« Tilbage til søgeresultaterne

Fru Sofie Schjørring.

« Se emneord

Fra Aalborg skrives til os følgende:


„Dansk Kvindesamfunds Afdeling i Aalborg har i Januar Maaned d. A. lidt et stort, uerstatteligt Tab ved Fru Sofie Schjørrings Død.


I de Aar „Dansk Kvindesamfund” har havt Filial i Aalborg, har Fru Sofie Schjørring været Medlem af Bestyrelsen. Hun var en trofast, viljestærk og frisindet kristen Kvinde, der, fordi hun følte Kræfterne bruse i hende selv, forstod, at gennem Kvindens Arbejde vilde der tilføres Samfundet friske og rene Strømme, som vilde frugtbargøre dette. Fru Sofie Schjørring var derfor Kvindesagens varme Talsmandinde; Sædelighedssagen gav hun særlig sin levende Tilslutning; ved hendes ejendommelige, frejdige Maade at forsvare den paa vandt hun den og sig selv Venner. Hendes hjertevindende Personlighed vil savnes i vor Kreds”.


Vi kan tilføje, at ogsaa hos os føles Fru Schjørrings Død som et Savn, uagtet vi kun glimtvis har haft den Glæde at komme i Berøring med hendes ejendommelige Personlighed. Det var med nogen Vaklen, hun fra først af sluttede sig til „Dansk Kvindesamfund”, idet navnlig hendes strenge religiøse Anskuelser gjorde hende forsigtig. Men hun var lige saa frisindet som aaben og sand. Og saasnart hun blev overbevist om, at vi i denne Sag slet og ret styrer løs paa vort Formaal: Forbedring af Kvindernes Stilling, bød hun os ærligt Haandslag og Samarbejde. For dette vil hun mindes af os med Tak og Sorg over hendes altfor tidlige Bortgang.


« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder