En Tale, holdt af en tysk Kvinde.

Det er ofte af vore Venner i Kvindesagen bleven fremhævet som ønskeligt, at der i Bladet "Hvad vi vil" kunde fremkomme Artikler, som egnede sig til Diskussion og Drøftelse, at Sagen ved at blive belyst fra flere Sider kunde vinde i Klarhed for dem, der endnu staar spørgende overfor denne.

Vi fremsætte derfor i Dag en Tale, som ved sin Alvor og dybe, alsidige Behandling af Kvindesagen, kan give Anledning hertil, især da Artiklen saa at sige drage til felts imod hele den Kvindebevægelse, som er begyndt blandt Bourgeoisiets Kvinder.

Talen er holdt paa en af de internationale Arbejderkongresser i Paris i Sommer, og Referatet er taget af et herv. Fagblad.

"Fru Zetkin vilde ikke aflægge nogen Situationsberetning om de kvindelige Arbejderes Stilling, da denne, saavel for kvindelige som mandlige Arbejderes Vedkommende, overalt er lige slet. Hun vilde derimod, i Overensstemmelse med deres Ønske, som havde givet hende Mandat, principielt tage Standpunkt til Spørgsmaalet om Kvindearbejdets Stilling, da der om dette herskede stor Uklarhed, og da det er nødvendigt, at en international Arbejderkongres af Betydning principielt tager Standpunkt hertil. At reaktionære Elementer tænker reaktionært om Kvindearbejdet, er naturligt. Forbavselse maatte det derimod vække, naar man ogsaa indenfor den socialistiske Lejr hørte falske Opfattelser, naar ogsaa her Fordringen om Afskaffelse af Kvindearbejdet blev forkyndt. Kvindespørgsmaalet, det vil i sidste Instans sige Spørgsmaalet om Kvindearbejdet, er et økonomisk Spørgsmaal, og Socialisterne maa have bedre Forstaaelse om økonomiske Spørgsmaal, end der i ovenstaaende Fordring gør sig gældende. Socialister bør vide, at den nuværende økonomiske Udvikling gør det industrielle Kvindearbejde til en Nødvendighed, at Kvindearbejdets naturlige Tendens betyder en Formindskelse af den for hver enkelt nødvendige Arbejdstid og en tilsvarende Forøgelse af den samfundsmæssige Rigdom, at det i og for sig ikke er Kvindearbejdet, men derimod den kapitalistiske Udbytning, dets Tilegnelse af Arbejdskøberen, der medfører Konkurrence og Lønnedsættelser for det mandlige Arbejde. Socialister bør frem for alt vide, at den økonomiske Afhængighed eller Uafhængighed danner Grundlaget for alt samfundsmæssigt Slaveri eller Frihed, og de, der har skrevet Menneskehedens Befrielse paa deres Fane, bør ikke fordømme den store Halvdel af Menneskeheden til økonomisk Afhængighed og til retsligt og politisk Slaveri. Som Manden er afhængig af Kapitalisten, er Kvinden det af Manden, og vil vedblive at være det, saalænge hun ikke staar økonomisk uafhængig. Vil man af Kvinden gøre frie Mennesker, saa maa man ikke forbyde eller indskrænke Kvindearbejdet - undtagen i særlige Tilfælde.

Den kvindelige Arbejderbevægelse haaber intet for Kvindekønnets Emancipation af Bevægelsen af de borgerlige Kvinderetslærerinder, der kun er en Bygning i Luften uden Fundament. De kvindelige Arbejdere opfatte Kvindespørgsmaalet som en Del af det sociale Spørgsmaal; dette kan ikke fuldt ud løses indenfor det nuværende Samfunds Ramme, men kun ved en Omformning af dette. Kvindespørgsmaalet er et Barn af den moderne Tid, det er stillet af Maskinen. Paa Renaissancens Tid lod man i Italien Kvinden være aandelig og samfundsmæssig ligeberettiget, og dog var der den Gang ikke Tale om noget Kvindespørgsmaal, om nogen Omdannelse af hele Grundlaget for hendes Stilling, eller om nogen Omdannelse af hendes huslige Virksomhed. Smaadriften, der tidligere herskede, bandt Kvinden til Familien; denne dannede Kredsen for hendes økonomiske Virksomhed. Kvinden var i Familien en overordentlig produktiv Kraft, hun tilvirkede omtrent alle Forbrugsartikler til Familiens Underhold.

Ved Tilstanden dengang i Produktions- og Markedsforholdene vilde det have været svært, om ikke umuligt, at frembringe disse Produkter udenfor Familien. Saa længe de gamle Produktionsbetingelser bestod, var Kvinden Forsørgerinde, saa snart Produktionsbetingelserne forandrede sig og ikke mere tillod Kvinden, i den Udstrækning som tidligere, at være produktiv virksom i Hjemmet, blev hun Fortærerinde. Denne Forandring er medvirkende til Ægteskabernes Formindskelse.

