Svenske Tidsskrifter for Kvindesagen. Brev fra Sverige.
Stockholm Februar 1886.
Med Aaret 1886 er der i Sverige begyndt at udkomme to Tidsskrifter, som vil gjøre det til deres særlige Opgave at fremme Kvindesagen, Det ene udgives af "Gøteborg Kvindeforening" og hedder "Framåt" - det er allerede omtalt her i Bladet. Det andet, "Dagny", udgives af Frederika
Bremer-Forbundet i den Hensigt at gjøre dettes Interesser og Foretagender kjendte af den store Almenhed. At anstille en Sammenligning mellem de to Tidsskrifter, mens der endnu kun er udkommet et Par Numre af hvert, vilde være for dristigt, og Deres Korrespondent var maaske heller ikke særlig skikket hertil. "Framåt" har haft det Held at faa et simpelt træffende Navn, „Dagny" er smukkere udstyret, begge har de faaet Løfte om Bidrag fra gode Penne, begge har de en dygtig Redaktion, som er Sagen hengiven, og begge lover at aabne deres Spalter for modsatte Meninger. Med Hensyn til Kvindesagen kæmper de begge lige ufortrødent for Fremskridt og Udvikling. Det paastaas, at "Framåt" i andre Spørgsmaal skal gaa helt og holdent til venstre, „Dagny" derimod søge en mere nevtral Stilling, fri for al politisk Farve - dog dette vil Fremtiden vise. "Dagny" har den bestemte Mening - og vi har al mulig Grund til at tro, at "Framåt" deler den - at Kvindespørgsmaalet roligst og lykkeligst gaar sin Løsning i Møde, naar det ikke tages til Indtægt af et bestemt politisk Parti, men udvikler sig uafhængigt af tilfældige Partidannelser.
Har nu saaledes Aaret 1886 set to ny Tidsskrifter fødes, saa har til Gjengzæld det gamle velkjendte "Tidskrift for hemmet" endt sine Dage efter syv og tyve Aars betydningsfuld Virksomhed. - Bagved Navnet "Redaktionen af tidskrift for hemmet" stod - som alle vidste - Fru Sofia Adlersparre, født Leijonhufvud, som paa mange Maader har fortjent den svenske Kvindes Taknemlighed og det ikke mindst ved sit Tidsskrift, der længe var saa godt som det eneste Organ tor den ny Stræben i Kvindeverdenen. Det var i Aaret 1858, at Frøken Leijonhufvud og Professorinde Rosalie Olivecrone født.Roos efter lang Tvivl og nøje Overvejelse vovede at give sig Kast med det aldeles ny Foretagende: at udgive et Tidsskrift for den svenske Kvinde, et Tidsskrift som hverken skulde være en Modejournal eller et æsthetiserende, belletritisk Organ, men derimod skulde udtale sig om allehaande Spørgsmaal, der interesserede eller burde interessere den kvindelige Verden. Efter ni Aars Virksomhed trak Fru Olivecrona sig tilbage fra Redaktionsarbejdet for senere kun at virke som bidragydende. Det er fra hende og Esselde (S. L. - d . = Sofie Leijonhufvud) at Tidsskriftets fleste Artikler om Kvindesagen stamme, men desuden er der optaget Bidrag af mange forskjellige Personligheder. Vi nævne blot Ernst Beckman, Anders Fryxell, Amanda Kerfstedt, Ellen Key, (E. N.) Pontus Wikner, L. H. Åberg m. fl. Mangen ung Forfatterinde har af Esselde faaet sin første Opmuntring og Vejledning i sin Virksomhed.
I Tidsskriftet har der i de 27 Aar, det har bestaaet, været optaget en stor Mængde Afhandlinger; vi kunne her kun antyde, i hvor forskjellige Retninger de have gaaet. Opdragelsesspørgsmaal udgjøre en vigtig Kategori: "Nødvendigheden af intellektuel Opdragelse for Kvinder" er Gjenstand for en Artikkel i 1ste Hefte, og i hver Aargang finde vi ny Sider af dette Spørgsmaal fremdragne, saasom: "Om Elementærskoler for Pigebørn", "Den kvindelige Ungdoms Sundhedstilstand og Sundhedspleje" (af Prof. S. Ribbing i Lund), "Om Hjemmestudier" (af Ernst Beckman), "Om Pigebørns Opdragelse" (af v. Koch) m. fl.
