt forskoleuddannelsen, så skal de gøre det snart, for såsnart der bliver penge og materialer nok til at bygge centralskolen, vil der komme mængder, og derfor må man i tide begrænse uddannelsen.
Inga Dahlsgaard troede ikke, man behøvede at være bange for, at der bliver for mange lærerinder. Her i Danmark har vi endnu det laveste antal år, hvor børnene går i skole.
Karen Frandsen mente, man i udtalelsen kunne præcisere D.K.s principielle standpunkt og så fire af hensyn til den aktuelle situation, men vi må modsætte os, at forskolelærerinderne glider ind i folkeskolen.
FAM. - POL. UDVALG.
Landsformanden meddelte, at Lis Groes, der har gjort et stort arbejde gennem årene, gerne ville have en anden til at sidde som formand.
Anna Ølgaard ville gerne foreslå Lizzi Moesgaard.
Inga Dahlsgaard protesterede, da det er udvalgene selv, der skal tage stilling til dette. - Man vedtog, at Lis Groes skulle indkalde til et møde i udvalget, hvor man så skulle konstituere sig på ny.
HYBELKURSUS.
Anna Ølgaard berettede, at i 17 kredse er der kursus. Hjørring er nr. 1 med 100 deltagere, drenge og piger. Kun i Nyborg er drenge og piger adskilte. I Aarhus havde man spurgt, om vi kunne tage elever også fra teknisk skole o.lign., og det har man jo ikke noget imod. Nogle steder er kursus ikke kommet igang, fordi er ikke har været adgang til skolekøkken, og man må bede formændene om at tænke på dette i tide. Det ville være af betydning, om vi fik udtalelser fra rektorerne, om de synes, det har virket spredende på eleverne, eller om de ellers har noget at sige.
Anna Ølgaard takkede udstillingen "Kvinde og Hjem" for det beløb, den havde stillet til rådighed for Hybelkursus.
Lizzi Moesgaard meddelte, at Københavns ungdomskreds havde været skuffet over, at man ikke fik hybelkursus i København.
Karen Frandsen oplyste, at man i Esbjerg havde skåret kursus ned til til 15 lektioner. Der er både eftermiddags- og aftenhold, og rektor er meget begejstret.
Bodil Musse Begtrup ville gerne vide, hvordan planen arbejder i praksis.
LEGATUDVALGET.
Karen Frandsen meddelte, at Ingrid Andrea Schmidts legat var blevet uddelt med halvdelen til Jylland og halvdelen til det øvrige land.
Derefter oplæstes navnene på de ansøgere, der havde fået tildelt Victor Andræ’s legat. - Jutta Bojsen Møllers legat er også uddelt, men navnene må ikke offentliggøres før 17. marts 1952.
TJENESTEMANDSUDVALGET.
Landsformanden meddelte, at formanden for tjenestemandsudvalget Ellen Nielsen ville aflægge beretning på formandsmødet. Landsformanden meddelte iøvrigt, at man havde beskæftiget sig med overassistenterne i skattedirektoratet. D.K. har rettet en henvendelse til Overborgmesteren i København og bedt om en omvurdering af overassistenternes arbejde, og hvis denne viser, at de udfører mere arbejde, end man normalt mener, skulle det medføre, at der bliver oprettet nogle flere fuldmægtigstillinger. - Endvidere har man sendt henvendelse til Finansministeren om toldeleverne.
Medborgerhøjskolens udvalg.
Magda Andersen havde sendt en skriftlig beretning om medborgerskolens kursus på Ollerup. Denne oplæstes af Johanne Kristoffersen.
UDVALGET FOR KREDSARBEJDE.
