Brev fra Chicago.

Da den amerikanske Dommer Brennan for nogle Aar siden foreslog, at Kvinderne skulde hædre Isabella af Castilien som den, der faktisk havde gjort det muligt for Columbus at virkeliggøre sin geniale Tanke, dannedes Isabellaforeningen. Dens Maal var at sikre Kvindens Arbeide den Anerkjendelse, der tilkommer det. Hidindtil har det særlige Kvindearbeide paa Verdensudstillingerne indskrænket sig til Haandarbeide, Brød, Kage, Syltetøi, Nips og Afholdsblade. Den store Del, som Kvinder og Smaapiger har i næsten alle Industriers Frembringelser - siden Maskinerne satte Folk i Stand til at benytte selv de seks-syvaars Børns Arbeidskraft - blev overset. Da Kvinderne foreslog at rejse en Billedstøtte af Dronning Isabella paa „The Worlds Fair ground” (Verdensmarkedets Plads) rejste der sig et Ramaskrig. Bladene tog Sagen op - Dronning Isabella fik Skyld baade for sin Tids og sin Kirkes Brøde. At hun med stor Kraft hævdede sit personlige Ansvar ved Siden af Kongens - personlig tog Initiativet til flere nye og gode Ting, f. Ex. Feltlasaretter, samtidig med, at hun interesserede sig for Haandarbeide og opmuntrede Nonnerne ved sin Deltagelse for deres Gerning foruden meget andet, blev draget frem af den anden Side.

Foreningen holdt imidlertid fast ved sin Plan, at hædre Kvindegerningen, Dronningens saa vel som Fabrikpigens, og i hver eneste Stat blev der dannet Isabellaklubber, der dels studerede Spansk og Historie - særlig Isabellas - dels søgte at vinde Medlemmer til Foreningen, formanden skrev en Bog om Isabella af Castilien, og der blev stiftet et Blad, som bærer hendes Navn. Dette lille Blad har nu 10,000 Abonnenter; det bringer Oplysninger om alt, hvad der angaar Udstillingen, særlig naturligvis om Isabellaforeningens Arbejde. Foreningen har bestilt en Billedstøtte af Dronningen hos Harriet Hosmer, der betales ved en særlig Indsamling.*) For Medlemsbidraget skal der opføres en Bygning paa Udstillingspladsen, der ulig de øvrige Bygninger vil blive staaende og tænkes benyttet som fremtidigt Hovedkvarter for alt, hvad der angaar Kvindeforeninger her og i Europa. I Udstillingstiden vil denne blive et Hjem, et Tilhold for Foreningens Medlemmer, et Sted, hvor de kan hvile sig, spise, aflevere deres smaa Børn, der her vil kunne lege under paalideligt Tilsyn i en Børnehave, medens Mødrene ser paa Udstillingen. Enhver, Arbejderske, Læge, Lærerinde, Journalist, kvindelig Musiker eller Kunstner, opfordres til at træde ind og bedes samtidig at sende Navn med Livsgerning til Hovedkvarteret South State St. 70. Dette sidste er vigtigt, da 300 Medlemmer i en Klasse har Ret til eget Udvalgsværelse med Skrivepult etc. Husmødre og andre, der ikke hører til nogen speciel Klasse, kan tegne sig som Medlemmer af den Klasse, der interesserer dem mest, men uden Stemmeret; denne faar de derimod naar de melder sig ind i „Kulturklassen”, der omfatter huslig Økonomi, Kogekunst, Dragtreform, Børneopdragelse, Sundhedspleje.

Isabellaforeningens Formaal er altsaa at rejse en Mindestøtte for Dronning Isabella og bygge et Hus, der vil blive et internationalt Hjem for Kvinder under Udstillingen og senere et Hovedkvarter for Kvindearbeide. Harriet Hosmer arbejder for Sagen i Sydeuropa, Dr. S. Hackett Stevenson og andre taler for den til Tysklands Kvinder. Vil Nordens Kvindeforeninger ikke være med? det gælder ikke alene Sagen, men ogsaa Princippet. Vi haabe at se dansk Husflid, Sløjd - især Sløjd, - Haandgerning, Hedebosyning, Keramik, Skolegerning fremstillet paa Verdensmarkedet.

I spørger om den af Regeringen udnævnte Kvindekomité. Isabellaforeningen havde sin Plan færdig og var allerede i god Gang, da det efter en Del Kamp blev besluttet, at der ved Siden af den store Udstillingskomité skulde stilles et Udvalg af Kvinder. Den samme Plan blev her fulgt; for hver Stat valgtes to, tre Kvinder, ansete Politikeres Hustruer, som Formand Mrs. Potter Palmer **). Hun rejste straks til Europa og skal der have vakt megen Interesse for Udstillingen, særlig i England og Tyskland. Dette Udvalg er i Færd med at opføre en Bygning, til hvilken man opfordrer Kvinderne til at sende Ting til Dekoration, Portierer, Gardiner, Stole o. s. v. Her støder man dog paa den Vanskelighed, at Sager, der udstilles udenfor Udstillingens Hovedbygninger, ikke kan blive bedømte - altsaa ikke tage Præmie. Hovedtanken, at Kvindens Arbejde bedømmes jevnsides med Mandens, bedømmes uden Hensyn til Nationalitet, Stat eller Køn, kan kun løses ved, at der udstilles i samme Bygning. Hver Stat faar nemlig ogsaa sin egen Bygning - nogle slaar sig dog sammen om én; hvad der udstilles i disse, bliver ikke bedømt af Udstillingskomitéen. Det er endnu ikke helt afgjort, om dette ogsaa vil komme til at gælde fremmede Folkeslag - dette var Hensigten - men der siges at England gør Vanskeligheder. Dette og mange andre Spørgsmaal er ikke afgjort endnu. Her er altsaa to Damekomitéer, den officielle med Mrs. Potter Palmer som Formand har sin Bygning næsten færdig og arbejder paa at skaffe Sager, til Udstillingen. Staten Illinois Kvinder har imidlertid ogsaa dannet en Forening, der arbejder paa at faa vor egen Stat godt repræsenteret. Den ene blev til tre, som der staar i Visen. Den sidste Forening vil Nordens Kvinder jo ikke faa noget med at gøre. Af de to andre vil Regeringskomitéen tage sig af de Sager, der udstilles, Isabellaforeningen af Udstillerne og de besøgende.

En Undtagelse fra det ovenomtalte Forbud mod Præmier gøres der ved „Genstande, som særlig er til Pryd for Udstillingspladsen”. Her kan vi Danske være stolte af den kolossale Franklinstatue, som Carl Smith lige har fuldført. Han har, som han selv siger, valgt det genialeste Øjeblik i Franklins Liv. Med løftet Haand iagttager han Uvejret, der drager op; den ene Haand hviler paa Dragen; hele Stillingen udtrykker stor Spænding og Energi; Øjeblikket er der, Stormen bryder løs, hans Kappe blæser til Side, Haaret flagrer vildt. Den danner en morsom Modsætning til de andre pyntelige Franklinstatuer, der fremstiller ham som ældre, stiv Diplomat med Kalvekryds o s. v. Den er bestilt i Gips til „The Electric Hall” og vil formodentlig blive støbt i Bronce til en af de offentlige Parker senere hen.

*) Isabella Becker Hooker sagde ved Kvindemødet i Boston sidste Foraar til Fordel for denne Plan bl. a. følgende: Enhver Kvinde, som vil betale 5 Dollars, bliver Ejer af en Billedstøtte af Dronning Isabella, formet af Harriet Hosmers Haand og udtænkt i hendes Hoved. Hun skal have lige saa god Betaling for den, som om hun var en Mand. Jeg vil foreslaa jer alle at sende 5 Dollars hver. Naar det hele da er forbi, vil vi Ejere bestemme, hvor vi vil have den til at staa. Jeg for mit Vedkommende har bestemt, hvor jeg vil sætte den lige under den store Kuppel i Kapitoliet i Washington (Rigedagsbygningen). Jeg vil have, at Statsmændene skal se den Kvinde, som gjorde det muligt for dem at samles der.

*) Kvindekomiteen satte igennem, at der paa de til Udstillingen udsendte Skemaer blev trykt følgende: Er Kvindearbejde benyttet til Fremstilling af nævnte Genstand og i hvilket Omfang? Med stor Tilfredsstillelse bemærkes det, at af de Tusinder af Skemaer, som er omsendte i Chicago, er kun, paa et eneste Spørgsmaalet blevet ubesvaret.