Paa mange Steder fremhæves Betydningen af en Livsgjerning for Kvinden udenfor Hjemmet, Arbejdets Ret og Arbejdets Glæde, Kvindens Selvforsørgelse, hendes Arbejdsløn m. m. Adskilligt af, hvad der heri udtales, kunde behøve at gjentages for mange, men meget deraf er dog nu optaget i den almindelige Bevidsthed. Anderledes forholdt det sig paa den Tid, da disse Artikler fremkom; da var de kraftige Protester mod den Gang eneraadende Fordomme. En Artikel om svenske Kunstnerinder gav direkte Anledning til et Forslag i Rigsdagen om den svenske Kvindes Ret til at nyde Undervisning ved Statens Akademi for de fri Kunster, hvilket Lovforslag blev vedtaget. Oprettelsen af Stockholms Læsesalon og Skriveskole er et Værk af "Tidskrift for hemmet" og dets Redaktion. Spørgsmaalet om Sygeplejen behandledes tidlig, ligeledes blev Tjenestepigesagen, Virksomheden for Søndagsskoler og Syskoler, Betleri og Velgjørenhed, Redningshjem for faldne Kvinder og mange andre Ideer drøftede i dette Tidsskrift, ofte før de optoges af den øvrige Del af Pressen. Det er ikke altid let at sige, hvor en Idé, som ligger i Tiden, føret træder frem, men i alle de her nævnte Spørgsmaal og i flere andre talte "Tidskrift for hemmet" vægtige Ord. Ofte var det først paa Pletten, og det var undertiden først naar en Tid var gaaet, og andre havde istemt Raabet, at den ny Mening kunde bane sig Vej.
Ogsaa Haandarbejds- og Sløjdsagen tog det op tillige med Spørgsmaal vedrørende Hjemmets Hygge og Forskjønnelse. I 1874 opfordredes i Tidsskriftet Haandarbejdets Venner til at danne en Forening for dettes Gjenoplivelse og Udvikling i kunsterisk og national Retning. Da stiftedes den nu her i Sverig under Navnet "Haandarbejdets Venner" almindelig bekjendte Forening, hvis Indflydelse i den tilsigtede Retning har været overordentlig stor. For denne Forening blev Tidskriftet Organ og kom til at indeholde Mønstre, Beskrivelser af Haandarbejder osv.
Endvidere er Kvindens Ret til at udøve Lægevirksomhed bleven behandlet, ligesom ogsaa hendes Stilling i Familien og Samfundet har været Gjenstand for en Række Artikler af L. H. Åberg, og hendes Adkomst til ubeskaarne borgerlige Rettigheder er bleven hævdet, altid i liberal Retning, men uden Radikalisme.
En anden Side af Tidsskriftets Virksomhed har været at belyse Sædelighedsspørgsmaalet. Dette er oftere blevet drøftet i Sammenhæng med den nyere Litteraturs Frembringelser, og det turde være i dets Spalter, at man finder de første Forsøg i en nu meget almindelig Retning.
Hvad endelig den rent litteraire Del af Tidsskriftets Indhold angaar, da har den væsentlig bestaaet af mindre Noveller og Digte, hvis Værd og Karakter har været højst forskjellig. Man træffer her en Samling Biografier og en Række Artikler, der bære Navnet: "Udkast til den svenske Kvindes Historie" at Esselde.
Det er utvivlsomt, at Tidsskriftet udviklede sig og blev mere alsidigt og frit i sin Synsmaade, ligesom Esselde selv gjennem Aarene uddannede sin fine og tiltalende Stil mere og mere. Alligevel tabte Tidsskriftet i de senere Aar i Indflydelse. Det er vanskeligt i faa Ord at give en tilfredsstillende Forklaring heraf, thi den formindskede Indflydelse hidrører fra en Mængde forskjellige Omstændigheder. Den bestandig større Rolle, Dagbladene spille, har hos os indskrænket Tidsskrifternes Omraade, og mange større Dagblade have i de senere Aar vist Interesse for Kvindesagen og Kampen for den. Der har hævet sig et mægtigt Raab for Kvindens Udvikling og Ligestilling, og i dette Raab, som nu tusende istemme, har Tidsskriftet ikke kunnet gjøre sin Røst kjendt og anerkjendt som før.
Tidsskriftet beholdt dog stadig mange Venner og i 1884 var det livskraftigt nok til at stille sig i Spidsen for Stiftelsen af Frederika Bremer-Forbundet og være dettes Organ i det første Aar af dets Tilværelse. Imidlertid er dog Tidsskriftet ophørt fra i Aar for at erstattes af et nyt og som man haaber, kraftigere Organ. Fru Adlersparre, der har bevaret den samme Kraft og ungdommelige Elasticitet, vil ogsaa i det ny Tidskrift "Dagny", komme til at spille en inflydelsesrig Rolle. Hvilken Fremtid og hvilke Sympathier dette Tidskrift vil kunne vinde, hverken kan eller vil vi nu udtale os om.