Anna Ølgaard havde sammen med Camma Larsen-Ledet udarbejdet en foredragsliste, og de havde ment, det var ligeså vigtigt at have institutionsbesøg. Udvalget havde gjort opmærksom på Folkeuniversitetet. Anna Ølgaard havde forslået F.U., at udvalget blev suppleret med Agnes Kragh, Hjørring og Ollis Klem, Helsingør, og måske også Agathe Thirup som repræsentant for en landkreds. Anna Ølgaard havde tænkt sig, at foredragslisten stedlig skulle suppleres med nye forslag til emner og foredragsholdere. Det skulle være bindeled mellem udvalgene, således at udvalget kunne få materiale fra kredsene og omvendt. Anna Ølgaard kunne tænke sig, at man til næste vinter kunne gå i gang med en ting som varekundskab og køberkursus, når de samtidig lægges an med butiksbesøg og i samarbejde med Forbrugerrådets nye sekretariat. Der er også spørgsmålet om de rigtige arbejdsstillinger ved husligt arbejde, og det skulle være udvalgets arbejde at finde læger rundt i landet. Det vil betyde meget, at en læge har udtalt sig. Anna Ølgaard ville foreslå amatørforestillinger i stedet for "gåsespil". Udvalgets arbejde skulle nærmest være
korresponderende, og materialet skulle udsendes til kredsformændene inden distriktsformandsmødet i september.
Aja Kragh takkede for de tilsendte lister. Troede at det med foredrag har overlevet sig selv noget, men en anvisning af praktiske ting ville være aldeles udmærket.
Aja Kragh Jacobsen syntes, mødreklubber var udmærket og udtalte, at det er godt, at kredsene har selvstyre, således at de kan ordne og arrangere således som det passer bedst. I Frederikshavn har de
været holdt i hjemmene. Der har været 30 - 40 deltagere, og man har fået flere medlemmer på det.
Bodil Musse Begtrup mente, at hvis man tog det op som varekundskab og arbejdsstillinger, kom man meget nær op på husmoderforeningernes arbejde, men skulle man ikke forsøge at etablere et samarbejde med husmoderforeningerne.
Anna Ølgaard syntes også, vi skulle samarbejde med disse foreninger, men initiativet skulle komme fra D.K.
Karen Frandsen mindede om, at vi ikke må glemme vore programpunkter og ikke udelukkende hellige os det praktiske.
Lis Groes, syntes, det er godt, hvis vi kan samarbejde med husholdningsforeningerne og evt. andre foreninger.
Johanne Kristoffersen ville gerne høre lidt om studiekredse og foredrag.
Karen Frandsen omtalte, at i Esbjerg havde de politiske foreninger foredrag – liberalt oplysningsforbund.
Grethe Holmen havde hørt om et møde i Akademisk Arkitektforening, hvor ikke en kvinde var med.
Lis Groes nævnte, at det skrabede byggeri havde været omtalt i Forbrugerrådet, og håbede at man på landsmødet ville fremkomme med udtalelser.
Landsformanden fandt det rimeligt, om udvalget tog denne sag op.
Karen Frandsen oplyste, at i 1945 - 46 havde D.K. protesteret mod det skrabede byggeri.
Husmoderafløsning.
Grethe Mølbæk Frederiksen nævnte, at der ikke havde været afholdt noget møde, men man havde samlet materiale.
Inga Dahlsgaard mente, at loven udløb 1. oktober d.å.
Grethe Mølbak Frederiksen svarede, at denne lov ikke var med i fortegnelsen over love til fornyelse.
Maria Næss-Schmidt havde på kommunekontoret fået at vide, at det er en fuldstændig falliterklæring, at kvinder, der har beskæftiget sig med husligt arbejde i så mange år, skulle have brug for et kursus. Man prøver rundt omkring i landet at forhindre husmødrene i at få denne uddannelse for at få dem billigere. Man burde have en pensionsordning for dem senere.
Grete Mølbak Frederiksen mente, at det ligger meget forskelligt med hensyn til uddannelse, men hvis vi skal skabe respekt for den almindelige kvinde, må vi fastholde, at det er et erhverv, og vi bør ikke finde os i, at loven saboteres i forskellige kommuner.
KVINDER - AKTIER - ØKONOMI.
