Fra Landsbypigen
Det glæder mig, at mit beskedne Indlæg har vakt saa megen Opmærksomhed, at det er optaget til Diskussion, ligesom jeg ogsaa forudsætter, at vi frit kan udtale vore Anskuelser for hinanden uden Fornærmelse i "Hvad vi vil".
At rejse til Amerika er, efter Redaktionens Mening (se Nr. 18), næsten det samme som at styrte sig selv i Undergang. De henviser mig til Farmernes Hustruer: første Husdyr, Husholderske Barneføderske. Genstand for Mandens Tyranni o. s. v. Ja, at der findes daarlige Ægteskaber der som overalt i Verden er jo desværre en Kendsgerning, men jeg finder, det er et stift Stykke at skære alle amerikanske Ægteskaber over en Kam.
Jeg har for kort Tid siden talt med en Mand, som i sin første Ungdom rejste til Amerika og der har arbejdet sig op til, hvad vi danske vil kalde en anset Stilling i Samfundet. Han talte om, hvor let det er for unge Mænd at bane sig en Vej og komme i en selvstændig Stilling derovre, især unge Bønder, for dem er der Brug overalt, og han endte med at sige: "Men Pigerne har endnu lettere ved at komme frem, thi de har forholdsvis lettere ved at lære Sproget end Karlene, og der er overalt stor Trang for Tjenestepiger"; dog vilde han anbefale at lære Sproget og uddanne sig i Madlavning, Vask og Strygning, førend de rejste, hvorved de vilde opnaa strax at faa de bedste Pladser med en Løn indtil tyve Dollars. Jeg har læst Breve fra Piger derovre, og deres Beskrivelser af Tjenestepigernes Stilling er saa godt som ens og lyder omtrent som saa: "Her er dog meget anderledes end hjemme, vi kan skifte hver Maaned, vort Arbejde er Rengøring, Madlavning, Vask og Strygning, og den Tid, der bliver tilovers (og det er tidt ikke saa lidt) er vor egen, Lønnen er fra ti til tyve Dollars maanedlig. Det er ikke som at følges med Karlene paa Markarbejde hele Sommeren for den halve Løn, de faar."--- Behøver man saa at gifte sig for at kunne leve? -
Jeg har ogsaa læst, hvad A. Gr. har skrevet i "Kvinden og Samfundet" om de mange nordiske Piger, der ende paa Fødselsstiftelserne og i Fængslerne i New York. Men at rejse uden en Ven derovre, uden at kunne et Ord engelsk og uden en Øre i Lommen, naar de naa New York, det forekommer mig saa vanvittig tankeløst, at det ikke kan afskrække nogen fornuftig Pige fra at rejse.
Desuden har jeg læst flere Stykker i Kv. og Smfd., der ligefrem tilraader unge, raske Piger at rejse derover, der staar blandt andet: Uddan dem i engelsk, i Kogning, Bagning, Rengøring, Vask og Strygning, og rejs saa ganske rolig, der er Pladser mere end nok.
Jeg kan ikke indse, der er noget at betænke sig paa for fattige Piger at rejse derover fremfor at slide sig igennem Livet i vore elendige sociale Forhold, og at bebrejde dem Mangel paa Fædrelandskærlighed er mildest talt Uret.
Landsbypigen.
Da vi anse det for et brændende Spørgsmaal for unge Piger, om det er tilraadeligt at rejse til Amerika, modtage vi gærne Indlæg om denne Sag i vort Blad, men vi vil ved dette sidste Stykke gøre opmærksom paa, at "Landsbypigen" i sit Raad er inkonsekvent, hun siger først, at det vilde være vanvittigt og tankeløst at rejse derover uden Dygtighed, Venner og Penge, ja, hun forlanger ligesom vi, at hun skal være temmelig Herre over Sproget for at kunne klare sig, og saa slutter hun sit Indlæg med at sige: Jeg kan ikke indse, der er noget at betænke sig paa for en fattig Pige at rejse derover o. s. v. Vi spørge derfor, hvorledes vil det være muligt for en fattig Pige at tilegne sig denne kolossale Dygtighed, der skulde sikre hende disse gode Pladser i Amerika? Hun skal uddanne sig i Kogning, Bagning, Rengøring, Vask, Strygning og i det engelske Sprog. Slig Uddannelse kan af en meget dygtig Natur ikke erhverves paa mindre end 2 - 3 Aar og repræsenterer mindst en Sum af 2 - 3000 Kr. med Rejsepenge.
Ja, hvis Staten vilde give fri Uddannelse, Ophold og Rejsepenge, saa kunde fattige, dygtige Kvinder udvandre. Nu vil det kun være de bedrestillede og intelligente Kvinder, der kan udvandre, og de kan saa godt som aldrig paatage sig legemligt Arbejde, som jo er en temmelig væsentlig Betingelse i amerikanske Forhold. Redaktionen.
