« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinder som Brandfolk.

« Se emneord

Blandt de mange Kongresser, der er blevne holdte i Paris i Udstillingstiden, har der ogsaa været et Møde af Brandfolk.


Ikke ringe Opsigt vakte det ved denne Lejlighed at se 5 nydelig uniformerede unge Piger, der dannede en Afdeling af det engelske Brandkorps. De var alle indfødte Londonerinder, og Miss Mortimer var Navnet paa hende, hvem Æren tilkom for at have gjort det første Skridt.


Efter en stor Ildebrand i London havde man i hendes Nærværelse ytret, at der ikke var større Fare ved at stige ned fra en femte end fra en første Sal, men at de mange Ulykkestilfælde ofte skyldtes Forvirring og Mangel paa Koldblodighed. Hvis et Par kække Piger vilde vise, andre Kvinder, hvor let det var at stige ned, selv fra de øverste Etager, og at det blot galdt om at holde fast paa Stigen eller Rebet, vilde Ildebrandene ikke kræve nær saa mange Ofre.


Miss Mortimer besluttede da at prøve. Hun foretog sin første Nedstigning fra en femte Sal, og alt gik godt. Ogsaa de andre unge Piger begyndte strax med en farlig Nedstigning; en af dem lod sig saaledes glide ned fra Taget af et meget højt Hus og var paa Benene, inden hun fik Tid til at blive bange for sin Bedrift. Det følger af sig selv, at de nu er lige saa øvede i at klatre op ad Stiger og Reb som at stige ned ad dem.


I Paris fik de Lejlighed til at vise deres Færdighed for Præsidenten, ligesom de naturligvis blev dygtig feterede, indbudne til Fontainebleu af Madame Carnot o. s. v.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner