Fra Indland og Udland.

Kvindelig Fremskridtsforening. Ved et af denne Forening foranstaltet offentligt Møde den 12te April gjentog Frøken E. Grundtvig sit i Dansk Kvindesamfund holdte, heri Bladet meddelte Foredrag om Nutidens sædelige Lighedskrav. En livlig Forhandling fulgte. Den 2den Maj holdt Folkethingsmand F. Bajer Foredrag om Forholdstalsvalgmaaden, paa hvilken Forsamlingen foretog en praktisk Prøve.

Kvindesagen i „Bethesda”. Ugebladet „Fra Bethesda”, Nr. 20 for 15de Maj indeholder en Artikel af Bibliothekar Emil EIberling om Kvindesagen, der i Modsætning til nogle tidligere Artikler i dette Blad gaar ud paa at godtgjøre, at de imod Kvindens Ligestilling paaberaabte Skriftsteder (af 1ste Mose Bog og de apostoliske Breve) ikke have den Betydning eller den Rækkevidde, som de fleste Theologer tillægge dem.

Kvindesagen i Dagbladene. Efterat Forhandlingen paa det ovenfor nævnte Møde var gjengivet i et Par Dagblade, angreb Hr. A. C. Meyer i „Socialdemokraten” de der med aldeles overvejende Tilslutning fremsatte Sædelighedskrav, og forsvarede løse Forbindelser. Han blev imødegaaet af Fruerne Johanne Meyer og Agier, Frk. Ouchterlong og Anne Bruun. Fru Meyer udtaler (19de April), at Kjønsdriftens Tilfredsstillelse løsrevet fra Kjærligheden er usædelig, og skjøndt det ikke er Vielsen, der er det afgjørende, er det dog naturligt, at de, der ønske at dele Livet med hinanden, ogsaa ønske at vies borgerlig, ikke fordi de frygte for, at den anden skal løbe bort, men fordi de ønske at være kjendte i Samfundet som Ægtefolk. Frk. Ouchterlong fremhæver (21de April) det glædelige i, at der tales rent ud om Sædelighedsspørgsmaalet. Kun saaledes kan man komme Prostitutionen til Livs. Frk. Anne Bruun (23de April) ser i Arbejdernes tidlige Ægteskaber en Beskyttelse for Sædeligheden. Hun gjør Indsigelse imod Hr. Meyers Udtalelser, at Ægteskabet er nærved at blive en Forret for de formuende. Netop blandt de dannede Klasser ere Ægteskaberne sjældnere. Fru Agier udtaler (26de April), at „ingen ægte Kvinde gaar ind paa løse Forbindelser med flere Mænd, hun siger: én Mand og én Kvinde, og hun vil tvinge Manden ind under de samme Sædelighedskrav, som hun stiller til sig selv.” Fru A. ønsker Konveniensen løsnet, en friere Omgang mellem Mand og Kvinde og deraf følgende Tankeudvexling fra Skolebænken af. Hr. Meyer, der atter faar Ordet den 27de April, fastholder sit Standpunkt, idet han paaberaaber sig Kants Ord, at alt, hvad der ikke skader noget Menneske, er sædeligt. Han finder det dog naturligt, at Kvinderne stille sig afvisende overfor hans revolutionære Standpunkt, men udleder deres Modstand fra den Tvang af „kjønslig Frygt og Uvidenhed”, de have været underkastede.

„Dagbladet” gjengiver og imødegaar den 29de April i en Artikel om „Socialismen og den frie Kjærlighed” Hr. Meyers Udtalelser.

I „Politiken” for den 28de April fortæller „Carita” om, hvor vanskeligt det er for ældre Kvinder at faa Tjeneste, og opfordrer til ikke at vrage dem.

I „Slagelseposten” - Højrebladet i Slagelse - udtaler „A. Ø.” sin Anerkjendelse af det sunde, og gode i Kvindebevægelsen, som han paa de fleste Punkter giver sin Tilslutning, medens han dog ikke kan gaa med til at give Kvinder Valgret til Rigsdagen.

„Avisen” bringer den 28de April et Indlæg imod Kvindesagen af „Fuldmægtig Petersen”. Indlæg for Sagen synes Bladet ikke at have Plads for.

„Højskolebladet” indeholder to udførlige velvillige Anmeldelser af „Kvinden og Samfundet” Ved Ane Nielsen, Lystrup Terp (den 29de April) og af Astrid Stampes Skrift om Kvindesagen ved Charlotte Schrøder (den 13de Maj). Den sidste udtaler, at Hustruens Samtykke og Underskrift burde udkræves ved Kautions Indgaaelse for at forpligte Ægtefællernes fælles Ejendom. Ane Nielsen siger efter at have forklaret, hvad Kvindesagen er: „Hvad vort Samfund kan vinde derved”, (ved Kvindens Ligestilling) ved endnu ingen.

52 kvindelige Udstillere give i Aar Møde paa Kunstudstillingen, deraf 23 Figur-, Genre- og Interiørmalere, 12 Landskabs- og Marinemalere, 13 Blomstermalere og 4 Billedhuggere. - Den Neuhausenske Præmie er tilkjendt Billedhuggerinden Frk. A. Brodersen for „Thor paa Fiskeri”, Springvands-Gruppe og Fru A. Christensen for „Et Kurvelaag med afskaarne Roser.”

Henved en Tredjedel af det Beløb, der for Finansaaret 1887-88 er uddelt af Statskassen som Rejseunderstøttelse i videnskabeligt og kunstnerisk Øjemed - 4000 af 14,500 Kr. - er tildelt Kvinder, deraf de 3,600 Kr. i kunstnerisk Øjemed. Derimod er af Kunstakademiets Rejseunderstøttelser slet intet tildelt Kvinder.

64 nødlidende Lærerenker ere af Danmarks Lærerforenings Udvalg blevne støttede med 2000 Kr. i 1886. En 86aarig Enke med værkbruden Datter havde kun 170 Kr. aarlig at leve af, en anden Enke med svagelig Datter 140 Kr. Bidrag til at afhjælpe den store Trang modtager Zakarias Nielsen, Falkoneralle 29 B Frederiksberg.

Foreningen for enlig stillede Kvinder retter en Opfordring til Landbostanden om at give svagelige Kvinder frit Sommerophold.

Samfundet, der antager sig vanføre og lemlæstede Børn, har i det sidste Aar hjulpet 134 nye trængende, deriblandt 52 Pigebørn og 24 voksne Kvinder. Det forsyner de vanføre med passende Bandager, Skinner, Krykker, kunstige Lemmer osv, og lader dem saa vidt muligt oplære og anbringe saaledes, at de kunne sørge for sig selv. Man bliver Medlem ved at erlægge 4 Kr. aarlig eller 40 Kr. en Gang for alle. Formand er Statsraadssekretær Koefod, Kasserer cand. polit. C. Hall, NyBakkegaard, Kjøbenhavn V.

Kvinders Sikkerhed paa Gaden. I „Norsk Kvindesagsforening” indledede Formanden, Fru Ragna Nielsen den 8de December en Forhandling om dette Æmne. Forholdene synes i Kristiania at være som hos os „en Kvinde kan ikke faa Lov at gaa f. Ex. fra sit Arbejde til sit Hjem, uden at være udsat for Fornærmelser, ja for Fare”, siger Fru R. N. og opfordrer derfor alle Kvinder til at slutte sig kraftig og enig sammen om 1) at gaa paa Gaden - naar som helst deres Forhold maatte føre det med sig - uden nogen som helst Slags Ledsagelse eller Beskyttelse; 2) at tage Mod til sig og gjøre alt, hvad der staar i deres Magt, for at faa den Mand, som fornærmer dem, anholdt og straffet. Mange af de tilstedeværende deltog i Forhandlingen, og man enedes om at henvende sig til Politimesteren for i Samraad med ham at overveje de bedste Midler til at faa Tilstanden forbedret. Politimesterens Svar var i høj Grad imødekommende. Han oplyste imidlertid, at det ofte var vanskeligt for Politiet at faa en Mand straffet, hvor det gjaldt Fornærmelser paa Gaden imod Kvinder af den dannede Klasse, da det ikke sjælden hænder, at vedkommende Kvinde enten ikke vil opgive sit Navn eller endog opgiver falsk Navn og Adresse for at slippe for den Ubehagelighed at maatte møde paa Raadstuen.

Sverig. For Dragtreformen virkes der ivrig saavel i Gøteborgs som i Stockholms Kvindeforeninger. I sidstnævnte By have de kvindelige Læger taget sig af Sagen med stor Interesse, de svenske Kvindeblade gjengive saaledes begge et Foredrag om „Kvindedragtens Reformering” af cand. med. Karolina Widerstrøm. Ogsaa i Kristiania er man virksom: „Nylænde” bringer saaledes en Artikel med tilhørende Illustrationer om en kvindelig Turistdragt, der ganske vist er mindre stilfuld end den svenske Reformdragt, men efter vor Mening afgjort den mest praktiske og bekvemme Kvindedragt, der endnu er foreslaaet.

F. H.

Fredrika-Bremer-Förbundet har udsat en Pris af 200 Kr. for det bedste Skrift, som behandler Nødvendigheden af den kvindelige Ungdoms Undervisning i Husholdningssysler og en Plan for en tidsmæssig Undervisning af denne Art. Skrifterne skulle indsendes til Forbundets Bureau Stockholm i November 1887. Samme Steds kunne nærmere Oplysninger skriftlig begjæres til Slutningen af Juni. - I Malmø er der stiftet en Filial af Fredrika-Bremer-Förbundet. - I Landskrona er en Kvinde, Enkefru M. Ohlsson, bleven valgt til Medlem af Fattigkommissionen. Et mandligt Medlem af Kommissionen har imidlertid gjort Indsigelse herimod, Sagen er endnu ikke afgjort. -Stemmeret i kommunale Anliggender have de svenske Kvinder som bekjendt haft i 25 Aar; de have imidlertid kun i ringe Grad benyttet sig deraf. Foreningen for gift Kvindes Ejendomsret lod for nogen Tid siden afholde et Diskussionsmøde „om og hvorfor Kvinder bør benytte deres kommunale Stemmeret”, og Mødet var meget talrigt. Det værdifuldeste Indlæg i Forhandlingen blev givet af Frk. Ellen Key, som blandt Hovedgrundene til, at Kvinder ikke oftere stemte, nævnte den, at de forlange noget andet og mere af Valgkandidaten end Mændene; har en Kandidat ikke et uplettet, hæderligt Navn, foretrække Kvinderne at lade være at stemme paa ham, selv om de ellers dele hans Anskuelser. Hun saavel som andre mandlige og kvindelige Talere opfordrede imidlertid Kvinderne til livligere Deltagelse i Valgene. Det synes, at Mødet har baaret Frugt, idet ved de nys afholdte Valg et langt større Antal Kvinder har stemt end tidligere. - I 1885 stemte 148 Kvinder, i 1886 136, i 1887 462. Disse 462 Kvinder afgav i alt 10,290 Stemmer - der stemmes nemlig efter Skatteportioner. - Gøteborgs Kvindeforening har afholdt et Møde om „Børns Anvendelse som Avisbude.” Man enedes om at arbejde mod den demoraliserende Indflydelse, som dette Arbejde udøver paa Børnene.

Den finske Kvindesagsforening. Foreningen, der i Modsætning til de andre nordiske Foreninger med samme Formaal udelukkende bestaar af Kvinder og saaledes har et mindre Medlemsantal, synes ikke des mindre at udfolde en kraftig Virksomhed. I den os tilsendte Aarsberetning meldes om et stort Antal Diskussionsmøder, som Foreningen har ladet afholde, dels i Helsingfors, dels i Filialforeningen i Kuopio. Man har endvidere udsat en Pris for en Afhandling om det Æmne: Manglerne ved vor Tids Kvindeopdragelse og Midlerne til at afhjælpe disse. Af Foreningens øvrige Virksomhed skal her blot omtales de af den udgivne Skrifter. Blandt disse findes nemlig - foruden dens aarlige Kvindesagskalender „Excelsior” samt et Indlæg i Sædelighedsdiskussionen - en lille finsk Bog med den velklingende Titel: „Tutkistelemus, kuinka naisen vapautta-misesta kristillisesti on ajatéltava”, paa dansk: „Hvorledes man kristelig skal tænke om Kvindens Frigjørelse.” Det er en Oversættelse fra dansk, saa vidt vides, af Pastor Hostrups Foredrag om samme Æmne, holdt i Dansk Kvindesamfund 20de Januar 1885 og optaget i „Kv. og Samf.” for Februar samme Aar.

Aarsberetningen omtaler desuden Sagens Fremgang i det hele der i Landet. Finlands første kvindelige Lektor er bleven udnævnt i Aar. En Dame har bestemt hele sin Formue til Fremme af Kvindens medicinske Studier; - Foreningen udtaler i den Anledning Ønsket om, at lignende Stipendier maatte blive stiftede ogsaa for andre Studiefag. Fællesundervisningen vinder mere og mere Rum i Finland, i Aarets Løb er den første finsktalende Fællesskole bleven aabnet. Der findes nu i alt 5 højere Skoler med Fællesundervisning i Landet.

Sædelighedsspørgsmaalene, som ere saa stærkt oppe i de 3 øvrige nordiske Lande, sætte ogsaa i Finland Sindene i Bevægelse. I Anledning af den svenske Forfatter G. af Gejerstams Forelæsninger i Helsingfors, hvor han kaldte „Kvindeforeningernes Raab paa absolut Renhed” for „uforskammede” eller „skamløse”, mødte de helsingforsske Blade med en Vrimmel Indsigelser - ofte 3 à 4 i hvert Nummer - , men Taksigelser til ham findes da ogsaa. Vi skulle efter „Nylænde” nævne nogle af Indlægene, Viktor Heikel, Lektor i Gymnastik ved Helsingfors Universitet, protesterer imod, at Hr. G. har fremstillet ugifte Mænds Usædelighed omtrent som en Naturnødvendighed under de nuværende Samfundsforhold. „Jeg har”, siger han, „gjennem en lang Række af Aar, medens jeg har forsket i dette Æmne, lært at kjende saa mange ugifte sædelige, baade ældre og yngre Mænd, der ere friske og arbejdsdygtige som faa, at jeg maa komme med en alvorlig Indsigelse mod de for disse Mænd og for den mandlige Vilje og Natur i det hele taget ærekrænkende Beskyldninger, som nylig ere udtalte.” - Det skarpeste Angreb fremkom fra Pseudonymen Aarne, som bl. a. skriver: „Vi staa foran den uomstødelige Kjendsgjerning, at den Nordau-Strindberg-Gerjerstamske Theori fører den dannede Mands Sag paa Bekostning af Kvinderne af Folket. Thi man maa ikke indbilde sig, at det som Regel vil blive dannede Kvinder, som ville komme til at tilfredsstille de dannede Mænds Drifter før Ægteskabet. Nej, det er de fattige, uvidende, af Prostitutionens Pestaande allerede besmittede Kvinder, over hvilke de dannede Mænd skulle trampe deres Vej frem til Ægteskabet .... Hr. v. Geijerstam har i sin berettigede Iver for at føre sit Kjøns Sag glemt Kvinden - den fattige Kvinde. Det er mod dette Angreb paa hendes Menneskeret, denne aristokratiske Overseen af hendes Menneskeværd, jeg her nedlægger en Protest, det er hans mod hende haanlig udkastede Handske, jeg her optager.” -

Hvile- og Rekreationshjemmet paa Sofienberg ved Rungsted modtager mindre bemidlede Kvinder, der ere blevne svækkede og overanstrængte ved deres Livsgjerning, samt kvindelige Rekonvalescenter. For en Betaling af 40 Kr. om Maaneden bydes Ophold med sund, nærende Kost og Søbade. Hjemmets smukke Beliggenhed er bekjendt. Man henvender sig om Optagelse til Bestyrelsens Sekretær Frk. E. Dalhoff Adelgade 77 Kjøbenhavn K.

Frankrig. I Paris studere for Tiden 108 Kvinder Medicin, 83 russiske, 11 engelske, 7 franske, 3 amerikanske, 2 fra Østrig, l fra Rumænien og l fra Tyrkiet.

Kommuneraadet i Paris har nu bestemt at aabne Kvinder Adgang til Hospitalerne som fast ansatte Kandidater; og ved en nylig afholdt Prøve fik en ung Kvinde det højeste Antal Points.

I det franske Senat er der vedtaget et Lovforslag om, at en Hustru i Tilfælde af Separation skal have sine borgerlige Rettigheder tilbage, saa at hun ikke for Fremtiden behøver sin Ægtefælles „Fuldmagt”.

Italien. I Padua aabnedes den 1ste December et stenografisk Kursus for Kvinder, der allerede søges af 26. - Samme Steds er man i Færd med at oprette en Skole for Sygeplejersker og Sygeplejere.

Bladet „la Donna”, som udkommer hver 14de Dag i Bologna, fortæller, at Frøken Antonietta Della Casa har ved den derværende Industriudstilling faaet „hæderlig Omtale” for en af hende opfundet Skrivemaskine for blinde. Hun har selv været blind til for et Aar siden, da det lykkedes Dr. Magni ved en heldig Operation at gjengive hende Synet paa det ene Øje; hun ofrer sig nu ganske for at hjælpe de blinde i deres Ulykke.

Kvinders Uddannelse i Tyrkiet. For et halvt Aarhundrede siden blev det i Konstantinopel betragtet som en Skam for en Kvinde at kunne læse, nu har Sultanen selv oprettet to Skoler for Kvinder.

Amerika. En Husholdningsforening efter ganske lille Maalestok grundlagdes i New York af en Kone, som havde staaet i et Handskeudsalg, til hun blev gift med en Vognmandskarl. Ligesom andre fattige Koner kjøbte hun Urtekram varer i Punde- og Halvpundevis og Kul i Fjerdingkar. Hun indsaa imidlertid, at denne Indkjøbsmaade betød det samme som at betale de højeste Priser, og hun overtalte derfor sine Naboersker i Huset til at slaa sig sammen med hende om at kjøbe større Partier. De finde nu, at denne Fremgangsmaade sparer dem omtrent en Tredjedel af Omkostningerne. Sex af Kvinderne have endvidere slaaet sig sammen om at antage en Kone til at vaske og stryge for sig, medens de paatage sig Skræderarbejde eller andet Erhverv. De paatænke ogsaa muligen at indrette et Fælleskjøkken.

Om Reformen af Klædedragten skriver en Indsender til Womans Journal: jeg har med Interesse fulgt Forhandlingerne om Reformen af Kvindernes Klædedragt. En stor Forandring i den nuværende Methode vilde i høj Grad forøge Sundhed og Bekvemmelighed. Til nogle af mine fornøjeligste Ungdomserindringer høre Bjergstigninger, foretagne i en Art Gymnastikdragt. Jeg tror Imidlertid ikke, at nogen pludselig eller paafaldende Forandring i Dragten vil finde Indgang hos Kvinderne, heller ikke har jeg Tro til, at de ville samtykke i at give Afkald paa Draperier af en eller anden Art. Vi maa haabe paa gradvis Forandring, som man kan fremhjælpe, men ikke altfor meget fremskynde. Paa nogle Punkter maa en stadig Ild vedligeholdes. Ingen Naade skulde der findes for Korsetter, Fiskebensskørter, høje Hæle, tunge Skørter eller for snævre Klædningsstykker af nogen som helst Art. Prinsessekjolen har opnaaet velfortjent Ros.

Dens særlige Fortrin, at hvile paa Skuldrene kan hovedsagelig sikres uden paafaldende Afvigelser fra den forhaandenværende Mode. Underklæderne skulde befæstes ved Knapper eller Seler og være saa lette som muligt. Livet kan bæres langt og glat over Hofterne, men ikke for stramt. Til dette kunde saa befæstes Draperier, arrangerede paa en saadan Maade, at de tilkjendegive den paagjældende Kvindes Ønske om saa vidt muligt ikke at afvige fra Moden, uden derfor at blive dens Slave.

Kommunal Stemmeret i Indiana. Kvindernes Berettigelse til at stemme ved kommunale Valg er aabenbar for enhver der indser det rimelige i at de tage sig af, hvad der absolut maa kaldes deres Omraade, som Hygiejne, Opdragelse og den offentlige Sædelighed. At stemme i kommunale Forsamlinger vil sige at stemme paa Borgmester eller Borgerrepræsentanter, og at have en Stemme ved Valg og Ansættelse af mange andre Tillidsmænd som Skoleinspektører, Medlemmer af Sundhedskommissionen og Bestyrere af offentlige Velgjørenhedsanstalter. Det indbefatter endvidere at holde Øje med offentlige Forlystelsessteder, at have en Stemme med i Spørgsmaal vedrørende Belysning, Vandforsyning og Gadernes Renholdelse. At paase hvorledes offentlige Pladser og Anlæg holdes, hvor Kvinder spadsere saavelsom Mænd; i hvad Orden Torvene ere, hvor Kvinder daglig gjøre deres Indkjøb o. s. v. Der er intet en By trænger mere til for dens Sundhed og Moralitet end en god Husførelse. Og god Husførelse i Forening med Sparsommelighed, vil vore Byer aldrig opnaa, medmindre den Halvpart af deres Indvaanere, som er opdragen til Sparsommelighed og til nøje at vaage over alle Smaating, faar umiddelbar Indflydelse paa Ledelsen af kommunale Anliggender.

Mrs. Bishof H. Warren, som anses for at være den rigeste Kvinde i Kolorado, har selv skabt sin Formue ved Kvægopdrætning og er nu i Besiddelse af 10,000,000 L.