Fra Indland og Udland.
Dansk Kvindesamfund holdt Fællesmøde (Generalforsamling) Fredagen den 15de April, Kl. 7 Aften, paa Østergade 15, 1. Sal o. G.
Tegneskolen for Kvinder afholdt den 6. April for første Gang Afgangsprøve (Slutningsexamen) i Modelklassen. Opgaven var at tegne en nøgen Figur efter Naturen, 30 Tom. høj, i Løbet af 60 Timer uden Vejledning, og Prøven blev bestaaet af begge de Konkurrerende, Frkne. Tekla Griebel og Henriette Hahn. Bedømmelsesudvalget bestod af Professorerne O. Bache, Peters og Vermehren samt Maler G. W. Blom. Til nærmere Oplysning kan tilføjes, at, skjøndt der i 4 - 5 Aar er givet Undervisning i Tegning efter levende Model, har man dog først i det forløbne Efteraar indført den Skik at afholde Prøve paa Elevernes Modenhed, ligesom det finder Sted ved Kunstakademiet. Naar denne Skik fortsættes i længere tid, vil man altsaa efterhaanden kunne faa samlet statistiske Data til Besvarelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt Kvinder kunne arbejde sig lige saa hurtig frem som Mænd. Den ene af de konkurrerende Damer kan i saa Henseende ikke give nogen Oplysning, da hun allerede i længere Tid har været moden til at aflægge Prøve; for den andens Vedkommende kan det oplyses, at hun kun har besøgt Skolen i 48 Maaneder (med fem Timers daglig Undervisning) og altsaa ikke brugt længere (snarere kortere) Tid, end de unge Mænd sædvanlig bruge til at gennemgaa den tekniske Skole og Kunstakademiet, Modelklassen indbefattet.
Kvindelig Læseforening
afholdt Lørdag Aften d. 19. Marts Kl. 6 ½ sin aarlige Generalforsamling, der var besøgt af c. 150 Medl.
Efter at det reviderede Regnskab var fremlagt og godkjendt, aflagde Bestyrelsen Beretning om Foreningens Status i det forløbne Aar. Denne viste gjennemgaaende god Fremgang. Indtægten havde været 6,565 Kr. 74 Øre; Udgiften 6,564 Kr. 24 Øre. I Aarets Løb har Foreningen haft 737 Medl. (f. Aar 673). Ved Aarets Slutning var Medlemstallet 596 (f. Aar 558). Bogsamlingen var forøget med 799 Bd., 33 Pj. og tæller nu 8,287 bd., 739 Pj. Det fremgaar af Beretningen, at Benyttelsen af Bogsamlingen og Besøget paa Læsesalen har været i Tiltagende, og Bestyrelsen har lagt særlig Vægt paa at støtte denne Side af Foreningens Virksomhed bl. a. ved at fremlægge 2 Expl. af meget efterspurgte Bøger.
Et af Bestyrelsen stillet Lovforslag til Indførelse af Indskrivningspenge (l Kr.) vedtoges efter nogen Forhandling ved en af nogle Medlemmer foreslaaet skriftlig Afstemning.
Nogle Ændringsforslag til Lovene for Bogudlaanet vedtoges uden Forhandling. Foreningens efter Tur fratrædende Formand, Frk. R. Goldschmidt, gjenvalgtes med Akklamation.
Kvindesagen i Dagbladene.
K. Winterhjelm giver i „Nationaltidende” for 34 Marts et Uddrag af et af Lektor John Personne udgivet lille Skrift: „Strindberglitteraturen och osedligheten bland skolungdomen”. Forf. gjør gjældende, at den slappe Moral eller Manglen af Moral i visse Dele af Literaturen har en skadelig Indflydelse paa den skolesøgende Ungdom. Socialdemokraten af 24. Marts indeholder en Artikel om Kvindens kommunale Valgret. „Politiken” for den 9. April omtaler efter M. Rubins Tabelværk det store Antal af ugifte Kvinder her i Stades og den herved begrundede Nødvendighed af, at Kvinderne erhverve. Sammesteds omtales Kvindesagen i det franske Deputeretkammer, hvor Forslag er indbragt om at give Enker og ugifte Kvinder Ret til at aflægge gyldigt Vidnesbyrd og til at være Værger.
„Morgenbladet” for den 9de April indeholder en Artikel af Frk, M. Bruhn, der forsvarer Kvindesagen imod den af Hr. Fuldmægtig Petersen i „Avisen” fremsatte Paastand, at den moderne Kvindebevægelse modarbejder Buslighed. Frk. B. fremhæver, at Kundskab i Husvæsen er aldeles nødvendig for Kvinder, og mener, at denne Kundskab særdeles godt kan forenes med en eller anden Fagdannelse.
Fru Astrid Stampes Skrift om Kvindesagen er blevet rosende anmeldt i „Mgb” Af Pastor Hostrup, i „Pol.” og i flere Provindsblade. - „Jyllandsposten” for 8. og 9 Marts indeholder en Feuilleton „Mand og Hustru,” et Indlæg i Kvindesagen. Fortællingen gaar ud paa at vise Betydningen af, at Hustruen ved Ægtepagt sættes istand til at raade over, hvad hun arver.
Uskyldig dømte.
Redaktionen har fra en Kvinde modtaget følgende:
Ved en af Birkedommer Freuchen 28. Marts 1884 afsagt Dom bleve 6 Mennesker ansete med forskjellige større og mindre Straffe, en endog med 8 Aars Tugthusarbeide, for Drab og Meddelagtighed i Fosterfordrivelse. Efter ny og nøjagtig Retsundersøgelse blev den 30te Marts 1886 denne Dom annuleret. Nu har ogsaa Højesteret frikjendt disse 6 Mennesker. Hvilken Oprejsning ville nu disse Stakler faa af det oftenlige for udstaaet Sjælelidelse, Forhør, Arrest, deres Medborgeres Foragt, Pengetab o. s. v. ? Vel ved jeg, at intet kan godtgjøre dette, men der maa dog gjøres saa meget som muligt for at sone, at en sindsyg Dommer har afgivet en uretfærdig Dom. Er der i vore Love intet Middel hertil, da maa vi haabe og ønske, at en saadan Lov snarest mulig kan træde i Kraft.
Den islandske Kvinde
har iaar faaet Ret til at tage Examen ved Reykjavik lærde Skole og studere ved de højere Dannelsesanstalter, dog ligesom her i Danmark uden derved at faae Adgang til Statens Embeder.
England.
Overpostmesteren Mr. Raikes gav som Svar paå en Forespørgsel i Underhuset et betydningsfuldt Vidnesbyrd om kvindelige Kontoristers Arbejde i Postvæsenets Tjeneste. I 1881 aabnedes der en Konkurrence om Pladserne. Af dem, der ansattes, blev 14 afskedigede efter et halvt Aars Prøvetid, l allerede efter kortere Tid. Nu er af Postvæsenets 51,000 fast ansatte Funktionærer omtrent 6000 Kvinder.
Mrs. Elisabeth Salisbury Heywood har ved sin Død testamenteret L.10,000 til Owens College med det Formaal at skaffe Kvinder Adgang til Undervisningen under passende Vilkaar.
I London har Miss Durning Smith skænket 620 Pd. til Hjælp til at omdanne den nedlagte
St. Annæ-Kirkegaard, Limehouse, til et Anlæg, hvori de Fattige i London kunne trække frisk Luft; en anden Dame har skænket 500 Pd. til et lignende Øjemed.
En Dronning som Lærerinde. Dronningen af Rumænien har nylig underkastet sig en Examen for at kunne overtage Posten som Lærerinde i rumænsk Literatur ved den kvindelige Højskole i Bukarest. Hun vilde begynde sin Virksomhed efter Juleferien.