Hvad skal der blive af vore Døtre?
Fru J. Kettler i Weimar, som udgiver Maanedsskriftet "Frauenberuf", har udsendt et lille Skrift under nedenstaaende Titel: "Was wird aus unsern Tochtern?"*)
Den kun 48 Sider store Bog bestaar af tre Afhandlinger og sex Bilag, hvoraf man ser, hvad "Frauenverein Reform", hvis Forretningsførerske hun er, har til Formaal, og hvorledes denne for unge Kvinders Uddannelse i 1888 stiftede Forening virker.
Som en Prøve paa Fru Kettlers klare og kraftige Bevisførelse hidsættes Begyndelsen af den første lille Afhandling i denne Oversættelse:
1. Spørgsmaal: Hvad skal der blive af vore Døtre?
Svar: De skal naturligvis giftes.
2. Sp.: Er det ogsaa absolut sikkert, at de blive gifte?
Sv.: Nej, en stor Del at vore Døtre blive ikke gifte.
3. Sp.: Men, naar de blive gifte, er de da sikkert forsørgede for deres Livstid?
Sv.: Nej, thi deres og deres Børns Forsørgelse er deres Ægtemands Sag. Den Formue, som de har bragt ind i Ægteskabet, bliver i Almindelighed hans Formue. Gaar den ved Mandens Skyld tabt, saa er den ligeledes tabt for hende og hendes Børn; bliver Manden arbejdsudygtig, saa er Familiens Existens truet, dersom de mangler en tilstrækkelig Pension o. s. v.
4. Sp.: Men naar de ogsaa under Ægteskabet var tilstrækkelig sikrede, er de det saa ogsaa efter Ægteskabet, det vil sige: naar de har mistet Forsørgeren ved Døden eller Skilsmisse?
Sv.: Nej, i det Tilfælde, at de ikke faa nogen tilstrækkelig Enkepension, eller nogen Rente at leve af, er der intet til Forsørgelse for dem selv og deres Børn.
5. Sp.: Saaledes er vore Døtres Giftermaal altsaa ingen sikker Borgen for, at de for Livstid blive forsørgede ?
Sv.: Nej.
6. Sp.: Er altsaa paa vort Spørgsmaal: "Hvad skal der blive af vore Døtre"? Svaret: "de skal naturligvis giftes" et paa nogen Maade tilfredsstillende og udtømmende Svar:
Sv.: Nej.
Altsaa: Hvilken Garanti for deres Forsørgelse byde vi vore Døtre i det Tilfælde, at de ikke blive gifte? - Ingen!
Hvilken Garanti for deres Forsørgelse byde vi vore Døtre for det Tilfælde, at de blive gifte? - Ingen!
Naar vi nu altsaa ikke kan garantere vore Døtre deres Forsørgelse for Livstid, hverken i det Tilfælde, at de blive gifte, eller i det Tilfælde, at de ikke blive gifte, og heller ikke i det Tilfælde, at de blive Enker, - i hvilket Tilfælde er vi da i Stand til at garantere dem deres Forsørgelse? - Ikke i et eneste!
Hvorfor ikke? - Fordi vi henvise deres Forsørgelse til den Mand, som de enten ikke faa, eller som, naar de ogsaa faar ham, ikke altid er i Stand til at forsørge dem, eller som, selv om han har forsørget dem, kan blive taget bort fra dem. Ved Anvendelse af det meget yndede Billede med Egen og Vedbenden glemmer man ikke sjælden, at der mangler tilstrækkelig mange og tilstrækkelig varige Exemplarer af den første Art, for at faa det i vort praktiske Aarhundrede til at synes meget praktisk, naar man vil opdrage alle tyske Døtre til ligesom Vedbenden at slynge sig kærlighedsfuldt i Vejret opad den ikke existerende Eg.
Ja, vi grunde virkelig vore Døtres "sikre Existens" paa det usikreste, der gives i Verden: paa Tilfældet.
Naar nu den Mand, til hvem vi henvise vore Døtre, ikke betyder deres sikre Forsørgelse i alle Tilfælde, - til hvem skal vi da henvise dem for at faa dem sikkert forsørgede? - Til sig selv."
Da Fru Kettler i Maj 1889 sendte mig ovennævnte Skrift, lod hun det ledsage af en saalydende Skrivelse:
"Meget ærede Herre!
Som Udgiverinde af Tidsskriftet "Frauenberuf" havde jeg og har jeg meget ofte Anledning til - saavel af Meningsfæller som af Modstandere - at høre de forskelligste Meninger med Hensyn til den kvindelig Erhvervsdygtigheds Fremme. Ofte har jeg tænkt paa, at disse tilsyneladende grundforskellige Meninger maa stamme alene fra forskellige Betragtningsmaader. Især gælder dette den Indvending, at Kvinders Erhvervsarbejde vilde berede Manden en forkastelig Konkurrence, og derfor ikke burde taales. - Jeg har forsøgt i medfølgende Skrift at give et klart Overblik over forskellige Sider af denne Indvending. Og jeg tillader mig, meget ærede Herre, at sende Dem et Exemplar med den Bøn, at de ikke vil undlade at meddele mig Deres Dom over de deri udtalte Ideer."
Da jeg ikke selv anser mig sagkyndig nok til at udtale nogen Dom, men kunde ønske, at det tankevækkende lille Skrift, hvis Æmne er internationalt, ogsaa blev læst i Danmark, saa tillader jeg mig ved ovenstaaende at henlede Opmærksomheden paa det.
Fredrik Bajer.
*) Da der paa Titelbladet ikke nævnes nogen Boghandel, men kun: "Frauenberuf Verlag", maa de, som ønske det, vist helst henvende sig umiddelbart til Fru J. Kettler, Lisztstrasse 18, AVeimar.