Landsformanden meddelte, at man havde tænkt sig, at tidspunktet for dette kursus skulle være 8. 9. og 10. marts, fordi vi gerne ville have det henlagt til rigsdagen. Følgende emner skulle behandles: den alm. økonomiske situation, penge og pengeinstitutter, hvad forstår man ved pristallet, børs og børspapirer, hvordan skal jeg anbringe mine penge. - Frokost i "Snapstinget”.
Birgit Setterberg Jørgensen syntes, det var et udmærket program og ville ønske, at det blev slået fast, at kvinder trænger til at få alle de oplysninger, de kan få med hensyn til økonomi og
prøve på også at få det ud omkring i landet.
Landsformanden mente, at vi først skal se, om det får succes.
Karen Berleme-Nix udtalte sin glæde over, at man havde begyndt på dette og håbede, at det kunne komme ud i landet.
Margrethe Høst Neerup regnede med, at kursus var for hele landet, og deltagerne skulle komme hertil. Det ville sikkert blive svært at få et lignende kursus flere steder i landet.
Lis Groes meddelte, at man i udvalget havde drøftet, hvor mange af aktierne, der ejes af kvinder. Man vil forsøge at få det oplyst - i Amerika er det vist 86%. Lis Groes håbede, det ville lykkes at komme i forbindelse med nye kredse ved også at tage dette emne op.
FORRETNINGSORDENEN:
Inga Dahlsgaard oplyste, at den forretningsorden, vi har, stammer fra 1947, og hun ville foreslå, at punkt 4 kommer til at lyde således: "Hovedstyrelsen har ret til på hovedstyrelsesmøderne at afkræve samtlige udvalg beretning om deres arbejde. Landsformanden har til enhver tid ret til at afkræve udvalget oplysning om dets arbejde. Een måned inden hvert års landsmøde afleverer formanden en skriftlig rapport til landsformanden."
Anna Ølgaard ville gerne støtte forslaget.
Landsformanden var enig i forslaget.
Lis Groes mente, at man blot kunne samle de maskinskrevne referater, der bliver udsendt efter hvert udvalgsmøde.
Inga Dahlsgaard mente, at de "lapper", der udsendes efter udvalgsmøderne er gode nok for medlemmerne af udvalget, men for udenfor stående er de ikke meget oplysende.
Margrethe Høst Neerup fastslog, at det, landsformanden skal have, er resultaterne af de problemer, der har været behandlet i udvalgene.
Margrethe Høst Neerup ville foreslå en ændring på side 2 i forretningsordenen efter: "Når en distriktsformand er forhindret i at komme til et hovedstyrelsesmøde, underretter hun selv sin suppleant og giver hovedkontoret meddelelse herom. Hovedkontoret bekræfter overfor suppleanten hendes indkaldelse" tilføjes: "det samme gælder repræsentanten for ungdomskredsen". - Endvidere
bør tilføjes nederst på forretningsordenen den bestemmelse, der er vedtaget på F.U. mødet den 6. februar 1951, side 79 i protokollen, der lyder: "Repræsentanter, der er valgt i København og nærmeste omegn skal have spisning og rejsen betalt. Når de kommer ude fra og ikke kan komme hjem samme dag, godtgøres rejsen og l ½ dags diæt. Med hensyn til rejsen er grundtaksten hurtigtog og retur. Lyntog godtgøres normalt kun på lange strækninger. Hvis et udvalgsmøde kræver, at medlemmerne spiser herinde, dækkes omkostningerne ved måltidet for Københavnerne."
