Adressen om Kvindens Deltagelse i det kommunale Liv.
Man skulde ikke synes, at det kan være med synderlig Tilfredshed, nogen Kvinde kan underskrive og virke for at samle Underskrifter paa nævnte Adresse i den Form, den ligger for, da den er afvegen meget fra den oprindelige Form, hvori den var affattet; thi først er den gifte Kvinde strøgen og dernæst Valgbarhed for den ugifte. Det havde efter min Mening været bedre, om Adressen ikke havde været, iværksat, thi det er dog i Sandhed smaa Resultater at gjøre saa store Anstrængelser for. Mærke Modstanderne først, at man slaar af i sine Fordringer, blive de altid mere kry; derfor burde man have holdt paa den „gifte Kvinde” med samt Valgbarhed, thi man vil dog vel indrømme, at den gifte Kvinde er i mange Maader mere erfaren og moden end den ugifte, og at hun som Moder og Opdragerinde særlig burde have et Ord at sige med. - Man kan vel heller ikke nægte, at den gifte Kvinde betaler sin Skat ligesaavel som den gifte Mand, og at hun navnlig i Arbejds- og Middelklassen bærer sin Del af Byrden saa vel som Manden. Det er derfor en forøget Tilsidesættelse og Ringeagt for den gifte Kvinde, at hun her ikke er tagen med; dog jeg ved vel, at det ikke har været dette Lovforslags Stillers Mening at ville ringeagte hende ved at skubbe hende ud, men at han har ment, at det var det rigtige at gaa uden om den gifte Kvinde, for at Sagen lettere skulde faa Fremgang. Men derved er ikke meget vundet, thi selv om dette lettere gaar igjennem, er der ogsaa kun gjort et halvt Skridt fremad, og det er sandsynligt, at havde man holdt fast ved sit oprindelige Standpunkt, vilde Skridtet ligesaa let have været gjort helt ud i næste Rigsdagssamling. Det er derfor at ønske, at der snart maa blive fremlagt nye Lovforslag, som kunne være den gifte Kvinde værdige.
M. Pedersen,
Pastorinde, Øse ved Varde.
Det beror dog paa en Misforstaaelse, naar den ærede Indsenderinde mener, at den gifte Kvinde og Valgbarheden er strøgen af Adressen.
Denne gaar simpelt hen ud paa at andrage om „saadanne Ændringer i den gjældende Lovgivning, at Kvinder kunne deltage i det kommunale Liv” - se d. Bl. Sp: 61 (Februarhæftet). Der er ikke draget noget Skjel imellem gifte og ugifte Kvinder, ej heller imellem Valgret og Valgbarhed. Alt, hvad der med Føje kan siges, er, at Adressen er affattet i saa almindelige Udtryk, at den ogsaa kan underskrives af dem, der kun ønske Kvindernes Deltagelse i det kommunale Liv i den meget begrændsede Udstrækning, i hvilken den i sidste Rigsdagssamling blev vedtagen af Folkethinget og tiltraadt af Regjeringen.
Det maa da ogsaa udtrykkelig fremhæves, at den Form, under hvilken Adressen ligger for, er den, som findes aftrykt S. 61-62 her i Bladet. Den Udtalelse, med hvilken Dansk Kvindesamfunds Styrelse ledsager Adressen, og som meddeles her i Bladet S. 86 (Martshæftet), er ikke nogen Del af Adressen. Det er kun en Redegjørelse for, af hvilken Grund Styrelsen vælger den nærværende Tid til at udsende Adressen. Det er os kjært at faa Lejlighed til at fremhæve dette, da det maaske kan have givet Anledning til Uklarhed, at vi ikke S. 86 have gjentaget eller dog udtrykkelig henvist til den tidligere (S. 61-62) optrykte Ordlyd af Adressen.
Vi tro dog, at den ærede Indsenderinde og hendes Meningsfæller meget vel kunne samle Underskrifter paa Adressen, selv om de ikke betragte det af Folkethinget vedtagne Lovforslag om kommunal Valgret for ugifte Kvinder (til hvilket Styrelsen henviser) som noget væsenligt Fremskridt.
Jo stærkere og mere omfattende den Kvindebevægelse bliver, der bærer Adressen om Kvinders Deltagelse i det kommunale Liv ind i Rigsdagen, desto snarere vil ogsaa Ønsket om det mere omfattende Fremskridt blive virkeliggjort.
Den Fremgangsmaade, som Kvindesagens Venner paa Thinge i sidste Rigsdagssamling fulgte, var den, at fremsætte ganske smaa og beskedne Ønsker. Naar det nu viser sig, at end ikke de beskedneste Krav - paa den offentlige Rets Omraade - kunne opnaa Tilslutning i det nuværende Landsthing, kan der maaske ad Aare være Grund til at stille Kravet fuldt ud. Derom kan der imidlertid være forskjellige Meninger. Men derom afgjøres der heller intet ved Adressen. Hvad der ved denne skal opnaas, er kun at vise, om de danske Kvinder slutte sig til Hr. Ploug og hans Meningsfæller, eller om de begjære at komme til at deltage i den kommunale Virksomhed, være sig nu i snævrere eller videre Omfang. Har Landstinget ramt Kvindens Tankegang, da det vedtog at bortfeje selv de beskedneste Forslag om kommunal Valgret for Kvinder med den Erklæring, at en Saadan Valgret ikke vilde være i Kvindernes Interesse? Det er dette Spørgsmaal, som de danske Kvinder i Sommer skulle besvare ved deres Tilslutning til den udsendte Adresse. Her er ikke Spørgsmaal om noget mindre eller noget mere. Her er kun Spørgsmaal om selve Principet, den almindelige Grundsætning. Hvis Kvinderne nu lægge Hænderne i Skjødet, da kunne de ikke forlange eller vente, at deres Talsmænd i Rigsdagen og Pressen skulle vedblive at arbejde for denne Sag. Da faar jo Hr. Ploug Ret i, at Kvinderne i deres store Flertal slet ikke bekymre sig om de Rettigheder, altfor ivrige Venner ville forskaffe dem. Vi tro derfor, at det vilde være en stor Fejl, om Kvindesagens fuldt bevidste og derfor mere fordringsfulde Venner ved denne Lejlighed vilde holde sig tilbage. At være lunken overfor mindre Fremskridt er næppe Vejen til at faa de større. Men - vi gjentage det - her er forøvrigt ikke Tale om at vælge mellem større og mindre Fremskridt, men om Fremskridt paa den ene Side og fuldstændig Stillestaaen paa den anden. Her er Spørgsmaal om, hvor vidt der overhovedet skal brydes et Hul i den Skillevæg, der udelukker Kvinden fra det offentlige Liv. De, der ville have et lille Hul, de, der ønske et større, og de, der ville have hele Muren reven ned, maa her forene deres Anstrængelser.
Derfor maa vi gjentage vor Opfordring til alle de Kvinder, der ikke ere enige med Hr. Ploug, om at arbejde for, at Adressen bliver ombaaren og faar Underskrifter i deres Kreds. Der burde ikke være noget Sogn i Danmark, hvor den ikke blev baaren om - men heri mangler der vist endnu meget. Vi ville da bede enhver af vore Læserinder, i hvis Kreds Adressen ikke hidtil er bleven ombaaren, om at skrive til Dansk Kvindesamfunds Kontor, Studiestræde 1, Kjøbenhavn, K, efter nogle Exemplarer af Adressen og da ombære den i deres By eller Sogn. Faa fat i nogle ligesindede, del Byen eller Sognet imellem Eder, gaa fra Dør til Dør, saa at der ikke bliver nogen Kvinde over 20 Aar tilbage paa det Omraade, som ikke har set Adressen og faaet en Forklaring over dens Betydning *)! Kun hvis Kvinderne Landet over handle saaledes, kunne de vente ad Aare at faa de kommunale Rettigheder, man hidtil har nægtet dem.
Red.
*) Kvinder, der ville arbejde for denne Sag, kunne efter Begjæring faa tilstillet uden Betaling nogle Exemplarer af dette Blad til Brug ved Agitationen.