Med Indførelse af den mekaniske Storproduktion blev Kvindens økonomiske Virksomhed i Hjemmet tilintetgjort. Den mekaniske Storproduktion frembragte alle Forbrugsartikler langt billigere, hurtigere og i større Antal, end disse med Dvægproduktionens ufuldkomne Værktøj kunde frembringes i Hjemmet. Hustruen maatte ofte betale Raamaterialet, som hun indkøbte i smaa Portioner, dyrere, end hun kunde købe det ad mekanisk Vej fremstillede færdige Produkt for. Hendes Tid og Arbejde maatte hun give med i Købet. Saaledes blev Kvindens Produktion i Familien til en økonomisk Uting, til et Spild af Tid og Kraft. For den enkelte kan det ganske vist endnu være fordelagtigt, naar Hustruen er produktiv virksom i Hjemmet, for det hele vil det stedse være ensbetydende med Tab. Dette er Grunden til, at den gode Hustru fra den gamle Tid saa godt som fuldstændig er forsvunden. Storproduktionen gjorde det overflødigt at tilvirke alle Familiens Forbrugsartikler i Hjemmet, den tilintetgjorde den økonomiske Basis for Kvindens Virksomhed i Hjemmet, men skaffede samtidig Basisen for hendes Virksomhed i Samfundet.

Den mekaniske Produktion, som overflødiggør Muskelkraften og den oplærte Arbejder, muliggør en udvidet Anvendelse af Kvindearbejdet. Ved Industriens stigende større Udvikling overflødiggøres den mandlige Arbejdskraft i stor Maalestok, og muliggjorde derved en udvidet Anvendelse af Kvindearbejdet. Da Industriens rask fremskridende Udvikling i stigende Grad gjorde Manden arbejdsløs, og Lønnen for Mandens Arbejdskraft som Følge deraf dalede, blev Kvindens Virksomhed i Industrien til en økonomisk Nødvendighed. Havde Mandens Arbejdsløn før været tilstrækkelig til hele Familiens Underhold, var den nu saaledes, at den knapt kunde strække til for at sikre den enligtstillede Arbejders Existens. Det blev derfor nødvendigt at regne med en fortjenende Virksomhed for Kvinden, og herved befriedes hun for den økonomiske Afhængighed til Manden. Den i Industrien beskæftigede Kvinde beviste, at hun ikke alene kunde existere i Hjemmet som Mandens økonomiske Paahæng, men ogsaa ude i Samfundet som en af ham økonomisk uafhængig Kraft.

Naar imidlertid Kvinden er økonomisk uafhængig af Manden, saa foreligger der ingen Grund til hendes samfundsmæssige Afhængighed af denne. Kvindens økonomiske Uafhængighed kom dog ikke hende selv, men udelukkende Kapitalisterne til Gode. I Kraft af deres Monopol til alle Arbejdsmidler, bemægtigede de sig denne ny økonomiske Faktor, og lod den udelukkende funktionere til deres Fordel. Befriet fra den økonomiske Afhængighed til Manden kom Kvinden under Kapitalistens økonomiske Herredømme, fra at være Mandens blev hun Arbejdskøberens Slavinde, hun havde kun skiftet Herre. Kapitalisten udbyttede ikke alene direkte Kvindearbejdet, men han benyttede det ogsaa som Værktøj til en mere grundig Udbytning af Mandens. Var Mandens Løn tidligere beregnet paa at bestride Omkostningerne ved en Families Underhold, saa blev fra først af Kvindens Løn kun beregnet til en enkelts Underhold, og dette ofte enda kun delvis; først og sidst blev der nemlig spekuleret paa Konens Bifortjeneste i Hjemmet. Dertil kom, at det af Kvinden i Hjemmet med det ufuldkomne Værktøj fremstillede Produkt overfor Storproduktionens Frembringelser var af ringere Godhed, og derfor let forledede til den falske Slutning, at Kvindens Arbejdsydelse var daarligere end Mandens og derfor burde betales mindre end Mandens. Endvidere kom dertil, at Kvinden for det meste har færre Fornødenheder end Manden; ganske særlig værdifuld for Kapitalisten var Kvinden ikke alene af Hensyn til hendes Billighed, men ogsaa for hendes Medgørlighed. Kapitalisten byggede saavel paa den ene som paa den anden Ejendommelighed til ikke alene at betale Kvinden saa lidt som muligt, men ogsaa til at kunne nedtrykke Mandens Løn, ligesom han trykker Lønnen for Kvindearbejde ved Børnearbejde, og alt menneskeligt Arbejde ved Maskinens Arbejde. Det kapitalistiske System har medført, at Anvendelse af Kvindearbejdet netop har ført til det modsatte af dets naturlige Tendens, i Stedet for en Forøgelse af Samfundsrigdommen har det kun haft en Stigning af en Haandfuld Kapitalisters Profit til Følge, og en større Forarmelse af Masserne. De nu følelig skadelige Følger af Kvindearbejdet vil først forsvinde med det kapitalistiske Produktionssystem. Naar Kapitalisten ikke vil bukke under i Konkurrencen, maa han stedse stræbe efter den størst mulige Modsætning mellem Produktets Omkostnings- og Salgspris. med andre Ord at producere saa billig som muligt og sælge saa dyrt som muligt. Kapitalisten er det selvfølgelig magtpaaliggende at gøre Arbejdstiden saa lang som muligt, og at lønne Arbejdet saa lavt som muligt. Denne Tendens er lige saa vel stik modsat den kvindelige som mandlige Arbejders Interesse. Der gives altsaa ingen virkelig Modsætning mellem de kvindelige og mandlige Arbejderes Interesser, men kun en uforsonlig Modsætning mellem Kapitalens og Arbejdets Interesser.