Landsformanden mente, man skulle drøfte spørgsmålet om, hvorvidt der var nogen anledning for D.K. til at indstille nogen kvinde til ridderkorset. I F.U. var man blevet enig om, at D.K. ikke
skulle være de første, der indstillede. Karen Frandsen nævnte, at Ingrid Larsen bliver 70 år næste år. Lissie Elsass havde netop også nævnt Ingrid Larsen. Maria Næss-Schmidt glædede sig også over, at I.L. var nævnt, da hun som den første havde taget spørgsmålet om ordener op. Margrethe Høst Neerup syntes, det var uheldigt, at man begyndte med at indstille den, der begyndte med
spørgsmålet. Zenia Jørgensen ville gå ind for at indstille I.L. på grund af det arbejde, hun gjorde under besættelsestiden. Man kunne evt. indstille hende til æresmedlem af D.K. Lis Groes
rejste spørgsmålet, om det er en kvalifikation at sidde som formand for D.K. til at blive belønnet med en orden. Mente Ja, hvis man har siddet en årrække. - Man havde hørt indvending mod, at
det kun var kvindelige embedsmænd, der var blevet dekoreret, og indstillet, ville det være som almindelig kvinde. Sigrid Gade havde hørt de samme udtalelser og ville meget henstille, at man indstillede I.L. Lis Groes mente, det ville se bedre ud, om man indstillede et par andre samtidig. Agathe Thirup ville også gå ind for I.L., så det ikke blot blev akademikere. –
Landsformanden omtalte, at der var indkommet et forslag om vi skal søge at få Dronning Ingrid til protektrice for D.K. Landsformanden mente, at D.K.s særlige opgaver og indsats gennem tiderne
talte for sig selv, og at D.K. skulle stå frit uden nogen protektion. I F.U. var der forskellige meninger om spørgsmålet. Maria Næss-Schmidt vidste, at der ude i landet ville blive glæde over det. Lis Groos fandt, at det ville være at bringe noget usagligt ind i D.K. og mente, at vi kan invitere Dronningen, når der er anledning til at være protektrice ved udstillinger o.l.
Forskellige tilsluttede sig dette, og man lod spørgsmålet falde.
Frokost pause.
Mødet genoptages.
Eftermiddagens dirigent: Lizzi Moesgaard.
ad 2. BUDGETTET 1952.
Kassereren, Johanne Petersen, forelagde regnskabet og udtalte, at bøgerne er meget antikverede, og man havde på F.U. mødet talt om at omlægge bogholderiet og anmode hovedstyrelsen om at bevilge penge til en ny hovedbog. Vedtaget.
Anna Ølgaard spurgte, om der ikke skulle budgetteres noget til hybelkursus næste år.
Kassereren svarede, at budgettet var sat noget stramt, men vi håber at få nogle penge næste år fra blomsterdagen og har også tænkt på at søge penge fra tipstjenesten.
Margrethe Jensen støttede anmodningen om omlægning af bogholderiet og ville samtidig anmode om, at man fik statsautoriseret revisor Louise Lyngbye til at gennemgå årets forskellige konteringer, da der havde været skiftet bogholder et par gange i årets løb.
Kassereren havde talt ned frk. Lyngbye, der har revideret regnskaberne i mange år, og hun var villig til for et rimeligt beløb at gennemgå hele året og sørge for, at konteringerne bliver rigtige.
Landsformanden anbefalede, at hovedstyrelsen bevilgede beløbet til en gennemgang af bøgerne ved revisor. Vedtaget.
Sigrid Hansen ville gerne have en diskussion om underskudet på sommerlejren. Det vil være noget vanskeligt at få sommerlejren til at svare sig, når man har 2 sommerkursus i gang. Nordiske
foredragsholdere på sommerlejren tynger meget på budgettet og ligeledes beløbene "kontor og kontorudgifter".
Kassereren oplyste, at disse sidste udgifter er opført for at regnskabet kan vise et passende underskud, som berettiger ansøgningen om tilskud fra undervisningsministeriet.
Sigrid Hansen ville gerne have hovedstyrelsens sanktion til, at vi stadig får de nordiske foredragsholdere.
Margrethe Petersen ville gerne vide, i hvor høj grad disse foredragsholdere præger sommerlejren, og om det er en attraktion, at vi har dem.
Lis Groes mente, at det er af betydning for deltagerne at træffe de nordiske gæster.
Landsformanden mente, at de nordiske gæster såvidt muligt skal bibeholdes.
Grethe Holmen mente, at en del af deltagerne ikke fik noget som helst ud af de nordiske foredrag, og mange ude fra landkredsene var nærmest irriterede over, at de ikke forstod sprogene.
Karen Frandsen ville foreslå, at man skiftede mellem de nordiske lande, så vi ikke behøvede at have alle 4 lande repræsenteret hvert år.
Grete Mølbak Frederiksen ville have flere udenlandske deltagere af hensyn til samværet med dem.
Sigrid Hansen synes, det er et plus for sommerlejren, og selve samværet med de nordiske er af betydning. Man kunne jo prøve at finde herboende, nordiske foredragsholdere. - Bliver der agiteret
nok for at få nordiske deltagere?
Margrethe Petersen ville foreslå "rundbords samtaler" på sommerlejren.
Birgit Setterberg Jørgensen foreslog, at man skulle lade en nordisk foredragsholder holde en time sprogundervisning hver dag for at gennemgå emnet.
Sigrid Hansen ville erindre sig Birgit Setterberg Jørgensens forslag om sprogundervisning ved næste sommerlejr.
Lis Groes gik stærkt ind for studiekredse på sommerlejren.
Sommerlejrens og medborgerhøjskolens regnskaber godkendtes.
ad 5. KØB AF MEDBORGERHØJSKOLE.
Landsformanden berettede om det forslag, der var kommet fra Grete Mølbak Frederiksen om at købe Skibelund Efterskole til medborgerhøjskole. Efter at have fået en del oplysninger om skolen rejste Sigrid Hansen, Grete Mølbak Frederiksen, Hanne Budtz, Johanne Kristoffersen og Anna Ølgaard over for at se skolen tilligemed en bygningskyndig ingeniør. Den 6/11 gennemgik ingeniørens medhjælper, der også havde beset skolen og foretaget opmålinger, de forskellige
tegninger over ombygninger og reparationer til et beløb af kr. 75.000. - Det hele ville koste kr. 225.000.- Fra undervisningsministeriet kunne man regne med at få kr. 75.000.-, men ikke straks. Landsformanden og Margrethe Petersen havde været hos vekselerer og i banker for at forsøge at låne disse penge, indtil de blev udbetalt. Men uden resultat. Banken for Vejen og Omegn havde sympati for sagen, men kunne ikke give os noget løfte. Man har også indsendt en ansøgning om tipspenge. Hvis vi ikke kan få noget lån, kan vi ikke gennemføre sagen. Der er også spørgsmålet,
hvordan vi kan klare driften af en sådan skole.
Anna Ølgaard var ikke umiddelbart begejstret; det havde visse mangler, men efter at have set det forslag, ingeniøren havde udarbejdet, syntes det at være brugeligt, og A.Ø. mente ikke, man
kunne få noget bedre end Skibelund og ville gerne se købet virkeliggjort.
Grete Mølbak Fredeeriksen syntes, Skibelund havde meget store muligheder, skolen er meget billig, selvom der er meget at ændre. Skolen kunne gøres til en selvejende institution l/l /52, og så skulle man kunne begynde at trække på statens 75.000 kr. - G.M.F. ville gå ind for købet, hvis man synes, det er forsvarligt.
Sigrid Hansen syntes lige straks, at det var en god tanke, om medborgerskolens penge kunne blive anvendt til en skole, men var meget betænkelig ved dette køb og ville råde til at overveje sagen nøje, før man springer til køb.
Johanne Kristoffersen fandt beliggenheden god og ligeledes landbruget, men er bange for, at reparationerne vil være som en brønd, hvor man kan blive ved med at øse penge i. J.K. takkede
det udvalg, som har arbejdet så energisk og sat så meget ind på at få konkrete oplysninger frem, så man nu har et sammenligningsgrundlag at arbejde videre på. Synes vi skal se tiden an med hensyn til at købe skole.
