En dansk Landsbyskolelærers Udtalelser om fælles Undervisning for Drenge og Piger.
Ved den Redegørelse, der paa det nordiske Kvindesagsmøde i København gaves af Fællesundervisningens Stilling i Danmark, meddeltes følgende Brev, i hvilket en gammel afskediget Landsbyskolelærer har nedlagt sine Indtryk og Erfaringer om samtidig Undervisning af Drenge og Piger:
"Jeg er afgjort af den Anskuelse, at Fællesundervisning af Drenge og Piger er et Gode for begge Parter. Voxe Drengene op uden Omgang med Pigebørn, da er der for det første Fare for, at de siden som Voxne komme til at se paa Kvinden med et falsk Syn, hvad enten det saa bliver deri, at de betragte hende som en ringere Skabning, hvem de kan behandle, som de har Lyst, eller deri, at de se paa hende som et fint ætherisk Væsen, der helst burde sættes i et Glaskab, eller højst er skikket til at figurere i et Dukkehjem, - og for det andet komme til at betragte sig selv som Skabningens Herrer, hvem alt skal bøje sig for, eller de blive kejtede, undselige og tilbageholdne over for Kvinden. - Voxe Pigerne op uden Omgang med Drenge, faa de let Damenykker, blive kjælne, snerpede, forfængelige og fantastiske og se siden paa Mændene som paa Væsener, de skal frygte, eller de gaa til den modsatte Yderlighed og betragte dem som Skabninger, af hvem de baade kan vente dem og ogsaa har Ret til at fordre alt. Begge Køn staa fremmede for hinanden.
I fælles Undervisning og fælles Lege ligger derimod en stor opdragende Magt. Begge Køn vil derved lære, at de med Hensyn til Evner er jævnbyrdige, og hvad Fliden angaar kan Drengene i Reglen lære af Pigerne. Drengene vil endvidere lære, at Pigerne sædvanlig har mere Hjærte, Takt og Sømmelighedssans, og Pigerne vil erfare, at Drengene har mere Mod og Uforsagthed, og de komme derved ubevidst til at agte hinanden, hvoraf igen følger, at de se paa hinanden med uhildede Blikke og omgaas paa en naturlig Maade.
Naar man har ment, at der i Fællesundervisningen ligger en Fare for Sædeligheden, da tror jeg, at det beror paa et Fejlsyn. Jeg ser deri snarere et Værn for Uskyldigheden. Thi vel er det jo saa, at der mest fra Drengenes Side øves letfærdig Skæmt og føres gækkelig Snak; men det er i den Alder, da det endnu ikke har Rod og ikke kan slaa Rod hverken i Følelsen eller Fantasien og derfor falder magtesløst til Jorden. Og naar saa senere den Alder naas, da det kunde slaa Rod, er det blevet sløvet, har mistet sin Magt og henriver ikke med Ubekendtskabets og Nyhedens Interesse. Og vel er det sandt, at Kønslivet begynder ubevidst at vaagne i de sidste Skoleaar, og at der kan fremspire smaa Forelskelser mellem Drenge og Piger; men de er saa uskyldige og fri for Sanselighed, som nogen Forelskelse kan være. Men skulde saa endog Kærligheden voxe med Aarene, hvad ondt var der saa vel deri? Og dør den hen, hvad Skade er der saa sket?
Saa har man ogsaa ment, at Fællesundervisning skader Aanden i Skolen og Moraliteten i det hele, navnlig ved, at Drengenes Raahed og uhøviske Tale angriber og ødelægger det ægte kvindelige hos Pigebørnene. Efter min Erfaring maa hertil svares: Nej, der er ingen Fare for det ægte kvindelige, og det uægte maa gærne gaa sin Vej. "Fromme, stærke Kvinder" faa vi bedst ved Fællesopdragelse, og Drengene faa mange Kanter afslebne ved at arbejde og lege sammen med de mere taktfulde og følelsesfulde Pigebørn, noget, der kan komme dem til gode i deres senere Liv.
Hvad jeg her har anført, er udelukkende med Landsbyskolen for Øje, og jeg kan ikke andet end anse det for et Misgreb, naar man enkelte Steder paa Landet, f. Ex. i Hammel ved Frisenborg, har adskilt Skolen i en Drenge- og en Pigeskole, den første med en Lærer, den anden med en Lærerinde. Her er nu, foruden Faren for Ensidighed i Opdragelse, ogsaa tabt dette ved Adskillelsen, at man ved hver af Skolerne kun har to Klasser, medens man ved at have beholdt Børnene sammen kunde have haft 4 (eller 3 med mere Skolegang). Der er nu vel ingen Fare for, at dette Exempel skal blive fulgt ret mange Steder; men det vilde sikkert være uheldigt, om det skulde ske.Bestræbelserne maatte gaa ud paa at samle saa mange Børn uden Hensyn til Køn i en Skole som muligt, for at man ogsaa kan samle Lærerkræfterne og derved faa mere Skolegang med bedre Klasseinddeling, end man hidtil har haft.
Jeg synes kort sagt, at Naturen selv har vist os Vejen, vi har at gaa, i det de to Køn jo er bestemte til at leve sammen. Hvorfor skal man da arbejde paa at holde dem fra hinanden?