Af rene økonomiske Grunde er der ingen Mening i Fordringen om Afskaffelse af Kvindearbejdet. Ved den nuværende økonomiske Udvikling kan Kapitalisten lige saa lidt som Manden renoncere paa Kvindearbejdet. Den første maa holde fast paa det, naar han vil være konkurrencedygtig, den sidste regner med det, naar han vil danne Familie. Selv om man forøvrigt ad lovlig Vej kunde opnaa at faa Kvindearbejdet afskaffet, saa vilde Manden dog med Hensyn til Lønnen ikke være bedre stillet; Kapitalisten vilde snart vide at erstatte det borttagne Kvindearbejde ved en udvidet Anvendelse af forbedrede Maskiner saaledes, at inden kort Tid alt igen blev ved det gamle. Større Strejker med heldigt Resultat for Arbejderne har leveret Beviser for, hvorledes Kapitalisterne forstaar at holde sig skadesløs. Hvem, der fordrer Afskaffelse eller Indskrænkning af Kvindearbejdet, bør dog være logisk og ogsaa forlange Afskaffelse af Maskinerne samt Genoprettelse af de middelalderlige Lavsskikke o. s. v.

Men fraset de økonomiske Grunde, kan man af principielle aldrig forsvare Kvindearbejdets Afskaffelse eller Indskrænkning. Fornemmelig bør Kvinden principielt modsætte sig den Slags Forsøg paa det eftertrykkeligste. Og det vil hun gøre, thi hun ved, at hendes samfundsmæssige og politiske Ligestilling med Manden ene og alene afhænger af hendes økonomiske Selvstændighed, som ved hendes Arbejde indenfor Samfundet muliggøres hende. Fra et principielt Standpunkt protestere vi Kvinder energisk imod Indskrænkning af Kvindearbejdet. Vi skiller overhovedet ikke vor Sag fra Arbejdernes, vi tage ikke Ordet for nogen enkelt Fordring, og vi fordre ingen anden Beskyttelse end den, Arbejderne i Almindelighed fordre mod Kapitalen. Undtagelse herfra er kun Beskyttelsen for Barselkvinder, som jo ogsaa paabydes af Interesse for den kommende Generation. Vi anerkende ikke noget særligt Kvindespørgsmaal, men kun et Arbejderspørgsmaal. Vi forvente altsaa ikke vor fuldstændige Emancipation af Kvindens Adgang til de saakaldte pænere Erhverv, eller af Kvindens Adgang til lige Dannelse med Manden, eller ved at faa Indrømmelse af politiske Rettigheder, ihvorvel disse Fordringer naturligvis er berettigede. Landene med den saakaldte almindelige fri Stemmeret beviser, hvor lille reel Værdi for Samfundets Emancipation disse Rettigheder har. Stemmeretten uden økonomisk Uafhængighed er en Vexel uden Kurs. Betød politiske Rettigheder den sociale Emancipation, gaves der intet socialt Spørgsmaal. Kvindens, saavel som alle Menneskers Emancipation, kan overhovedet ene og alene naas ved Arbejdets Frigørelse fra Kapitalen. Kun det socialistiske Samfund vil hjælpe Kvinder og Arbejdere til deres Ret.

Gaaet ud fra disse Betragtninger, maa alle Kvinder, som alvorlig tilstræbe deres Emancipation, slutte sig til det socialistiske Arbejderparti, fordi det alene tilstræber dette Maal. Kvinden er kommen under det socialistiske Banner uden Mandens Hjælp, ja ofte endda mod hans Vilje, kun dreven til Erkendelse ved den økonomiske Stilling. Men under dette Banner er de og blive de, kæmpende for deres Menneskeværdighed. Hun er beredt til, sammen med Arbejderpartiet, at bære alle Kampens Besværligheder og Ofre, men ogsaa fast besluttet efter Sejren at fordre alle hende tilkommende Rettigheder, med Hensyn til Ofre og Pligter, saavel som med Hensyn til Rettigheder, vil hun være ligeberettiget Medkæmperinde." (Levende Bifald.)

Denne paa tysk holdte Tale blev af Fru Aveling oversat paa engelsk og fransk.