Jytte Christensen mente ikke, Skibelund var stor nok til en sommerlejr.
Johanne Petersen var nu ligesom flere af de øvrige medlemmer blevet noget forskrækket med hensyn til budgettet, og man må se hen til, at man måske om nogle år skulle have yderligere ombygninger og tør derfor ikke i øjeblikket gå ind for Skibelund.
Karen Berleme-Nix henstillede, at udvalget skulle arbejde videre på spørgsmålet om en skole.
Margrethe Petersen, der sammen med landsformanden havde lavet finansieringsplanen, ville, hvis en fornuftig plan kunne skaffes tilveje, gå ind for købet. Måske kan man en gang købe en ejendom, der har været brugt til samme eller lignende formål. M.P. ville ikke gå ind for køb af Skibelund på det foreliggende finansieringsgrundlag, da man har et ansvar overfor kredsene og medlemmerne og de midler, der skal forvaltes.
Landsformanden udtalte, at der ikke er tvivl om, at købesummen er billig og beliggenheden ideel. Bygningerne kan der siges både godt og ondt om. Det vanskelige er finansieringen. Der er lagt
meget arbejde i dette, og Grete Mølbak Frederiksen har gjort det med særlig hjertevarme, og vi skal arbejde videre med sagen, men som landsformand kunne hun ikke anbefale at kaste D.K. ud i noget, der ikke er mere tilslutning til, end der er i hovedstyrelsen.
Dirigenten konstaterede, at alle ville have hilst et køb med glæde, hvis det havde kunnet realiseres.
Landsformanden foreslog, at man i øjeblikket skulle afskrive tanken om køb af Skibelund.
Man vedtog, at landsformanden skulle give en beretning om sagen på formandsmødet, men uden diskussion.
ad 6. EVENTUELT.
Karen Berleme-Nix kom med den bedrøvelige meddelelse, at ungdomskredsen i Aarhus er gået ind, da en del af medlemmerne var over 30 år, og der kom aldrig nogen til møderne. Der havde været indkaldt to generalforsamlinger, og de få, der var tilstede, lovede at melde sig ind i hovedkredsen.
Landsformanden spurgte, om man tidligere havde rejst spørgsmålet om, hvordan det er med ungdomskredsenes berettigelse.
Irma Mortensen svarede, at dette havde været diskuteret i København og det var vist fru Høst Neerups skub i den anden retning som gjorde, at man kom i gang igen.
Sigrid Hansen mente, man burde give ungdomskredsene al den moralske og økonomiske støtte, man kan.
Camma Larsen-Ledet ville bede kredsene om at gøre noget for at få ungdommen med sig. Hun ville foreslå, at kredsene gjorde noget for at fange ungdommen ind i stedet for at oprette ungdomskredse.
Jytte Christensen ville gerne vide, hvad Irma Mortensen havde gjort i lighed med ungdomsudvalgsarbejdet.
Irma Mortensen svarede, at hver gang en sæson begynder, sendes kontaktblade ud, men der kommer næsten aldrig svar. På landsmøderne har man også søgt at komme i kontakt med ungdomskredsene.
Agnes Kragh mente, at hybelkursus og mødreklubber er en af de veje man kan gå for at få de unge interesseret i D.K.
Margrethe Høst Neerup erindrede, at da ungdomskredsen blev oprettet, var det, fordi de unge altid sagde, at de havde så meget, de selv ville tale om, men nu kommer de og siger, at hovedkredsen gør alt det, som de ville have gjort. Man bør støtte ungdommen, og det må slås fast, at kredsformændene skal gøre noget for at få fat i de unge. Det er ganske givet, at vi har fået flere unge med, end vi havde før.
Lizzi Moesgaard foreslog Margrethe Høst Neerup at tale ungdommens sag.
Camma Larsen-Ledet ville foreslå, at det blev Irma Mortensen, men støttet af Margrethe Høst Neerup.
Grete Mølbak Frederiksen meddelte, at der tænkes på at skabe en Nordisk Rigsdag og hvis der ikke gøres noget fra D.K., vil den sikkert ikke få en eneste kvindelig repræsentant. Måske man kunne
henvende sig til de politiske partier og de kvindelige rigsdagsmedlemmer.
Det vedtoges at rette henvendelse til partierne og til de kvindelige medlemmer i alle partierne.
Zenia Jørgensen ville gerne have vedtaget på hovedstyrelsesmødet, at Nykøbing Sj. fremtidig skal høre til 7’ distrikt. - Vedtaget.
Inga Dahlsgaard og Jytte Christensen havde udarbejdet en henvendelse til "Folketingsudvalget vedr. forslag til lov om visse bestemmelser vedr. påligning af indkomst- og formueskat til staten. (ligningsloven)".
Maria Næss-Schmidt syntes, vi skulle fremhæve, at vi stadig går ind for ophævelse af sambeskatningen.
Landsformanden mente, at man skulle tilføje, at D.K. undlader ikke at bemærke, at vi stadig er tilhænger af ophævelse af sambeskatningen.
Inga Dahlsgaard: jo mere jeg beskæftiger mig med sambeskatning, jo mere usikker er jeg, om jeg er tilhænger af den.
Margrethe Petersen spurgte, om det var rigtigt at tage det med her, hvor der kun var tale om et enkelt punkt, som ikke kom ind i skattekommissionens store arbejde. - M.P. kom ind på spørgsmålet om betydningen af hustruers underskrift på selvangivelsen. Den kan dække hendes egne indtægter og hendes særformue, og den dækker mandens indtægter og formue, der i 90% tilfælde er hende ukendt. Vi må ikke drive kvinderne ud i et strafferetligt ansvar.
Grete Mølbak Frederiksen syntes principielt ikke, det er rigtigt at tage den ene ting ud af lovforslaget efter den anden.
Lizzi Moesgaard støttede Margrethe Petersen.
En henvendelse til udvalget blev vedtaget til forelæggelse på for formandsmødet.
Johanne Kristoffersen kom ind på nogle sygekasseproblemer: Således som loven er i øjeblikket, kan fraskilte og separerede kvinder ikke få dagpenge, såfremt de ikke har selvstændigt erhverv, hvis de er over 40 år. Efter loven kan enkerne opnå dagpenge, selv om de er over 40 år. - Man vedtog at henlægge spørgsmålet til det fam.-pol. udvalg til nærmere undersøgelse.
Sigrid Hansen havde, sålænge spørgsmålet om Skibelund stod på, standset undersøgelsen om leje af højskole til sommerlejren.
Landsformanden spurgte, om der var nogen, der ville komme med bemærkninger til Schroll sagen.
Thyra Mortensen oplæste et indlæg fra Thyra Mortensen, hvori nævntes, at i 1946-47 havde alle skolekommissionens medlemmer vedtaget, at når embedet skulle opslås ledigt, skulle det besættes med en mand. - Hvis frk. Schroll ikke var egnet til at lede skolen, var det uforsvarligt af skolekommissionen at lade hende lede skolen i 14 år.
Landsformanden troede ikke, der var mere at gøre for D.K. i sagen og ville beklage, dersom der kommer et negativt resultat ud af, hvad der er gjort i sagen.
Camma Larsen-Ledet spurgte, om der i Rødby skolekommissionen sad kvinder.
Thyra Mortensen svarede, at der sidder 1 kvinde.
Signe Stenbæk Nielsen meddelte, at man havde tænkt på at prøve på at genoprette Præstø kredsen, og man håbede, at den måtte være kontingentfri det første halvår. - Vedtaget.
Landsformanden havde hørt noget om, at man på Samsø havde mulighed for at oprette en D.K. kreds. Henstillede at modtage nærmere oplysninger fra medlemmer, der kender til forholdene.
Mødet sluttede kl. 17.
Protokol ført af Marie Graff.
Gennemset af Hanne Budtz.
